Læsetid: 4 min.

I Kina kan højere uddannelse betyde højere arbejdsløshed

Kina har været i stand til at tilbyde højere uddannelse til en langt større del af befolkningen end tidligere, men for mange kinesere betyder en universitetsgrad ikke længere, at de bliver del af eliten – i stedet ender de i arbejdsløshed
I løbet af 10 år har Kina fordoblet antallet af universiteter til lige over 2.400 og firedoblet antallet af studerende, så næsten syv mio. kinesere i år opnår en universitetsgrad. Men det er stadigvæk især industri-job, der er, så mange højtuddannede er enten tvunget til at være ledige eller tage industri-stillinger i stedet.
	 

 

I løbet af 10 år har Kina fordoblet antallet af universiteter til lige over 2.400 og firedoblet antallet af studerende, så næsten syv mio. kinesere i år opnår en universitetsgrad. Men det er stadigvæk især industri-job, der er, så mange højtuddannede er enten tvunget til at være ledige eller tage industri-stillinger i stedet.
 

 

Liu Kun

30. april 2013

Jeg opfyldte min families håb. Jeg gjorde, hvad der var krævet, men det har ikke ført til noget,« siger Xu Gaoning.

Den 24-årige kineser er et succesfuldt resultat af, at den kinesiske regering har satset hårdt på at gøre højere uddannelse mulig for en større del af befolkningen. Men han er samtidig et symbol på, at det kinesiske samfund endnu ikke er i stand til at udnytte den bedre uddannede befolkning.

Siden Xu Gaoning var et lille barn, har han konstant fået at vide, at en universitetsgrad er vejen til succes, og hans forældres fokus var udelukkende på at tilbyde sønnen en god uddannelse. Han skulle ikke leve et fattigt liv som dem selv. For at få råd til hans skolegang forlod forældrene rismarkerne i den sydvestlige Sichuan-provins til fordel for hårdt, men bedre betalt arbejde i fabrikshallerne i Perleflodsdeltaet i den sydøstlige ende af landet.

Xu Gaoning var tidligt klar over hvilket pres, der hvilede på hans skuldre. Det var ham, der skulle føre familien, der ellers kun bestod af bønder og fabriksarbejdere, op af den sociale rangstige, og han brugte al sin tid på at være en flittig elev. Missionen lykkedes. Han bestod den altafgørende adgangseksamen til universitetet, og for to år siden fik han en grad i forretningsledelse.

»Mine forældre var så stolte,« fortæller Xu. Men lige da han stod på spring for at udnytte sit potentiale og bringe familien velstand, blev han ramt af en stor stopklods: Der var intet arbejde til ham.

»Det var et chok,« siger han. »Familien har satset alt på min uddannelse, og da jeg så fik min universitetsgrad, troede jeg, at alt ville blive godt, men så skete der ingenting.«

Stort uddannelsesspring

Xu er ikke alene. Inden for de sidste år er det ifølge forskellige opgørelser mellem 10 og 30 procent af alle nye universitetsuddannede, som ikke er i stand til at finde arbejde, på trods af at Kinas økonomi fortsat oplever stor vækst.

Baggrunden for den udvikling er ellers en succeshistorie, nemlig regeringens indsats for at producere universitetsuddannede i et antal, som verden ikke før har set. Inden for det sidste årti har Kina fordoblet antallet af universiteter til lige over 2.400. I samme periode er antallet af universitetsstuderende firdoblet, og i år vil næsten syv mio. kinesere opnå en universitetsgrad. Kinesere med en universitetsuddannelse udgjorde i 2010 8,9 procent af befolkningen, sammenlignet med 3,6 procent i år 2000. Samtidig er antallet af kinesere i gymnasier også steget markant. I midten af 1990’erne var det kun én ud af seks, som fik en afgangseksamen fra gymnasiet. Nu er det tre ud af fem.

Det store sats på uddannelse kom, da Beijing mente, at et større antal universitetsuddannede ville fremskynde Kinas økonomis overgang fra at være eksportdrevet og præget af lavtlønnet produktionsarbejde til en mere velafbalanceret økonomi med en større veluddannet og købedygtig middelklasse.

Men den kinesiske økonomi har simpelthen ikke været i stand til at absorbere det eksplosivt voksende antal af universitetsuddannede. Faktisk giver en højere uddannelse større risiko for arbejdsløshed. En stor undersøgelse foretaget af et kinesisk universitet viste for nylig, at kinesere, der er i starten af 20’erne og har en universitetsgrad, har fire gange så stor risiko for at ende som arbejdsløs som de kinesere, der blot har gået i folkeskolen – de ender nemlig ofte som fabriksarbejdere, på byggepladser eller lignende, hvor der stadig er stor efterspørgsel på arbejdskraft.

Det er et tegn på, at Kina kun har opnået begrænsede fremskridt i forsøget på at omdanne økonomien, så den er mere afhængig af serviceindustrien og innovation og mindre af samlebåndsproduktion.

Stor frustration

Xu Gaoning har søgt utallige jobs inden for sit felt. Men uden succes. I stedet har han fundet løst arbejde som tjener og butiksansat, som giver ham en lavere løn, end den hans forældre tjener som fabriksarbejdere. De havde ellers satset på, at det nu endelig var hans tur til at forsørge dem, men de er nu tvunget til fortsat at sende en del af deres indkomst til Beijing for at sønnen kan overleve.

»Det er en skam,« siger Xu.

Han føler sig som mange andre højtuddannede utroligt frustreret. For få år siden var universitetet den sikre vej til at blive del af den kinesiske elite, men nu, hvor en universitetsgrad er blevet langt mere opnåelig, er det ikke længere tilfældet. Og de nyuddannede væmmes ofte ved at tage de jobs, der trods alt er til rådighed, men som de ikke behøvede en universitetsgrad for at kvalificere sig til. F.eks. i Perleflodsdeltaet, hvor Xu Gaonings forældre arbejder, og hvor fabrikkerne ofte er så desperate for arbejdskraft, at de inden for de sidste år har fordoblet lønningerne og forbedret vilkårene.

»Skal jeg bruge min uddannelse på det?« spørger Xu Gaoning om manuelt arbejde på en fabrik. »Det ville være spild af min og min families arbejdsindsats, hvis jeg ender samme sted som mine forældre.«

Overproduktionen af universitetsuddannede har også undermineret lønningerne for dem, der finder arbejde, viser en undersøgelse fra Tsinghua Universitet fra forrige år. Mens den gennemsnitlige startløn for en migrantarbejder – bønder der har søgt til byerne for bl.a. at arbejde på fabriksgulve og byggepladser – er steget med næsten 80 pct. mellem 2003 og 2009, så er startlønnen for universitetsuddannede i samme periode slet ikke steget – den er faktisk faldet, hvis man tager højde for inflationen. Tsinghua Universitet fandt, at startlønnen for 69 pct. af universitetsuddannede nu er lavere end lønningerne for migrantarbejderne.

»Spørgsmålet er, om indsatsen har været det værd,« siger Xu Gaoning om sin uddannelse. »Lige nu ser det ikke ud til det.«

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Højgaard

Mon ikke man skulle skabe sig et bredere overblik over hvad begrebet arbejdsløshed dækker. Det synes som om økonomerne desperat klamrer til sin utidssvarende redningsplanke for at sikre overlevelsen som håndlangere i en uendelig spinproces. Det samme gør sig iøvrigt gældende omkring hele det vaklende modelfundament, som der undervises i på anstalternes pappegøjeuddannelser. Tiden er moden til en økonomisk modelfornyelse i en verden under forandring.

Steffen Gliese, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jens Falkesgaard, Jesper Wendt, Alan Strandbygaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Hvor naiv kan man være?

Når man spiller Lotto, så er der en eller to der vinder. Resten har afgivet deres midler til disse, og de der var smarte nok til at lave konceptet.

Omkring uddannelse gælder de samme regler. Der er ingen garanti for at du bliver en del af eliten der nyder alle goderne. Men de har til gengæld fået dig til at pukle endnu hårdere for sig. De kloge narrer altid de mindre kloge.

Kræver det noget særligt at turde erkende at man ikke er den klogeste?
Ja, det kræver mod. Men til gengæld ved man så også hvor man befinder sig henne.

Leif Højgaard

...»Spørgsmålet er, om indsatsen har været det værd,« siger Xu Gaoning om sin uddannelse. »Lige nu ser det ikke ud til det.«... - den stakkels mand må indse, at han har uddannet sig som observatør og ikke entreprenør.

Henrik Valeur

Det er i Kina som i DK. Det styrker selvfølgelig ens muligheder at få en uddannelse, men de dårligste ti til 20 procent vil almindeligvis blive ramt af en vis form for arbejdsløshed. Og det gør de simpelthen fordi de er for dårlige til arbejdsmarkedet.Og det har ikke noget med deres uddannelse at gøre, men derimod deres sociale egenskaber. Arbejdsmarkedet har simpelt hen ikke brug for disse "afvigere".
Så læren til forældre bør være:
Tænk ikke så meget på dine børns karakterer, men sørg for at de forstår at kunne samarbejde og fungere socialt.

Torben Bruhn Andersen, Christian Pedersen og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hmm det er da en besynderlig kommentar, jeg kender folk der har været 25-30 år på arbejdsmarkedet og fungeret upåklageligt, men så kom der en masse nedskæringer og nu kan de ikke komme ind igen. Der er tale om rigtigt velfungerende sociale mennesker med god uddannelser, der har bevist at de kan noget. Der er også masser af nyuddannede, der ikke kan finde et job, men hvordan skal de bevise, at de kan samarbejde og fungere socialt når de ikke får chancen? Nå men døden skal have en årsag tænker jeg!

Rasmus Kongshøj, John S. Hansen, Vivi Rindom, Simon Olmo Larsen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Leif Højgaard

Bjarne Bronee, fra rekrutteringsfirmaet Bronée & Selnæs skal engang have sagt - "det kommer ikke an på hvad du kan, men hvem du kender".

Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Jesper Frimann Ljungberg, Christian Pedersen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Wow. Nu er arbejdsløse højtuddannede sociale afvigere??!!

Der er da heller ingen ende på de byrder, som de mennesker påfører samfundet. Kan vi mon få dem byttet??

Rasmus Kongshøj, Nic Pedersen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Man skal nok passe lidt på med at lave sammenligninger mellem lande som Danmark og Kina.

Vi er vidt forskellige på utroligt mange måder.
Husk på som der står i sangen: De bor i huler og slås hele dagen, hehe.

Jesper Frimann Ljungberg, Leif Højgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Leif Højgaard

Men en økonomuddannelse er ikke en livsforsikring men blot en indgang til større forståelse for at kunne sætte tal på tanker. Det er dog de færreste der magter at håndtere den megen lærdom til glæde for omgivelserne. I de fleste tilfælde går det grueligt galt for disse teoretikere når de gebærder sig i den praktiske verden.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Undskyld - akamenikerne er ikke en hybrid mellem mekanikerne og akademikerne, men bare en stavefejl.

John Vedsegaard, Torben Bruhn Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der er da ikke en skid forskel på Danmark og Kina der!
Jeg har sgu kendt adskillige nyuddannede akademikere her, som har oplevet lignende, og som måtte finde andre veje uden på nogen måde at "være blandt de dårligste"!
Bullshit!!!

Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

Det er ikke kun i Kina at der overproduceres i uddannelsessektoren.

Ifb med Census 2010 kom det frem at der i USA var over 5000 Parking Lot Attendants med en phd - vel og mærke ikke phd studerende, men færdiguddannede!

Jesper Frandsen

Så når vi måske til erkendelsen, også på egne vegne ? ; Det forhold at skiftende regeringer har "parkeret" tusindvis af unge på højere (billige) uddannelsesinstitutioner, for at udskyde problemerne med beskæftigelse.

John S. Hansen

Lad os nu huske på tidens mantra:et øget arbejdskraftsudbud(af akademikere)fører til øget beskæftigelse(for akademikere).....!

Jesper Frimann Ljungberg

Hvis der var nogen, der så den dokumentar, der var i sidste uge på DR om 'fup' universiteter, så kan det jo ikke undrer nogen, at man har et statistisk problem, med at 'folk med et diplom' ikke kan få arbejde.

Mht. til Danmark så er det en ting at få en uddannelse, noget andet er at få en uddannelse der er brug for i samfundet/erhvervslivet og igen så må man forstå at uddannelse er noget der aldrig stopper.. eller sådan burde det være.

// Jesper

Jens H. C. Andersen

Alan: hvad er din definition af klogeste?

Måske det også handler om hvem der bliver født ind i et etableret netværk af fine folk.

Steffen Gliese

Jesper Frimann, om der er arbejde eller ikke arbejde til uddannede folk, er helt og aldeles et politisk spørgsmål.

Majbritt Nielsen

Peter Hansen
01. maj, 2013 - 12:05 #

Jesper Frimann, om der er arbejde eller ikke arbejde til uddannede folk, er helt og aldeles et politisk spørgsmål.

Så du da godt naiv. Men det er jo heller ikke det værste at være.
Hvornår har nogen politiker, generet arbejdspladser?

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Jo, det kan man jo godt sige, men der er mange måder at bidrage på. Og det er næppe samfundøkonomisk en god ide at uddanne en masse folk til noget der ikke rigtig er brug for, sådan i virkeligheden.

// Jesper

Bill Atkins

Jeg hørte Økonomiminister Magrethe Vestager i Clement DR1 erkende, at man havde indset at videnssamfundet fungerer dårligt hvis produktionsapparatet bliver udskilt - Big Surprise!! ...(og mere end 150.000 arbejdspladser er nedlagt.)

Hvis man ønsker at genopbygge dansk industriproduktion, bør der sættes gang i jointventures mellem erhverv og det offentlige, oprettes en statsdrevet erhvervsbank, og subsidieres målrettet i erhvervslivet.

...alternativt foreslår jeg, at der i forbindelse med den nye folkeskolereform, indføres tysk fra 4. klassetrin.

Bill Atkins

Personligt mener jeg, at der først bliver grund til skepsis, hvis det jeg kalder 'statsdrevet erhvervsbank' bliver erstattet af investeringer fra vores pensionsfonde...

...hvilket visse i fagbevægelsens, arbejderbevægelsens og erhvervslivets top går og pønser på.

Lise Lotte Rahbek

Bill Atkins

'Det offentlige' er et kæmpemæssigt system af offentlig administration i statsligt og kommunalt regi, som af skiftende regeringer har fået lov at vokse sig monstrøst.
Det offentlige system er dels politisk og dels administrerende, det er selvsupplerende og med sine egne dagsordener, som ikke altid er tilgængelige for borgere eller ansatte.
Mange dele af det offentlige system skulle brækkes ned til fundamentet og startes forfra og og i et meget mindre omfang. Paragrafferne og lovene og undtagelserne og bureaukratiet er vokset alle langt over hovedet.
Jeg er på ingen måde enig i, at dette system skal kunne indgå en uhellig alliance med private virksomheder om noget som helst. Det er hamrende farligt, hvis det offentlige skal til at tage hensyn til profit og hvor et personnummerbaseret borgersystem med en helvedes masse personoplysninger vil kunne overdrages til det private initiativ.
Uha.

Bill Atkins

@Lise Lotte Rahbek

Jeg er lidt forundret over din skepsis overfor 'Det offentlige' (fremover kaldet Staten). Staten er en vigtig kampplads - den vigtigste - i klassekampen og der kæmpes på flere fronter:

1) Lønkamp via overenskomsterne. Trepartsforhandlingernes kollaps peger på øget statsinvolvering i fremtiden.
2) Omfanget af statsejede virksomheder. Privatisering/nationalisering af produktiv virksomhed er afgørende for samfundets mulighed for styring af infrastruktur og arbejdsmarked.
3) Hvilke opgaver Staten skal løse. Beslutningen om hvilke opgaver Staten skal løse er afgørende for hvilket samfund vi lever i. Velfærdsstat eller minimalstat.
4) Omfordeling via skatterne. Hvilke indkomstgrupper skal betale mest til fællesskabet. Progressivitet i beskatningen?

At opgive kampen om Staten er at opgive indflydelse på samfundet. Og at Staten allerede har udviklet sig til korporativ Stat med et selvsupplerende teknokrati bør ikke få socialisterne til at lide af berøringsangst. Staten er i modsætning til markedet eller erhvervslivet også demokratiets kampplads og den eneste magtbase i samfundet som socialisterne kan gøre sig håb om at erobre. Med mindre vi tror på en revolution med overtagelse af produktionsmidlerne - men selv den løsning kræver Statens medvirken.

Lise Lotte Rahbek

Bill Atkins

Det offentlige system er efter min mening i foruroligende grad trængt ind i privatlivssfæren af befolkningen, hvor der ikke er grænser for, hvordan de vil detailregulere hverdagslivet, hvis de får lov.
I betragtning af, at det er den samfundsklasse på overførselsindkomster, som det offentlige system i særlig grad har kastet sin opmærksomhed på, og hvor muligheden for at opdrage, tugte, lukke munden på, stække i udfoldelser og overvåge er meget store, da er min opfattelse af det offentlige system overordentlig kritisk og forbeholden.

Bill Atkins

Hvis vi kalder det du og andre oplever for en form for statsfascisme, så er det vel bare om at prøve at sparke porten ind indtil Christiansborg - med stemmesedlen i hånden - og sikre at der oprettes tilstrækkelig med arbejdspladser i det private erhvervsliv. Jeg tror ikke det hjælper at få et anfald af kollektiv statsfobi.

Nic Pedersen

Det er ikke en fobi at frygte det frygtelige.
Og facisme er desværre kun een af statismens inkarnationer.
Kun glædeligt, hvis denne erkendelse breder sig.

Bill Atkins

Erkendelse er en forudsætning for forandring, men spørgsmålet om erkendelsen af undertrykkelsen af de svage grupper virkelig er ved at brede sig - jeg tror det ikke.

Og hvis staten er blevet et redskab i hænderne på en flok karrierefikserede fascistoide teknokrater, som bruger en bølge af skadefryd i befolkningen til at forfølge de svageste, så er det vel med at råbe op om - og genere - deres virkelige projekt - som er en sammensmeltning af stat, pensionsformuer (3000 milliarder kr.) og erhvervsliv.

Lise Lotte Rahbek

Bill Atkins

I fag er der en artikel i Vejle Amts Folkeblad om praktiserende læger, som på forhånd nægter at udlevere diagnoser og patientoplysninger til regionernes administrative kontorer.
Anledningen er overenskomstforhandlingerne mellem de privatpraktiserende læger og Regionerne.
Regionerne skriver i et oplæg, at "sundhedsmyndighederne (inkl. regionerne) skal have adgang til alle data om patienterne (herunder også diagnoserne) på cprnummer-niveau for at kunne følge op på, at lægerne lever op til bestemmelserne i aftalen".

Jeg har så rigeligt fantasi til at forestille mig, hvad regionernes regnedrenge kan bruge de oplysninger til, når de først har fået adgang til dem og når lægernes tavshedspligt (og - ret) på den måde er blevet undermineret.

Michael Kongstad Nielsen

Det er dybt rædselsfuldt med den del af det offentliges snagen. Patientoplysninger burde være en fortrolig sag mellem læge og patien, men med de moderne registeroplysninger og elektroniske journaler, som alle skal have deres små offentlige fingre ned i, til alle mulige formål, herunder samarbejde med medicinalindustrien eller anden privat virksomhed, som det offentlige kan "samarbejde" med, læs "tjene penge på", er det blevet ganske forfærdeligt.

Bill Atkins

Lise Lotte, jeg har en brist omkring udleveringen af persondata - Jeg har forsøgt at råbe op om og bekæmpe udviklingen siden Jussi Merklin i 1978 startede protesterne mod Danmarks Statistiks lemfældige omgang med vores cpr-numre.

Men den kamp blev for mit vedkommende afsluttet da Statens Regnecentral i 1979 blev solgt til IBM, og KommuneData i 2009 blev privatiseret. Alle vores person- og patientdata befinder sig i dag på platforme, der er ejet af privatkapitalistiske virksomheder. Det slag er tabt - men det betyder blot at nye slag skal kæmpes.

Jussi Merklin skrev bogen 'Demokratiet undergraves oppefra' - meget godt set i 1978

Lise Lotte Rahbek

Bill Atkins

Den brist du nævner, som du har - den har jeg overfor hele det offentlige system.
Det skal beskæres og somme tider skæres kraftigt ned.
Ellers vil det som et uplejet frugttræ eller en vinstok aldrig bære frugt, men bare sætte et utal af grene og blade i et uigennemskueligt virvar.

Per Torbensen, Nic Pedersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej. Ikke minimalstat.
Men en større grad af gennemsigtighed end vi har i dag.
Og med langt større respekt for en opdeling i borgernes liv mellem 'offentlig' og 'privat'.

Det betyder, at en hel masse skal laves om.
Hvad er det f.eks for en slags tankegang, at det offentlige skal blande sig i, om en person lever alene eller i parforhold. Det rager over hele hovedet ikke staten eller myndighederne.
Men myndighederne skal være der, når børn, syge eller gamle har brug for hjælp.

Bill Atkins

Lise-Lotte, jeg har så stor tiltro til visse af mine medmennesker at jeg tror det er muligt for dem i dialog med os andre, at tilskære staten så den bliver beskytter af de svageste, retfærdighedsskabende blandt de stærkeste, og samarbejdsorgan for marked, erhverv og lønmodtagere, altså en moderne blandingsøkonomisk velfærdsstat hvor fuld beskæftigelse, demokrati og dialog er drivkraften.

Bill Atkins

Der er mange løsningsmæssigt ret svært tilgængelige uretfærdigheder her i livet. Nogle rammer inden for det offentlige, andre inden for familien og atter andre derude - Jeg tror jeg blev opmærksom på noget her forleden. Jeg var oppe og handle. For jeg ved ikke hvilken gang stod der en anden etnisk kvindelig kunde ved kassen og prøvede at tinge et klædningsstykke ned i pris. Et par cowboybukser til en 12 årig - 150 kr - der havde en fejl ved syningen. Det lykkes aldrig at få en lavere pris. Coop sender tøjet, ja, hvor hen?

Det slog mig, at indvandrerkvinderne ikke får deres andel af kontanthjælpen - husherren bestemmer over pengene.

Alle mennesker burde kunnne råde over en personlig indkomst uanset civilstand.

Michael Kongstad Nielsen

Husk lige, at det hele skal i EU-udbud først. Og EU skal man ikke spøge med.

AnsaldoBreda går nu hånd i hånd med rejsekortet.
"Rejsekort er et såkaldt smartcard med en indstøbt chip, der kan kommunikere med såkaldte kortlæsere og bærbare enheder, som bruges af kontrolpersonalet i bus, tog og metro. Chip, kortlæsere og bærbare enheder gør, at det er muligt at registrere og afregne, hvor kunderne rejser."

Fremover kan centrale myndigheder holde øje med alle danskeres færden samtidig med, at man følger leverpatienters og sukkersyges rejsemønstre, så insulin-holdet på Novo Nordisk kan få ny viden til fortsat forskning og fremme af dansk BNP..

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins

Regnecentralen blev altså købt at ICL, som så igen senere blev købt af Fujitsu og blev til Fujitsu services.

// Jesper

Bill Atkins

Jesper, faktisk rykker din kommentar ikke ved min pointe, og i øvrigt blev flere af statens registre kørt videre i CSC-regi som et tæt forbundet med IBM. Så det korte af det lange er at flere af statens vigtigste registre eksv.:

Det Centrale Personregister (CPR)
Det Centrale Motorregister (CMR)
ByggeBoligRegistret og
Politiets registre

køres på platforme som er drevet af privatkapitalistiske multinationale selskaber.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins

"kørt videre i CSC-regi som et tæt forbundet med IBM"
Nej, CSC og IBM er to konkurenende firmaer. Du er vist ude i noget Tinfoil hat ting der :)=
Jeg arbejder selv i det marked segment, hvor disse firmaer overlapper hinanden, så tro mig dit '=' tegn har ikke bund i virkeligheden.

Vi kan så kun være Toyota 112% enige i vigtigheden i at centrale offentlige registre er under 100% Dansk kontrol, og drives i og fra Danmark, og at man skal sikre sig at data ikke kan misbruges af fremmede magter.
Om disse registre så kan drives/udvikles af private firmaer.. tja ja..det er nok et spg. om Økonomi og praktiske overvejelser.

// Jesper

Bill Atkins

Joint Offerings/Solutions

CSC and IBM work together to develop innovative solutions in a number of areas that help clients modernize their application infrastructure. CSC’s leadership in As a Service transformations across industries combined with our SOAsure suite of solutions enables clients to modernize, integrate, develop, extend and optimize the business process, application, data and IT infrastructure services they provide and depend on to achieve high-impact results.

IBM technology is a key element in CSC’s enterprise intelligence offerings, which help our clients take advantage of business analytics, business intelligence and data management tools to develop customer intelligence and manage business performance.

Bill Atkins

Jesper. hvis du læser tråden så ville du kunne konstatere at jeg netop taler for OPP-projekter (Offentlig Privat Partnerskab) dog uden medvirken af pensionsmidlerne, og med behørigt medejerskab til staten.

Bill Atkins

...men det havde nu været smart hvis den danske Stat havde beholdt systemudvikling og datahåndtering inden for murerne - blandt andet af hensyn til egenudvikling af systemer, programmører og it-teknikkere - man kan også være for sparsommelig. Nå jeg taler med folk på gulvet inden for sundhedssektoren så er det ikke just brugerforståelse, fleksibilitet og samspil der præger informationssystemerne.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins

mht. Joint Offerings/Solutions
IBM har hardware, software og konsulent ydelser på produkt hylden, som CSC ikke selv har, og som CSC ikke kan køre sin forretning uden.

Men det har Microsoft, HP, Oracle, Fujitsu, SAP, Accenture, TerraData etc etc etc. også. Derfor giver dit udsagn ikke mening uden, at du medtager alle disse firmaer også.

Jeg mener personlig ikke at private/offentlige IT joint ventures ville være en god ting, jeg mener at der det potentielt er en glidebane mod en sammenblanding af offentlige og private interesser. Jeg mener f.eks. at den magt som 'the Industrial Military Complex' har i USA er netop et eksempel på sådan en usund sammenblanding af offentlige og private interesser.

Når det så kommer til kommer til kompetencer, så er det vigtigt at man besidder nok viden/faglighed i det offentlige til at man i det mindste forstår og kan specificere hvad man vil have. Hvor grænsen går til hvor meget viden/egenudvikling etc. man vil ha' er jeg sådan set græsk katolsk over for. Bare det virker.
Når du lige ser på sundheds IT, (og ja jeg har arbejdet med sundheds IT og har en kone i 'branchen'), så skal man jo forstå og respektere 'sundheds fagligheden'. Hvis du skal lave et system til flere sygehuse der f.eks. skal understøtte patientens vej gennem 'systemet', så nytter det jo ikke at procedurer og metoder er forskellige på sygehusene. Igen så er IT jo bare et værktøj.

// Jesper

Nic Pedersen

Et fremragende billede, som Lise-Lotte Rahbæk bruger fra haven!

Det er ikke så meget et spørgsmål om statens absolutte størrelse, men mere om en maksimering af dens ydelse til gavn for borgerne og minimering af dens magt over dem.

Stater, bl.a vores, når (nok) uomgængeligt et stade, hvor der er for lidt ydelse og for meget magt. Og så MÅ beskæring og lugning foretages!
Den erkendelse ser jeg dog klare tegn på er voksende i rigtig mange grupper.
Sådan en række magtsyge, løftebrydende regeringer i flere farver, har måske alligevel kureret illusionerne hos ganske mange?
(så selv skidt kan være godt for noget)

Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Jesper, jeg forstår ikke helt at du fokuserer på hvilket multinationalt firma vi har overladt vores nationale data til - jeg finder det ikke vigtigt. Det vigtige er at nogle borgere i landet er utrygge ved at der ikke fuld fortrolighed om personfølsomme data. Personligt mener jeg at det var en opgave som staten burde have løst selv - men nok om det.

Det problem der drøftes her på tråden er som Lise-Lotte Rahbæk påpeger og Nic fremhæver ovenfor: en maksimering af statens ydelse til gavn for borgerne og minimering af dens magt over dem.

Samfundet er blevet så kompliceret at mere grundlæggende beslutninger kræver koordinerede opfølgning indenfor en lang række områder i civilsamfundet, staten og markedet. Den type samfund vi er ved at bevæge os ind i, er den korporative stat, som netop spiller på den fælles forståelse mellem samfundets traditionelle magtcentre. I den korporative stat kan vi enten vælge at lade erhvervslivet føre an, eller som Lise Lotte påpeger ovenfor vi kan sætte mennesket i centrum. En socialistisk stat med mennesket i centrum.

Jesper, jeg tror du har taget den blå "Javel hat" på idag - det sker jo ind imellem.

Sider