Læsetid: 5 min.

Kampagnen for et grønt globalt energisystem står stille

Nok ekspanderede sol, vind og elbiler markant i 2012, men væksten i samlet energiforbrug og kulforbrug var endnu stærkere. Derfor er energien i dag lige så beskidt som i 1990, siger Det Internationale Energiagentur, der udpeger Kina som det største problem
Kul dominerer fortsat væksten i elproduktion. Den har i mere end et årti langt oversteget væksten i elproduktion fra ikke-fossile energikilder og er steget med seks procent i løbet af blot de to seneste år, skriver Det Internationale Energiagentur.
23. april 2013

Den globale solcelle-kapacitet voksede med imponerende 42 pct. fra 2011 til 2012. Vindkraften ekspanderede med opsigtsvækkende 19 pct. Salget af elbiler fordobledes, og antallet af hybridbiler med kombineret el- og benzinmotor passerede én million.

Opmuntrende skridt mod et grønnere, mere klimavenligt energisystem, registreret af Det Internationale Energiagentur (IEA) i en ny global undersøgelse. Men dermed er der også sagt, hvad der kan siges af positivt om udviklingen. For agenturets overordnede konklusion lyder således, med direktør Maria van der Hoevens ord:

»Kampagnen for at gøre verdens energisystem rent er gået i stå.«

»Trods megen snak fra verdens ledere og trods et boom i vedvarende energi det seneste årti er en gennemsnitlig enhed energi produceret i dag basalt set lige så beskidt som for 23 år siden.«

Sagt på en anden måde: Indsatsen for via vedvarende energi og energieffektivisering at mindske CO2-udledningen er blevet ædt op af den overordnede økonomiske vækst, som har foranlediget vækst i forbruget af fossil, klimabelastende energi. Totalt set er det globale energiforbrug i dag 50 pct. større end i 1990, oplyser IEA.

Energiagenturet har i sin nye rapport gjort status over energisektorens såkaldte CO2-intensitets-indeks, ESCII, dvs. den gennemsnitlige CO2-udledning pr. energienhed, omregnet til olie-ækvivalenter.

»ESCII var i 1990 2,39 ton CO2 pr. ton olieækvivalent og havde i 2010 – med værdien 2,37 – knapt flyttet sig,« konstaterer rapporten.

Faldende investeringer i 2012

Maria van der Hoeven præsenterede IEA-rapporten på et møde i New Delhi i sidste uge for 23 landes energi- og klimaministre i det såkaldte Clean Energy Ministerial, et initiativ startet i 2009 af USA og med deltagelse af også Kina, Indien, Rusland, Brasilien, Canada, Sydafrika og EU, herunder Danmark. Tilsammen repræsenterer de 23 nationer over halvdelen af verdens befolkning, tre fjerdedele af det globale BNP og 80 pct. af de globale CO2-udledninger.

På ministermødet vakte det bekymring, at der trods de seneste års fremgang i den vedvarende energikapacitet nu noteres et fald i investeringerne. En opgørelse netop offentliggjort af tænketanken Pew Charitable Trusts fortæller, at de globale investeringer i vedvarende energi i 2012 faldt med 11 procent. Investeringsniveauet er stadig fem gange så højt som i 2004, men den økonomiske krise har ført til, at bl.a. lande som USA, Spanien, Italien og Tyskland har bremset op. Også Indien og Brasilien investerede mindre i 2012 end året før, mens f.eks. Kina investerede 20 procent mere end i 2011 og er nu den største globale investor i vedvarende energi – næsten dobbelt så stor som USA.

Ikke desto mindre er det bl.a. den langsigtede udvikling i Kinas energiforbrug som følge af landets voldsomme økonomiske vækst, der er årsag til de udeblevne globale CO2-resultater. Kinas økonomi vokser så stærkt, at fremgangen for vedvarende energi ikke kan stå mål med væksten i forbruget af kul og olie.

Derfor er Kinas ESCII-værdi vokset med over 10 procent siden 1990, og dét samt en tilsvarende vækst i andre asiatiske økonomier er med til at neutralisere de beskedne fremskridt, der er gjort i USA og EU, når det gælder at nedbringe CO2-udledningen pr. energienhed.

EU har således præsteret en reduktion i ESCII-værdien på blot en halv procent om året i gennemsnit for perioden 1990-2010. USA har procentuelt reduceret mere, men fra et væsentligt højere udgangspunkt, og USA udleder stadig mærkbart mere CO2 pr. energienhed end EU: 2,42 ton CO2 pr. ton olie-ækvivalent mod EU’s 2,13 ton. Til sammenligning er Kinas ESCII-værdi i 2010 2,94 ton. Afrikas er ifølge IEA 1,36 ton CO2 udledt pr. energienhed.

Mere kul, nul afkobling

I rapporten kigger energiagenturet helt tilbage til 1970 og konstaterer, at »energisektorens CO2-intensitet er forblevet statisk de seneste 40 år«.

»Fremskridt på én front – såsom øget produktion fra vedvarende energi eller mindsket olieefterspørgsel – er blevet undergravet af andre udviklinger,« hedder det.

»Hovedårsagen er, at kul fortsat dominerer væksten i elproduktion. Den har i mere end et årti langt oversteget væksten i elproduktion fra ikke-fossile energikilder og er steget med seks procent i løbet af blot de seneste to år.«

Således stod den kulbaserede produktion for en vækst i perioden 2000-2010 på 45 procent, mens produktionen baseret på ikke-fossil energi er vokset med blot 25 procent. De seneste to år er kulforbruget til elproduktion vokset med yderligere seks procent.

»De konstant stigende globale drivhusgasudledninger skyldes ikke, at energiforsyningen gennemsnitligt bliver mere beskidt: De hænger sammen med det stigende globale energibehov,« fastslår IEA.

Altså ifølge agenturet fortsat ingen global afkobling mellem energiforbrug og CO2-udledning.

Rapporten gør opmærksom på, at USA de seneste år har erstattet kul i mange kraftværker med billig gas som konsekvens af den nye produktion af meget store mængder skifergas. Det er i sig selv med til at forklare knækket nedad i USA’s ESCII-kurve fra omkring 2007. Men det har haft sin pris i form af eksport af ledig kul fra USA til bl.a. EU:

»Kollapset for de amerikanske gaspriser har ført til øget kuleksport fra USA til Europa, hvor der er sket en tilsvarende dramatisk vækst i elproduktion med kul. Fra januar til juni 2012 faldt den gasbaserede elproduktion i Tyskland med 15 procent, i Spanien med 12 procent og i Storbritannien med 33 procent, mens den kulbaserede produktion voksede med otte procent i Tyskland, 65 procent i Spanien og 35 procent. i Storbritannien.«

Denne udvikling »sætter målene for udledningsreduktioner i Europa under pres« og kan aflæses som et knæk opad de seneste år på EU’s kurve for CO2-udledning pr. energienhed.

EU’s delvise venden tilbage til kul er dog stadig for ingenting at regne mod væksten i det kinesiske forbrug af kul.

»Kinas kulforbrug udgjorde 46 procent af det globale kulbehov i 2011,« skriver IEA. Altså et kinesisk kulforbrug, der nu er næsten lige så stort som forbruget i resten af verdens lande tilsammen. Og voksende.

Alarmerende langsomt

IEA’s direktør droppede diplomatiet, da hun talte til sidste uges ministerkonference i New Delhi: »Jeg vil ikke tegne noget rosenrødt billede,« sagde Maria van der Hoeven.

Hun gjorde opmærksom på, at landenes satsning på energiteknologi-udvikling som andel af deres samlede forsknings- og udviklingsbudgetter er faldet fra over 10 procent i 1980 til tre-fire procent siden 2000.

»Fremskridtene går stadig alarmerende langsomt for flertallet af de teknologier, der kunne spare energi og reducere CO2-udledningerne.«

Ifølge direktøren slår CO2-udledningerne rekord hvert år, og en fortsat uhindret vækst i globalt energiforbrug kombineret med en fortsat stillestående ESCII-værdi vil betyde, at »vor planet vil være på kurs mod en opvarmning på et godt stykke over fire grader med potentielt katastrofale konsekvenser.«

»Og det fremskrevne niveau for vækst i kulefterspørgsel vil svare til en vækst i de globale temperaturer på et godt stykke over seks grader,« siger Maria van der Hoeven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Aksel Gasbjerg
morten Hansen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Vejen er banet for det bæredygtige diktatur - nu har vi været terroriseret af industrialiseringens forurening så længe, at det truer menneskehedens eksistens på planeten. Hvem kan stilles til ansvar? Det kan naturligvis den lille økonpmiske magtelite, som er de, der har muligheden for at ændre på katastrofescenariet.

Og de ansvarlige politikere - de lægger sig fladt for sidegadevekselerernes og Angela Merkels 'markedskonforme demokrati' og sender os alle med en enkeltbillet i retning af det globale holocaust.

Og profeten er ilde hørt i sit hjemland - vi har snart alt at vinde og intet at tabe ved oprør og civil ulydighed.

Nick Mogensen

Det er ikke gået op for os, at vi efterhånden er verden. Dvs. at vi faktisk kan vælge at forbruge og købe mindre, således også virksomhederne forbruger mindre. Men det vil medføre lavere lønninger - og det vil vi jo ikke. Vi er fanget i et nemesis af gode intentioner, manglende forståelse og et system der faciliterer uanstændighed i højeste potens (det har sågar forplantet sig til vores hjernebark), der meget vel kan blive vor undergår. Stephen Hawkins siger om 1000 år. Jeg siger: Hvad med tidligere? :-)

Michael Skands

Der sker nu noget rundt omkring. Organisationen 350.org har netop frigivet filmen DoTheMath der nok skal få specielt de unge på banen. De arrangerer et stort projekt i juni der hedder Global Power Shift hvor der uddannes 500 aktivister der skal rejse rundt i verden og starte aktiviteter og nye grupper. De arbejder deuden på at undergrave oliebranchen finansieringskilder ved at kræve at pensionsselskaber og universiteter sælger deres aktier i selskaberne inden det går op for de store masser at kun ca 1/5 af de nuværende kendte - og værdisatte i aktekursen - oliereserver kan brændes af uden at katastrofale følger for jordens klima.
Vi an allesamme gøre noget!

Mette Olesen, Jens Falkesgaard, Mik Aidt, Olaf Tehrani, randi christiansen og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar

Der er givetvis en stadig en graverende mangel på viden om konsekvenserne af global opvarmning.
Tjek din omgangskreds; se om folk er klar over, hvorfor IPCC anser det for så vigtigt, at vi holder os under de 2 grader.
Har de realistiske forestillinger om, hvad der sker efter de 4 grader, vi allerede nu ser ud til at være på vej til at overskride.
Har de nogensinde hørt om ’metanhydrid’?
Har du?

I forlængelse af Michael Skands kommentar - her er en uddybning, sendt fra Klimabevægelsen:

Den amerikanske forfatter og klima-aktivist Bill McKibben og hans hastigt voksende og verdensomspændende klima- og miljøbevægelse 350.org har i mandags offentliggjort en ny og meget velproduceret film på youtube.

Videoen er en absolut "must see" og kan varmt anbefales, hvis man bekymrer sig om global opvarmning og hvad vi kan gøre ved den.

Filmen beskriver på overbevisende facon, hvordan 350.org-bevægelsen særligt i USA har engageret en stor folkelig bevægelse, som nu har igangsat en fælles, kompromisløs kamp mod global opvarmning og imod den enormt magtfulde fossil-lobby, der fortsætter deres udvinding og afbrænding af fossile brændsler til stor skade for kommende generationer, og med potentielt fatale konsekvenser for den menneskelige civilisation som vi kender den.

Filmen understreger det groteske i, at fossil-industrien enten ignorerer eller bevidst bagatelliserer den stærkt voksende globale bekymring for de katastrofale effekter af global opvarmning, og at den - sammen med politikerne - fortsat bruger enorme summer på at udvinde endnu flere fossile brændsler på vores klode.

Filmens overordnede budskab er, at hvis fossil-virksomhederne ikke selv kan påtage sig deres ansvar og transformere sig fra fossil-virksomheder til en energi-produktionsvirksomheder baseret på vedvarende energikilder, så må civilsamfundet sørge for, at de gør det.

På kun ét døgn blev filmen set hele 9.000 gange, og filmen vil være en rigtig øjenåbner for mange danskere, så jeg håber at du vil være med til at sprede kendskabet til den.

Filmen kan ses på
http://www.youtube.com/watch?v=IsIfokifwSo

Den varer 45 minutter, og uden danske tekster.

På vegne af Klimabevægelsen i Danmark
Thomas Meinert Larsen, Talsperson

Olaf Tehrani, Michael Skands, morten Hansen, Mette Olesen, randi christiansen, Jens Falkesgaard og Louise Wolfson anbefalede denne kommentar
Kasper Milius Brandt

Vi skal huske på, hvilke instanser der skal bære denne grønne bølge. IEA fremlægger positiver, som i mine øjne ikke hjælper en disse. Absurditeten ligger i, at vi overlader ansvaret til kapitalismen i håb om, at vi kan fremme væksten i en mere klimavenlig retning. For det første er den kamp på forhånd tabt, da sådanne ændringer forudsætter at HELE verden omsættes, og grøn vækst er klart et signal om at vi ønsker ændringer, men bæredygtighedsprincippet står i direkte modstrid til det samfund, vi ønsker skal fremme det. Derfor må vi tænke ud af boksen, og opstille alternativer til systemet, hvilket kan affejes som et utopisk projekt, men kun indtil nok individer går sammen om et paradigmeskift i økonomisk tænkning. IEA bruger (grøn) vækst som løsningsmodel, og det samme gør vores kære regering (selvom de har lagt alle disse tiltag på is for tiden), men vækst af al art er rodet til hele problemet. Modvækst er for mig at se svaret. Inge Røpke er vores første professor i økologisk økonomi, og hun foredrager på Frederiksberg Campus d. 6 maj i netop dette, som står i klar opposition til hele vores penge- og vækstbaserede tankegang. Desuden passer det ikke, at initiativerne er sat i bero. De går bare udenomparlamentariske veje, da de ingen nytte er til, derimod stormer lokale arrangementer og initiativer frem som aldrig før, og samler folket og genererer viden og indsigt. Og netop indsigt er et nøgleord, for dette er ikke en diskussion for statsledere, men for os alle. Derfor skal vi kunne kommunikere på gadeplan også, hvorfra den almene mand/kvinde på gaden, vil kunne hjælpe til i diverse sammenhæng. Information is power!

morten Hansen, Mette Olesen, randi christiansen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
John Robert Parkins

The Hamster Wheel Economy
Growth Isn’t Possible: rich nations need a new economic direction, endless economic growth isn’t possible when faced with the threat of climate change and other critical environmental boundaries.

Henning Lögun

Jeg ville sådan ønske at klimaforkæmpere kunne se hvor de virkelig burde sætte ind for at ændre noget...det hele starter med økonomien.
Så længe vores økonomi kræver evig vækst, vil vi bare fortsætte på denne vej mod menneskehedens kollektive gaskammer.
Vores politikere bliver ved med at skrige på vækst uden tilsyneladende at kunne se sammenhængen mellem vores evindelige vokseværk og vores hærgen af planeten.
Det starter med gennemgribende reformer af økonomien...ellers kommer intet til at ændre sig.
Økonomien skal kunne hvile i sig selv.

Slut med at ha' en central bank som staten låner penge af. Ideen om at en privat bank trykker penge ud af den blå luft for derefter at låne dem til befolkningen mod renter er absolut grotesk og der ville være revolution i morgen hvis den brede befolkning forstod hvordan tingene hænger sammen.
Staten skal i stedet selv udstede sin valuta.

Slut med den fraktionelle reserve praksis.
97% af alle penge i omløb er kredit skabt af banker. Vi betaler renter på penge der først findes i det øjeblik at banken godkender et lån.

Dette gældscirkus skaber en økonomi der ikke blot kræver vækst, men kræver eksponentiel vækst...en vækst der for evigt skal gå hurtigere og hurtigere. Vores undergang er sikret så længe dette system for lov at fortsætte.

Kina bør selvfølgelig svine mindre, men måske bør vi lige huske at kigge os selv i spejlet først. Vi har outsourcet næsten al produktion fra Europa og USA til Kina, så der er vel ikke noget at sige til deres energiforbrug går op? Skal Kina svine mindre skal vesten forbruge færre af deres varer.
Kina er i øvrigt det eneste land der kan sige at de for alvor har gjort noget for miljøet. Takket være deres 1-barns politik er der i dag 300 millioner færre kinesere end der ellers ville ha' været. En kineser udleder i gennemsnit 7,2 tons CO2 om året (EU = 7,5 tons USA = 17,3 tons)

Kina har altså begrænset deres udledning med hvad der svarer til næsten hele EU. Det er vel også noget? :P

Aksel Gasbjerg

Jeg har 100 procent sympati med 350.org. Men jeg er uenig i deres kampagnestrategi, idet man udelukkende fokuserer på de ødelæggende virkninger på produktions- og udbudssiden. Altså de store stygge olieselskaber, deres lobbyvirksomhed, deres enorme statssubsidier, 80 procent af de fossile reserver skal for blive i jorden osv. Så vidt så godt.

Men hvor er efterspørgsels- og forbrugssiden henne i klimakampagnen? Det virker som om, at man er bange for at fortælle befolkningen, at forbruget skal skæres endog særdeles drastisk. At store dele af befolkningerne i den velstillede del af Verden skal reducere deres materielle forbrug med måske 50 procent.

Hvis 80 procent af de fossile reserver skal forblive i jorden, kan de ikke erstattes af vedvarende energi inden for den tidsramme, der er til rådighed. Derfor må kampagnen om at reducere de fossile brændstoffer på udbudssiden suppleres med en mindst lige så stærk kampagne om at reducere efterspørgslen på fossilholdige produkter.

Men kampagner på efterspørgselssiden er ikke lette, for man kommer hurtigt ud i helt basale diskussioner om samfundets grundlæggende indretning, materiel vækst, frihed til forbrug, kapitalisme osv osv.

Men udelukkende at fokusere på udbudssiden er den lette kampagneløsning, som kan give bagslag, hvis den ikke også følges af den svære diskussion på forbrugssiden.

Michael Skands, Nick Mogensen, morten Hansen, Mette Olesen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg købte et havemøbelsæt. Prøvesad stolen og læste min i avis om forureningen i Kina, om ledigheden og dagpenge i mit land.
Stolen er produceret i Kina. Transporteret hertil og solgt gennem en stor møbelkæde.
USA=17,3 tons. Så siger jeg - nå !

randi christiansen

En supertanker der skal vendes? Og styrmand og de fleste passagerer lader som ingenting og danser videre .... Titanic

Udfordringen er en befolkning med skyklapper og en hel masse forskellige græsrodsbevægelser, der arbejder mere eller mindre i den samme retning, men som har svært ved at samle sig om konkrete målsætninger, der virkelig gør en forskel.
Jeg synes bla. godt om The Venus Project, fordi de kommer med nogle serøse bud på hvordan verden kunne ændres til det bedre. Det er selvfølgelig så radikale ændringer, at mange stejler, og føler, at det er for voldsomt og for indgribende i den måde, de lever på lige nu. Men det er vigtigt at have den filosofiske side med og virkelig forstå menneskets vilkår og måde at forholde sig til omgivelserne. Verden bliver ikke et bedre sted, før vi er villige til selv at skabe et bedre miljø i verden. Et bedre miljø på alle planer.

Jeg har indtryk af at mange blankt afviser Venus project og ideerne af frygt for det ukendte, fordi de ikke vil sætte sig ordentligt ind i, hvad det går ud på. Godt nok er det en meget ambitiøs plan for menneskeheden, og den er på ingen måde perfekt, men hvor mange andre er der, som kommer med reelle løsninger på vores systemiske problemer?

Der er også The Zeitgeist Movement, som startede op pga. Venus Project, men i dag er det blevet en bevægelse i sin egen ret, der prøver at fremme viden, diskussion, med fokus på løsninger af de systemiske udfordringer, løsninger, som er funderet i naturvidenskabelig viden samt menneskerettighederne.

Det er vigtigt, at diskutere alle nye ideer og ikke bare ukritisk fortsætte den samme tænkning, som fik os i problemer. Det er naivt at tro, at vi kan skabe ændringer i verden, uden at ændre vores tankegang. Det er noget vi alle må forholde os til. Det handler om at kunne se de store forandringer i øjnene og handle på dem, i stedet for at frygte dem og gå i baglås.

Hvem af os på denne tråd er selv villige til at opgive vores materielle livsstil til fordel for mere frihed for ALLE på planeten? Er det en prioritering i vores liv? Jeg tror aldrig vi får gennemført ændringer, hvis det kun handler om at gøre vilkårene dårligere for nogen, for at kunne gøre dem bedre for andre. Vi vil ikke give slip på vores privilegier, og det behøver vi jo heller ikke, hvis vi opbygger en global civilisation baseret på adgang til goder, i stedet for personligt ejeskab og køb-og-smid-væk kulturen.

I virkeligheden er vores verden i dag baseret på illusionen om den personlige ejendomsret, om staters ejendomsret og menneskers ejendomsret over andre mennesker. Det har aldrig været virkelighed, for vi kan ikke eje noget, som aldrig har været vores. Det er simpelthen så stupidt, at man må tage sig til hovedet. Det er ikke noget under, at dette luftkastel af en civilisation slår revner.

Se mere her, hvis du har lyst til at udfordre de værdier, dit liv er bygget op omkring:
www.cultureindecline.com
http://www.thevenusproject.com/en/technology/latest-technology
http://www.thezeitgeistmovement.dk/index.php/jeg-er-helt-ny

morten Hansen

Når man tænkerpå hvordan vi dagligt bliver bombarderet fra medierne, politikere,økonomer,eksperter,erhvervsfolk osv. om vækstens nødvendighed og dens lyksagligheder.Al deres braldren om konkurrenceevne,krisebevidsthed og arbejdspladser.
De har helt glemt at fortælle os, at grundlaget for det hele er naturen/miljøet og menneskets trivsel.

Toke Andersen

Det er svært chamerende at høre folk fortsætte deres søde forestillinger om grøn omstilling, livstils tilpasning og lignende optimistiske utopier.

At dette aldrig har været en realistisk mulighed - ikke engang en lille smule, gør det ikke mindre chamerende, bare en smule trættende.

Vores chance for at imødegå en stigning på over 4 grader er for længst forpasset. Poppede hyggefremstillinger som "too little, too late" fejler totalt i forsøget på at beskrive hvor langt fra nogen realistisk klimaredningsplan menneskeheden faktisk befinder sig.

Det ret sørgelige er at Lomborg og hans klub af vanvittige fantaster og ignoranter faktisk har været tættere på en realistisk løsning end de fleste andre - Og det burde fint illustrere hvor langt fra en realistisk løsning vi faktisk er.

Der florerer også nogle ret optimistiske forestillinger om livet når klimaet for alvor begynder at varme op og resurserne bliver knappe. Man forestiller sig hvorledes civilisationen fortsætter i en lettere revideret udgave med enkelte livstilsændringer og en anden shopping kultur - Lidt færre ferierejser.

Som sagt, svært naivt men ganske chamerende.

randi christiansen

Så længe der er liv er der håb og depressivt sortsyn har vi ikke brug for. Hvis alt er for sent så lad os danse den sidste dans med skønhed - måske går det ligesom i eventyrene - med en samlet kraftanstrengelse når vi det i sidste øjeblik. At give op er ikke en mulighed. Lad os bede Enhedslisten være paraply for den folkebevægelse for miljø- og socioøkonomisk bæredygtighed der dagligt vokser

@Toke Andersen

Hvis vi ændrer vores tanker om verden, kan vi ændre verden, men ikke før...Pessimisme er bare spild af hjernekapacitet....Bekymring uden handling eller alternativer er spild af tid. Det er svært at se i øjnene.

Toke Andersen

Et andet rigtigt fint billede på graden af lalleglad virkelighedsfjern optimistisme er når realisme udstilles som depresivt sortsyn - Så kan vi da for alvor tale om tilfreds ligegyldighed ;)

Toke Andersen

Hvem har sagt "give op" I dag betyder at give op, at overgiver sig til en langsom smertefuld død.
Det er kun de største kujoner der vælger den udvej.

Det vi skal gøre er indenfor et par generationer at reducere antalet af levende forbrugende mennesker på planeten til omkring(maks) 1 milliard.

Der er desværre kun en realistisk måde at opnå dette. Vi skal opbygge et system der effektivt begrænser antallet af nyfødte.
Mit forslag er, som altid, indførelse af en kvote på 0.75 levende barn pr person indtil et bæredygtigt antal er nået.

@Toke Andersen

Hvordan vil du gennemføre dette i praksis? Forbyde mennesker at få børn, ligesom i Kina?

Vores forurening og forbrugskultur er i øvrigt medvirkende til vores barnløshed, så det går da helt af sig selv egentlig...

Realisme er et meget svært begreb at diskutere. Det, du anser som værende realistisk, som ligger til grund for din personlige version af realisme, behøver ikke at afspejle de faktisk forhold i verden.

Alle store opfindere har af deres samtid fået at vide at de skulle slappe af og være "realistiske". Det letter ikke problemløsningen, hvis man fra starten sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre, det er ikke konstruktivt.

Al teknologi, som kommer menneskeheden til gavn i dag er kun kommet til verden, fordi nogle enkelte mennesker nægtede at tage til takke med status quo. De ville ændre verden. De ville flyve osv.

Hvis vi kvæler denne dynamiske udvikling, som har ført os hertil, kvæler vi hele menneskeheden med. Vi skal ikke stille os op med korslagte arme og sige at dette og hint kan ikke lade sig gøre. Vi skal kanalisere penge og ressourcer ud i de projekter, som kan komme hele menneskeheden til gavn. Til ildsjælene og de visionære mennesker, der rent faktisk arbejder på at løse problemer. Alt andet er demotiverende og kontraproduktivt. Hvis man har lyst til at bruge sin energi på problemer i stedet for løsninger, så kan man jo bare gøre det. Men det ændrer ikke på noget.

Det største problem findes inde i vores hoveder, for vi kan ikke se hvordan vi kan få fred i verden, udrydde vold og fattigdom. Så længe vi ikke tror på, at der findes løsninger, så vil de forblive usynlige for os. Den konstante strøm af nyheder med negative historier holder os fast i dette billede af magtesløshed og den magtesløshed er det eneste der står imellem os og en ny og bedre verden.

Kasper Milius Brandt

Toke Andersen, for filan! Som en gang sur æblegrød, er det at høre på dine tamme udmeldinger. Nok står vi overfor en kursændring af en hel verden, for at komme det globale problem ordenligt til livs, og måske kommer vi heller ikke til at opleve det, men verden er (hvis du ellers forsøger at smide skyklapperne) i hastig fart på vej mod ændringer. Ikke kun positive, men selv medier og politikere (nogle hvert fald) anser det efterhånden som et uundgåeligt emne på programmet. Der er ikke noget at sige til, at vækstmaskinen kører på alle kræfter - den er hårdt presset, og lur mig om ikke også de mest vækstfortalende økonomer kan se, hvor skuden er på vej hen?

Der bliver lukket op for de helt store drømme, når emnet lukkes op, og gudskelov for det! Men vi starter alle i det små, (selv firmaer), men interessen vokser, og i takt med det vores mulighederne. Jeg synes det er fejlagtigt, fuldstændig at afvise fremtidige samfundsændringer. Måske bliver det ikke i vores levetid, men opstanden bliver større, og udvikling sker hurtigere og hurtigere.

Toke, i øvrigt er din vinkel meget snæver. For det første er vejen mod ændringer i et samfund ikke virkelighedsfjerne, blot fjerne. Og at se en limitering af reporduktionen som vores startskud, er jo ikke bare helt hen i vejret, men også lidt trivielt. Historisk set vil babybooms helt aftage, ligeså snart et land kommer op at stå, og det er ganske vist ikke lige til, men ændrede vi kursen tog vi hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Kasper Milius Brandt

Hvad mit egentlige budskab med denne ordflom er, at du kritiserer nogle holdninger, på baggrund af, at de er... Anderledes. Konstruktiv kritik giver du ingen af. Måske fordi du bare ønsker dig fri af større målsætninger, end hvad der ligger lige for døren - ligesom vores regering. Rendyrket populisme kalder jeg det!

Kristian Rikard

Toke Andersen,
"Mit forslag er, som altid, indførelse af en kvote på 0.75 levende barn pr person indtil et
bæredygtigt antal er nået."
I. Man udregner altså ikke reproduktion pr. person, men pr. kvinde :-)
II. Måske skulle du regne på, hvor lang tid der vil gå (med en samlet fertilitet på ca. 1.53) før vi når 1 milliard eller for så vidt 3 milliarder, som ofte bliver nævnt (altså forudsat at man ikke går ind for Genocide)