Læsetid: 5 min.

Egyptens kvinder går til kamp mod sexchikane

Sexchikane og voldelige overfald mod kvinder lige så udbredt i Egypten i dag som før revolutionen. Nu går græsrødder til kamp mod det samfund, der tillader de nedværdigende overgreb
Hvis en kvinde i Egypten bliver chikaneret, kan hun nu indberette det via sms, en applikation til smartphones eller Twitter. Indberetningerne bliver samlet på et kort, der hjælper kvinder med at orientere sig om, hvor sexchikanen foregår. Kvinderne på billedet er til undervisning i selvforsvar i Kairo – endnu en måde at styrke sig på, som både egyptiske og udenlandske kvinder i landet benytter sig af.

Gianluigi Guercia

2. april 2013

Hver dag parkerer en kvinde sin bil lige over for den bygning i Kairo, hvor hun arbejder. På det lille stykke, der er fra bilen, over gaden og ind i bygningen, bliver hun hver dag udsat for sexchikane.

»Mænd glor lystent og fløjter ad mig foran børnene på gaden. Det er ikke sært, at selv børnene begynder at kalde mig navne. Det bliver sværere og sværere at arbejde. De får mig til at glemme, at jeg rent faktisk har en kandidat i matematik, de sørger for, at jeg føler mig totalt værdiløs.«

Oplevelser som denne er hverdagskost i Egypten, hvor kvinder gennem de senere år i stigende grad bliver udsat for sexchikane. Hver dag. På gaden, på arbejdet, i indkøbscentret, i metroen, i skolen.

Kvindens vidnesbyrd stammer fra organisationen HarassMap, der arbejder for at bekæmpe sexchikane i Egypten. Hvis en kvinde bliver chikaneret kan hun indberette det via sms, en applikation til smartphones eller Twitter. Indberetningerne bliver samlet på et kort, der viser, hvor sexchikanen foregår. Kortet kan så bruges af andre kvinder til at gennemskue gader og områder, hvor faren for chikane er stor.

Fire ud af fem udsat for chikane

I forstaden Heliopolis i Kairo arbejder HarassMap med de indberetninger, de modtager på daglig basis. De svarer afsenderen med gode råd; det kan være, vedkommende har brug for at anmelde hændelsen til politiet, har brug for en advokat eller i voldsomme tilfælde krisehjælp.

»Ofte lader kvinder være med at svare igen af frygt. Det sidste, man ønsker, er, at det skal blive værre, at chikanen udvikler sig til et overfald. Jeg har venner, der er blevet tævet, fordi de har svaret igen,« fortæller Rebecca Chiao, en af grundlæggerne af organisationen.

Udover indberetningssystemet arbejder organisationen på lokalplan i Kairo, hvor de oplyser om sexchikane og forsøger at få folk til at hjælpe med at forhindre det. Og der er nok at tage fat på.

Ud af de omkring 85 millioner indbyggere svarede 83 procent af kvinderne i en undersøgelse fra 2008, at de har været udsat for sexchikane. Undersøgelsen, der blev foretaget af Egyptian Centre for Women’s Rights, er den første og eneste af sin art. 2.000 egyptere deltog, og hele 62 procent af mændene indrømmede, at de har selv chikaneret. 53 procent af mændene svarede samtidig, at kvinderne selv er skyld i chikanen på grund af deres påklædning eller opførsel.

Efter revolutionen og Mubarak-regimets fald i 2011 håbede mange, at nu ville situationen for kvinderne ændre sig. Og medierne kunne rapportere solstrålehistorier om kvinder, der deltog i demonstrationerne på lige fod med mænd.

To år senere er der ikke sket den store ændring i gadebilledet. Kvinder bliver stadig udsat for sexchikane i stor stil. Fra oktober 2011 til oktober 2012 modtog HarassMap 284 indberetninger.

Selv om indberetningerne ikke er repræsentative, tegner de et billede af, hvad kvinder udsættes for. Der er flest tilfælde, hvor kvinder bliver berørt eller befamlet, dernæst tilfælde hvor mænd kommer med upassende kommentarer, mænd der følger efter kvinder, stalker dem, samt mænd der glor lystent eller kommer med pifte- og kysselyde.

Tilbage til gamle dyder

HarassMaps mål er at ændre mentaliteten. Folk skal sige fra over for sexchikane, ligesom de gjorde før i tiden.

»Hvis der er nogen, der stjæler din taske, og du råber op, vil der straks komme folk og hjælpe dig. Ingen vil undskylde på tyvens vegne ved at sige, at han er også fattig og ikke kan gøre for det. Sådan var det engang med sexchikane,« siger Rebecca Chiao.

I lokalområderne opsøger Harass-Map derfor de mennesker, der hver dag holder til i gaderne, og taler med dem om sexchikane.

»I starten afviser folk, at der er et problem. Men så viser vi dem et kort over deres område, hvor de kan se, hvor mange tilfælde af chikane, der har været. Det chokerer dem virkelig. Man kan se, hvordan deres ansigtsudtryk ændrer sig, når de indser, hvor slemt det står til – i deres eget nabolag,« siger Rebecca Chiao.

Næste skridt er at få de lokale til at sprede budskabet i området og gribe ind, når de oplever chikane.

Målet er at skabe såkaldte ’chikanefri’ zoner, hvor kvinder trygt kan færdes. Zonerne er genkendes ved, at butiksejere, taxichauffører og lignende sætter mærkater op, der fortæller, at her er der nul tolerance over for sexchikane.

Dr. Hani Henry, der er psykolog ved American University i Kairo, har selv oplevet, hvordan hans landsmænd gik fra at fordømme sexchikane til ligefrem at skyde skylden på kvinderne selv.

Han forklarer udviklingen med, at Egypten har oplevet stadig mere usikkerhed, undertrykkelse, fattigdom og fald i uddannelsesniveau det seneste årti. Det skaber frustration blandt befolkningen.

»Det er en klassisk reaktion at lade sin frustration gå ud over en, der er svagere og ikke kan forsvare sig. Og kvinder er traditionelt blevet set som svage,« siger dr. Hani Henry.

Sideløbende har egypterne gennem 00’erne tilegnet sig mere konservative islamiske værdier, bl.a. i takt med at de er taget til Golf-staterne for at arbejde, og det kan også være en del af forklaringen, siger dr. Hani Henry.

»Der er sket en stigning i antallet af kvinder, der går med tørklæde. De kvinder, der ikke ifører sig tørklæde, bliver opfattet som uanstændige og dermed selv skyld i chikanen, så at sige.«

Flirt eller chikane

Det tyder imidlertid på, at Harass-Map og andre organisationers arbejde virker. Egypterne er i stigende grad begyndt at bruge det arabiske ord for chikane, taharosh, frem for moaksa, som bedst kan oversættes som flirten. Det vidner om en ændret bevidsthed, hvor ren og skær sexchikane ikke længere opfattes som legitim opførsel.

Samtidig ser stadig flere antisexistiske grupper og organisationer dagens lys.

Seneste skud på stammen er en ny arabisksproget facebookside med navnet: ’Afslør den, der chikanerer’. Her opfordres kvinder til at tage et billede af den, der chikanerer eller overfalder dem, og uploade det. Dermed er det ikke længere en gratis omgang for mændene, der risikerer at blive hængt ud på siden.

Ifølge Rebecca Chiao er græsrodsarbejdet vejen frem i et land, hvor staten og politiet svigter deres opgave med at skabe sikkerhed.

»Det er den eneste model, der virker i Egypten,« siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
  • Jørn Vilvig
Lone Christensen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Danmark for 60 år siden uden sammenligning ellers.

Citat: fra KOLD KRIG OG VELFÆRDSSTAT, 1945-1973

”ikke mindst fordi de gifte kvinder som oftest var hjemmegående, hvorfor familien kun havde én indtægt. Det satte man ikke spørgsmålstegn ved. Kvinders erhvervsfrekvens i 1950'erne var den laveste i hele århundredet.

Det var i 1950'ernes Danmark i det hele taget ikke god tone at sætte spørgsmålstegn ved det, man opfattede som det traditionelle. Forholdet mellem kønnene, måden at bo på, statusopfattelser, god kultur, damebladsopskrifter og juleaften var i store træk som i 1930'erne. Nye impulser blev betragtet som en trussel, og de unge, som måtte finde behag i det nye, opfattede man som vildledte ofre, der skulle underkastes myndig vejledning”.

Det kommer sandsynligvis til, at tage lang tid, at få ligestilling i Egypten.

Piet Hein skrev: »Slid men vid, ting tager tid«.

Link: http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-197...