Læsetid: 5 min.

Glem frygt for kinesisk invasion

Kina kræver indflydelse i Arktis, men Kina har kun ringe interesse i Grønland, siger en af klodens førende Kina-kendere
Kina er langtfra så interesseret i Grønlands undergrund, som det er blevet fremstillet i medierne i den seneste tid, mener grønlandsekspert.

Michael Bothager

20. april 2013

Kina interesserer sig ikke synderligt for hverken Grønland eller Arktis. Udviklingen i Arktis rangerer langt nede på Kinas udenrigspolitiske dagsorden; kineserne bruger f.eks. fire gange så meget på forskning i Antarktis som i Arktis. Det betyder eksempelvis, at Kina end ikke er begyndt at tænke over, hvordan Kina i givet fald kunne samarbejde med en grønlandsk regering, der jo repræsenterer et etnisk mindretal i et større kongerige. Hvordan kontrasten til Kinas egen håndtering af tibetanerne og andre mindretal skulle håndteres, står fortsat hen i det uvisse.

Sådan lyder analysen fra en af verdens førende kendere af Kinas udenrigspolitik, den finske forsker Linda Jakobsen. I de seneste fire år har hun først for Norge og nu for det danske udenrigsministerium analyseret Kinas interesser i Arktis.

Linda Jakobsen har boet mere end 20 år i Beijing, taler sproget og har via det svenske konfliktforskningsinstitut SIPRI udgivet en serie bøger om Kinas udenrigspolitik. Onsdag fremlagde hun i København sin analyse af Kinas, Japans og Sydkoreas interesser i Arktis og Danmarks muligheder for arktisk samarbejde med disse stater, der var bestilt af det danske udenrigsministerium.

Linda Jakobsens rapport lander efter et års intens debat i Danmark og Grønland om potentielle, kinesiske investeringer i Grønland. Under den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 blev Kinas interesser i Grønland og Arktis fremhævet i medierne som noget nær Kinas hovedinteresse i det danske kongedømme, og på Christiansborg har Venstre og resten af oppositionen flittigt ristet regeringen for dens manglende respons på de risici, store kinesiske investeringer og et indtog af kinesiske arbejdere i Grønland kunne medføre.

Langt ud over sandheden

Linda Jakobsen gjorde sit til at nedkøle diskussionen. Hun citerede en kinesisk talsmand, der i marts beskrev den danske og internationale presses omtale af Kinas interesse for Grønland, som ’langt ud over sandheden’. Hun understregede, at væksten i Kinas Arktis-interesse kun kan betegnes som dramatisk, fordi den startede fra et nulpunkt for kort tid siden. Der vil gå endnu mindst ti år, før Kina formulerer en egentligt strategi for sin indsats i Arktis, sagde hun. Der er altså langtfra tale om en koordineret kinesisk indsats i Arktis, hvor ministerier, forsvar, diplomati og erhvervsliv følger en detaljeret plan.

Arktis er som månen

Det betyder dog ikke, at Kinas interesser i Arktis er udefinerede. Kinas tænkning om Arktis adskiller sig fundamentalt fra Danmarks og de øvrige arktiske staters. Danmark og de øvrige arktiske regeringer fastholder, at de selv netop i kraft af deres geografi har førsteret til at bestemme i den arktiske region. Kina hævder, at den arktiske region hører til menneskehedens samlede arv og ejendom ligesom månen eller havbunden i de dybe oceaner.

Kinas diplomater siger det aldrig direkte, men det er det, de mener, og kinesiske tænketanke og forskere har længe sagt det højt. Kina respekterer de arktiske staters juridiske ejendomsret til land- og havområder i Arktis, men Kina insisterer også på, at der er forhold i Arktis, der berører større dele af kloden, og at Kina derfor har krav på at blive hørt og involveret. Kina har i direkte forlængelse af denne tænkning på det seneste betegnet sig selv som et ’nærarktisk’ land.

Klima, handel og olie

Kinas ledelse har ifølge Linda Jakobsen tre kontante topprioriteter i Arktis. For det første mener kineserne, at klimaforandringerne i Arktis kan forstyrre klimaet over Kinas landbrugsområder og dermed nationens evne til at brødføde sig selv. Klimaforandringerne kan også skabe ekstreme storme og oversvømmelser i storbyerne langs Kinas østkyst. Begge dele kan underminere kommunistpartiets magt, hvis ikke truslerne håndteres korrekt. Kina er derfor stærkt opsat på tage del i den forskning og de politiske processer, der indvirker på klimaet i Arktis.

For det andet er Kina stærkt interesseret den nye handelsrute mellem Kina og Europa nord om Rusland. Den er nu sejlbar flere måneder hver sommer, den afkorter søvejen fra Kina til Nordeuropa med cirka en tredjedel og kan få enorm betydning for Kinas eksport.

De seneste kinesiske skøn siger, at mellem 10 og 30 procent af Kinas eksport til Nordeuropa i en ikke alt for fjern fremtid vil blive skibet gennem Nordøstpassagen. Ruslands prissætning på isbryderservice, redningsberedskab, havnefaciliteter og andre lavpraktiske spørgsmål om rutens udvikling optager derfor kineserne intenst.

For det tredje har Kina dyb interesse i olie, gas, mineraler og fiskeriet i Arktis. Geologerne mener, at op mod 25 procent af klodens endnu ikke udnyttede olie og gasdepoter skal findes under Det Arktiske Ocean, og der er talrige forekomster af zink, sjældne jordarter, jern, nikkel og andre mineraler, som moderne industri er afhængig af.

Kinas nye præsident Xi Jinping har netop under sit første udlandsbesøg indgået en aftale med Ruslands præsident Putin om massiv kinesisk deltagelse i udvikling af olie og gasfelter i havene nord for Rusland, og der er udsigt til store investeringer i Canada og måske i Grønland og andre steder i Arktis. Kinas ledelse finder det utåleligt, at Kina fremover skulle stå uden indflydelse på de regler, mål og miljøstandarder, de arktiske stater vedtager for udnyttelsen af dette enorme skatkammer.

I det hele taget mener Kina, at en opstigende verdensmagt selvsagt må involveres, når en hel region på kloden udvikles, men det bliver ikke sagt højt. Kina kræver i øjeblikket forhøjet status til permanent observatør i Arktisk Råd, men kravet bliver fremsat med diplomatisk omhu og pli, så ingen bliver skræmt eller utidigt provokeret.

Vil Kina korrumpere?

Den ny rapport forholder sig kun indirekte til de mere giftige dele af den danske debat om Kina i Arktis: Vil kinesiske investeringer i Grønland give Kina politisk indflydelse i Grønland? Vil kinesiske arbejdere i Grønland have ytringsfrihed, ordentlig løn, arbejdsmiljø? Vil kinesiske virksomheder forsøge at korrumpere grønlænderne? Linda Jakobsen anbefaler til gengæld i sin rapport, at Danmark og Grønland etablerer små forsøgsvise mineprojekter sammen med de asiatiske lande i Grønland, før større projekter sættes i gang. Onsdag understregede hun, at det i hendes øjne i øvrigt er afgørende at vurdere, om en potentiel kinesisk investor måske er tæt forbundet med centralregeringen i Beijing, og derfor måske har politiske mål foruden de rent økonomiske, eller om der er tale om virksomheder med rent forretningsmæssige motiver. Under en debat på Københavns Universitet forklarede hun, at der efter hendes mening næppe vil være større udfordringer ved samarbejde med kinesiske virksomheder end ved virksomheder fra andre store lande i Asien.

Linda Jakobsen og hendes researchere peger på 17 håndtag, Danmark og Grønland kan dreje på for at øge samarbejdet med Kina, Japan og Sydkorea i Arktis. Danmark kan f.eks. afholde en årlig konference om Arktis – på skift i Danmark, Grønland og på Færøerne. Danmarks arktiske ambassadør kan sendes på Asien-turné, og så bør Danmark aktivt støtte Kinas og de øvriges ønske om øget status i Arktisk Råd. Den sag afgøres i øvrigt den 15. maj i Kiruna, hvor udenrigsminister Villy Søvndal skal diskutere sagen med sine arktiske kolleger – bl.a. USA’s udenrigsminister John Kerry og Ruslands Sergej Lavrov. Rusland har i mere end fire år blokeret Kinas ansøgning.

Linda Jakobsens rapport kan downloades på www.sipri.org

Martin Breum er studievært på Deadline, DR2, og forfatter til bogen ’Når isen forsvinder – Danmark som stormagt i Arktis, Grønlands rigdomme og kampen om Nordpolen’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Dreyer

Kina har i dag næsten monopol på de sjældne jordarter.

Hvis de ingår aftale med Grønland om en aftale, behøver de ikke at udnytte den i de næste mange år.

De fastholder deres monopol ved at holde andre ude.

Christian Pedersen, Philip B. Johnsen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Jeg har et par røde regneorme i baghaven, som jeg gerne vil donere til fælleseje, men så vil jeg også have lidt goodwill, i modsætning til alle jer slemme egoister...

Den megen 'hype' om Grønland og kineserne, er vist mest noget der er foregået i dansk presse, og hos visse danske politikere, der følte trang til at profilere sig på dette område.

16.3.13 har det kinesiske regeringstalsrør 'People's Daily' denne kommentar under overskriften:'China dismisses hysteria over Greenland ventures':

http://english.people.com.cn/90778/8169966.html

Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at dette er en taktisk meddelelse fra de kinesiske myndigheders side, og kineserne er til slut (naturligvis) heller ikke afvisende for at hold en dør åben for forhandlinger på området. Har man noget kineserne er meget interesserede i at erhverve, kan man sagtens opnå en god modydelse, blot man er indstillet på at have 'is i maven', når det måske ser sort ud.