Dansk velfærd er en stor succes

Med en af Vestens højeste andele af befolkningen i beskæftigelse og overskud på betalingsbalancen er sandheden om dansk økonomi, at det går rigtig, rigtig godt. Det fastslår amerikansk økonom efter at have gået de danske nøgletal igennem i kølvandet på kritisk artikel om den danske velfærd i den amerikanske avis The New York Times
29. april 2013
Delt 13 gange

Amerikanerne vågnede sidste lørdag op og kunne se Danmark figurere på forsiden af en af USA’s største aviser, The New York Times. Under overskriften »Danskerne gentænker skrantende velfærdssystem« kunne de læse om ’Lazy Robert’, ’Poor Carina’ og Liberal Alliances Joachim B. Olsen, og hvordan det danske velfærdssystem stod over for store udfordringer. Udfordringen lå ifølge artiklen i at få danskerne til at arbejde; enten ved at flytte dem fra passiv forsørgelse eller få dem til at arbejde mere. Avisen, der var her i landet tidligere i år, skriver bl.a., at »at få eksperter her (i Danmark, red.) tror på, at velfærdsydelserne kan opretholdes i deres nuværende form.«

En af dem, der læste artiklen var ph.d. i økonomi og forsker ved Center for Economic and Policy Research i Washington, Dean Baker. Med en dansk hustru og udtalt interesse for europæisk økonomi fandt han artiklen interessant, men også unødig alarmerende.

Få timer efter at have læst avisen, havde Baker skrevet et indlæg på sin blog om artiklen. Bevæbnet med tal fra Verdensbanken og OECD om bl.a. dansk, tysk, svensk og amerikansk økonomi gennemgik han argumenterne i artiklen, der konkluderede, at velfærdssystemet i Danmark var skrantende og spurgte ironisk: »Hvilke data er det disse ’eksperter’ kigger på?«

Han undrede sig over, at det blev fremstillet, som om Danmark ikke længere havde råd til velfærden, når alle tallene peger på det modsatte.

For med et stort set ikke-eksisterende budgetunderskud, overskud på betalingsbalancen år efter år og en af de højeste andele af befolkningen i arbejde i verden, står Danmark i modsætning til mange andre vestlige økonomier i en meget favorabel situation, forklarer Baker til Information.

I har uhørt lav ledighed

Han uddyber kritikken af tonen omkring nødvendigheden af store arbejdsmarkedsreformer, der anlægges i artiklen, hvor bl.a. socialminister Karen Hækkerup (S) er citeret for at sige, at der er sket en mentalitetsændring blandt danskerne til hele diskussionen om pligt over for ret.

»Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser. At folk på passiv forsørgelse skulle udgøre en så stor trussel mod den danske velfærd, stemmer ikke overens med virkeligheden,« siger han og uddyber:

»For få år siden lå arbejdsløsheden i Danmark på omkring tre procent. Det er uhørt lavt,« og viser netop ifølge Baker, at incitamentet til at tage et arbejde er stort nok, ellers ville det aldrig være muligt at få arbejdsløsheden så langt ned, forklarer han.

»Det viser jo, at der er incitament til at tage et arbejde. Der vil altid være nogle få, der spekulerer inden for systemet, men ingen systemer er perfekte. I Danmark ligger arbejdsløsheden p.t. på 7,7 procent, hvilket stadig er lavt i forhold til mange andre lande. I kan måske gøre jer forhåbninger om at få den ned på omring fem procent igen, så der er intet, der tyder på, at der er noget galt med incitamentsstrukturen på det danske arbejdsmarked,« siger han.

De seneste fem års stigende arbejdsløshed skyldes ifølge Baker i højere grad mangel på job, end det skyldes spekulation i velfærdsydelser fra folk som Dovne Robert.

Derfor undrer det store fokus på at øge arbejdsudbuddet, som den danske regering har haft, ham også.

»Det mest sandsynlige resultat er mere arbejdsløshed og lavere realløn,« siger han.

Danmarks store overskud på betalingsbalancen og lille budgetunderskud giver os en enestående mulighed for at investere i uddannelse, forskning og infrastruktur. Det giver ifølge Baker ingen mening for en sund økonomi som den danske at ’spænde livremmen ind‘, da det højst sandsynlig kun vil resultere i højere arbejdsløshed. I stedet for peger han på, muligheden for at optimere økonomien gennem investeringer, der kan forbedre dansk økonomi på lang sigt frem for at fokusere for meget på at reducere det i forvejen lille budgetunderskud.

»Man skal huske på, at et lille budgetunderskud som det danske ikke har nogen betydning for, hvordan dansk økonomi ser ud om 10 år. Det er underskuddet simpelthen ikke stort nok til.«

Selskabsskat ned hjælper intet

I regeringens vækstplan, Vækstplan DK, som blev forhandlet færdig i sidste uge med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, er et af hovedpunkterne netop mindre offentlig vækst frem 2020. Til gengæld sænkes selskabsskatten fra 25 til 22 procent, ligesom en række afgifter på erhvervslivet fjernes.

En sænkning af selskabsskatten er dog ikke noget, Dean Baker mener, der vil batte noget for dansk økonomi på hverken kort eller lang sigt. Helst så han gerne, at der kom internationalt gældende regler på området, så man undgår et race to the bottom blandt landene for at tiltrække virksomheder.

»Det bliver jo umådeligt svært at konkurrere med f.eks. Irland, der har en selskabsskat på 10 procent,« siger han.

Han peger også på, at mange af de emner, som her i Danmark er blevet diskuteret den seneste tid, og som udstilles som problemer for den danske økonomi af New York Times i artiklen, overhovedet ikke er særlig unikke for Danmark. I værste fald er Danmark langt bedre stillet end mange af de øvrige OECD-lande.

Danmark er en klar succes

Det gælder f.eks. konkurrenceevnen og produktiviteten, som ifølge Baker er helt i top:

»Igen er der bare at sige: Se på tallene. Danmark har et stort overskud på betalingsbalancen hvert år. Det vil altså sige, at I er konkurrencedygtige – ellers ville udlandet jo ikke købe danske produkter. Man hører alle disse underlige argumenter om, hvem der er konkurrencedygtige, og hvem der ikke er. Men det er der jo faktisk en markedstest for. Kig på handelsoverskuddet. Markedet taler for sig selv,« siger han.

At den høje danske mindsteløn skulle være et problem, finder han heller intet belæg for i tallene. Heller ikke det faktum, at danskerne arbejder færre timer end både amerikanerne og svenskerne (men stadig mere end de ellers så »hårdtarbejdende tyskere«) er nødvendigvis et problem. Faktisk kan det vise sig, at være en god handel for verden som helhed.

»De vesteuropæiske lande – og især Danmark – har valgt at lade den store stigning i produktiviteten de seneste 30 år gå til færre arbejdstimer, mere barsel etc. Derfor ligger gennemsnitsindkomsten i Danmark en del under USA’s. Men hvis vi skal have forhåbninger om at stoppe klimaforandringer er det måske vejen at gå, da der er en tæt sammenhæng mellem indkomst og CO2-udledning,«

– Så hvad tænkte du da du læste artiklen?

»Jeg blev ærlig talt ret forbløffet over, at se Danmark udstillet på denne måde. Det er direkte skørt. På alle parametre er Danmark en stor succes.

Se flere tal om dansk økonomi, og læs Dean Bakers originale blogindlæg her

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Johannes Rytter
    Johannes Rytter
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Søren Roepstorff
    Søren Roepstorff
  • Brugerbillede for morten Hansen
    morten Hansen
  • Brugerbillede for Lars Jepsen
    Lars Jepsen
  • Brugerbillede for Finn Bendixen
    Finn Bendixen
  • Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen
    Erik Rolfsen Nissen
  • Brugerbillede for Eva Bertram
    Eva Bertram
  • Brugerbillede for Jonas Foged Kristensen
    Jonas Foged Kristensen
  • Brugerbillede for Christian Yde
    Christian Yde
  • Brugerbillede for Uni Machanga
    Uni Machanga
  • Brugerbillede for Mikkel Nielsen
    Mikkel Nielsen
  • Brugerbillede for Verner Nielsen
    Verner Nielsen
  • Brugerbillede for Brian Jensen
    Brian Jensen
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for Arne Hansen
    Arne Hansen
  • Brugerbillede for June Beltoft
    June Beltoft
  • Brugerbillede for Signe Kaffe
    Signe Kaffe
  • Brugerbillede for Kristian Rikard
    Kristian Rikard
  • Brugerbillede for Jakob Østergaard
    Jakob Østergaard
  • Brugerbillede for Anders Reinholdt
    Anders Reinholdt
  • Brugerbillede for Bernd Åke Henriksen
    Bernd Åke Henriksen
  • Brugerbillede for Daniel Arce
    Daniel Arce
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Jan Høgfeldt Pedersen
    Jan Høgfeldt Pedersen
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Jette Abildgaard
    Jette Abildgaard
  • Brugerbillede for Mogens Michaelsen
    Mogens Michaelsen
  • Brugerbillede for Lars Hansen
    Lars Hansen
  • Brugerbillede for Claus Oreskov
    Claus Oreskov
  • Brugerbillede for Søren  List
    Søren List
  • Brugerbillede for Brian Pietersen
    Brian Pietersen
  • Brugerbillede for Anders Kristensen
    Anders Kristensen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Jens Falkesgaard
    Jens Falkesgaard
  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Michael Sørensen
    Michael Sørensen
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Inger Sundsvald
    Inger Sundsvald
  • Brugerbillede for Dennis G. M.  Jensen
    Dennis G. M. Jensen
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Jack Køhler
    Jack Køhler
  • Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
    Henrik Rude Hvid
  • Brugerbillede for Merete Jensen
    Merete Jensen
  • Brugerbillede for Michael  Bruus
    Michael Bruus
  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
  • Brugerbillede for Niels  Mosbak
    Niels Mosbak
  • Brugerbillede for Anders Feder
    Anders Feder
  • Brugerbillede for Tue Romanow
    Tue Romanow
  • Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
    Simon Olmo Larsen
  • Brugerbillede for John S. Hansen
    John S. Hansen
  • Brugerbillede for Poul Schou
    Poul Schou
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
  • Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
    Erik Pørtner Jensen
  • Brugerbillede for Niels P Sønderskov
    Niels P Sønderskov
Ib Christensen, Johannes Rytter, Niels Nielsen, Søren Roepstorff, morten Hansen, Lars Jepsen, Finn Bendixen, Erik Rolfsen Nissen, Eva Bertram, Jonas Foged Kristensen, Christian Yde, Uni Machanga, Mikkel Nielsen, Verner Nielsen, Brian Jensen, Ervin Lazar, Vivi Rindom, Arne Hansen, June Beltoft, Signe Kaffe, Kristian Rikard, Jakob Østergaard, Anders Reinholdt, Bernd Åke Henriksen, Daniel Arce, Torben K L Jensen, Jan Høgfeldt Pedersen, randi christiansen, Jette Abildgaard, Mogens Michaelsen, Lars Hansen, Claus Oreskov, Søren List, Brian Pietersen, Anders Kristensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Henrik Klausen, Michael Sørensen, Marianne Rasmussen, Inger Sundsvald, Dennis G. M. Jensen, Holger Madsen, Jack Køhler, Henrik Rude Hvid, Merete Jensen, Michael Bruus, Malan Helge, Niels Mosbak, Anders Feder, Tue Romanow, Simon Olmo Larsen, John S. Hansen, Poul Schou, Dorte Sørensen, Bill Atkins, Erik Pørtner Jensen og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Schou

Udmærket artikel; dansk økonomi er på mange måder betydeligt bedre end sit rygte. Artiklen går dog lidt let hen over vores problemer med produktivitetsvæksten, som ER ret lav i de senere år, også i forhold til mange andre sammenlignelige lande. Så vidt jeg kan se, forbigår Baker også helt det spørgsmål i det oprindelige indlæg:

http://www.cepr.net/index.php/blogs/beat-the-press/nyt-uses-news-story-t...

Kristian Rikard, Nick Mogensen, Astrid Baumann og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
Simon Olmo Larsen

"At den høje danske mindsteløn skulle være et problem, finder han heller intet belæg for i tallene. Heller ikke det faktum, at danskerne arbejder færre timer end både amerikanerne og svenskerne (men stadig mere end de ellers så »hårdtarbejdende tyskere«) er nødvendigvis et problem. Faktisk kan det vise sig, at være en god handel for verden som helhed."

Gentagelse fremmer forståelsen,

men er den danske mindsteløn så høj, vi ser løninger udbetalt,
for arbejde udført i Danmark, på mellem 60 og 80 kroner,
hvad er lav mindsteløn og hvor langt skal den ned?

Jette Andersen, Jette Abildgaard, Henrik Klausen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Munck

Dean Baker vurderer dansk økonomi ud fra sit politiske ståsted. Der er ikke tale om en objektiv økonoms objektive vurderinger. Det er selvfølgelig helt i orden, at han har de holdninger til dansk økonomi og til økonomi generelt, som han har. Men Information burde gengive Dean Bakers holdninger under debat-indlæg. Ikke under redaktionelt stof.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Vi HAR ikke nogen mindsteløn i Danmark!

Og at kalde noget land en succes på baggrund af en sammenligning udelukkende med en delmængde (Vesten) af den globale økonomi er jo absurd i vore dage.

Ph.d'er i økonomi må være nemme at få i USA, hvilket måske forklarer noget af landets tilstand?

Hans Jørn Storgaard Andersen, Torben Arendal og Sten Victor anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Henrik Munck: Hvad er en "objektiv økonom"?

Peter Ole Kvint, Niels Nielsen, Ebbe Lauridsen, Eva Bertram, Elisabeth Andersen, Mikkel Nielsen, Hans Hansen, Jette Andersen, Torben Nielsen, Olav Bo Hessellund, Jesper Hansen, Bill Atkins, Jakob Østergaard, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, n n, Alexander Nørup, Christian Holm, Mogens Michaelsen, Claus Oreskov, John S. Hansen, lars abildgaard, Tue Romanow, Jens Falkesgaard, Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj, John Mønterfod, Stig Bøg, Henning Pedersen, Peter Andersen, Jens H. C. Andersen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Møller
Michael Møller

Så konklusionen er, at hvis vi bare alle gjorde som Robert, så ville det være en endnu størrere succes ?

Brugerbillede for Anders Feder

Konklusionen er at hvis vi beskattede nyliberale hårdere, så ville der være større sandsynlighed for at de forlod landet, og ville successen være i hus.

Niels Nielsen, Torben Arendal, morten Hansen, Michael Reves, Henrik Christensen, Alexander Ildhøj, Elisabeth Andersen, Martin Hansen , Ervin Lazar, Hans Hansen, Ib Christensen, Jette Andersen, Thorbjørn Thiesen, Keld Sandkvist, Peter Nielsen, Torben Nielsen, Thomas Petersen, Anders Reinholdt, Søs Dalgaard Jensen, Torben K L Jensen, Jeppe Juul, Alexander Nørup, Peter Larsen, Claus Oreskov, Henrik Darlie, Anders Kristensen, lars abildgaard, Hans-Henrik Hansen, Jens Falkesgaard, Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj, Gorm Thorsen, John Vedsegaard, Henning Pedersen og Jack Køhler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Borghus
Thomas Borghus

Konklussionen er at ligegyldigt hvor godt det danske samfund klarer sig, hvor konkurencedygtige vi er og hvor meget en stor offentlig sektor skaber tryghed og gunstige kår for social mobilitet og forbrug - så vil der være mennesker, ja selv danskere der af mere eller mindre ideologiske eller velovervejede (...) grunde, ikke kan kapere at fakta forholder sig således. Robert skal lide - og det er vigtigere end at passe på hinanden..

Jakob E, Niels Nielsen, Søren Roepstorff, Torben Arendal, morten Hansen, Henrik Nilsson, Eva Bertram, Henrik Christensen, Lars Jørgensen, kim jensen, Simon Olmo Larsen, Elisabeth Andersen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Simon Hansen, Jette Abildgaard, Mikkel Nielsen, Martin Hansen , Verner Nielsen, Hans Hansen, Ib Christensen, Henning Lögun, Jette Andersen, Thorbjørn Thiesen, Keld Sandkvist, Vivi Rindom, Peter Nielsen, Torben Nielsen, Olav Bo Hessellund, Jesper Hansen, June Beltoft, Anders Reinholdt, Søs Dalgaard Jensen, Heinrich R. Jørgensen, Torben K L Jensen, Mads Kjærgård, Simone Bærentzen, Benny Larsen, Niels Hassø, Alexander Nørup, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Brian Pietersen, Anders Kristensen, John S. Hansen, Jørn Boye, Søren List, lars abildgaard, Tue Romanow, Jens Falkesgaard, Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj, Gorm Thorsen, Marianne Rasmussen, Dennis G. M. Jensen, Heidi Larsen, John Vedsegaard, Malik Bonnicksen, Peter Andersen, Lise Lotte Rahbek, Jack Køhler og Michael Bruus anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen
Jens H. C. Andersen

Kart nok at et kæmpe stort land som Danmark kan klare hele verdenssituationen!!!

Jeg vil gerne have en vinkel fra fx Jim Rogers, Harry Dent, Peter Schiff og Marc Faber.
De er godt nok ikke specielt røde, men de har som regel styr på det og fortæller tilsyneladende sandheden økonomiernes tilstand.

Brugerbillede for jasper bertrand
jasper bertrand

@Anders Feder
som minimum en der bestræber sig på at være objektiv.

Og hvis originalartiklens forfatter vil have et tal at arbejde med der viser at det høje velfærdsniveau kan være et problem, kan han jo se på de 80.000 østarbejdere der er indvandret og mest har fået ufaglærte jobs, i netop den periode hvor arbejdsløsheden steg i Danmark. En fremskrivning af den udviklling viser mangel på holdbahed..

Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

Når det nu går så godt i Danmark, vil nogle mene selskabsskatten skal sænkes yderligere, hvis ikke jeg tager meget fejl.

Det er vi dog mange som ikke mener.
Jeg mener vi skal omlægge vores produktion, så den stort set kun er lokal, det vil begrænse importen og eksporten, hvorved vi bliver uafhængige af diverse finanskriser i udlandet. Den form for omlægning kan ske på få år, måske 10-15 år, samtidig vil det spare miljøet for utrolige mængder affald af mange forskellige arter.

morten Hansen, Martin Hansen , Kirsten Stausholm, Jette Andersen, Torben Nielsen, Jeppe Juul, randi christiansen, Benny Larsen, Brian Pietersen, Nicolai Niemeyer, lars abildgaard, Henrik Klausen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Chris Green

@ John Vedsegåard,

Tror din hypotese er afprøvet.. i i NordKorea, Cuba og Albanien for eksempel..

Hans Jørn Storgaard Andersen, Mikkel Madsen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

De to statestikker siger intet som helst om, hvad der rent faktisk produceres af dem i arbejde og i den tid de er på. Så dem kan man ikke bruge til så meget.

At Information nu skal til USA (og så Waskington af alle steder) for at søge bekræftelse på at det går skidegodt i Danmark er noget nyt.

Brugerbillede for Søren Rehhoff
Søren Rehhoff

@ Henrik Munck

"Dean Baker vurderer dansk økonomi ud fra sit politiske ståsted. Der er ikke tale om en objektiv økonoms objektive vurderinger. Det er selvfølgelig helt i orden, at han har de holdninger til dansk økonomi og til økonomi generelt, som han har. Men Information burde gengive Dean Bakers holdninger under debat-indlæg. Ikke under redaktionelt stof."

For det første står der såvidt jeg kan se, ikke noget om Dean Bakers politiske ståsted i artiklen og han vurderer dansk økonomi ud fra tal hentet hos OECD og Verdensbanken. For det andet er der forskellige skoler indenfor økonomisk videnskab, der er ikke i den forstand nogen "objektiv" økonomisk videnskab, der er en udmærket artikel om det forhold i dagens Information

http://www.information.dk/458869

Niels Nielsen, morten Hansen, Michael Reves, Eva Bertram, Elisabeth Andersen, Mikkel Nielsen, Verner Nielsen, Jette Andersen, Thorbjørn Thiesen, Christian Pedersen, Torben K L Jensen, Claus Oreskov, Jørn Boye, Henrik Klausen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen
Henrik Klausen

Man kan se på nogle kommentarer her på siden, at der er mange, der er dybt overbevist om, at det går dårligt i Danmark, og opremsning af fakta ikke kan rykke denne opfattelse. Hvilken propaganda er danskerne ikke udsat for: Dag og nat får vi at vide, at økonomien går dårligt, og at det derfor er nødvendigt at arbejde mere, skære ned på velfærden og give besparelserne til erhvervslivet, så de kan konkurrere med udlandet.

Ved at se på tallene finder vi så ud af, at:
- Danmark har et meget stort handelsoverskud og derfor ikke har problemer med at konkurrere.
- Danmark har en meget høj beskæftigelsesfrekvens.
- Danmark har en meget lav statsgæld.

Og hvad svarer de anderledes overbeviste?
- Henrik Munck: At budbringen, Dean Baker, ikke er "objektiv" (selv om tallene er).
- Nic Pedersen: At man ikke bør sammenligne Danmark med andre europæiske lande, men velsagtens med Kina og Brasilien (selv om de er på et helt andet økonomisk udviklingsstadie).
- Jens H.C. Andersen: At andre økonomer vil fortælle "sandheden" (har de andre tal?)
- Jasper Bertrand: At vi har mange udlændinge, der tager ufaglærte jobs (hvilket ikke har med nationaløkonomiens sundhed at gøre).
- Ole Olsen: At vi sikkert ikke er særligt produktive (jo, vi er - Danmarks BNP pr. indbygger er rigtigt højt, selv om vi ikke kan slå skattely som Luxembourg og Schweiz).

Det er tit en kamp at få folk til at øje på det, der er lige foran næsen, når de har fået at vide, at det ikke findes....

Carsten Mortensen, Niels Nielsen, Søren Roepstorff, Kristen Carsten Munk, morten Hansen, Sebastian Dorset, Finn Bendixen, Steffen Gliese, Michael Reves, Henrik Nilsson, Mikkel Madsen, Eva Bertram, Henrik Christensen, Simon Olmo Larsen, Elisabeth Andersen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Simon Hansen, Mikkel Nielsen, Morten Pedersen, Martin Hansen , Verner Nielsen, Mette Olesen, Kirsten Stausholm, Henning Lögun, Jette Andersen, John Mønterfod, Thorbjørn Thiesen, Vivi Rindom, Torben Nielsen, Olav Bo Hessellund, Jesper Hansen, Christian Pedersen, Anders Reinholdt, Heinrich R. Jørgensen, Martin Pedersen, Henriette Bøhne, Thomas Borghus, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Møller

Simon Olmo og andre :
Ret beset FINDES der ikke nogen 'Dansk mindsteløn' !
Det er IKKE lige som i Kamerika, hvor den fastsættes ved lov .
Det er faktisk ikke engang ligesom i resten af EU, hvor den OGSÅ fastsættes ved noget der vel kan kaldes lov !
Der er jo en grund til at asociale øst-løntrykkere i Danmark kan spises af med 40-50Kr i timen, ikke sandt ??

Mikkel Madsen, Verner Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Nielsen
Marianne Nielsen

Jeg vil ikke engang LADE som om jeg har forstand på nationaløkonomi, men tillad mig alligevel en bemærkning:
Er det ikke AFSÆTNINGEN af industriens produkter, der er problemet?
Forståeligt nok produceres der ikke bare til lager, når produkter ikke kan afsættes. Problemet må så være, at folk ikke kan eller ikke tør købe.
Derfor: Når staten vil poste penge ud eller give skattelettelser, kunne det så ikke passende være til de laveste indkomster?
DE ville forbruge pengene, thi de kan ikke andet.
Man kan aldrig vide, hvad erhvervslivet vil gøre med flere penge.....

Niels Nielsen, morten Hansen, Finn Bendixen, Michael Reves, Elisabeth Andersen, Jette Andersen, John Mønterfod, Christian Pedersen, randi christiansen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  List

Det var dog en pokkers stigmatisering at navnet Robert . hvor ender det - skal vi også have Robertisering eller måske oven i købet en Robertisme - men en ting er helt sikkert - der er ingen danske kvinder der døber deres børn Robert i mange år fremover, og dem der hedder det? tjah de må finde sig i stigmatiseringen

morten Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim  Christiansen
Kim Christiansen

God artikel og skønt at der er andre som kan se at vi bare får smidt spind i hovedet hver eneste dag så visse dele af den danske befolkning kan forøge deres profit og vilkår...

Alt er sandt bare man siger det nok, dansk politik anno 2013.

Jette Abildgaard, Niels Nielsen, morten Hansen, Steffen Gliese, Ebbe Lauridsen, David Laumann Hansen, Mikkel Nielsen, Martin Hansen , Jette Andersen, Thorbjørn Thiesen, Keld Sandkvist, Vivi Rindom, Christian Pedersen, Anne Eriksen, Dan Johannesson og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  List

Det skal jo fremstå, som om at det går dårligt, hvordan skulle regeringen ellers kunne forsvare alle de asociale nedskæringer de udsætter befolkningen for

Niels Nielsen, morten Hansen, Steffen Gliese, David Laumann Hansen, Elisabeth Andersen, Mikkel Nielsen, Jette Andersen, Benny Larsen, Claus Oreskov og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  List

@Marianne Nielsen

"Når staten vil poste penge ud eller give skattelettelser, kunne det så ikke passende være til de laveste indkomster?
DE ville forbruge pengene, thi de kan ikke andet.
Man kan aldrig vide, hvad erhvervslivet vil gøre med flere penge....."

Logik for perlehøns - hvis man ønsker at øge omsætningen i samfundet ,er en forøgelse af købekraften hos dem der har mindst, selvfølgelig det der giver mest mening.

Men det er der sikkert en flok borgerlige økonomer der vil hævde er helt forkert:-)

Niels Nielsen, Poul Schou, morten Hansen, Ebbe Lauridsen, Henrik Christensen, Elisabeth Andersen, Mikkel Nielsen, Verner Nielsen, Kirsten Stausholm, Jette Andersen, Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Benny Larsen, Christian Holm og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

John Vedsegaard

Du ved vist ikke, hvad det er du foreslår. For at gennemføre det, skal der gennemføres stramme valutarestriktioner, vi skal melde os ud af EU, vi skal genindføre kontrol med, hvem der skal have lov til at importere råvarer, og hvem der skal have lov at eksportere varer som betaling for råvarerne.
Hitler brugte det system, da han kom til magten i 30verne. Men dengang var det hele mere enkelt, de fleste lande var dengang næsten selvforsynende.
Hvor skal vi købe vore fly ? Hvor skal vi købe vore biler ? Hvor skal vi købe vor medicin (det er ikke som i 30verne, hvor apoteket fremstillede medicinen i baglokalet).?
Hvor skal vi købe vore store skibe, vi har ikke flere store værfter ?
Al computerteknik er importeret, og det er et marked i rivende udvikling, vil du have at vi skal fremstille Ipad, Ipod o.s.v.
Dette er kun en lille del af de problemer, der vil vise sig, vort forsvar vil også blive hårdt ramt (Hærens krudtværk i Frederiksværk, blev nedlagt for ca. 50 år siden)
Hvis jeg var dig, ville jeg trække mit forslag tilbage.

Brugerbillede for Poul Schou

@Kristoffer Larsen:

"Han ønsker en bund for selskabsskatten, men ikke et loft for f.eks. lønskatter. Sjovt."

Det er der nu ikke noget mærkeligt i. Lave skatter i andre lande kan gøre det sværere for et givet land at opretholde sin egen skattepolitik og dermed virke som en negativ eksternalitet, men sådan virker høje skatter i nabolandene ikke. Det er normalt at overvejelser om internationale skatteaftaler handler om fælles minimumssatser - ikke maksimumssatser.
Samtidig vil man normalt regne med at internationale kapitalbevægelser er mere følsomme over for selskabsskatter, end arbejdskraften er over for arbejdsindkomstskatte-forskelle.

Steffen Gliese, Mikkel Nielsen, Christian Pedersen, Henrik Klausen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen
Nick Mogensen

Nemesis ved velfærd, er, at den har været med til at gøre os åndsdovne og over-forventede. Materialismen er blevet faciliteret af denne konstruktion. Til gengæld giver den tryghed og frihed til den enkeltes udfoldelse. Den er stadigvæk den bedste konstruktion, men den har desværre nogle rædselsfulde konsekvenser 'på den lange bane'. Det er hér vi for fremtiden skal sætte ind. Vi skal have nogle strukturændringer som gør, at materialismen og åndsdovenskaben bekæmpes indefra og ikke ydermere udbygges ved at fortsætte med at gøre staten til et kuvøse-surrogat, der giver, at vi miskender tilværelsens udtryk, idet vi glemmer at stille spørgsmålet: "hvorfor er vi til?". Vi reproducerer noget, uden at vide hvorfor, og eftersom vi ikke længere skal kæmpe for dagen og vejen, bliver vi i mindre udstrækning provokeret til at tage ansvar - altså tage stilling.

Der er noget pissen-i-bukserne over velfærdsstaten som den toner frem i dag. Der er sku for meget urtemedicin og gestaltterapi i vores tilgang til tilværelsen ;-)

Henrik Nilsson, Robert Ørsted-Jensen, Nic Pedersen, n n og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

@ Poul Schou

Det er der nu ikke noget mærkeligt i.

Det skrev jeg heller ikke. Men ovenstående krav ville f.eks. hindre Danmark i at sænke skatten på virksomheder, men ikke lægge loft på statens krav på lønindkomst. Jeg pointerede blot hans idiosynkrasi.

Netop skatten på kapital og virksomhedsindkomst vurderes, at være mest skadelig for vækst og produktivitet sammen med høje personskatter.

Endvidere udgør selskabsskatter ikke den store andel af f.eks. Danmarks samlede skatteindtægter.

Brugerbillede for Poul Schou

"Men ovenstående krav ville f.eks. hindre Danmark i at sænke skatten på virksomheder, men ikke lægge loft på statens krav på lønindkomst. Jeg pointerede blot hans idiosynkrasi."

Ja - men min pointe er at det ikke er specielt idiosynkratisk, der kan være klare økonomiske argumenter for netop at lave sådan en sondring og dermed forhindre nogle lande i at sænke selskabsskatten til skade for deres naboer, uden at der er et tilsvarende argument for at forhindre lande i at hæve deres egne (arbejdsindkomst-)skatter.

Brugerbillede for Alexander Ildhøj
Alexander Ildhøj

Hvordan skal alle disse bekymrende ytringer omkring fremtiden for den danske velfærdsmodel tolkes? Nu har jeg ikke indgående kendskab til samfundsøkonomi, så jeg kan af gode grunde ikke selv tygge tallene igennem, men når en anerkendt ph.D. i økonomi træder frem og konkluderer at der på ingen måde er grund til bekymring og da slet ikke i sådan en grad, at man skal til at genoverveje samfundsmodellen, som jo har været på tale i mange anledninger over det sidste stykke tid, så kan jeg alligevel ikke lade hver med at løfte øjenbrynet lidt.

Det er for mig utroligt usammenhængende, at der konstant bliver varslet økonomisk uvejr for Danmark, i medierne, alt imens kompetente økonomer tilsyneladende lovpriser vores finansielle udsigter.
Hvad jeg ofte har lagt mærke til, er, at HVER GANG disse faretruende budskaber bliver fremført, er det velfærdskonceptet som står for skud. Det er som om at velfærden hurtigt bliver hele omdrejningspunktet for den økonomiske debat - også selvom det givne emne ikke er tæt knyttet til socialøkonomiske problemstillinger.

I en tid hvor hele venstrefløjen på rekord tid, har formået at skabe sig et historisk dårlig ry blandt befolkningen, ikke mindst på grund af den overdrevne hetz vores røde regering har måttet stå imod, men også den overvejende positive indgangsvinkel medierne har haft, når det gælder blå politik, så kan jeg ikke holde mig selv tilbage i at spørge "Er der, i magtens korridorer, et stort ønske om at gøre Danmark blå?"

Når Jeg anskuer alle disse paradoksale udtalelser fra økonomer, i kontekst til den igangværende mediedebat vedrørende velfærdsystemet, kan jeg ikke lade vær' med at bekræfte mig selv mine tanker, for der er helt sikkert nogle der gerne vil ændre et eller andet. Ellers ville man ikke begynde at pille ved så fundamental en ting som den danske velfærd.

Morten Buch, morten Hansen, Elisabeth Andersen, Jakob Silberbrandt, Jette Andersen, Keld Sandkvist, Lise Lotte Rahbek og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

der kan være klare økonomiske argumenter for netop at lave sådan en sondring og dermed forhindre nogle lande i at sænke selskabsskatten til skade for deres naboer, uden at der er et tilsvarende argument for at forhindre lande i at hæve deres egne (arbejdsindkomst-)skatter.

Ja, der kan være politiske grunde, hvor nogen lande ønsker at bestemme over andres skattepolitik og ikke selv vil tage konsekvenser af sin egen. F.eks. kan det have konsekvenser med for høje skatter på virksomheder, men så må man jo selv tage følgerne af sin egen politik. På samme måde må Danmark tage konsekvensen af afgifter på varer som chokoklade og slik der ikke findes i Sverige og Tyskland. Konsekvensen er her grænsehandel og ulovlig import og salg i kiosker.

Brugerbillede for Alexander Ildhøj
Alexander Ildhøj

Om man vil have Danmark mere blåt eller ej, er et spørgsmål om politisk ståsted, men at gennemføre blå reformer, på baggrund af falske informationer, er en heelt anden sag!

Dermed ikke sagt, at det definitivt er dét vi ser, men hvis denne 'Dean Baker' har ret i sin analyse, så burde alarmklokkerne ringe.
JEG er i alt fald ikke tilhænger af, at blive underlagt manipulerende informationer!

Morten Buch, Niels Nielsen, morten Hansen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Jette Andersen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

men når en anerkendt ph.D. i økonomi træder frem og konkluderer at der på ingen måde er grund til bekymring og da slet ikke i sådan en grad, at man skal til at genoverveje samfundsmodellen,

Jeg tror ikke den pågældende har læst rapporterne fra hverken Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommisionen, utallige analyser fra Det Økonomiske Råd, Skattekommissionen eller analyser fra Økonomiministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet eller være inde i danske forhold.

At der står han har en ph. D. hindrer ham vel ikke i at være polemisk og særligt når baggrunden er den iscenesatte Dovne Robert der kan siges at være LAs modstykke til ELs onde bankdirektører.

Brugerbillede for Torben Selch

Skræmmekampagnen fra regeringen, specielt fra socialdemokratiet og Radikale er at de vil tvinge os med skræk og trusler ind i den "skabelon" som EU har fastlagt, danskerne også skal være en del af. Og ingen tvivl om hvor EU's inspiration kommer fra - det ultraliberale USA. Jeg håber bare flere og flere får øjnene op for det - og siger fra. Ideerne til boligboblen, IT boblen og generelt finans spekulationsboblen fra USA har forvreden den globale økonomi - nu skal vi bare finde dem der skal betale - og der burde Regeringen, Danske Bank og andre finde de relevante skyldnere, og de findes altså ikke blandt kontanthjælpsmodtagere, invalidepensionister, skolelærer og su-berettigede. Derfor kan disse grupper da godt gå'es igennem i sømmene - men hvad med dommerne i domhusene og deres tilknyttede advokater med weekendsalærer på 1400 kr. i timen for at stå til rådighed - med 4 timers tilkaldevagt - eller lægers weekend løn på 25.000.

Torben Arendal, Jakob Silberbrandt, Henrik Klausen og Sten Victor anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Ildhøj
Alexander Ildhøj

Henrik Munck@ Du skriver " Dean Baker vurderer dansk økonomi ud fra sit politiske ståsted. Der er ikke tale om en objektiv økonoms objektive vurderinger."

Er det dét du tror en økonom har til opgave at gøre? Politisk ståsted har intet at gøre med analyse af nøgletal. Du forveksler nok tingene en smule.

Brugerbillede for Poul Schou

@Kristoffer Larsen:

"Jeg tror ikke den pågældende har læst rapporterne fra hverken Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommisionen, utallige analyser fra Det Økonomiske Råd, Skattekommissionen eller analyser fra Økonomiministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet eller være inde i danske forhold. "

Det har han sikkert ikke, alene fordi de normalt kun findes på dansk; men hvis man gør det, vil man nu finde mange af de nævnte udsagn bekræftede (dog ikke alle, det er jeg enig i), f.eks. at

- Danmarks finanspolitik er holdbar
- vi har stort overskud på betalingsbalancen og derfor ikke nogen meget svag konkurrenceevne p.t.
- vi har internationalt en ret høj andel af befolkningen i arbejde
- vi har internationalt set en ret lav ledighed, også strukturelt
- at vi arbejder færre timer end i USA er ikke nødvendigvis noget problem, men kan være et naturligt udtryk for forskellige præferencer.

Vi har også nogle økonomiske problemer i Danmark, ikke mindst produktivitetsvæksten, og det er vigtigt løbende at overveje om vi kan optimere forholdene; men at dansk økonomi grundlæggende er ganske sund, er nu ikke noget kontroversielt udsagn, Heller ikke at der med de gældende udsigter ser ud til at være råd til fortsat at opretholde det niveau for velfærdsstaten vi har i dag, hvis det i øvrigt er det befolkningen ønsker. Det er det der ligger i at finanspolitikken er holdbar.

Niels Nielsen, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Lena Smith, Elisabeth Andersen, Jette Andersen, Kristian Rikard, Christian Pedersen, Martin Pedersen, Tue Romanow, Henrik Klausen, Alexander Ildhøj, Jakob Saaby og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

»Det mest sandsynlige resultat er mere arbejdsløshed og lavere realløn,«,jamen det er jo også meningen. Og det for at forbedre vores konkurrence evne for fremtiden. I det mindste i følge Carsten Koch.

Personlig mener jeg en devaluering a euroen vil være langt bedre og den vil slå igennem omgående indenfor alle områder. Rent og simpelt snit.

Hvad velfærd angår, så har vi råd til den til verdens endelige. Det er udelukkende et spørgsmål om vi vil have den eller ej. Det er jo ikke kineserne eller andre, som skaber den. Det gør vi selv. Slut "over and out". Længere er den ikke.

I over 30 år har jeg stemt SF. Det gør jeg aldrig igen. For mig har SF begået forræderi over for deres vælgere. Var de trådt ud af regeringen ville SF have beholdt min stemme.

Torben Arendal, Elisabeth Andersen, Keld Sandkvist og n n anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

- Danmarks finanspolitik er holdbar
- vi har stort overskud på betalingsbalancen og derfor ikke nogen meget svag konkurrenceevne p.t.
- vi har internationalt en ret høj andel af befolkningen i arbejde
- vi har internationalt set en ret lav ledighed, også strukturelt
- at vi arbejder færre timer end i USA er ikke nødvendigvis noget problem, men kan være et naturligt udtryk for forskellige præferencer.

Men nu var det først sidste år, at Danmarks finanspolitik blev holdbar og ser man på overholdelse af konvergenskravene i forhold til EU som så er en anden begrænsning bevæger dansk økonomi sig på en knivsæg.

De høje overskud på betalingsbalancens løbende poster dækker også over en høj grad af eksport af olie og lave investeringer og lavt privatforbrug i Danmark. Endvidere nyder Danmark godt af et kunstigt bytteforhold der ikke kan garanteres at vare ved, ligesom olien på sigt forsvinder.

Ser man på grafen der er tilknyttet artiklen, er beskæftigelsen på niveau med starten af 90'erne og ungdomsledigheden er ligeledes rekord høj.

Brugerbillede for Jakob Saaby

Jeg synes den lave kvalitet af artiklen i New York Times burde påpeges på det skarpeste, og som den sikkert allerede er blevet!
Artiklen fik virkeligt mit pis i kog, og det var derfor også en lettelse at læse Dean Baker's blog om samme.

Der står at det er en Anna-Katarina Gravgaard som har rapporteret til forfatter Suzanne Delay.
Argumentationsformen er barnagtig, og baseret på anekdoter og direkte forkerte udsagn og fortolkninger - f.eks. Roberts udtalelser.

Det er en skamplet for Columbia University hvor i hvert fald Frk. Gravgaard er uddannet.

Brugerbillede for Sten Victor

Undskyld mig... men, Dean Bakers udsagn skal ikke tages for pålydende baseret på en enkeltstående artikel i en avis, som vinkler synet på Danmark som temmelig overfladisk og i særdeleshed usammenhængende.

Hvis man som udlænding skal udtale sig om Danmarks økonomiske og sociale tilhørsforhold og formåenhed, så skal man bo i det pågældende land for, at kunne danne sig et objektivt og konstruktivt billede.

Brugerbillede for Alexander Ildhøj
Alexander Ildhøj

@Kristoffer Larsen: Jeg udråber ham heller ikke til nogen sandhedsmessias, men synes dog det virker mærkværdigt, at den ene økonom kan få et komplet anderledes resultat fra den anden ved at kigge på samme tal.

Så enten har Dean Baker slet ikke sat sig ordenligt ind i de danske forhold, som du siger, hvilket jo egentlig ville være en smule besynderligt da han netop udtaler, at han har stor interesse indenfor europæisk økonomi og specielt den danske, hvorfra hans kone kommer.

Eller også har økonomerne bag de reporter du henviser til, en hang til at fremstille vores økonomi i mere dystre vendinger, på trods af vores overordnede sunde økonomi.

Man skal da også huske at Dean jo i højere grad vælger at sammenligne med andre vestlige lande, mens man i bl.a. velfærdskomissionen arbejder med helt andre tal.

Niels Nielsen, Steffen Gliese og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

112 mia i underskud på statens finanser de sidste 2 år, godt inkl. udbetaling efterferiepenge, men alligevel.

Nok mange tal, som er mere positive end de græske kaste jo åbenlyst ingen jobs af sig. Der bliver stadig flere og flere med ingen eller meget kort uddannelse, som bliver arbejdsløse idet omk, for virksomheder, hvor disse kunne beskæftiges er alt for høj PSO; NOX, derudover så kunne man kigge ind i om f.eks. indkomster fra arbejdsmarkedet på under 10000 kr skulle være skattefri

Der står vist ingen steder skrevet at alle, blot fordi de har fuldtidsbeskæftigelse, har en menneskeret til ejerbolig, bil, rejser etc.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Henrik Klausen

"At man ikke bør sammenligne Danmark med andre europæiske lande, men velsagtens med Kina og Brasilien (selv om de er på et helt andet økonomisk udviklingsstadie)."

Nej!
Jeg skriver, hvis man ellers VIL forstå, at det er meningsløst og useriøst KUN at sammenligne Danmark med vestlige lande!

Det svarer til at vide, at man har landets hurtigste SORTE travhest og tro, at man derfor nødvendigvis må vinde derbyet.
Hvad enten man kan lide det eller ej, så ER der andre "heste" med i løbet. At lade som om det ikke er tilfældet er selvbedrag.
Og det er en dårlig basis for analyse og politik!

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Alex Ildhøj

Problemet er formidlingen af konklusionerne. Konsensus blandt fagøkonomer og i analyserne, er at Danmark generelt har sunde statsfinanser. Ellers ville den danske statsgæld som en af de få i verden ikke få AAA i kreditværdighed.

Omvendt har man i mange år, kunne konstatere, at der ikke var finanspolitisk holdbarhed. Det var derfor der i nullerne blev fordret en reform af efterlønnen og en kortere dagpengeperiode. Men som andet er det også et politisk valg. Offentligt forbrug eller generøse overførselsordninger. Høj skat eller mere privat frihed. Kombinationer er mulige.

Når SSF i grunden har accepteret præmisset fra den forrige regering, er det fordi de dels har accepteret visse grundlæggende økonomiske rammer og dels ønsker at udvikle og udvide den offentlige service. Det kræver et grundlag og en finansiering hvorfor de i første omgang foreslog de 12 minutter som skematisk svarede til det samme som den begrænsede efterløn.

Det er også derfor regeringen kræver modernisering af den offentlige sektor, da trepartsforhandlingerne brød sammen og de ikke fik de ekstra 2-3 minutter som Løkke ikke leverede med efterlønsafkortningen.

Derudover har Danmark udfordringer med produktiviteten i den indenlandske private sektor, som regeringens Produktivitetskommisison netop har konkluderet. Omvendt halter industrien måske noget overraskende ikke bagefter udlandet.

I øvrigt er det farligt at sammenligne et lille land med USA der består af så forskellige økonomier som de fattige stater i syd og midtvesten og så stater med hightech industrier og nogle af verdens bedste universiteter. Der er også store forskelle mellem de tyske delstater med fattige i øst og velstående som Baden-Württemberg.

Brugerbillede for Alexander Ildhøj
Alexander Ildhøj

@Kjeld H: Du skriver "Hvad velfærd angår, så har vi råd til den til verdens endelige. Det er udelukkende et spørgsmål om vi vil have den eller ej. Det er jo ikke kineserne eller andre, som skaber den. Det gør vi selv. Slut "over and out". Længere er den ikke."

Er i tvivl om hvordan jeg skal forstå den påstand? Danmark kan ikke, uafhængigt af andre lande, bestemme hvorledes vores økonomiske tilstand er og dermed vores velfærdsbudget - det ville da være ignorant at postulere.
Hvis økonomien skranter nok, skal der skæres. Om det så er dele af velfærden som skal skæres væk eller om den generelle kvalitet af velfærdsgoderne skal sænkes, er to forskellige måder at tackle tingene på.

Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
Simon Olmo Larsen

Var det 1000 mia. kroner, der var blevet kanaliseret udenom Skat de sidste 5 år?

Er udemærket klar over Danmark ikke har en mindsteløn også derfor jeg ikke kan forstå, hvordan mindstelønnen i Danmark kan være for høj.

Problemet er måske mere at Danmark ikke overholder ILO 94 og at det ifølge eu ikke er et problem, tværtimod.

Eller er det noget jeg har misforstået?

Den danske succes handler måske mere om tillid og tryghed og ikke så meget om at gøre få mennesker rige eller det er måske bare mig der lever i en illusion:-)

Niels Nielsen, Steffen Gliese og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

@Kristoffer Larsen:

"Men nu var det først sidste år, at Danmarks finanspolitik blev holdbar"

Ja. Og? Du er vel enig i at vi skal tage udgangspunkt i hvordan situationen ser ud i dag og ikke hvordan den så ud for fem eller ti år siden?

"ser man på overholdelse af konvergenskravene i forhold til EU som så er en anden begrænsning bevæger dansk økonomi sig på en knivsæg."

Ja, EU's finanspolitiske krav er en af de realiteter vi løbende skal tage bestik af, men at udnævne det til et fundamentalt kritisk problem for vores samfunds indretning er vist ude af proportioner.

"De høje overskud på betalingsbalancens løbende poster dækker også over en høj grad af eksport af olie og lave investeringer og lavt privatforbrug i Danmark."

Ja, det gælder definitorisk for alle lande der har overskud på betalingsbalancen at deres investeringer er lavere end deres opsparing. Det følger der ikke nødvendigvis noget problematisk af.

"Endvidere nyder Danmark godt af et kunstigt bytteforhold der ikke kan garanteres at vare ved"

Ja, vi ved ikke ved med sikkerhed hvordan det vil udvikle sig fremover. Det kan blive både bedre og værre. Det samme gælder alle mulige andre forhold som vil betyde noget for vores fremtidige situation: befolkning, arbejdsstyrke, produktivitet, internationale renteforhold osv. Alle kan de overraske, både til den positive og negative side. Det er et argument for at være agtpågivende, men ikke for at vi allerede nu kan forudsige at vi går store problemer i møde.

"Ser man på grafen der er tilknyttet artiklen, er beskæftigelsen på niveau med starten af 90'erne"

Ja, vi har som bekendt en lavkonjunktur i øjeblikket, og også en demografisk udvikling. Begge dele er velkendt, og at finanspolitikken er holdbar demonstrerer igen at selvom man tager denne udvikling med, er det ikke noget der - med vores viden i dag - truer samfundsindretningen fundamentalt.

"ungdomsledigheden er ligeledes rekord høj."
Det tror jeg nu kun holder hvis man er historieløs. I 80'erne og 90'erne har vi haft større ledighedsprocenter, også for unge. Men konjunktursituationen er da ikke rar lige nu. Stadigvæk er det ikke noget argument for at samfundet står og er ved at falde sammen.

Jeg har lidt svært ved at forstå hvad din grundlæggende påstand er. Hvis det er at dansk økonomi har voldsomme fundamentale strukturelle problemer, og tingene ikke hænger sammen som stillingen er i dag, synes jeg ikke at du har begrundet det indtil nu. Men som sagt: Det er da altid værd at diskutere at gøre tingene bedre.

Christian Pedersen, Kristian Rikard, Torben Kjeldsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen
Henrik Klausen

@Nic Pedersen
Falsk sammenligning, nationaløkonomisk udvikling er netop ikke et væddeløb. Den udvikling, vi ser i BRIK-landene, kan kun lade sig gøre pga. catching-up effekten, dvs. de indhenter os, fordi teknologien dertil (inkl. i samfund og politik) har spredt sig og/eller ikke længere holdes nede af kommunisme.

Danmark skal sammenlignes med tilsvarende lande. Derfor er det klart, at vi bør sammenlignes med andre europæiske lande. Ellers skal du også rette din kritik mod alle dem, der bliver ved med at tale om Tyskland og Sverige (som i øvrigt heller ikke er gode at sammenligne med, fordi de har været nede i to årtiers lavkonjektur, mens vi har haft højkonjektur).

Brugerbillede for Per Nielsen

Simon Olmo.

Skulle vi ikke lade SKAT om at inddrive skat.

Det var vist omkring 900 mio SKAT havde fået.

Blot fordi penge overføres tilk udlandet, så er det ikke pår. automatik ulovligt

Sider