Læsetid: 4 min.

I Kina kan højere uddannelse betyde højere arbejdsløshed

Kina har været i stand til at tilbyde højere uddannelse til en langt større del af befolkningen end tidligere, men for mange kinesere betyder en universitetsgrad ikke længere, at de bliver del af eliten – i stedet ender de i arbejdsløshed
I løbet af 10 år har Kina fordoblet antallet af universiteter til lige over 2.400 og firedoblet antallet af studerende, så næsten syv mio. kinesere i år opnår en universitetsgrad. Men det er stadigvæk især industri-job, der er, så mange højtuddannede er enten tvunget til at være ledige eller tage industri-stillinger i stedet.
	 

 

I løbet af 10 år har Kina fordoblet antallet af universiteter til lige over 2.400 og firedoblet antallet af studerende, så næsten syv mio. kinesere i år opnår en universitetsgrad. Men det er stadigvæk især industri-job, der er, så mange højtuddannede er enten tvunget til at være ledige eller tage industri-stillinger i stedet.
 

 

Liu Kun

30. april 2013

Jeg opfyldte min families håb. Jeg gjorde, hvad der var krævet, men det har ikke ført til noget,« siger Xu Gaoning.

Den 24-årige kineser er et succesfuldt resultat af, at den kinesiske regering har satset hårdt på at gøre højere uddannelse mulig for en større del af befolkningen. Men han er samtidig et symbol på, at det kinesiske samfund endnu ikke er i stand til at udnytte den bedre uddannede befolkning.

Siden Xu Gaoning var et lille barn, har han konstant fået at vide, at en universitetsgrad er vejen til succes, og hans forældres fokus var udelukkende på at tilbyde sønnen en god uddannelse. Han skulle ikke leve et fattigt liv som dem selv. For at få råd til hans skolegang forlod forældrene rismarkerne i den sydvestlige Sichuan-provins til fordel for hårdt, men bedre betalt arbejde i fabrikshallerne i Perleflodsdeltaet i den sydøstlige ende af landet.

Xu Gaoning var tidligt klar over hvilket pres, der hvilede på hans skuldre. Det var ham, der skulle føre familien, der ellers kun bestod af bønder og fabriksarbejdere, op af den sociale rangstige, og han brugte al sin tid på at være en flittig elev. Missionen lykkedes. Han bestod den altafgørende adgangseksamen til universitetet, og for to år siden fik han en grad i forretningsledelse.

»Mine forældre var så stolte,« fortæller Xu. Men lige da han stod på spring for at udnytte sit potentiale og bringe familien velstand, blev han ramt af en stor stopklods: Der var intet arbejde til ham.

»Det var et chok,« siger han. »Familien har satset alt på min uddannelse, og da jeg så fik min universitetsgrad, troede jeg, at alt ville blive godt, men så skete der ingenting.«

Stort uddannelsesspring

Xu er ikke alene. Inden for de sidste år er det ifølge forskellige opgørelser mellem 10 og 30 procent af alle nye universitetsuddannede, som ikke er i stand til at finde arbejde, på trods af at Kinas økonomi fortsat oplever stor vækst.

Baggrunden for den udvikling er ellers en succeshistorie, nemlig regeringens indsats for at producere universitetsuddannede i et antal, som verden ikke før har set. Inden for det sidste årti har Kina fordoblet antallet af universiteter til lige over 2.400. I samme periode er antallet af universitetsstuderende firdoblet, og i år vil næsten syv mio. kinesere opnå en universitetsgrad. Kinesere med en universitetsuddannelse udgjorde i 2010 8,9 procent af befolkningen, sammenlignet med 3,6 procent i år 2000. Samtidig er antallet af kinesere i gymnasier også steget markant. I midten af 1990’erne var det kun én ud af seks, som fik en afgangseksamen fra gymnasiet. Nu er det tre ud af fem.

Det store sats på uddannelse kom, da Beijing mente, at et større antal universitetsuddannede ville fremskynde Kinas økonomis overgang fra at være eksportdrevet og præget af lavtlønnet produktionsarbejde til en mere velafbalanceret økonomi med en større veluddannet og købedygtig middelklasse.

Men den kinesiske økonomi har simpelthen ikke været i stand til at absorbere det eksplosivt voksende antal af universitetsuddannede. Faktisk giver en højere uddannelse større risiko for arbejdsløshed. En stor undersøgelse foretaget af et kinesisk universitet viste for nylig, at kinesere, der er i starten af 20’erne og har en universitetsgrad, har fire gange så stor risiko for at ende som arbejdsløs som de kinesere, der blot har gået i folkeskolen – de ender nemlig ofte som fabriksarbejdere, på byggepladser eller lignende, hvor der stadig er stor efterspørgsel på arbejdskraft.

Det er et tegn på, at Kina kun har opnået begrænsede fremskridt i forsøget på at omdanne økonomien, så den er mere afhængig af serviceindustrien og innovation og mindre af samlebåndsproduktion.

Stor frustration

Xu Gaoning har søgt utallige jobs inden for sit felt. Men uden succes. I stedet har han fundet løst arbejde som tjener og butiksansat, som giver ham en lavere løn, end den hans forældre tjener som fabriksarbejdere. De havde ellers satset på, at det nu endelig var hans tur til at forsørge dem, men de er nu tvunget til fortsat at sende en del af deres indkomst til Beijing for at sønnen kan overleve.

»Det er en skam,« siger Xu.

Han føler sig som mange andre højtuddannede utroligt frustreret. For få år siden var universitetet den sikre vej til at blive del af den kinesiske elite, men nu, hvor en universitetsgrad er blevet langt mere opnåelig, er det ikke længere tilfældet. Og de nyuddannede væmmes ofte ved at tage de jobs, der trods alt er til rådighed, men som de ikke behøvede en universitetsgrad for at kvalificere sig til. F.eks. i Perleflodsdeltaet, hvor Xu Gaonings forældre arbejder, og hvor fabrikkerne ofte er så desperate for arbejdskraft, at de inden for de sidste år har fordoblet lønningerne og forbedret vilkårene.

»Skal jeg bruge min uddannelse på det?« spørger Xu Gaoning om manuelt arbejde på en fabrik. »Det ville være spild af min og min families arbejdsindsats, hvis jeg ender samme sted som mine forældre.«

Overproduktionen af universitetsuddannede har også undermineret lønningerne for dem, der finder arbejde, viser en undersøgelse fra Tsinghua Universitet fra forrige år. Mens den gennemsnitlige startløn for en migrantarbejder – bønder der har søgt til byerne for bl.a. at arbejde på fabriksgulve og byggepladser – er steget med næsten 80 pct. mellem 2003 og 2009, så er startlønnen for universitetsuddannede i samme periode slet ikke steget – den er faktisk faldet, hvis man tager højde for inflationen. Tsinghua Universitet fandt, at startlønnen for 69 pct. af universitetsuddannede nu er lavere end lønningerne for migrantarbejderne.

»Spørgsmålet er, om indsatsen har været det værd,« siger Xu Gaoning om sin uddannelse. »Lige nu ser det ikke ud til det.«

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Når staten allierer sig med det private erhvervsliv om ydelser til gavn for borgerne, er der risiko for volumensyge, og dermed udvides også risikoen for en medfølgende forøget kontrol og magt over borgerne.

Jeg er meget skeptisk over det såkaldte OPP, Offentlig Privat Partnerskab,
http://www.kfst.dk/udbudsomraadet/offentlig-privat-samarbejde-ops/typer-...
fordi det inviterer til overdrevne investeringer, der delvist finansieres af det private, som får medansvar for drift og vedligeholdelse, og som skal tjene penge på det hele vejen igennem, for tilsidst i en exitfase at blive ejer af anlægget. Der er tale om en glidebane, hvor offentlige anlæg og funktioner langsomt bliver private, og hvor fremtidens borgere bliver afhængige af privates udbud af ydelser, som burde være offentlige. Det lugter lidt af Brixtofte.

Per Torbensen, Bill Atkins, Jesper Frimann Ljungberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Der er nærmere SIKKERHED for volumensyge under ALLE omstændigheder. Derfor behovet for beskæring, som nævnt ovenfor!

Bill Atkins

Da risikoen ved OPP-projekter er kendt så er risikoen vel ikke uoverskuelig og slet ikke under hensyn til at vi er et land stort set uden korruption og nepotisme og med en vagtsom presse ,-) og det er svært ikke sige ja til muligheden for udvikling og styrkelse af den offentlig sektor og flere arbejdspladser. Generelt er tiltroen til Staten for ringe. Og sært nok er der ingen der løfter et øjenbryn når offentlige virksomheder privatiseres. Ren opgivenhed.

Nic Pedersen

Ihvertfald nok til at min tiltro er såre begrænset og det er jeg langtfra ene om. Jeg ved ikke hvem "I andre" er.

Men den nye offentlighedslov kan måske hjælpe på folks "tiltro"? ;-)

Lise Lotte Rahbek

Når en kontanthjælpsmodtager anmeldes til kommunale kontrolteams af en betjent,
som efterforsker et indbrud i hendes hjem,
fordi han mistænker hende for socialt bedrageri,
hvilket absolut INTET har med det indbrud at gøre, som han efterforsker,
og kontrolteamet efterfølgende tvinger kontanthjælpsmodtageren helt ud i tovene med inkvisitoriske afhøringer,
hvad er der så af grund til at have tiltro til det offentlige system?

Systemet er befolket af mennesker, som accepterer det,
når deres arbejdsleder, det offentlige system, siger at det skal spare,
og forsøger at please systemet så meget som muligt, mens borgeren kommer i anden række.
Borgerne kan ikke fyre de offentlige ansatte.
Det kan systemets chefer.

Sådan er det bare

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins

Jeg er meget skeptisk over for det sløseri der finder sted i det offentlige med vores data. F.eks. er sådan noget som vores pas jo en joke. Eller hva' med nemID... jeg kan blive ved... og selv om man fra offentlig side prøver at tørre de mange fiaskoer af på private virksomhedder, så er det altså stadig den offentlige myndighed der outsourcer et eller andet der sidder med ansvaret. Det er dem der er ansvarlige.
Hvis man ikke kan finde ud af at specificere hvad man har brug for, så skal man lade være.
Så du kan skylde så meget du vil på de multinationale selskaber i den her sammenhæng, men det er stadig det offentlige der sidder med ansvaret. Og Bill det er dig der snakker om joint venture mellem det offentlig og det private på det her område, ikke mig.

Så den blå hat sidder nok nærmere på dig, og ikke på mig.

// jesper

Michael Kongstad Nielsen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jesper Frimann

Jeg er enig med dig i hvem der har ansvaret.

Men kunne vi ikke droppe det med de farvede hatte?
Holdninger er meget mere interessante og nuancerede end rød/blå dikotomien. :)

Bill Atkins

Det er fuldstændig utænkeligt at skabe en socialistisk stat uden at der er tiltro til Staten som redskab for den politik der skal føres. Mange af de indvendinger der kommer mod Staten: nedværdigende behandling borgerne, umenneskelig social kontrol, for lidt kontrol med sort arbejde, frit lejde for skattesvindel, og så videre, har intet at gøre med Staten som redskab i samfundet - men derimod skal denne kritik rettes mod det system der pt. regerer i Staten.

Staten driver nogle enorme virksomheder med bravur - og til vores alles bedste. Og selvfølgelig kan Staten også samarbejde med erhvervslivet på betryggende vis - det er et spørgsmål kontraktskrivning og klat defineret ejerskab.

I Kina som tråden faktisk handler om har joint/venture ført til en omfattende korruption og man har valgt at lade enhver klare sig selv - det er ikke Statens skyld men derimod systemets ansvar.

Kampen om statsmagten er altafgørende.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har altid haft en mistanke om at jeg ikke var rigtig socialist..
Nå, Det er jo ikke vigtigt.

Magt korrumperer.
Magt korrumperer også staten, da det er mennesker, som administrerer staten.

Nic Pedersen, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Det er muligt at tænke et system uden ret meget Stat, men det kan ikke lade sig gennemføre, hvis ikke man først tager magten i Staten. Bombarder Statsadministration (inkl. ministrene) med forespørgsler - for at få ammunition til mere indflydelse.

Og Enhedslisten? De går ret efter statsmagten - vær vis på det.

Bill Atkins

Lise Lotte, at magt korrumperer er utvivlsomt sandt - men statsadministrationen i Danmark har oparbejdet en lang og omfattende nedskrevet tradition for uvildig, retfærdig og lovmedholdlig sagsbehandling, fri for inhabilitet og magtfordrejning. Regler som statsadministrationen skal stå til regnskab for.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins

Problemet er jo bare at i 'central administrationens navn', der bliver der dagligt udført overgreb på mennesker her i landet.
Det er jo ikke 'tin foil hat' tossesnak at tro:

At kommunen spionere på dig hvis du er på en offentlig ydelse.
At hvem du snakker med, hvor du er hvornår, hvad du ser på på internettet etc etc. konstant bliver logget.
At den sagsbehandler du har hvis du har kontakt med det offentlige har en anden agenda end at ville dig det bedste.
....

Så hvorfor skulle vi stole på 'det offentlige' ? Det her er en af grundene til at liberal tankegang har en bundklang hos folk på offentlige ydelser.

Så måske skulle vi uddanne nogle færre folk til centraladministrationen ?

// Jesper

Bill Atkins

Jesper, jeg foretrækker en anden politik på Tinge og i statsadministrationen - Liberalisternes tankegang er meget præcist udtrykt af Christopher Arzrouni i lederen i dagens Børs: "Lad Robert Nielsen få sin frihed. Men vi andre bør til gengæld være i vores fulde ret til at smække kassen i..."

Lise Lotte Rahbek

Jvf Robert, så er der vist ingen arbejdsløs, som tidligere har fået så meget presseomtale, været udsat for så mange analyser og fordømmelser, og hvor folk med deres på det tørre har fået lov at pudse deres glorier flere gange, samtidig med at de gerne ser, at alle arbejdsløse lægger afstand til Robert og al hans væsen.
Hold nu kæft.
Robert er blevet symbolet på al den dårligdom, som er i vejen med verden og hvis han og hans lige ikke fandtes, så ville verden være et bedre sted.
Manden har ikke slået nogen ihjel, han har ikke begået nogen forbrydelse, han har ikke begået vold og han har ikke horet milliarder op på usikre derivater og spekulation.
Ikke desto mindre er han blevet dæmoniseret i en grad, så man må brække sig over selvretfærdigheden blandt hans angribere.

Og tilbage til debatten om alt muligt andet en Robert !

Nic Pedersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Det er ikke et spørgsmål om Dovne Robert eller derimod Mediernes Robert, men et spørgsmål om at liberalisterne vil have en årsag til at klaske låget i med en smæk, så det gjalder i Valby bakke.

Jesper du spiller naiv, og de statsfobiske spiller med...Staten spilles lige i hænderne på magtens liderlighed.

Bill Atkins

Udover Robert var også Hello Monday dobbelt guldvinder i digital-kategorien. Og Hello Monday var da også en suveræn vinder af titlen Årets Digitale Bureau. Årets Designbureau blev Re-public, mens Halbye Kaag JWT blev kåret som Årets Reklamebureau.
Dobbelt-guld til usædvanlig ansøgning.
Helt uden for bureauerne var den danske AD'er Kristoffer Gandsager, der fik to gange guld for sin utraditionelle jobansøgnings-kampagne: Sweden’s Most Gästvänliga Agency.

Stik den nigger...

Nic Pedersen

Det ER bare ikke en fobi at kunne se virkeligheden, Bill!
Derimod er der en betegnelse i psykologien for ikke at kunne. Det hedder "denial"!
Dette er ret udbredt blandt "Statister".
Staten ER i hænderne på magtens liderlighed. Og det eneste der kan gøres, er at beskære de liderliges magt og værktøj.
(og så starter møllen sikkert forfra, men beskæring i haven er jo også en tilbagevendende opgave)

Bill Atkins

Og de der opgiver kampen og siger at intet nytter er defaitister af værste skuffe...

...fordi den lokale socialassistent ligger på lur i busken så er Staten haram - rend mig. Corydon, Koch, Pind og Arzrouni slår sig på lårene af grin.

Lise Lotte Rahbek

Nah, Bill Atkins, det er nu da så meget sagt, at staten ikke er tilladt.

Den skal bare beskæres og ikke ha' lov at vokse vildt og autonomt

Bill Atkins

Så hvorfor skulle vi stole på 'det offentlige' ? Social kontrol er en af grundene til at liberal tankegang har en bundklang hos folk på offentlige ydelser.

Ovenstående, skrevet af Jesper, er tiltrådt af jer øvrige statsfobiske debattører...

Tænk, jeg tror der er mange der gerne vil kontrolleres hvis det er 'betalingen' for at beholde kontanthjælpen og undgå liberalismens arbejdslejre. Prøv nu at komme ind i kampen om demokratiets tilbageerobring af Staten. Mimoser.

Michael Kongstad Nielsen

Staten bør fortsat være demokratisk. Staten bør indordne sig under demokratiske beslutninger. Staten skal følge trop, føje sig og være tjener. Staten har ingen selvstændige interesser, udover at være garant for demokratiet. Staten må ydmygt erkende, at den engang ønskede et udvidet ansvar, men nu er det sat på standby, så må vi se.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins

Jeg er ikke statsfobisk, men når staten bliver til et 'vessel' for enkeltpersoner og små magtkoncentrationer så er der noget galt. Jeg kan f.eks. se det samfundsnyttige i at finansministeriets mission lyder som følgende:

Mission og vision i Finansministeriets koncern.
Mission
Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik og sikrer fornyelse og effektivisering af den offentlige sektor.

Vision
Finansministeriet skal være et analytisk kraftcenter, udfordre og udvikle det fulde potentiale i medarbejderne og skabe fremtidens topledere.

Finansministeriet skal agere som én koncern og være rollemodel for effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor i Danmark.

Det er helt kørt af sporet. Jeg mener at vi skal ha' minimal administrations staten i Danmark... ikke minimal staten.
Det offentlige skal være lige tilpas stor til at varetage de opgaver vi, som borgerne i Danmark synes det skal.

// Jesper

Nic Pedersen

"Staten - det er dig og mig."

Nej Bill, det er den ikke. Det er en floskel!
Jeg ligger f.eks ikke på lur i din busk (jeg vil heller ikke), og hvis du sidder i min, så gemmer du dig da godt, men jeg kan jo gi den lidt ekstra med vandslangen for en sikkerheds skyld ;-)

Bill Atkins

Nic, for mig er det ikke en floskel, men det fælles mål.
Michael udtrykker det meget præcist ovenfor.

Men jeg er da også dybt forundret over dyneløfteriet stadig pågår her 45 år efter det første gang blev en karrieredisciplin inden for socialforvaltningerne. Jeg mener blot at Staten er meget mere end dét, og der foregår da også værre ting i Statsregi, men for mig er Stat og Demokrati tæt forbundne størrelser.

Nic Pedersen

Bill, jeg kan skam sagtens tilslutte mig Michaels målsætninger for Staten. Intet problem!

Det er bare ikke den Stat, vi har.
Vi har en forvokset "hund", som har sat sig på ejerne.
Og jeg holder skam meget af hunde, men de kan komme ud af kontrol, hvis de ikke kender deres plads. Og så bliver de farlige uanset race. Det samme gælder stats- og andre magtapparater uanset ideologi og formel styreform.

Hverken Staten eller den katolske Kirke er ufejlbarlige og kordrengene HAR ondt i r..., hvis du vil undskylde mig den lidt grove parallel.

Det gavner ingen at fornægte åbenlyse problemer i blind tiltro til institutioner.
Det være sig Kirken, Staten, Partiet, Firmaet eller hvad det nu kan være.
Så kan ens mål og idealer være nok så gode og smukke.

Bill Atkins

Jeg har lige siddet og set Dokumania om narkokrigen i USA og her kan man tale om en Stat der bruges til undertrykkelse af forskellige mindretal i samfundet. De sorte ryger crack og de hvide sniffer kokain - i realiteten samme stof, men crack giver 100 gange længere straf. Obama har lige sænket forholdet til 18:1.

Der er ingen tvivl om at Staten kan udvikle sig til et sandt helvede for alle andre end den herskende elite, men hvis den udvikling skal hindres så skal der sættes ind nu inden pengemagten overtager styringen.

Det er Staten der skal styre pengemagten og ikke omvendt. Ind med Enhedslisten - deres rotationsprincip hindre korrumpering.

Nic Pedersen

Ja, mht. rotationsprincippet er vi i hvert fald helt enige!
Det kunne med fordel udbredes til meget andet end Folketinget.

Man finder pudsigt nok fortalere for det blandt forstandige mennesker helt på tværs af flere skillelinjer. Jeg var f.eks. engang til et interessant foredrag med Jørgen Mads Clausen (Danfoss), som argumenterede for ideen i det private erhvervsliv.

Staten og "pengemagten" ser jeg nu mest som uadskillelige siamesiske tvillinger. Så nært forbundne er de. Så man kan vanskeligt sige at den ene kan/skal styre den anden.
Begge er imidlertid vokset ud af demokratisk kontrol. Men bankerot kan muligvis få has på begge. Det bliver nok bare en ubehagelig proces. Vi slipper dog næppe for den.

Så kan ideerne jo til gengæld være gode at have til genopbygningen.

Bill Atkins

Jeg har det jættesvært med den der bankerot ... Tyskerne har prøvet det 1923-26 og de er nu skrækslagne for hyberinflation, mens Mugabe i Zimbabwe ser ud til langsomt at komme ovenvande...

Det er svært at finde grundige beskrivelser af forholdene i Tyskland under hyberinflationen, men folk døde af sult hvilket også er beskrevet i et skrift på nettet der hedder: When Money Dies.

Nic Pedersen

Ja, det kan tage mange former.
Danmark har selv prøvet tilbage i 1813, Argentina for nylig og Rusland to gange i mands minde. Ingen af dem kønne.
Det tror jeg desværre heller ikke det bliver i EU og USA (nok snarere værre). Der bliver i hvert fald mange, der bliver skuffede (OG vrede), når de siamesiske tvillingers pyramidespil kollapser.

Sider