Nyhed
Læsetid: 1 min.

Inger Støjberg: Kritikken har været berettiget

Udland
9. april 2013
Jeg var fan af Margaret Thatcher, fordi hun var en af vor tids største politikere. Hun stod ved de ting, hun troede på, og hun havde mod til at gennemføre dem

Kristine Kiilerich

Jeg var fan af Margaret Thatcher, fordi hun var en af vor tids største politikere. Hun stod ved de ting, hun troede på, og hun havde mod til at gennemføre dem. Det var både hendes styrke og hendes svaghed. Til sidst i hendes tid som premierminister er der ingen tvivl om, at hendes egenrådighed blev meget stor.«

»Det er især i hendes første år som premierminister, at jeg synes, hun var en meget stor politiker. Hvis jeg kan dø som gammel og tænke tilbage på, at jeg har gennemført lige så store ting, som hun gjorde, så tror jeg egentlig, at jeg vil være meget tilfreds.«

– Kan du bruge Thatchers bedrifter til noget i dit liv som politiker?

»Hendes bedrifter er svære at omsætte til nutidig politik, men hun stod ikke tilbage for noget, og det kan jeg bruge som politiker i dag. Hun kom jo til, da England var økonomisk helt i knæ. Da tog hun hårdt fat på reformer og især opgøret med fagbevægelsen, men det er svært at sammenligne med noget i dag.«

– Thatcher er også blevet kritiseret for sin periode som premierminister. Hvordan ser du den kritik?

»Jeg tror egentlig, at en del af den kritik, der har været af hende, har været berettiget. Men var hun omvendt ikke kommet til på det tidspunkt, og havde hun ikke krævet det opgør, så er det svært at se, hvor England havde været henne i dag.«

– Hvordan ser du hendes rolle i international politik?

»Hun gjorde sig i den grad bemærket på den internationale scene. Både med Falklandskrigen og hendes EU-skepsis. Det sidste står i høj grad tilbage nu i engelsk politik, hvor man stadig er kritisk over for EU. Der skabte hun en strømning, der har holdt ved lige siden.«

Inger Støjberg (V), tidligere beskæftigelsesminister.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johannes Lund

Støjberg: "Hvis jeg kan dø som gammel og tænke tilbage på, at jeg har gennemført lige så store ting, som hun gjorde, så tror jeg egentlig, at jeg vil være meget tilfreds."

Så bliver jeg desværre nødt til, af hensyn til mit samfund og mine medmennesker, at ønske at fru Støjberg dør utilfreds.