Læsetid: 6 min.

Buddhistisk ekstremisme bag voldelige angreb

Mindst 40 mennesker er blevet dræbt efter sekteriske overgreb mod muslimer i Myanmar. Tirsdag morgen døde 13 børn ved en skolebrand i Yangon, som muslimer hævder var påsat
Indbyggerne i byen Gyo Bin Gauk rydder op efter et angreb på byens moské.

Damir Sagolj

5. april 2013

Vi er bange. Måske vil overfaldene sprede sig til andre steder, og vi har ingen beskyttelse.«

Abdullah og hans venner kigger ned mod den udbrændte skole på 48. gade i hjertet af Yangon. Gaden er afspærret af kampklædt politi.

»Det er min skole. Jeg kender alle dem, der døde – de var mine venner,« tilføjer den spinkle 17-årige dreng, der i dagtimerne normalt selv deltager i koranstudier på skolen.

Et par timer tidligere – natten til tirsdag – døde 13 muslimske drenge i en brand i skolens sovesal, der ligger midt i et etnisk blandet kvarter, hvor buddhister og muslimer lever side om side i faldefærdige bygninger i smalle gyder.

»Vi forstår ikke, hvorfor de går efter muslimer,« tilføjer en af Abdullahs venner.

De er tydeligt rystede ligesom de par hundrede andre, der i tavshed har samlet sig her på gadehjørnet ved morgengry.

Ingen af dem tror på myndighedernes hurtige forsikringer om, at nattens brand var selvantændt pga. overophedning af elektriske installationer. De tror, at branden var påsat og var endnu en voldshandling rettet mod det muslimske mindretal i Myanmar.

Efter voldelige overgreb mod muslimer i andre dele af landet i de seneste to uger har frygten bredt sig til hovedstaden Yangon, hvor mange muslimskejede butikker og koranskoler derfor har holdt midlertidigt lukket, mens byen har svirret med rygter om forestående sekteriske angreb.

»Men efter præsidentens tale i lørdags, hvor han lovede fred og sikkerhed for alle uanset religion, turde vi godt genåbne skolen,« forklarer Tin Hla, der er medlem af et lokalt borger-vagtværn, der de seneste uger har holdt vagt ved skolen om natten:

»Derfor patruljerede vi ikke i nat.«

Organiseret hetz

Den sekteriske uro har udviklet sig efter en mindre batalje i sidste måned i byen Meiktila, der ligger på vejen fra hovedstaden Yangon til Mandalay. Her udviklede et skænderi om prisen på et hårspænde af guld mellem et buddhistisk par og en muslimsk smykkehandler sig til voldelige optøjer.

Siden har uroen bredt sig til i alt 11 kommuner, og ifølge officielle tal er mindst 43 personer blevet dræbt og 1.227 huse, 77 butikker og 37 moskeer nedbrændt. Flere munke har været direkte indblandet – mange med våben. Langt de fleste dræbte er muslimer, og i de muslimske samfund i Myanmar taler alle derfor om en egentlig voldskampagne rettet mod dem.

Rundt om hjørnet fra den nu nedbrændte skole serverer Maung Win te og snacks til både muslimer og buddhister i sin simple gadecafé, som han har gjort det de seneste 24 år. Et klistermærke med et logo af buddhistiske symboler og tallet ’969’ pryder hans butik. Et symbol, der i stigende grad ses i butikker og på biler.

»Det er bare et buddhistisk symbol,« forklarer han.

»Ligesom kristne bruger korset,« tilføjer en ældre dame.

Men ’969’ er også symbolet for en ekstremistisk buddhistisk gruppering, der i de seneste måneder har huseret med hadefulde ytringer på internettet og ved offentlige taler rundt om i Myanmar.

»Yangon er i fare for at falde i muslimske eller de sortes hænder. Folk i Yangon, I må være opmærksomme på denne fare […] Vi skal kun handle og interagere med vores egen slags: samme race og samme religion. De penge, I bruger i deres butikker, vil fjenden nyde godt af. […] Så handl kun i butikker, der viser ’969’-logoet,« lyder ordene i talen »Don’t take nationalism lightly« af munken U Withura, der er bevægelsens talsmand.

Han blev løsladt i 2012 efter at have været fængslet siden 2003 for at opildne til religiøst had og beskyldes nu for at stå bag kampagnen mod muslimer. Selv afviser han anklagerne og understreger, at ’969’ blot er et »uskyldigt buddhistisk symbol«, og at angrebene i Meiktila var muslimernes egen skyld. I en lokal avis forklarer han:

»Hvis folk kun handlede i buddhistisk-ejede butikker, ville der ikke have været noget problem i Meiktila. Den slags adfærd er ikke diskriminerende. Den beskytter vort folks interesser.«

I en kommentar til den tiltagende sekteriske vold i Myanmar skriver den anerkendte tænketank International Crisis Group (ICG), at »for befolkningsgrupper, der har levet sammen i generationer, kommer voldens hurtighed og omfang som et chok«, men at voldelige sammenstød og hetz mod mindretal langtfra er et nyt fænomen i Myanmar. I 2001 oplevede landet tilsvarende uroligheder, og tilbage i 1930’erne og i 1960’erne var der ligeledes konflikter mellem landets forskellige etniske grupper. Som ICG skriver, er det nemlig ikke usædvanligt, at lande, der bevæger sig væk fra et diktatorisk regime, oplever konflikter mellem befolkningsgrupper.

Truer landets udvikling

Ikke desto mindre advarer ICG om, at »der er en reel risiko for, at volden eskalerer og spreder sig, hvilket kan gøre enorm skade ved at ødelægge landets sociale sammenhængskraft på måder, der vil være svære at rette op på«, ligesom ICG frygter, at volden vil skade den ellers så positive demokratiseringsproces, der er undervejs ved »at fjerne regeringens fokus fra andre udfordrende politiske, økonomiske og fredsopbyggende reformer samt underminere indenlandsk og international tillid til landets fremtid«.

Den frygt deler Tun Lin Oo fra Yangon School of Political Science:

»Dette handler ikke om en skole, der gik op i flammer, men om religiøse modsætninger der løber som en understrøm gennem samfundet, og som kan medføre, at reformerne kører af sporet.«

Muslimer udgør cirka fire procent af befolkningen i Myanmar. Langt de fleste er efterkommere af immigranter, der kom til landet fra Indien under den britiske kolonitid. I modsætning til det muslimske rohingya-mindretal i delstaten Rakhine nær Bangladesh er den bredere muslimske befolkningsgruppe generelt godt integreret, har statsborgerskab og buddhistiske venner, og mange er succesfulde forretningsfolk. Dog er den stærke nationalisme i landet tæt forbundet med buddhismen som hovedreligion, og efterkommere af indvandrere fra Indien (muslimer og hinduer) oplever jævnligt diskrimination.

»Det er blevet værre,« forklarer Sunny, der er taxichauffør og som de fleste muslimer i Myanmar veksler mellem sine to navne – et muslimsk og et, der klinger buddhistisk.

»I det seneste måneder er potentielle kunder begyndt at kigge på mit ansigt, inden de stiger ind – og vinke mig videre, når de ser, at jeg ser indisk ud. Selv tør jeg ikke længere køre om natten af frygt for at blive overfaldet,« siger Sunny, da vi når den muslimske Yayeway-kirkegård i Yangons udkant, hvor tusinder er strømmet til de 13 drenges begravelse samme eftermiddag trods det korte varsel.

Abu Bashir på 13 år var blandt de dræbte, fortæller hans bror på 17 år, som selv nåede ud af skolens sovesal, inden den blev omsluttet af flammerne. De er begge fra byen Bogalay i Irrawaddy-deltaet (der blev hårdtramt af cyklonen Nargis i 2008), hvor deres far har en gadecafé over for moskeen.

»Han elskede fodbold og var Man U-fan (…) Han havde kun fået undervisning på skolen i et år, men var allerede klar til at gå til eksamen. Han var meget dygtig, så vi var meget stolte af ham,« forklarer han om sin bror, inden han forsvinder i menneskemængden, hvor spekulationerne om benzin, bål og brand fortsætter.

Myanmars myndigheder fastholder, at der var tale om et uheld og ikke ildspåsættelse. De lægger vægt på, at skolelederen er under efterforskning for forsømmelse. Ingen af de muslimer, Information har talt med, tror på den forklaring, men understreger at de ikke ønsker hævn.

 

Af sikkerhedsgrunde har Susanne Kempel siden 2007 skrevet fra Myanmar under pseudonymet Sara Olsen. Da forholdene for medierne og ytringsfrihed generelt er væsentligt forbedret i landet, skriver hun nu under eget navn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer