Læsetid: 4 min.

Formodede terrorister var blevet amerikanske statsborgere

Mens jagten på den yngste af to tjetjensk-fødte brødre fortsætter, vokser mystikken om deres formodede motiver til at angribe byens maratonløb med to bomber. Den ældste og nu dræbte betegnes som en enspænder, den anden som en vellidt guttermand
Gader og veje i Cambridge og Watertown var praktisk talt mennesketomme på grund af myndighedernes henstilling. Alle forretninger, supermarkeder, banker, restauranter og cafeer var lukket. Medlemmer af politiets SWAT-hold, assisteret af militær og FBI, gennemsøger bygning for bygning i jagten på den formodede terrorist. Foto: Scanpix

Gader og veje i Cambridge og Watertown var praktisk talt mennesketomme på grund af myndighedernes henstilling. Alle forretninger, supermarkeder, banker, restauranter og cafeer var lukket. Medlemmer af politiets SWAT-hold, assisteret af militær og FBI, gennemsøger bygning for bygning i jagten på den formodede terrorist. Foto: Scanpix

20. april 2013

Indbyggerne Cambridge og  Watertown vågnede fredag morgen op til en chokerende nyhed.

To øjensynligt godt assimilerede immigranter var i løbet af deres 11 år lange ophold i USA blevet forvandlet til formodede terrorister, som angiveligt planlagde og gennemførte det værste terrorattentat på amerikansk grund siden 2001 mandag i denne uge.

Bombeeksplosionerne mandag eftermiddag fik et dramatisk og voldeligt efterspil i går, da de tjetjenskfødte brødre Tamerlan Tsarnaev, 26, og Dzhokhar, 19, reagerede voldeligt på FBI’s offentliggørelse torsdag af nogle videobilleder, som viste dem gå med hver deres rygsæk op ad den gade, hvor attentatet fandt sted. Offentliggørelsen skete for at anmode befolkningen om hjælpe med at identitificere de to mænd.

Natten til fredag begik brødrene et væbnet røveri i en butik nær Massachusetts Institute of Technology i Cambridge. Herefter skød og dræbte de uprovokeret en universitetsbetjent, kidnappede en firehjulstrækker med chauffør og flygtede i den stjålne bil ad en vej langs Charles-floden efterfulgt af politistyrker.

Undervejs skød de endnu en betjent, der er hård såret, og kastede interimistiske håndgranater ud af bilvinduet. Jagten kom til afslutning i Watertown, en Boston-forstad med mange indvandrere fra Kaukasus-regionen, især armenere. Her blev Tamerlan dræbt, mens hans bror undslap.

Ifølge politiet skal storebroren have været iført et bombebælte. Imellemtiden fandt politiet sprængstoffer i de to brødres lejlighed på en stille villavej i Cambridge, som blev detoneret under en kontrolleret eksplosion fredag eftermiddag.

I mellemtiden fandt politiet sprængstoffer i de to brødres lejlighed på en stille villavej i Cambridge, som blev uskadeliggjort under en kontrolleret sprængning i går.

Kommanderet indendøre

Fra tidlig morgen anmodede myndighederne i Cambridge og Watertown samt flere andre byer omkring Boston alle om at holde sig indendøre, fordi den overlevende farlige bror højst sandsynligt befandt sig på fri fod i området.

Informations korrespondent bor på grænsen mellem Cambridge og Watertown – en kilometer fra, hvor skududvekslingen fandt sted natten til i går.

Hele dagen fløj helikoptere, heriblandt to Black Hawk-kamphelikoptere ind over Watertown. Gaderne var fyldt med camouflagegrønne Humvees, hvilket mere gav indtryk af en stor militæroperation end en politiaktion.

Gader og veje i Cambridge og Watertown var praktisk talt mennesketomme på grund af myndighedernes henstilling. Alle forretninger, supermarkeder, banker, restauranter og cafeer var lukket.

Tv rapporterede, at hele Boston-området var lukket ned for enhver form for udendørsaktivitet. Alle storbyens fire millioner indbyggere har dagen igennem været spærret inde i deres egne hjem, mens de venter på tilfangetagelsen af den 19-årige formodede bombemand Dzhokhar Tsarnaev.

Var blevet amerikanere

Det forbløffende ved begivenhederne i Boston var, at de to tjetjenske brødre – som er født og opvoksede i Kirgisistan – havde søgt politisk asyl i USA og for nylig var blevet naturaliseret, altså havde fået amerikansk statsborgerskab i september sidste år. Ifølge deres faster – der bor i Toronto, Canada – kom de til USA i 2002.

Ifølge venner og bekendte skal de aldrig have ytret et ondt ord om deres nye hjemland.

Dagen igennem kom der flest oplysninger frem om den yngste bror, mens informationer om hans storebror – en talentfuld amatørbokser – var sporadiske.

Tamerlan skal have en samleverske, med hvem han har en to-årig datter. De to brødres søster skulle også bo i Cambridge. Den gængse teori om de to brødres motiv til at vende sig voldeligt imod det land, som havde modtaget dem som politiske flygtninge, er, at Tamerlan ikke var i stand til at integrere sig og i den forbindelse angiveligt blev yderligtgående.

Følte sig som en taber

Den teori blev delvist bekræftet af deres onkel, Ruslan Tsarni, der bor i Maryland. Tsarnis gisninger går på, at den nu dræbt storebror følte sig som en taber og overtalte sin lillebror til at medvirke i bombeattentatet mod maratonløbet i Boston i mandags. Han udtalte til medierne, at han ikke havde haft kontakt med de to brødre siden 2009.

Kontrasten mellem bekendte og venners beskrivelse af 19-årige Dzhokhar som en sympatisk og munter fyr, og hans optræden som en koldblodig morder er så markant, at det kan virke surrealistisk.

Alle som én – alle, der kender indvandreren, der ikke talte med accent, betragtede ham som en fuldsblodsamerikaner. Hans brydelærer på gymnasiet Cambridge Rindge & Latin, Peter Payack, beskriver den unge mand som det modsatte af en ener.

»Han blev leder af vores brydehold. Han kom godt ud af det med fyre fra andre etniske grupper. Jeg havde aldrig kunnet forestille mig, han kunne gøre sådan noget,« siger han The Boston Globe.

Tilfældigvis er Dzhokhars tidligere brydelærer også en fanatisk maratonløber, der har deltaget i 24 af Bostons maratonløb.

»Da jeg hørte det, var det som om en bombe eksploderede inde i mit hjerte,« siger Payack.

Men at Dzhokhar er en farlig ung mand, er Bostons politi og FBI ikke det mindste i tvivl om. Han tweetede et dusin gange på sin konto efter bombeattentatet mandag.

En af hans beskeder lød: »Jeg er helt rolig .«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

DEet er beklageligt ikke mindst fordi Putin nu i adsklige år har været bannerfører for den ide at tjentjenere sådan nærmest grundet på deres DNA er tyve, mordere og terrorister definition, trjetjenere er blevet vor tids 'jøder' i Rusland og progromer mod dem anses for nærmest naturlige og nødvendige.

Sjovt, når en tjetjener sprænger en bombe i Danmark eller USA, så er han terrorist. Hvis det samme sker i Moskva, så er han en frihedskæmper, der kæmper for oprettelsen af et kalifat i Kaukasus.

Finn Årup Nielsen

I går kom den overlevendes Twitter konto til mediernes kendskab. Det slog mig hvor forholdsvis "almindelige" hans tweet var. Det er som om han levede i to verdener.

Robert Ørsted-Jensen

hvor har du det fra Bøg. Terorisme er terroisme uanset hvor det er. Dog er der vel en lille forskel her. Alt andet lige er Moskva hovedstad også for det tjetjenske folk (omend per tvang), men ingen af de andre steder du nævner er hovedstad for det tjetjenske folk Men hvor ved du fra at alle tjetjener oprørere ønsker at oprette et teokratisk diktatur (også kaldet kalifat - omend kalifat ikke kun kan være for tjetjenere - et kalifat er nemlig en imperialistisk drøm der omhandler alle muslimer og afviser nationalitet http://da.wikipedia.org/wiki/Kalifat)?

Dorte Sørensen

Kan disse unge mænd ikke ha´blevet udviklet med deres trang til terror i USA?

Vi ved ikke noget om deres motiv .
I mine øjne er de mange skoleskyderier, da i høj grad terror. Så hvorfor denne snak i medierne om , at der ikke har været udførte terrorhandlinger i USA siden 11.9. 2001.

Dorte Sørensen:

Det har de jo nok, da de ankom til landet som hhv. 8- og 15 årige. Men om det er "amerikansk kultur" der har fremelsket dette vanvid, er en helt anden sludder.

Noget kunne jo tyde på, at det har været helt andre kræfter, der har formet deres afsporede trang til at dræbe civile medborgere.

Langt de fleste skoleskyderier udføres som regel af en individuelt agerende outsider, hvis psyke er nedsmeltet til en binær, paranoid-skizofren omgang øllebrød. Som regel begår skoleskyderen også selvmord i forbindelse med angrebet.

Om brødrene i Boston havde forventet at slippe levende væk, vides ikke, men de brugte jo ikke bombebælter til maraton-løbet, og begik ikke selvmord efterfølgende. Det har nok først været da situationens alvor gik op for dem, at de er begyndt at opføre sig suicidalt.

Min personlige vurdering er, at deres unge hjerner er blevet inficeret af kyniske, mørke kræfter, hvis forvrængede tankegods højst sandsynligt ender med "isme".

Det er selvfølgelig svært at vurdere, om de to brødre har gennemlevet en synkron psykotisk episode, men der er ikke meget der taler for det. Massemedierne har i dette tilfælde gået på æggeskaller, for ikke at dumme sig, som tilfældet var med Breivik, men det betyder jo ikke at vi andre behøver at ignorere den tilgængelige kontekst.

Robert Ørsted-Jensen

Peter Olesen,
Jeg benægter bestemt ikke eksistensen af hadefuld lsamisme, Det ville jeg være den sidste tuil at gøre. Men jeg mener ikke at Putin har fået problemet på halsen med tjetjenerne ganske uforskyldt.

Det seneste jeg har hør hørt, med citater fra deres FB side mere end bare indikere at den ældste var overbevidst islamist, med særlig tilknytning til en velkendt hadudspredende af slagsen. Han havde videoindslag med den fyr og hyldede ham.på sin FB side. Russerne havde også tidligere advaret FBI mod den ældste. De mente at vide at han havde frekvneteret islamistisk træning under et besøg i Kaulasus eller lignende.

Robert Ørsted-Jensen

Det sidste undestreger i øvrigt at FBI ikke er så geniale og dygtige som mdiv konspirationsfreaks plejer at mene

Robert O. Jensen:

"Men jeg mener ikke at Putin har fået problemet på halsen med tjetjenerne ganske uforskyldt."

Enig. Det har været en møgbeskidt i Tjetjenien. Ingen tvivl om det.

Men der skal alligevel et forskruet sind til, for at straffe civile tilskuere og deltagere ved et maratonløb i Boston, for Putins handlinger.

Problemerne bliver for alvor globale, efter det lokale ophør af stridigheder, når kamptrænede tjetjenere, irakere, afghanere, syriere, bosniere etc. foretager bevægelsen fra separatisme til islamisme. Hertil kommer diverse utrænede sympatisører bosiddende i de vestlige lande - herunder også brødrene fra Boston.

Centralt i alt dette er begrebet "Umma", som er blevet de radikaliseredes instrument til at installere en ide i de identitetssvage, hævnlystne og stridbare om, at de handler på vegne af alle rettroende muslimer på kloden. Også ved (selvmords)bomber mod civile.

Ja, de er nærmest forpligtet til at hjælpe deres "søstre og brødre", hvor nu end på kloden disse måtte være under pres. Selvom en given konflikt ikke er religiøs i sit udgangspunkt, bliver den hurtigt drejet i den retning.

Der er altså mere tale om et mentalt fællesskab, end et etnisk eller geografisk, hvorunder man, hos de radikaliserede, enten kan udmærke sig ved kamp for muslimer i fjerne lande, eller ved at udføre terrorhandlinger mod USA, Israel eller andre vestlige lande, herunder DK, som efter sigende skulle være ganske højt på "hitlisten".