Nyhed
Læsetid: 7 min.

Global tænketank: En helt ny økonomi, tak

Worldwatch Institute har offentliggjort sit hidtil mest omfattende og radikale bud på, hvad der skal til for at afværge miljømæssigt, socialt og økonomisk kollaps. Om omstillingen til en bæredygtig økonomi også er politisk mulig, er et åbent spørgsmål, siger tænketanken
Worldwatch Institute har offentliggjort sit hidtil mest omfattende og radikale bud på, hvad der skal til for at afværge miljømæssigt, socialt og økonomisk kollaps. Om omstillingen til en bæredygtig økonomi også er politisk mulig, er et åbent spørgsmål, siger tænketanken
Udland
30. april 2013

I næsten 40 år har den amerikanske tænketank Worldwatch Institute brugt kræfter og faglig indsigt på at granske og informere om situationen for det globale miljø. Og i næsten 30 år er det sket med den årligt tilbagevendende rapport med den prætentiøse titel State of the World. Dystre spådomme, alvorlige advarsler samt kurver over stigende CO2-udledninger og faldende skovarealer, fiskebestande, drikkevandsreserver m.m. har været tilbagevendende inventar.

Årets rapport med titlen Is sustainability still possible? præsenteret ved et pressemøde i Danmark i går er anderledes. Den er med sine 464 sider og mere end 50 medforfattere ikke blot den mest omfattende hidtil. Den er også den mest radikale.

I erkendelsen af – med Worldwatch-præsident Robert Engelmans ord – at »den økonomiske vækst synes at støde ind i sine egne hæmmende grænser i store dele af verden«, præsenterer rapporten denne gang en vision om omstilling af den globale økonomi til bæredygtighed baseret på principperne i økologisk økonomi. Visionen er formuleret af en række ledende skikkelser inden for denne økonomiske forskningsdisciplin: Herman Daly, Tim Jackson, Peter Victor, Robert Costanza, Gar Alperovitz, Juliet Schor m.fl.

»Kan vi skabe en global økonomi, der ikke vokser i materiel forstand, men er bæredygtig og sikrer en høj livskvalitet for de fleste, hvis ikke alle, mennesker? En stribe vidnesbyrd tyder på, at svaret er ja,« skriver de.

At save grenen over

Bagtæppet for visionen er konstateringen i Worldwatch-rapporten af, at »verdenssamfundet reelt er ved at gennemføre et massivt, ikke-planlagt eksperiment på den eneste planet, vi har, for at se, hvor langt vi kan presse økosfæren, før den tipper til et alternativt stabilitetsdomæne, som kan vise sig uegnet for menneskelig civilisation«.

»Ville en for alvor intelligent art risikere permanent at invalidere selve de økosystemer, der understøtter det, til fordel for de stadig mere tvivlsomme goder ved en ulige vækst,« spørger den fremtrædende canadiske økolog og grundlægger af begrebet ’det økologiske fodspor’, professor William Rees retorisk.

Og svarer: »Lad os erkende, at forestillingen om evig vækst alene er en social konstruktion, introduceret som en overgangsstrategi for at få økonomien på fode igen efter Anden Verdenskrig. Den har nu udtømt sine muligheder«.

Med henvisning til rapportens grafer over den fortsatte stigning i såvel drivhusgasudledninger som ressourceforbrug skriver Robert Engelman, at »de seneste få årtiers forhåbning om, at økonomisk vækst kan ’afkobles’ fra energi- og ressourceforbrug og dermed tillade væksten at fortsætte på ubestemt tid, har vist sig overdrevent optimistisk.«

»En tidligere tendens mod afkobling af energiforbruget er vendt under den globale økonomiske nedtur, der startede sidst i 2007,« konstaterer Worldwatch-præsidenten og forklarer det med kriseramte i-landes bestræbelser på at få væksten i gang igen via energiforbrugende offentlige investeringer samt – vigtigere – den massive industrialisering i lande som Kina og Indien.

»Indtil den kombinerede virkning af befolknings- og økonomisk vækst vendes, eller en stærk klimaaftale transformerer den globale økonomi, synes der ringe udsigt til reel bæredygtighed eller reel bæredygtig udvikling via stedse større effektivisering og afkobling,« lyder Engelmans konklusion.

Seniorforsker ved det tyske Wuppertal Institute Wolfgang Sachs betegner økonomisk vækst som »kannibalistisk af natur«, fordi den »tærer på både natur og samfund og oven i købet sender ubetalte regninger tilbage til dem«.

En netop offentliggjort analyse fra ekspertgruppen TEEB for Business Coalition støttet af G8-landene, FN’s Miljøprogram UNEP, Verdensbanken m.fl., opgør den ubetalte regning i form af miljø- og klimakonsekvenser m.m. fra den globale produktion til 7.300 milliarder dollar, svarende til 13 pct. af den globale økonomis værdi i opgørelsesåret, 2009.

»Set i bakspejlet har den forbrugsbaserede euro-atlantiske udviklingsvej vist sig at være et særtilfælde. Den kan ikke gentages alle steder og til enhver tid (…) Klimakaos så vel som grænserne for vækst peger på, at de seneste 200 års euro-atlantiske udvikling vil forblive en parentes i verdenshistorien,« mener Wolfgang Sachs.

Vejen frem

Det er i dette lys, Worldwatch-rapporten beskriver, hvordan en ny økologisk økonomi kan se ud, og hvordan vejen mod den kan forme sig.

»Vi må for det første minde os selv om, at enhver økonomis mål bør være på bæredygtig vis at forbedre menneskelig trivsel og livskvalitet, samt at materielt forbrug og BNP alene er midler hertil,« skriver økonomerne bag redegørelsen.

De omtaler analyserne, som viser, at mens BNP er vokset vedvarende siden 1950’erne i lande som USA, så er indikatorer for trivsel – herunder den såkaldte Genuine Progress Indicator (GPI) – ikke vokset siden midten af 1970’erne.

»USA og en række andre i-lande er nu i en periode af, hvad man kunne kalde uøkonomisk vækst, hvor yderligere vækst i markedsøkonomisk aktivitet (BNP) alt i alt faktisk reducerer trivslen i stedet for at øge den,« hedder det.

De grønne økonomer siger, at en ny økonomis miljømæssige og sociale mål må integreres ved at kombinere en række ’planetære grænser’ med det ’sociale fundament’ i form af basale menneskelige behov. Imellem sådan økologisk definerede grænser og tilsvarende sociale rettigheder ligger det mulighedernes rum, hvor en fremtidig økonomi kan og må udfolde sig.

Konkret skal den langtidsholdbare økonomi således indrettes på både at muliggøre en reduktion af f.eks. de globale drivhusgasudledninger, så atmosfærens CO2-koncentration bringes ned med godt 10 pct. i forhold til det aktuelle, og så de 19 pct. af verdens befolkning, der i dag er uden adgang til elektricitet, samtidig bringes ud af denne situation. Og økonomien skal indrettes på kun begrænsede udvidelser af det dyrkede landareal og en reduktion af det årlige kvælstoftab samtidig med, at de 13 pct. af verdens befolkning, der i dag er underernærede, hjælpes ud af nød.

De økologiske grænser for økonomien skal på de enkelte områder defineres, så »ressourceudnyttelse og ændret brug af landjorden ikke truer økosystemets evne til at levere essentielle ydelser«, hedder det i rapporten. Den ’naturlige kapital’ må med andre ord ikke forringes eller formindskes.

Et sådant system vil have ingen vækst eller ligefrem minusvækst i den materielle økonomi, og det kan også sætte grænser for arbejdsmængden, erkender forskerne.

»Politiske strategier, der muliggør en retfærdig deling af det tilgængelige arbejde, er afgørende for at sikre økonomisk stabilitet og for at beskytte menneskers arbejde og levebrød,« påpeger de og argumenterer for, at en kortere arbejdstid for den enkelte kan give en bedre balance mellem arbejde og fritid og dermed forbedret livskvalitet og i tilgift reduceret materielt forbrug.

At dele arbejdet forudsætter en oplevelse af fællesskab og er derfor vanskeligt i en økonomi præget af betydelig – og for tiden voksende – ulighed. Forestillingen om at ulighed stimulerer en vækst, som gradvist vil sive nedad, holder ikke i en materialt begrænset verden, og også derfor må der gøres op med uligheden. Rapportens forslag hertil er indførelse af ikke bare mindsteløn, men også maksimumlønninger.

Endnu et centralt element er en reform af det finansielle og makroøkonomiske system, og her spiller et opgør med den gældsbaserede økonomiske politik en afgørende rolle.

»Gælden, der er et krav på fremtidig produktion, vokser eksponentielt under adlydelse af matematikkens abstrakte love. I modsætning hertil står den fremtidige produktion, der er konfronteret med økologiske grænser og umuligt kan følge med. Renternes vækstrate vil overstige økonomiens vækstrate, selv i gode tider, og til sidst vil den eksponentielt voksende gæld overstige værdien af den reelt eksisterende og den potentielle fremtidige velstand, og systemet kollapser,« advarer økonomerne.

I Worldwatch-rapporten anviser de en række delstrategier og initiativer til gradvis omstilling af økonomien. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre.

At det er muligt i mindre skala, er sandsynliggjort af en række lokale omstillingsprojekter, påpeger forfatterne. At det bør kunne lade sig gøre i stor skala, illustreres af det såkaldte LowGrow-projekt, der i en avanceret model har simuleret omstillingen af Canadas økonomi fra dagens vækst til en grøn økonomi, der ikke vokser i BNP-forstand, men opretholder høj beskæftigelse og livskvalitet samtidig med bl.a. lave CO2-udledninger.

Usikkerheden

Årets Worldwatch-rapport hedder Is sustainability still possible? Er bæredygtighed stadig en mulighed? Den rummer ingen nemme forsikringer om, at den besværlige og kontroversielle omstilling faktisk kan gennemføres.

»Borgere i moderne demokratiske samfund er blevet vant til komfort og overflod, men demokrati fordrer borgere, der er villige til at ofre noget for det fælles bedste og lægge bånd på deres passioner (…) Hvordan mennesker, der er formet af forbrugerisme, vil reagere politisk i tider, der givetvis vil blive mere pressede, er uvist,« skriver professor i miljø- og samfundsvidenskab David Orr, Oberlin College, i rapporten.

Ender det i ulykke, vil det ifølge Orr i høj grad skyldes inkompetence og uansvarlighed hos eliten kombineret med »et stærkt element af ønsketænkning, fortrængning og gruppeadfærd præget af regler, der belønner selviskhed frem for succes for gruppen«.

Mod rapportens slutning citeres den amerikanske filosof Joanna Macy:

»Det ærefrygtindgydende ved det øjeblik, du og jeg deler, er, at vi ikke ved, hvad der sejrer, og hvordan denne historie ender. Det er næsten orkestreret til at bringe den største moralske styrke, mod og kreativitet frem i os. Når tingene er så ustabile, kan en persons beslutsomhed – hvor meget man vælger at investere sin energi og sit engagement – have meget større betydning på det store billede, end vi er vant til at tro.«

Det er hverken sandsynligheden for succes eller fiasko, der er afgørende – det er selve usikkerheden i situationen, der er den stærkeste drivkraft for forsøgene på at stille om, mener Joanna Macy.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Et intersant forslag - "Rapportens forslag hertil er indførelse af ikke bare mindsteløn, men også maksimumlønninger."

Dels vil det også hinder flytning rundt efter de dårligste løn og arbejdsforhold og import af fremmedarbejdskraft til dumpingsløn.

Ervin Lazar, Henrik Darlie, Flemming Andersen, Jens Falkesgaard, randi christiansen, Johannes Lund, HC Grau Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John Fredsted

'»Borgere i moderne demokratiske samfund er blevet vant til komfort og overflod, men demokrati fordrer borgere, der er villige til at ofre noget for det fælles bedste og lægge bånd på deres passioner (…) Hvordan mennesker, der er formet af forbrugerisme, vil reagere politisk i tider, der givetvis vil blive mere pressede, er uvist,« skriver professor i miljø- og samfundsvidenskab David Orr, Oberlin College, i rapporten.'

Jep, det er det helt centrale element, og skal jeg være helt ærlig, så rumsterer der stort set, hvis ikke ligefrem udelukkende, dystopiske forventninger hertil omkring i min hjernekasse.

Bill Atkins, Nic Pedersen, Heinrich R. Jørgensen og Markus Hornum-Stenz anbefalede denne kommentar
Mette Olesen

Ja, alt dette i denne rapport siger jo sig selv...Det kan enhver vel se, at vi står overfor nogle massive udfordringer.

Der er mange, der arbejder på at vi skal have en mere bæredygtig verden, og som har løsninger på problemerne:

www.thezeitgeistmovement.com
www.thezeitgeistmovement.dk
www.thevenusproject.com
www.350.org

og mange flere....Processen er allerede i gang men det er jo ikke noget pressen fortæller om...

Jacob Svendsen, Dan Johannesson, Toke Kåre Wagener og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Mette Olesen

Hvis der er appetit på mere opløftende og oplysende nyheder:

www.zeitnews.org

Thomas Borghus

-Vi føler os afmægtige, hvis vi overhovedet føler noget. Konsekvenserne ser desværre ud til at skulle ramme os langt hårdere, før vi reagerer på de udfordringer mennesket står overfor. Ihvertfald på vores, ultra forkælede og selviske breddegrader.

randi christiansen

Tak til JSN for vedholdende at orientere om de internationale forskere, der advokerer for det bæredygtige samfund. Mere af det - konsensus på Bjerget må og skal udfordres - venstrefløjen har brug for hjælp til at formulere og italesætte de lovmæssigheder for overlevelse her på Planeten, vi ikke kan tillade os at negligere.

Sort energi er lig med død - grøn energi giver liv

Mik Aidt, Jacob Svendsen, Mette Olesen, Michael Skands, Lise Lotte Rahbek og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Ikke et øjeblik for tidligt at der fokuseres på denne måde. Gav vide hvor stor mediebevågenhed dette vil få, og om det vil stå i forhold til vigtigheden.

Steffen Gliese

Jeg har svært ved at se, at det skulle blive så vanskeligt at opdrage folk. Jeg er om nogen materialist, men jeg er forlængst gået over til at købe brugt og 2nd Hand, når det er opportunt, hvad det er.
Der er jo også meget, man kan gøre, f.eks. vende tilbage til lang holdbarhed på elektroniske produkter. De køleskabe, min familie anskaffede i begyndelsen af 60erne, holdt til op i 80erne, og hvis de drives på energi fra de fire elementer, helt lokalt placeret, er en langsommere udskiftning med mere og mere energiøkonomiske produkter også mere i orden end på stærkt svinende kilder som kul, olie og gas.

lars abildgaard, Mette Olesen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Naturligvis, men sålænge vi tvinges til at underkaste os ikke bæredygtig vækst i et markedskonformt demokrati - nærmest blasfemisk at sætte de to sidstnævnte begreber sammen - så vil man for at opretholde væksten fortsat anvende biotopens kostbare ressourcer på uholdbare produkter - tisse i bukserne for at holde varmen eller forberedelse til stadig større overnational magtovertagelse - der vil gøre de snuskede finansielle sidegadetransaktioner nemmere, svært gennemskuelige og svære at fjerne > too big to fail. Watch out : Ulven kommer listende iklædt bedstemors kyse

Ervin Lazar, Carsten Munk og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

»Ville en for alvor intelligent art risikere permanent at invalidere selve de økosystemer, der understøtter det, til fordel for de stadig mere tvivlsomme goder ved en ulige vækst,« spørger den fremtrædende canadiske økolog og grundlægger af begrebet ’det økologiske fodspor’, professor William Rees retorisk."

Åbenbart! Eller måske er mennesket bare ikke intelligent! Meget peger i den retning!

Søren Roepstorff, Heinrich R. Jørgensen, Jacob Svendsen, Nic Pedersen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Den økologiske (ud)dannelse må optimeres således at kredsløbets lovmæssigheder ikke længere kan ignoreres - iflg forskerne passeres i disse øjeblikke de 400 ppm som var indeholdt i atmosfæren sidst temperaturen steg 3-4º/10º med en vandstandsstigning på 5-40 m til følge. Spørgsmålet er hvorlænge det tager temp. at stige 3-4º?

Flemming Andersen

Man må se i øjnene at den måde vi producerer på er alt for resurcekrævende.
Vi skal f.eks. erkende den situation med råstofmangel der formodentlig vil indtræffe ved dette århundredes udgang, på stort set alle andre områder end energi og politisk opstille et regelsæt på producerede varer holdbarhed, garantibestemmelse af meget længere varighed, bæredygtighed, kompatibilitet bagud med tidligere producerede produkter og omfattende modulopbygning og genopbygningsmuligheder , hvor det overhovedet er muligt.
Der inde for skal vi så udnytte markedets dynamik til gavn for alle.
Hvis mængden af arbejdskraft i det regi ikke svarer til efterspørgslen, skal det offentlige selvfølgeligt udnytte denne til at give større service til borgere og virksomheder for at opnå større livskvalitet OG effektivitet.

At detaillovgive uden et givent mål, f. eks. bedre udnyttelse af råstoffer eller bevarelse af samfundsværdier har du da ret i ikke er hensigtsmæssig og har slet ikke samme effektivitet som et billigt og tilgængeligt retssystem, hvad mange lovgivere har misforstået.
Men lige så uheldigt er det når princippet om "en mand en stemme" forsøges gennemhullet og gjort til en slags aktieselskab med større indflydelse jo større økonomisk magt.
Betænkeligt bliver det da , når erhvervsfolk har mulighed for at "købe" sig adgang, indflydelse og bestemmelse i politiske partier, forhold som andre lande med selvfølgelighed lovgiver imod med større og mindre held.
Hvad disse forsøg på samfundsundergravende virksomhed, disse forsøg på at købe sig økonomiske fordele ved at skamride det demokratiske princip jo er,vidner om en total umodenhed og manglende respekt og ansvarsfølelse overfor det samfund man er en del af og den rolle man spille.
Jeg mener at beslutningsprocessen bliver betændt, når man ikke forstår ens egen rolle og plads, men forsøger at misbruge egene midler eller organisationers, til at opnå fordele helheden ikke kan være tjent med.
Sangen om at alt godt kommer fra de private produktionsarbejdspladser er velkendt og et godt eks. på at en sandhed kan fordrejes og forstørres til en forvrængning der faktisk skader helheden og dermed afsenderen selv.

Vi skal bevæge os væk fra alene målbare kvaliteter
og også vægte tid og livskvalitet, som værdier.

Kirsten Stausholm, Bill Atkins, Heinrich R. Jørgensen og Jacob Svendsen anbefalede denne kommentar
Michael Skands

Når vi nu ved at verden er ved at lider under vores væksthunger, hvorfor stopper vi så ikke op? Det kunne godt se ud som om vi befinder os i en slags "bobbel verden", hvor vi godt ved det går galt på et tidspunkt, men ikke hvornår. Og så længe det går godt lever vi i velstand og overflod. Men når boblen brister - så komme det til at gøre ondt. På samme måde som når finansielle bobler brister. Og det går jo galt til sidst...

Niels Ishøj Christensen

Vi forstår ikke pengenes og pengekapitalernes rolle som symbolske våben og erobringer, der træder i stedet for virkelig erobring af natur og ressourcer. For hvad er økonomisk vækst i samfundet eller staten andet end en maksimeret erobring af råstoffer og naturressourcer, der ved menneskers arbejde i forvandlet og forarbejdet form bidrager til overlevelsen i samfundet eller staten? Det vil sige: i Danmark er vi nødt til at handle med omverdenen og sælge vores varer på nye markeder uden for landets grænser for at erobre nye penge og kapital, som kan hjembringes og tælles som vækst. Med en del af denne symbolske vækst kan vi købe nye råstoffer og naturressourcer, arbejdskraft, ekspertise, innovation osv, der tilsammen muliggør skabelsen af nye varer og produkter, som kan eksporteres og sælges, og derved byttes til ny fremmed valuta, der kan hjembringes som ny vækst. Så længe vi ikke kollektivt formår at frigøre vores fælles naturgrundlag - i Danmark f.eks. jorden - fra pengenes og kapitalens erobring (ejendomsretten), så vil en ny realistisk og bæredygtig overlevelses-økonomi ikke være mulig at skabe. Vi har igennem den europæiske historie udviklet penge- og kapitaløkonomien, der tillader magtovertagelse, erobring og beslaglæggelse af jord, natur og råstoffer som en form for civiliseret erobringskrig på et symbolsk plan. Men det er i dag mere end på noget andet tidspunkt af historien nødvendigt at gennemskue og gøre op med det blændværk, som pengene og kapitalen skaber.

Søren Roepstorff, Kirsten Stausholm, randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Jacob Svendsen

Tak til Jørgen Steen Nielsen for endnu en god, oplysende artikel, og for at holde banneret højt i sin fremragende dækning af klimakampen! Fortsæt endelig det gode arbejde! Og til alle jer andre - fasthold troen på at vi kan ændre verden til det bedre!

Mik Aidt, Kirsten Stausholm, randi christiansen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

»Set i bakspejlet har den forbrugsbaserede euro-atlantiske udviklingsvej vist sig at være et særtilfælde. Den kan ikke gentages alle steder og til enhver tid (…),« mener Wolfgang Sachs.

Generelt er indgreb i vores forbrugsmønster, endsige forskning i bæredygtigt forbrug, et tabu i samfundet. Liberalisterne med Ammitzbøl i spidsen ville skrige op om indgreb i selveste 'det menneskelige' hvis staten gik ind med nogle tiltag på området. Selv ovenstående formuleringer er tydeligt formet af en kunstighed overfor problemet.

Engang hørte jeg at reklamer rettet direkte til børn, skulle være forbudt? - Nu har jeg fulgt mit treårige barnebarns udvikling tæt og han er udsat for et sandt bombardement af tegnefilmsreklamer, han konkurrerer i børnehaven om hvem der har den sejeste monster-skylander-lazer-beamer. Han kan i et indkøbscenter lugte sig frem til Toy-rus og Fætter BR butikkerne på lang afstand. Han bruger rask væk tre timer på at sætte sig ind i hvert eneste stykke legetøjs funktioner, for så nede i børnehaven at "prale med sin viden". Løfter om is eller juice kan ikke lokke ham ud af butikken. Sidst vi var inde i en Fætter BR forklarede han en mand på et par og tredive - som havde købt nye figurer (til sig selv?), om hvordan man kun sætte figurerne på en sokkel og uploade dem på en computerskærm. Og som han sagde til manden: "Så bestemmer figuren hvordan, den vil styre mig". "HæHæ" sagde manden henvendt til mig "Han har ikke forstået det helt". Jeg ville ikke forklare ham at mit barnebarns koncentration var forstyrret af, at han havde en lort i bleen.

Erhvervslivet og ikke staten har kapret vores børn. Forældrene? De har desværre ikke tid ...Og ind imellem har de behov for at købe sig lidt fred...

Lise Lotte Rahbek, Kirsten Stausholm og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Der er en række (berettiget) dyster fremskrivninger af udviklingen her på jorden .

Og hovedårsagen til problemerne er simpelthen, at der er for mange mennesker på jorden.

Omkring år 0 var der ca 150 mio mennesker , i 1970 var der ca 4 milliarder mennesker, i dag er vi tæt på 7 milliarder , og sådan bliver det ved .

Vi er blevet så mange , at jo flere vi bliver fremover , jo mere må vi "skrue ned" på livskvalitet, levestandard, velfærd, offentlig service o s v

Uanset hvor dygtige vi bliver med grønne løsninger og sparsommelighed, så er der en grænse for, hvor mange mennesker, der er plads til på jorden - jorden og dens ressourcer vokser jo ikke i takt med den stigende befolkning ????

Man bliver nødt til at forhandle nogle internationale traktater om familieplanlægning , befolkningsmængder, landenes indbyggerantal o s v - og de lande , der ikke vil begrænse befolkningstilvæksten må så finde sig i at "spare mere" end de lande, der holder deres indbyggerantal konstant eller måske får det nedbragt o s v - det bliver ret kompliceret, for der skal gøres op med religiøse holdninger til familieplanlægning, og nogle lande må lægge deres "nationalisme" ( vi vil være "de største") på hylden

Henrik Darlie

Robert Kroll siger:

"Der er en række (berettiget) dyster fremskrivninger af udviklingen her på jorden .
Og hovedårsagen til problemerne er simpelthen, at der er for mange mennesker på jorden."

Nej, robert, der er for få mennesker og for mange idioter.

Robert Kroll

Kære Henrik Darlie. ( 12.36)

Klart nok, så vil "tænkende mennesker" være mere mindre miljø-belastende end "idioter"

MEN - jorden og dens ressourcer er uforanderlige størrelser UANSET antallet af mennesker ( det være sig "tænkende" mennesker eller "idioter").

Så man kommer ikke uden om, at antallet af mennesker er noget, som man bliver nødt til at se på .

I øvrigt er der da en utrolig masse tænkende mennesker - også i denne spalte ? - så mon ikke vi alle har en chance endnu ???

Flemming Andersen

Nu er der så ingen der har sagt at man, hvad enten man er idiot eller ikke, har krav på 10 biler, 10 cykler, 20 radioer, 20 mobiltelefoner eller hvad vi nu køber og smider væk, fordi der er for dårlig levetid, garanti, fremtidssikring på vore produkter.

Der er heller ingen der har sagt at, verdens rigdomme absolut skal koncentreres, at demokratierne skal udvandes, at det sociale liv skal underlægges forbruget regelsæt, en hel masse af vor daglige gøremål og livsform er indrette for at tilgodese producenterne af en forældet "køb og smid væk" stil.
Denne livsstil er meget mere end noget andet skyld i vore ressourceproblemer og sandelig også det mulige CO2 problem og før vi forlader den er der ikke løsninger tilgængelige.

Omvendt er der intet der tilsiger at jorden ikke kan brødføde en langt større befolkning end nu, hvis blot vi fraveg den bibelske ret til at udnytte alt levende og dødt og antog en lille smule respekt for jordens resurse uanset deres oprindelse og ikke mindst de mennesker der forarbejder dem til os forbrugere.

Kirsten Stausholm, randi christiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Så derfor tilsiger al fornuft : EN PLAN FOR PLANETEN

Nu må vi have gang i noget global rundkredspædagogik - er det de komplet sindsyges planet med idioter forklædt som voksne, eller har vi virkelig været udsat for ekstraterrestrial overtagelse?

Retardo bag rattet?

Kirsten Stausholm

Lidt sort humor:
To planeter mødes.
- hvordan går det, siger den ene.
- jo tak, jeg skranter lidt, jeg har fået homo sapiens.
- åh, det har jeg prøvet, men bare rolig: det går over af sig selv.

Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Kirsten Stausholm

Så længe retten til at pløre vore marker til i lort og pesticider i vækstens navn er højtbesungen i dette land, er vi langt fra en mulig dialog om ændrede værdier til fordel for kloden og dens væsener, idioter inklussive.

randi christiansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

@kroll

Et tankeeksperiment.
Hvis man 'jævnede australien ud' så man kunne bygge/bo over det hele, så ville der, hvis man anbragte hele jordens befolkning der, være ca. 1000 kvadratmeter til hver, og hvis man byggede i etager, så kunne man gange antallet af kvadratmeter med antallet af etager, 2 etager = 2000 kvm, 3 etager = 3000 osv.
Og så hævder 'onde tunger' at ganges-deltaet ville kunne brødføde dem alle.
Antallet er nok ikke problemet (lige pt.), men adfærden er temmelig sikkert i meget høj grad.
Og jo, selvfølgelig har vi da en chance, ellers ender vi jo af hekkenfeldt til.

Martin Hansen , randi christiansen, Bill Atkins og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Henrik - kreativ tænkning, men der er lige de permakulturelle aspekter - jeg tror, det er bedre at populationen fordeler sig i overensstemmelse med hvad de enkelte områder kan understøtte af human beboelse.

En økologisk beregning for hele planeten med de enkelte regioner afgrænset ifht til det naturgrundlag, som skal understøtte x antal mennesker. Klarlæg hvorledes det billede ser ud - hvor er status quo ifht det ønskede mål? Dernæst beskrives køreplanen. Det må være forhandlingsoplægget. Tak.

Ifht muligheden for at opstarte lokalt ? Jo flere jo bedre.

Vi forstår ikke pengenes og pengekapitalernes rolle som symbolske våben og erobringer, der træder i stedet for virkelig erobring af natur og ressourcer, skriver Niels Ishøj.
Hvad er det symbolske i at "vi" gennem korruption stjæler land fra fattige afrikanere for at dyrke energiplanter til biobenzin "I" kan komme i jeres privatbiler. Det skulle være mad til 1.500.000 mennesker, der kommes i benzintankene i Danmark. Som det foregår har det negativ klimaeffekt.