Læsetid: 5 min.

Dansk velfærd er en stor succes

Med en af Vestens højeste andele af befolkningen i beskæftigelse og overskud på betalingsbalancen er sandheden om dansk økonomi, at det går rigtig, rigtig godt. Det fastslår amerikansk økonom efter at have gået de danske nøgletal igennem i kølvandet på kritisk artikel om den danske velfærd i den amerikanske avis The New York Times
29. april 2013

Amerikanerne vågnede sidste lørdag op og kunne se Danmark figurere på forsiden af en af USA’s største aviser, The New York Times. Under overskriften »Danskerne gentænker skrantende velfærdssystem« kunne de læse om ’Lazy Robert’, ’Poor Carina’ og Liberal Alliances Joachim B. Olsen, og hvordan det danske velfærdssystem stod over for store udfordringer. Udfordringen lå ifølge artiklen i at få danskerne til at arbejde; enten ved at flytte dem fra passiv forsørgelse eller få dem til at arbejde mere. Avisen, der var her i landet tidligere i år, skriver bl.a., at »at få eksperter her (i Danmark, red.) tror på, at velfærdsydelserne kan opretholdes i deres nuværende form.«

En af dem, der læste artiklen var ph.d. i økonomi og forsker ved Center for Economic and Policy Research i Washington, Dean Baker. Med en dansk hustru og udtalt interesse for europæisk økonomi fandt han artiklen interessant, men også unødig alarmerende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Johannes Rytter
  • Niels Duus Nielsen
  • Søren Roepstorff
  • morten Hansen
  • Lars Jepsen
  • Finn Bendixen
  • Erik Nissen
  • Eva Bertram
  • Jonas Foged Kristensen
  • Christian Yde
  • Uni Machanga
  • Mikkel Nielsen
  • Verner Nielsen
  • Brian Jensen
  • Ervin Lazar
  • Vivi Rindom
  • Arne Hansen
  • June Beltoft
  • Signe Kaffe
  • Kristian Rikard
  • Jakob Østergaard
  • Anders Reinholdt
  • Bernd Åke Henriksen
  • Daniel Arce
  • Torben K L Jensen
  • Jan Høgfeldt Pedersen
  • randi christiansen
  • Jette Abildgaard
  • Mogens Michaelsen
  • Lars Hansen
  • Claus Oreskov
  • Søren List
  • Brian Pietersen
  • Anders Kristensen
  • lars abildgaard
  • Jens Falkesgaard
  • Henrik Klausen
  • Michael Sørensen
  • Marianne Rasmussen
  • Inger Sundsvald
  • Dennis G. M. Jensen
  • Holger Madsen
  • Jack Køhler
  • Henrik Rude Hvid
  • Merete Jung-Jensen
  • Michael Bruus
  • Malan Helge
  • Niels Mosbak
  • Anders Feder
  • Tue Romanow
  • Simon Olmo Larsen
  • John S. Hansen
  • Poul Schou
  • Dorte Sørensen
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
  • Niels P Sønderskov
Ib Christensen, Johannes Rytter, Niels Duus Nielsen, Søren Roepstorff, morten Hansen, Lars Jepsen, Finn Bendixen, Erik Nissen, Eva Bertram, Jonas Foged Kristensen, Christian Yde, Uni Machanga, Mikkel Nielsen, Verner Nielsen, Brian Jensen, Ervin Lazar, Vivi Rindom, Arne Hansen, June Beltoft, Signe Kaffe, Kristian Rikard, Jakob Østergaard, Anders Reinholdt, Bernd Åke Henriksen, Daniel Arce, Torben K L Jensen, Jan Høgfeldt Pedersen, randi christiansen, Jette Abildgaard, Mogens Michaelsen, Lars Hansen, Claus Oreskov, Søren List, Brian Pietersen, Anders Kristensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Henrik Klausen, Michael Sørensen, Marianne Rasmussen, Inger Sundsvald, Dennis G. M. Jensen, Holger Madsen, Jack Køhler, Henrik Rude Hvid, Merete Jung-Jensen, Michael Bruus, Malan Helge, Niels Mosbak, Anders Feder, Tue Romanow, Simon Olmo Larsen, John S. Hansen, Poul Schou, Dorte Sørensen, Bill Atkins, Erik Jensen og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alexander Ildhøj

@Kristoffer Larsen: Du har tydeligvis sat dig mere ind i sagerne end jeg har, og jeg skal ikke gøre mig klog på teknikaliteter. Oprindeligt forsøgte jeg bare, at stille Dean Baker's analyse i kontrast til de ellers ildevarslende meldinger vi får fra medier og artikler som den i New York Times, hvor det ofte lyder som om, at den danske økonomi nærmest er dømt til døden i tilfælde af, at vi bibeholder en velfærdsstat i samme klasse som den vi har nu.

Har ingen dybdegående viden indenfor dansk økonomi, men prøver da og polstrer mig selv lidt inden jeg starter HHX efter sommeren :) Det er begrænset hvor meget en 18-årig kan vide omkring alle de faktorer der spiller ind når sådan en analyse skal gennemarbejdes, men det kan da være, at jeg kan gå Dean Baker's påstande efter i sømmene når jeg engang har fået taget uddannelsen færdig .. - Det er så kun i tilfælde af, at vi ikke allerede er trådt ud over fallitens rand, til den tid ...Mon dog ;)

Kristoffer Larsen

"Ja. Og? Du er vel enig i at vi skal tage udgangspunkt i hvordan situationen ser ud i dag og ikke hvordan den så ud for fem eller ti år siden?"

Men nu tog det et kraftigt træk for at gøre den holdbar og det indbefattede et opgør med velerhvervede rettigheder som efterløn, lang dagpengeperiode og fortsætter nu med opgøret med kontanthjælp og SU.

"Ja, EU's finanspolitiske krav er en af de realiteter vi løbende skal tage bestik af, men at udnævne det til et fundamentalt kritisk problem for vores samfunds indretning er vist ude af proportioner."

Overholdelsen af kravene er da i den grad en udfordring og begrænser de muligheder som visse politikere ønsker med samfundet.

"Ja, det gælder definitorisk for alle lande der har overskud på betalingsbalancen at deres investeringer er lavere end deres opsparing. Det følger der ikke nødvendigvis noget problematisk af."

Jo, for der ligger også et lavt privatforbrug og høj eksport af olie og andre varegrupper med lav lønandel bag de positive tal.

"Ja, vi har som bekendt en lavkonjunktur i øjeblikket, og også en demografisk udvikling. Begge dele er velkendt, og at finanspolitikken er holdbar demonstrerer igen at selvom man tager denne udvikling med, er det ikke noget der - med vores viden i dag - truer samfundsindretningen fundamentalt."

Den demografiske udvikling har intet med beskæftigelsesfrekvensen at gøre og den svage indenlandske efterspørgsel er netop et udtryk for et problem, da hverken husholdninger eller virksomheder tør bruge penge eller investere.

"Det tror jeg nu kun holder hvis man er historieløs. I 80'erne og 90'erne har vi haft større ledighedsprocenter, også for unge. Men konjunktursituationen er da ikke rar lige nu. Stadigvæk er det ikke noget argument for at samfundet står og er ved at falde sammen"

Sidstnævnte er en stråmand. Første del skulle fremgå af følgende:

http://ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_ungdomsarbejdslosheden-er-slaae...

"Jeg har lidt svært ved at forstå hvad din grundlæggende påstand er. Hvis det er at dansk økonomi har voldsomme fundamentale strukturelle problemer, og tingene ikke hænger sammen som stillingen er i dag, synes jeg ikke at du har begrundet det indtil nu. Men som sagt: Det er da altid værd at diskutere at gøre tingene bedre."

Jeg opponerer imod, det præmis, at Danmark ikke har brug for reformer der følger de senere års pejling, men blot mener, at tingene kan fortsætte som tidligere. Omvendt er der også mere tale om reformer, end egentlige omvæltninger.

Den seneste Vækstplan er således jo hellere ikke større end, at erhvervslivet får lettelser i skatter og afgifter der udgør en mindre del af de stigninger Løkke gennemførte i 2009.

Kristoffer Larsen

Alex Ildhøj

Jamen han har da ret i, at dansk økonomi i bund og grund har det sådan midt i mellem og at relativt klarer Danmark det godt. Læser man subjektive vurderinger fra OECD, IMF eller Moodys siger de det samme. Jeg mener OECDs udsending forrige år beskrev den danske økonomi som "doing pretty well".

Så værre er det heller ikke. Omvendt der der behov for løbende reformer og finjusteringer. I det omfang det er muligt, er der primært behov for lavere skat på arbejde, et højere uddannelsesniveau på alle områder og flere investeringer i forskning.

Det meste af debatten i Danmark er efter min opfattelse overdramatiseret, men også en følge af et årti hvor befolkningen levede i en boble. Den største fare er stilstanden og så muligvis boligmarkedet og den store private gæld. Det bekymrer mig meget.

Henrik Klausen

"Danmark skal sammenlignes med tilsvarende lande."

Det ER og bliver at stikke sig selv blår i øjnene!

Vores egen lille Hassan ER altså ikke et geni, bare fordi han er den bedste i hjælpeklassen. Heller ikke hvis der er tale om hjælpeklassen for (tvivlsomt) rige folks børn. Men jo, det er da behageligt at høre, hvad man gerne vil høre. Det er bare ikke altid helt rigtigt.

Axel Ildhøj

"Hvis økonomien skranter nok, skal der skæres. Om det så er dele af velfærden som skal skæres væk eller om den generelle kvalitet af velfærdsgoderne skal sænkes, er to forskellige måder at tackle tingene på"

Første del indlysende korrekt for enhver.
Anden del at det nødvendigvis er "velfærden" der må skæres på er mere tvivlsom.

En beskæring af unødige og uproduktive dele af systemet er langt mere påkrævet end forfølgelse af symbolske skikkelser på direkte overførsel som "Robert og Carina."
Der er masser af "pæne" beskæftigede mennesker i både det offentlige og private, som tror de arbejder og modtager deres velfortjente hyre og goder uden at gøre en døjt nytte.
Hvis man vil se nogen, så er f.eks et kommunalt Jobcenter eller en HR-afdeling i en typisk større virksomhed et godt sted at lede.
Og der er masser af andre Molbohistorier at finde. De fleste kender nogen, hvis de da lige selv er blandt de dyre molboer og derfor naturligvis nægter, at sådant findes.

Niels Duus Nielsen, Søren Roepstorff, Steffen Nielsen, Anders Reinholdt og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kampen står i mellem de, der synes ´greed is good´ og de, der synes, kærlighed er bedre.

De første forstår ikke, at det er os selv, der bestemmer. Men det er jo et evolutionært spørgsmål, så vi nødes at skærpe argumentationen.

Og Thomas Krogh - "hvad nu hvis jeg ikke vil leve i et kollektiv?" - du har ikke noget valg, du gør det allerede.

De, som kontrollerer de største kapitalkoncentrationer, er ansvarlige for output, og output er helt uantageligt. Nej, lige meget hvor meget, du forsøger dig med ´historisk største velfærdsfremgang for flest mennesker´, så bliver det ikke i nærheden af antageligt. Tværtimod er situationen kriminelt kaotisk pga af den inkompetente og korruptionsplagede internationale forvaltning, vi har været underlagt de sidste mange år.

Planetens ressourcer bliver i den grad misbrugt i et sort væksthelvede, og det er en lille, styrende elites ansvar. Det er for alles overlevelse nødvendigt at sige nej til denne ´legale korruption´. Det er den arketypiske fortælling om David og Goliath om og om igen - og selvom overmagten i form af det markedskonforme demokrati er stor, behøver man jo ikke - som Carsten Koch mener - at underlægge sig disse om overlevelsesressourcer privatkapitaliserende og indbyrdes konkurrerende, megalomane tåbeligheder.

Morten Buch, Niels Duus Nielsen, Kirsten Stausholm, Simon Olmo Larsen, Leif Højgaard, Slettet Profil, Torben Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Thomas Petersen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Manden har ret, dansk økonomi har det ganske godt og betydeligt bedre end andre europæiske økonomier og især bedre end liberalisten drømmeland USA. Det er fakta.
Har man ikke forestillinger om andre samfundsvalg, fx i form af hvilken type vækst vi vil have og under hvilke betingelser, så passer nuværende økonomiske politik, sikkert for de fleste 'husholdningsøkonomers tænkning'. Skær lidt hist og her i de offentlige udgifter, og tag fra dem der har mindst - dette er et faktum, beskyld dem for at være dovne og vent til økonomiguderne kommer med bedre vejr. Det fremstår som strudsepolitik- hovedet under sandet og vent til det farlige er gået, nærmest en kollektiv europæisk angstreaktion. Når man nu ikke vil lave noget om, sådan rigtigt, så undre det mig, at mange der jo tror på kapitalismen velsignelser ikke stemmer for at vi øger forbruget. Fakta vi har overskud på betalingsbalancen!. Hvad betyder det?
Vi kan importerer flere vare og råstoffer og øge vores egenproduktion- Kan det private ikke gøre det, så kan det offentlige ved at øge forbruget. Vi skal bare sørge for at der er balance på betalingsbalancen. Jeg kender rigtigt mange håndværkere, fabrikker og forretninger der ville være lykkelige hvis det blev udført. (og tro mig der er rigtigt mange virksomheder som tjener på det offentlige) Jeg ved godt at regeringen har gjort lidt, men der skal meget mere gang i den . Vi kunne tusind ting, fx bare bygge nogle større og bedre børnehaver og skoler (der er bygget flere kvadratmeter carporte og garager). Vi kunne isolere vores boliger, lave huller i vejene, udvide vores forskning osv. osv. Vi kunne være forgangsland (om end lidt lille), Jubii der et marked i Danmark vil de andre tænke og pludselig så er der gang økonomien
Jeg har læst så meget økonomi, at jeg tillader mig følgende konklusion. Økonomer ser deres analyse fra deres ståsted og interesser ( det gælder især pressens bankøkonomer) og endelig når det kommer til stykket så handler økonomi primært om psykologi og magt. Lige nu har finanskapitalen magten (selvom den har kvajet sig gevaldigt eller måske netop ikke?) det bøjer politikerne sig for og det er til finanskapitalen de fleste økonomer har deres diskurs bundet til eller aflønnet af. (teori for tøsedrenge - det er man, når man har slips på, nogen fordomme er ok) Jeg tror at der er rigtigt mange virksomhedsejere der slås mere med deres bank end ' det onde offentlige'. Jeg har hørt et par fugle synge i den sammenhæng. Jeg læser økonomi som Dean Baker, rart at se en meningsfælle.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Kirsten Stausholm, Simon Olmo Larsen, Leif Højgaard, Anders Reinholdt, Heinrich R. Jørgensen, randi christiansen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

- Danmarks økonomi var i rimelig god form, da man gik ind i krisen, og dansk økonomi er stadig i rimelig god form, siger Robert Ford fra OECD, der torsdag præsenterede OECD's konklusioner om dansk økonomi.

- Det er vores opgave at finde problemer, men Danmark er et rimeligt rigt land, så svært at finde problemer, men vi fandt dem alligevel, siger Robert Ford.

- Topskatten slår ind meget tidligt ved meget lave indkomster, og det bør I måske tænke på at lave om, siger Robert Ford.

Han anbefaler samtidig, at boligskattene sættes op, når boligmarkedet er på plads igen. Ifølge Robert Ford udgør boligpriserne i Danmark fortsat en risiko for dansk økonomi, selvom der har været store prisfald siden 2007.

http://www.sn.dk/OECD-Dansk-oekonomi-er-i-rimelig-god-form/Erhverv/artik...

Dean Baker har jo et point eller to-

Så længe jeg kan huske har vi beskrevet fuld beskæftigelse som ca. 3,4 %.

Resten er et mediestunt, der går ud på at forarge befolkningen til at hetze mod arbejdsledige.

Der har altid været en "Robert" og der vil altid være det - men det berettiger ikke til at slå alle ubeskæftigede i hartkorn.

Det nærmer sig en overtrædelse af strfl. § 267.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Simon Olmo Larsen, Elisabeth Andersen, Kirsten Stausholm, Torben Kjeldsen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Nic, du kan selv stikke dig blår i øjnene, du globalist. Som om vi kan matche Kinas økonomiske vækst, eller de kan matche vores økonomiske produkt. Dit argument er PANIK! NEDSKÆRINGER NU! - men du kan ikke rigtigt sige hvorfor.

@Kristoffer: Det, som jeg så opponerer imod, er for det første, at man skal skære ned nu, fordi man kunne få underskud i fremtiden. Det giver ingen mening, da der ikke er nogen forhindring for at skære ned, hvis underskuddene kommer, samt at økonomiske prognoser blot nogle få år frem i tiden tit er helt ved siden af. For det andet, at nedskæringerne overhovedet skulle hjælpe på situationen lige nu. De gør det kun værre, fordi - som du selv siger - vores indenrigsforbrug er lavt. Nedskæringer i en lavkonjektur vil ikke gøre andet end at sænke forbruget yderligere.

- og så er der de menneskelige omkostninger. Arbejdsløshed er ikke sjovt.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Og OECD har glimret ved deres forfærdeligt forkerte prognoser og elendige politiske anbefalinger før, under og efter finanskrisen og boligboblen. De er del af problemet, ligesom Det Økonomiske Råd.

Men de har skam udmærkede data...

Simon Olmo Larsen, Leif Højgaard, Heinrich R. Jørgensen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Henrik,

"men du kan ikke rigtigt sige hvorfor."

Jo, det kan jeg sagtens!
Den der ender med at sidde på besiddelse og kontrol af produktionen vinder!
Længere er den faktisk ikke.

Så kan man tale tomme tal for omsætning, beskæftigelse og matadorpenge lige så længe man lyster.

Søren Roepstorff, Simon Olmo Larsen, Leif Højgaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Henrik Klausen

Vi skal for at kunne finansierer markante skatte og afgiftssænkninger samt fjerne det galoperende budgetunderskud

@Kristoffer Larsen:

Det vil nok føre for vidt at fortsætte samtlige de deldiskussioner der er rejst, så kun et par kommentarer.

"Den demografiske udvikling har intet med beskæftigelsesfrekvensen at gøre"

Den demografiske udvikling påvirker beskæftigelsesfrekvensen hvert eneste år - forskellige årgange har forskellige erhvervsfrekvenser, så efterhånden som årgange af forskellig størrelse rykker gennem systemet, ændrer det arbejdsstyrken.

Mht. ungdomsledigheden: Det link du henviser til, bekræfter såmænd min påstand og afkræfter din egen: Ungdomsledigheden nåede større højder i 80'erne og 90'erne end i dag. Se figurerne i linket.

At advokere for reformer er fint nok, men man skal spille med ærlige kort. Det undrer mig at du fremfører f.eks. velfærdskommissionens rapporter som et argument mod artiklens fakta - især hvis du udmærket er klar over at de finanspolitiske holdbarhedsproblemer som velfærdskommissionen berettiget pegede på, anses for at være løst i dag. Ligesom de fleste af de forhold artiklen nævner, netop understøttes af de rapporter og institutioner, du nævner i din tidligere kommentar: http://www.information.dk/comment/703085#comment-703085

Steffen Gliese, Christian Pedersen, Torben Kjeldsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Alexander Ildhøj

Nic Pedersen@: Læg mærke til at der står 'nok' .
"Hvis økonomien skrænter 'nok', skal der skæres( på velfærden)"

Der er selvfølgelig en del, mere eller mindre overflødige ting som kunne spares og skæres før at velfærden vil gå på skrump.

Heinrich R. Jørgensen

Henrik Klausen:
"Det er tit en kamp at få folk til at øje på det, der er lige foran næsen, når de har fået at vide, at det ikke findes...."

Ligesom det ofte er en kamp, at få nogen til at erkende, at hvad de er bildt ind findes, ikke er andet end netop det -- indbildning.

Heinrich R. Jørgensen

Torben Kjeldsen:
"OK ..rettelse, reparerer hullerne i vejene"

Defekte huller? Findes huller? Kan man tælle antallet af huller i en vej? Jo flere huller i en vej, des mere er vejen ødelagt?

Beklager det retoriske drilleri -- drilleriet tjener alene som et eksempel der understreger en pointe i en tidligere kommentar.

Man kan selvfølgelig reparerede hullede veje...

Det kunne ellers godt lyde som et lovende potentielt aktiverings-/beskæftigelsesprojekt det der med at reparere huller! ;-)

Søren Roepstorff, Leif Højgaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Heinrich R. Jørgensen
Tak, det skærper min sprogopmærksomhed. Øver stadig formen i dette forum.

Benjamin Skou

Tak til Poul Schou for i denne debattråd konstant at modargumentere neoliberalisterne (selv om det ord vist ikke længere har nogen mening).

Reelt set handler det her om politik. Kontanthjælpsreformen var ALDRIG blevet til noget uden medialiseringen af FattigCarina og DovneRobert samt Bettina Posts bemærkning om, at unge under 30 på kontanthjælp går og klør sig i røven i stedet for at studere.
Reformen skaber fattige børnefamilier (forældre under 30), fjerner nogle lavtlønnede stillinger i det offentlige (kraftig vækst i antallet af nyttejobs) og for 20% vedkommende resulterer det i det, reformen er solgt på: Uddannelse eller job.
Provenu til staten: 1 sølle milliard + den forøgelse af ledigheden, der medvirker, at vi ikke foreløbig kommer på fuld beskæftigelse, hvilket skaber lavere realløn og højere produktivitet. Fornuftigt nok måske på den meget lange bane, men i en socialdemokratisk optik ville det kun være legitimt, hvis argumentet også var, at man ville sikre beskæftigelse på ordentlige vilkår til ufaglærte danskere også på lang sigt ved at initiere yderligere løntilbagenholdenhed, så det efterhånden bliver det tydeligt for enhver, at de menneskelige omkostninger og øgede sociale overførsler er en alt for høj pris for, at rige danskere kan få bygget en garage af en billig polak, eller at Metroen bliver et par hundrede millioner billigere osv. osv. osv. Som det ser ud nu, er kontanthjælpsreformen rendyrket asocial, dens udbytte står simpelt hen bare ikke mål med dens konsekvenser.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Benjamin Bach, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Sten Victor og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Benjamin Skou

Finanspagten i EU er den rigtige medicin på langt sigt, men pt er finanspagten = selvskabte plager, i hvert fald på det menneskelige plan. Men klart nok, finansmarkederne ville formentlig have handlet anderledes uden denne pagt, og vi ville have haft en nedadgående korrektion på aktiemarkedet. Det nagende spørgsmål er bare, om det havde været et egentligt problem at tage en korrektion nedad nu, eftersom de fleste vel afventer, at aktierne først om fire-fem år for alvor skal boome igen - 2012 var en uventet boble. Jeg ville gerne veksle lavere kurser og højere renter til lavere ledighed i EU, men problemet er nok det, at de, der bestemmer, ikke ser sådan på det. Ledigheden rammer jo aldrig dem selv.

Benjamin

Enig i, at der bliver skåret alt alt for lidt på alt for få.

Ufaglærte kan få den løn markedet tilbyder, længere er den ikke.

Hvis markedsprisen i DK er markant højere i DK end andre steder, så bliver produktion ikke udført i DK. Naturliogvis spiller andre ting end løn også ind

Thorbjørn Thiesen

Denne diskution er stadig en diskution om ideologi.Der er en engelsk hjemmeside hvor der er flere fakta om økonomi. Ja en for økonomi for dummies.http://falseeconomy.org.uk/, med tydelig forklaring hvorfor Margrete Vestager og Angela Merkels husholdnings filisofi, er til skade for at og alle.

Benjamin Skou

@ Per Nielsen

Kontanthjælpen er velfærdsgode, der skaber tryghed i samfundet - ikke mindst for de mennesker, der aldrig selv får brug for den.

Og nej, i Danmark og andre lande uden latterligt lave mindstelønninger er det faktisk ikke markedet alene, der bestemmer lønnen for ufaglærte. For vi har noget, der hedder overenskomster, som sætter et niveau, der ikke nødvendigvis stemmer helt overens med den løn, markedet dikterer. I lande med mindstelønninger som i Tyskland og Spanien er mindstelønningerne så lave, at markedet selv formentlig ville sætte dem højere.

I et land med høje priser er det desuden nødvendigt for købekraften og dermed den indenlandske efterspørgsel, at rigtig mange mennesker pt tjener mellem 25 - 35. 000 kr. om måneden før skat. Og at ufaglærte ikke tjener alt for meget mindre end 25.000.

Angående løn er det desuden interessant, at FDP i Tyskland (svarer ca. til Liberal Alliance) vil nedsætte nationale lønkommissioner, herunder for at sikre højere realindkomster til gavn for den samlede økonomi. Og så vil de lade aktionærerne og ikke virksomhedernes bestyrelser godkende direktionernes lønninger. Gid det sidste måtte komme til DK også.

Steffen Gliese, Sten Victor, randi christiansen, Elisabeth Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Benjamin.

Det ser jo mærkeligt ud at f.eks. tilrejsende østeuropæer bosat i DK med danske udgifter og dansk skattebetaling kan få deres økonomi til at løbe rundt med 107-110 i timen.

Hvad er en ufaglært løn på 25000 værd, hvis der ingen jobs er ??

Det må da til enhver tid være bedre at tjene 16-18000 og kunne forsørge sig selv og dermed spare samfundet for udgifterne til akasse, bistandshjælp, aktivering etc.

Benjamin Skou

@Per Nielsen

Jeg ved ikke, hvor mange af de østeuropæiske faglærte og ufaglærte, der flytter herop permanent med hele familien, og hvor mange af dem, der er løst tilknyttet i forskellige perioder over en årrække og først og fremmest sender pengene hjem til familien, fordi lønningerne i DK er det tredobbelte.
Rådighedsbeløb og behov er også forskellige, om du er alene eller har familie, og familien skal bo i en større lejlighed i en stor dansk by, eller om du kan bo alene i en billig lejlighed, du deler med tre andre håndværkere.

Jeg taler ikke om, at alle ufaglærte skal tjene 25.000

Jeg taler om, at det er helt afgørende, at mange tilhører middelklassen - hverken den højere eller lavere ende, men den midterste del af middelklassen.

Derfor skal mange faglærte og mange med almindelige videregående uddannelser gerne tjene aktuelt 25.-35.000 før skat. Og mange ufaglærte skal ikke tjene alt for meget mindre end det, fordi de underbydes.

Det er afgørende at forstå, at DK konkurrerer på andet end løn, og at den danske model sikrer et stabilt arbejdsmarked med ansvarlige arbejdstagere, der forstår, at løntilbageholdenhed er centralt i disse år.

Underminerer man den danske model og melder sig ind Krifa eller lignende så undergraver man det danske samfund. Det burde være en klar politisk vindersag at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for alle mennesker, der arbejder i DK - udlændinge såvel som danskere.

Men er alvorligt bange for, at befolkningen simpelt hen ØNSKER mere ulighed

Benjamin.
Jeg er medlem af KRIFA.

Vi konkurrer ganske rigtigt på andet end løn. Men løn er i en del brancher det altafgørende parameter.

En my mere ulighed igennem fastfrysniung af offentlige lønninger og overførselsindkomster samt lettelser af alkohol, sukker, fedt, sodanvand, NOX, PSO samt hævning af loftet for topskat vil bestemt ikke skade af betydning.

Tror du ikke andre lande forstår at have løntilbageholdenhed ??

Nu er definitionen på "ordentlige" løn og arbejdsforhold nok temmelig afhænig af øjnene som ser.

Hvis prisen disse såkaldte ordentlige forhold er endnu flere beskæftigede hos AF, så er de for intet værd.

Som skrevet før, mon ikke en slagteriarbejder havde været bedre tjent med 125 i timen og have et job kontra 180 og arbejdsløs

@ Nic Petersen:

Du har et i at vi Danmark, modsat mange andre lande, ikke har en lovfæstet mindsteløn.
I virkeligheden har vi jo en de facto mindsteløn. Det tror jeg godt en økonom fra USA kan gennemskue og forholde sig til !

Heinrich R. Jørgensen

Torben Kjeldsen:
"Tak, det skærper min sprogopmærksomhed."

Selv tak; navnligt for ikke at blive knotten over at blive gjort til genstand for uønsket opmærksomhed ;-)

Simon Olmo Larsen

Per Nielsen

Hvori ligger forskellen på at du mener politikkerne, skal deltage i den globale konkurrence om hvem der kan udnytte sine arbejdere mest og min mening om at SKAT burde gøre mere for at inddrive de penge som ligger gemt i skattely istedet for at gå´efter de lavestlønnede borgere.

Måske du bare skulle stoppe med at skrive din mening på Information og overlade det til politikkerne istedet for?

Til Simon

Jeg pointerer blot, at SKAT ikke har "fundet" flere 100 mia men sølle 900 mio, såvidt jeg husker. For naturligvis skal gå efter skattesnyder uanset indkomst.

Enten er man med på toget eller også bliver man efterladt på perronen. Personeligt vil jeg helst være med ombord, selvom det er på 4 klasse.

Simon Olmo Larsen

Per Nielsen

Jeg skrev ikke om hvor mange penge SKAT havde fundet, men om hvor mange penge de ikke havde fundet, så det må du vist have misforstået.

Jeg går sgu ikke så meget op i klasse, hvis toget er kørt så går jeg.

Kristoffer Larsen

Poul Schou

- Så lad mig præcisere. Det er ikke den demografiske udvikling der er skyld i at beskæftigelsesfrekvensen er faldet tilbage på niveau med midten af 90'erne

- Min henvisning viser netop, at det kun var under kartoftelkuren og Oliekrise II at ungdomsledigheden var højere

- Holdbarheden er ikke større, end at der skal få ændringer til at den eroderer. F.eks. hvis halvdelen af de nuværende rygere stopper med at ryge i morgen og det svarer til 50 % af forbruget, mangler der 4 mia. i afgifter fra tobaksalg og så er holdbarhedsfaktoren på 0,2 % af BNP væk.

Kristoffer,

1) Nej, den dominerende årsag til det kraftige fald i beskæftigelsesfrekvensen siden 2008 er selvfølgelig den internationale krise vi står i lige nu. Det er der næppe mange der vil være uenige i.

2) "Min henvisning viser netop, at det kun var under kartoftelkuren og Oliekrise II at ungdomsledigheden var højere"
Ja, hvilket netop stemmer overens med hvad jeg har skrevet ovenfor: Ungdomsledigheden var højere under kriserne i 80'erne og 90'erne, end den er i dag. Det stemmer imidlertid ikke overens med din påstand om at ungdomsledigheden i dag er "rekordhøj". At noget er rekordhøjt, betyder altså at det har slået alle tidligere rekorder.

3) "Holdbarheden er ikke større, end at der skal få ændringer til at den eroderer". Med den usikkerhed der er i sådanne beregninger, de årlige udsving der naturligt er i saldoen, og den tidsfaktor der ligger i selve holdbarhedsbegrebet, vil en umiddelbar ændring på 4 mia. kr. næppe få Danmarks finanspolitik til at falde sammen. Men det er da klart at sker der større fremtidige ændringer i det samlede økonomiske billede, skal situationen revurderes. Hvad enten der er tale om positive eller negative ændringer for finanserne. Det er der intet dramatisk i, det har altid været tilfældet og vil også være det permanent fremover. Jeg har allerede nævnt det samme tidligere i tråden: http://www.information.dk/comment/703139#comment-703139.
At der kan ske uventede ændringer fremover som ændrer billedet, er imidlertid ikke noget argument for at systemet, med den viden vi har i dag om hvordan fremtidsudsigterne er, ikke hænger sammen. Hvilket vel er det der diskuteres her.

Kristoffer Larsen

1) Både for 55-59 årige og 60 til 64 årige er beskæftigelsesfrekvensen i dag markant højere end i slutningen af 90'erne. Den samlede beskæftigelsesfrekvens er derimod på niveau med den i midt halvfemserne

2) Når det kun er to af de værste kriser i nyere tid, der har en højere ledighed vil jeg da mene, at man kan kalde den rekordhøj

3) Når holdbarheden og det finanspolitisk råderum ikke er større end beskrevet, viser det netop det fortsatte behov for reformer af f.eks. kontanthjælp, SU og skatter

Kristoffer,

dit punkt 1 er vist ikke i modstrid med nogle tidligere udsagn, så det skal ikke skille os ad.

Dit punkt 2 er til gengæld i strid med almindelig dansk sprogbrug. "rekord" er ifølge Den Store Danske Encyklopædi "det bedste resultat, evt. højeste eller laveste niveau, nået eller målt inden for et bestemt felt". En ledighed er altså rekordhøj hvis den er højere end det hidtidige højeste niveau - ikke hvis den er lavere end flere tidligere målte niveauer.
Den nuværende ungdomsledighed er altså ikke rekordhøj; den er et samfundsproblem man skal tage alvorligt, men de tidligere kriser vi har haft, var - også målt på denne parameter - værre, så et symptom på at vores system ikke hænger sammen, er det svært at se den som.

Dit punkt 3 er forkert i forhold til hvad diskussionen om finanspolitisk holdbarhed handler om. En holdbar finanspolitik er pr. definition netop en som - under de givne forudsætninger - kan fortsætte uforandret i al fremtid. Danmark er et af de meget få lande i Europa som kan bryste sig af at finanspolitikken faktisk ser ud til at være holdbar lige nu.
Derfor kan man sagtens af andre, politiske grunde alligevel ønske sig diverse ændringer i systemet; men det giver ikke meget mening at begrunde nødvendigheden af reformer med at finanspolitikken i dag netop er holdbar!

Noget andet er at den målte holdbarhedsindikator som bl.a. regeringen offentliggør, ofte svinger lidt fra år til år pga. mange forskellige forskydninger, f.eks. nye befolkningsfremskrivninger. Det er derfor normalt at man ikke lægger så stor vægt på mindre udsving fra år til år heri.

Kristoffer Olsen

@Poul Schou: Dejligt at se, at fagekspertisen bidrager til debatten i dette forum. Stor respekt for det. Hvis du fortsat har tid, kunne det være interessant evt. at få svar på et enkelt opfølgende spørgsmål i relation til din bemærkning om at "Artiklen går dog lidt let hen over vores problemer med produktivitetsvæksten, som ER ret lav i de senere år, også i forhold til mange andre sammenlignelige lande."

Som jeg har fået produktivitetskommissionens seneste udgivelse refereret, skal hovedårsagen til Danmarks relativt lavere produktivitetsvækst findes i den del af den indenlandske handels- og servicesektor, som fortrinsvis producerer serviceydelser til det indenlandske marked jfr. eksempelvis http://politiken.dk/erhverv/ECE1940895/dyre-taxaer-og-dagligvarer-traekk...

Betyder det ikke også, at det samfundsøkonomiske problem er mindre akut for så vidt angår spørgsmålet om Danmarks konkurrencedygtighed i forhold til udlandet? Her vil det højere prisniveau for indenlandske serviceydelser vel fortrinsvis kunne mærkes på længere sigt som et indirekte, opadgående pris- og løntryk (eks. prisen som eksportvirksomheder betaler for at få gjort kontoret rent eller for at køre i taxa i København)?

Det er blevet fremført, at en del af forklaringen på det højere prisniveau i dagligvaresektoren er det særlige danske forbud mod Walmart-agtige gigantsupermarkeder på mere end 3.500 kvm. Det virker dog i mine øjne som en lidt blodfattig vision for landets fremtidige konkurrenceevne, hvis den skal baseres på, at vi fremover skal købe endnu billigere hestelasagne fra Findus i de udenlandske supermarkedskæders gigantsupermarkeder. Forhåbentlig kan man i det videre arbejde i Produktivitetskommissionen også finde evidens for nogle mere perspektivrige veje til øget konkurrencedygtighed herunder eksempelvis små servicevirksomheders evne til at anvende serviceøkonomers viden og muligheden for at opnå mere konkurrence gennem øget internethandel og reducerede portoudgifter for udbringning af pakkeforsendelser.

@Kristoffer Olsen:

Jo, produktivitetskommissionen siger at Danmarks produktivitetsproblem tilsyneladende især ligger i den del af de private service-erhverv der ikke konkurrerer med udlandet. Og disse erhverv påvirker ikke direkte vores konkurrenceevne (f.eks. s. 10 her: http://produktivitetskommissionen.dk/media/135897/rapport.pdf).

Jeg mener dog ikke det gør produktivitetsproblemet væsentlig mindre, for jeg ser det under alle omstændigheder ikke som et konkurrenceevne-problem - det er ikke primært af hensyn til konkurrenceevnen at en højere produktivitet kan være en fordel. Konkurrenceevnen er i det hele taget næppe noget væsentligt langsigtet problem for et land med et relativt velfungerende arbejdsmarked som Danmark. Strukturledigheden regnes for at være ret lav herhjemme, hvilket er et tegn på at arbejdsmarkedet relativt godt tilpasser sig til ændrede konkurrenceforhold og lignende. Der kan være et mere kortsigtet konkurrenceevneproblem fordi denne tilpasning trods alt tager nogle år, men det hører mere hjemme i konjunkturafdelingen.

Den lave produktivitetsvækst kan derimod være et strukturelt (altså langvarigt) fænomen, og problemet vil vise sig i at vores materielle velstand vil blive lavere, end den ellers ville have været. Eller evt. i at vi skal arbejde i flere timer for at opretholde det samme velstandsniveau, end vi ellers skulle have gjort. Og har man en lav produktivitetsvækst i mange år, kan denne forskel blive ret stor. Det gælder uanset om det er industri, private serviceerhverv eller offentlig sektor der er kilden til den lave produktivitetsvækst.

Georg Christensen

Danskerens velfærdsfornemmelse har indtil DR2 endelig begydte at virke som "publik realasion" instutition, noget som tyskernes ZDF for mange år siden, tog alvorligt.

Med dårlige nyheder er det ikke gjort, prøv at se og høre "ZDF" fredag aften, med deres "heute show", hvor pollitiske (hængerøve) hænges på tørresnoren, til offentlig skue. ikke kun lille mor med næsen i sin egen altankasse. Virkelig noget at "grine af", Bare det, at få lov til at "grine", af disse alvidende "idioter", kan være en dejlig frigjort fornemmelse.

NB: Når "alvor" kun tages alvorligt, og "sjov" kun tages for sjov, opfattes begge udsagn dårligt. Lad bare ministerens uvidenhed komme frem, så vi "folket" kan få lidt at "grine" af.. Også en opgave, som vores "journalister" bør tage alvorligt.

randi christiansen

Poul Schou - lav indenlandsk aktivitet/produktivitet er jo ikke et fænomen løsrevet fra enhvet årsagssammenhæng

Når danskere har færre penge bruges færre til private serviceydelser

Hvad der kan undre er, at man vælger at allokere forholdsvis få milliarder fra en meget betrængt socialsektor ( med mindre omsætning for den private servicesektor til følge ) til lettelser for det private erhvervsliv, som alle ved nærmer sig symbolpolitik - bortset fra altså de, der nu må undvære i et i forvejen magert budget - og med mindre omsætning i en nødlidende privatsektor til følge. Er det Ebberød bank eller klapjagt på de fattige? - som det godt nok nærmest kun er dem selv, der vil anerkende eksistensen af - hvilke fattige spør JBO

Kommunekasserne bugner, men må ikke bruge pengene - med en blandt mange konsekvenser at jagten på alle skattelykronerne er mindre effektiv end den kunne være, og aben - den placeres igen på de svageste skuldre, som kan skåle i billigere sukkerdrikke og den til alle tider fattige mands trøst, øl og snaps - mens de bredeste skuldre gemmer sig bag Angela Merkels og konsortiums 'markedskonforme demokrati' mens de bekræfter hinanden i velhaverghettoer og skåler i årgangsvine.

Ebberød bank eller fri jagt på de fattige?

Sider