Læsetid: 4 min.

’Vores kroppe er vores vigtigste kommunikationsmiddel’

Det går tilbage for kvinders rettigheder i Kina, mener nogle af landets få feminister. Og med nøgne kroppe og skaldede hoveder forsøger de at få sparket gang i en diskussion, som mænd, regeringen – og også mange kvinder – ikke vil tage
8. marts 2013

I dag skal Xiong Jing markere kvindernes kampdag med at bage boller formet som en kvindes skede.

»Det vil være med til at bryde isen og starte en diskussion om sex og kønsroller,« håber den 25-årige. Og hun går stærkt ud fra, at det vil chokere dem, hun skal bage sammen med i en forstad til Beijing: Nogle få af de millioner af kvindelige migrantarbejdere, der er søgt til byerne fra Kinas landområder på jagt efter arbejde.

»De kommer fra tilbagestående egne af landet, hvor synet på kvinder er mest forstokket,« siger hun.

»Vores mål er at få rusket op i kvinderne og få dem til at tage alt det, som vedrører vores køn, alvorligt«.

Xiong Jing er en af de ganske få kinesiske kvinder, som åbent vil erklære sig feminist. Det er et fy-ord i Kina.

»Mænd er bange for, at feminisme er lig med, at de mister magten. Og mange kvinder mener, at det bare skaber unødig ravage,« siger Xiong.

Men Xiongs ngo, Nüsheng Shengyin, eller Kvinders Stemme, fører an i en trods alt gryende feminist-bevægelse i Kina, som primært rekrutterer blandt unge, veluddannede kvinder i storbyerne. De har fundet, at chok-effekten er nødvendig for at sætte gang i en diskussion.

»Åbenbart er kvindekroppen det, der chokerer mest og skaber debat,« siger Xiong. »Så vores kroppe er blevet vores vigtigste kommunikationsmiddel.«

For at protestere mod diskrimination på nogle af landets universiteter, hvor kvinder har brug for højere karakterer end mænd for at blive optaget på specielle studier, begyndte Xiong Jing og andre medlemmer af ngo’en at barbere sig skaldede. De sendte billederne ud på internettet og opfordrede andre til at følge trop. Nogle gjorde. Og for at skabe fokus om den udbredte hustruvold, som oftest ties ihjel, begyndte de en online-kampagne, hvor de tog billeder af deres egne nøgne kroppe indsmurt i blodrød maling. På deres bryster og maver skrev de, »kvinders rettigheder er også menneskerettigheder«. En enkelt af kvinderne spændte også en dildo fast foran skridtet for at øge den offentlige bestyrtelse.

I er grimme

Inden da havde tre medlemmer af Kvinders Stemme i en aktion ligestillet ægteskabet med vold. På en gågade lige syd for Den Himmelske Freds Plads klædte de sig i brudekjoler skamferet af rød maling, og de holdt plakater, der belærte forbipasserende, at »vold er ikke kærlighed«.

»Mange kinesere har stadig det traditionelle syn, at hvis en mand slår sin kone, så er det familiens interne anliggende, og ingen andre skal blande sig. Derfor lider mange i stilhed. Men vi bruger vores kroppe til at fremprovokere en diskussion og få problemet ud i det åbne,« siger Xiong. »Vi bruger samtidig vores kroppe for at manifestere, at de er vores egne – vi behøver ikke leve op til samfundets krav om, at vi blot skal være små kønne nipsgenstande«.

Reaktionerne på deres aktioner har været blandet. »I er grimme«, har været den kommentar på internettet, som de oftest har fået fra mænd, fortæller Xiong. »Mange kvinder mener, at vi ydmyger os selv, men mange yngre kvinder har rost os,« siger hun.

Men samtidig erkender hun, at de har svært ved at trænge igennem. Politiet advarer dem ofte, og tvinger dem til at aflyse aktioner.

»De frygter, at vores happenings kan føre til social uro,« siger Xiong. »Kina har ikke et demokrati, og det gør det sværere for alternative stemmer som vores at få taletid«.

Politisk problem

Der er heller ikke meget hul igennem til de statslige medier, som betragter deres handlinger som ekstreme. Medierne fokuserer i stedet på det, som regeringen betragter som et stort samfundsproblem: at et stigende antal unge kvinder ikke gifter sig. Selv den statslige kvindeorganisation stigmatiserer singlekvinder, da regeringen vil skamme dem til at gifte sig og føde piger for at dæmme op for den voksende og alvorlige ubalance mellem kønnene. Da kineserne traditionelt foretrækker drengebørn, får mange kvinder foretaget abort, hvis de finder ud af, at de venter en pige.

»Selv min egen far mener, at jeg laver for meget ballade og i stedet bør gifte mig og slappe af,« siger Xiong. »Min mor er dog stolt over, at jeg forsøger at få et bedre liv end det, hun selv har haft«.

Xiong Jing mener, at regeringen i stedet bør fokusere på, at Kina er et af få lande i verden, hvor kvinder oplever, at deres situation bliver forværret relativt i forhold til mændene. Kvinders indkomst falder stadig mere i forhold til mændenes. I årtier har der kun været 20 pct. kvinder i Kinas parlament, og der er kun to blandt de 25 højst rangerende politikere. Og et gammeldags syn på kvinder er fortsat udbredt i samfundet – ifølge en undersøgelse mener et flertal af både mænd og kvinder, at ’kvinder hører til i hjemmet’. Et syn, som bliver stadig mere udbredt.

»Problemet er i vid udstrækning politisk. Det er en meget lille gruppe af mænd, som dikterer den politiske udvikling i Kina, og de ser ikke kvinders rettigheder og vilkår som et vigtigt emne,« siger Xiong Jing. »Vi har brug for, at der kommer en politisk debat«.

I dag vil Xiong Jing forsøge at få sat den i gang ved at bage.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu