Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Jeg knaldede ham, jeg kom, og jeg fik 30 euro’

Også mænd sælger sex. Udenlandske mænd, der prostituerer sig i EU, kæmper med særlige problemer, men lige som for kvinderne er trafficking, tvang og ekstrem udnyttelse sjældent blandt dem. Initiativer skal i højere grad svare til migranternes ønsker, siger forskere
Sexarbejde er ikke forbeholdt kvinder. Den britiske migrationsforsker Nick Mai har interviewet over 100 mandlige prostituerede – mænd, der kommer fra mange forskellige lande og samfundslag og arbejder på bordeller eller gaden. Manden på billedet er ikke en af de prostituerede, men en af de mange nordafrikanere, der er rejst til Europa for at begynde et nyt liv.

Sexarbejde er ikke forbeholdt kvinder. Den britiske migrationsforsker Nick Mai har interviewet over 100 mandlige prostituerede – mænd, der kommer fra mange forskellige lande og samfundslag og arbejder på bordeller eller gaden. Manden på billedet er ikke en af de prostituerede, men en af de mange nordafrikanere, der er rejst til Europa for at begynde et nyt liv.

Aris Messinis

Udland
12. april 2013

Jeg troede, jeg kunne få et bedre liv. De fortalte mig, at jeg kunne tjene penge ved at tigge eller arbejde ved lyskryds, og de sagde også, at jeg kunne knalde bøsser.«

Rumænske Dorin på 17 år sælger sex i Rom. Han hørte første gang om Italien fra andre rumænere, der kom tilbage derfra, da han var 13 år gammel. Og da han senere selv tog af sted, traf han beslutningen om at »knalde bøsser« ud af de muligheder, der var til rådighed for ham.

Dorin er kun én af mere end hundrede mandlige prostituerede, som den britiske migrationsforsker Nick Mai fra London Metropolitan University har interviewet gennem årene.

For sexarbejde er ikke en branche, der er forbeholdt kvinder. Også bøsser, transseksuelle og heteroseksuelle mænd forlader deres hjemlande og ender på bordeller eller gadehjørner i Europa, og det er vigtigt at huske mændene. Ifølge Nick Mai hjælper de os nemlig med at forstå, hvad der i det hele taget driver migranter til at sælge sex i fremmede lande – og ikke mindst de problemer, som de kæmper med i sexindustrien.

»Mændene har nogle særlige erfaringer, men deler også mange aspekter af både sårbarhed og modstandskraft med kvinderne. Formålet med min forskning er at forstå, om mænds egen oplevelse af at sælge sex åbner for en mere nuanceret forståelse af migranternes sårbarhed og styrker i sexindustrien generelt,« siger Nick Mai.

Forskeren er dykket ned i mændenes erfaringer i forbindelse med flere projekter. Han har talt med såvel migranter i Storbritanniens sexindustri som unge og mindreårige fra især Nordafrika, Albanien og Rumænien, der prostituerer sig på gaden rundt om i EU. Én ting har mændene til fælles: De er langt fra ens.

50 euro for ti minutter

Mens nogle er voksne, er andre ganske unge. Nogle er homoseksuelle, andre er ikke, og nogle kommer fra middelklassefamilier, mens andre er fra hjem i den tunge ende af den sociale skala.

Men lige som Dorin drømmer de fleste om at skabe sig et nyt liv, og lige som ham traf de på et tidspunkt beslutningen om at sælge sex, fordi det var en af de temmelig få muligheder, der byder sig for en illegal immigrant i EU. Pointen er vigtig. Nick Mai har som omtalt i Information i sidste uge, tidligere ledet et forskningsprojekt, der viste, at omkring 13 procent af udenlandske kvinder betragtede sig selv som ofre for tvang eller udnyttelse, når de arbejdede på lagnerne i Storbritanniens sexindustri. På samme måde føler de fleste mandlige prostituerede sig sjældent som ofre for nogen særlig grad af udnyttelse. Tværtimod tager mange først beslutningen om at tjene penge ved at prostituere sig, efter de har kæmpet med lange arbejdsdage og lave lønninger i for eksempel landbrugs- eller byggebranchen.

»Hør nu her,« som en 21-årig rumæner tålmodigt forklarer i Nick Mais forskning, »det handler om penge. Hvorfor skulle jeg arbejde som en slave hele dagen for 50 euro, når jeg kan få det samme beløb på ti minutter ved at knalde en bøsse?«

Prostitution byder på indlysende fordele, når virkeligheden slår drømmen til jorden i det nye land. Her finder mændene den bedste betaling for deres tid. Og for nogle er forholdet til kunderne blot endnu en fordel ved arbejdet:

»Rigtig godt! Hvordan skulle jeg have følt? Jeg knaldede ham, jeg kom, og jeg fik 30 euro,« vrænger Dorin, da Nick Mai spørger, hvad han følte, da han havde solgt sex for første gang.

Bøsse og luder

Men prostitution er ikke kun lettjente penge. For de mandlige sexarbejdere kan arbejdet også være forbundet med en særlig smerte. Den stikker hovedet frem af og til, når Nick Mai har talt lidt mere med mændene og er kommet lidt tættere på dem.

»Jeg kan se, at nogle er triste, og jeg mærker det. Jeg mærker skam og bedrøvelse, når de begynder at tale om deres forældre og de drømme, de havde, og når de reflekterer over deres situation nu,« siger han.

Problemet er prostitutionens stigma, der rammer mændene med mindst lige så stor kraft som deres kvindelige kolleger. Bøsserne er ofte rejst fra konservative hjemlande, hvor homoseksualitet er tabu. Nu befinder de sig endnu engang på kanten af samfundet som ’luder’ i Vesten. Endnu værre er det for de heteroseksuelle mænd. De kommer også ofte fra samfund, hvor sex med mænd er ensbetydende med foragt og fordømmelse, og nu bliver de både stemplet som ’bøsse’ og ’luder’.

»Du ved, jeg går med mænd for penge. Så jeg er også lidt sådan (bøsse). Men jeg kan ikke leve med det, for der, hvor jeg kommer fra, er det skamfuldt,« forklarer albanske Altin på 22, som er så splittet over sit arbejde på Athens hustler-barer, at han dulmer hverdagen med stoffer.

Både bøsserne og de heteroseksuelle skal være dygtige til at sætte grænser i en grænseoverskridende branche. Mange heteroseksuelle mænd gør en særlig dyd ud af kun at være aktive, når de er sammen med kunder. Sådan værner de om forståelsen af sig selv som en rigtig mand: Ham, der penetrerer, frem for bøssen, der »knaldes«.

Men også de homoseksuelle må beskytte sig i det hårde miljø. Nick Mai taler om sexindustrien som et sted for »institutionaliseret transgression«. Med andre ord er det her, folk går hen, når grænser skal overskrides, og det handler om at passe på sig selv, når andre hele tiden spørger, om du vil være med til alt mulig »kinky«, siger Nick Mai:

»Mange finder måder at holde sammen på sig selv og sætte grænser, men det er svært, for det er et udfordrende miljø.«

Migranternes arbejde i sexindustrien er ikke uden risici. Men de færreste føler sig sårbare, fordi de er udsat for den menneskehandel og ekstreme udnyttelse, som de vestlige samfund ellers fokuserer på som miljøets altoverskyggende problem.

Faktisk, argumenterer Nick Mai, er det på paradoksal vis det bekymrede samfund, der i mange tilfælde skubber migranterne ind i både sexarbejdet og situationer, hvor de risikerer misbrug. Migranterne ønskede selv at rejse, og siden kæmper de for at få fodfæste i det land, de kommer til. Men for at få det må de ofte indgå alliancer med mennesker, der tager sig godt betalt for hjælpen.

Det er situationen for blandt andet brasilianske Thiago.

»Han forventer stadig, at jeg har sex med ham, når han har lyst, fordi han ved, at jeg har brug for hans underskrift,« fortæller han om ekskæresten, der presser ham til sex. Dét er prisen for, at denne bekræfter deres forhold over for myndighederne, så Thiago kan blive i Storbritannien.

Behov for afkriminalisering

Også May-Len Skelbrei peger på, at samfundet grundlæggende har misforstået, hvad de udenlandske prostituerede egentlig kæmper med. Hun forsker i trafficking, prostitution og kvindelig migration ved forskningsinstitutionen Fafo i Norge, og her er situationen den samme for de udenlandske kvinder, som den er for mændene i Nick Mais studier.

»Det er en udbredt opfattelse, at trafficking er tvungen migration, selv om det er villet migration. I europæisk trafficking-arbejde er den vigtigste politik at sende folk retur til deres hjemlande, fordi vi ser det som bortførelse: De er blevet fjernet fra deres rette miljø. Men hvis disse mennesker ender med at blive udnyttet, fordi de vil migrere, er det jo ikke en løsning at sende dem hjem – de tager jo bare af sted igen,« siger hun.

Den metode, samfundet i stedet bør tage i brug, er både kontroversiel og – erkender May-Len Skelbrei – politisk helt utænkelig. Men ønsker man virkelig at hjælpe de udenlandske prostituerede, må indsatsen svare til deres ønsker. Det handler om at skabe et reelt valg for de kvinder og mænd, der traver frem og tilbage på Oslos hovedstrøg, Karl Johan, eller sælger sig selv fra bordeller:

»Det bedste, vi kan give dem, er et job og permanent ophold i Europa. Al anden politik er kun symptombehandling og beskæftiger sig ikke med det centrale problem, som er global ulighed og restriktive immigrationslove.«

Fokus bør rettes på forebyggende tiltag – for eksempel udviklingsprogrammer i hjemlandene eller information om sikre migrationsruter og lovlige måder at migrere på, lyder May-Len Skelbreis anbefaling.

Også Nick Mai mener, at den bedste håndsrækning til de udenlandske prostituerede er at give dem lettere adgang til lovligt ophold. Indtil det sker, er det afgørende, at hele branchen bliver afkriminaliseret – det gælder også bestemmelser om rufferi og medvirken til prostitution:

»Det handler ikke om at være enig i de pågældende migranters beslutning, men om at acceptere den. Pointen er at se, hvordan virkeligheden ser ud for de mennesker, det handler om, så vi forstår, hvad vi kan gøre for dem og ikke spilder vores midler på tiltag, de ikke forstår, og som blot vil skade dem mere,« siger han.

I Storbritannien vil en afkriminalisering blandt andet betyde, at udenlandske prostituerede kan finde sammen i arbejdsfællesskaber, og at de bedre kan undgå alfonseri og isolation. Men især er afkriminalisering det første spæde skridt til at skabe en platform, hvor de udenlandske migranter kan føle sig trygge – og måske kan finde råd og vejledning i forhold til de problemer, der virkelig går dem på, siger Nick Mai.

»Afkriminalisering er første skridt, det næste er forskellige tilbud til – for eksempel sundhedstjenester, ungdomshuse og uddeling af kondomer. Sådanne tilbud kan være medvirkende til, at der kan skabes et tillidsfuldt forhold, så man hen ad vejen kan tilbyde andre samtaler: ’Har du problemer med stoffer?’ Og endnu senere: ’Er du okay?’«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ulrik mortensen

Fint artikel. Hele området trænger til mere viden og mindre hattedame. Det hele kan vel koges ned til: 1) Lyt til, hvad de prostituerede selv siger (sker ikke så tit). 2) lyt til den frie og uafhængige forskning, 3) hjælp dem der har behov, og 4) lad resten være i fred ......

Christina Rosendahl og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

ja så må vi faneme ha det forbudt

Fattigdom i bøsse-miljøet... Arkiveret under: 1.000.000.000.001

Anne Rasmussen

Så det er altså samfundets skyld, at heteroseksuelle mænd, der er nødtvunget til at knalde bøsser og dermed overskrider deres seksuelle præferencer for at tjene penge, får det psykisk dårligt.
Ja det kan jeg godt se.

Steffen Gliese

Traditionelt har prostitution jo været unge bøssers og biseksuelles måde at håndtere den dårlige samvittighed på.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad nu hvis det er bøsser, der får det dårligt, kan du så også se det?

Lennart Kampmann

Han gider ikke et almindeligt job, så derfor tager han genvejen. Han opdager bagsiden af medaljen. Han skulle have taget det almindelige job.

Men det er jo let at være bagklog. Det er surt at tjene sine penge ved at bolle nogen i røven. Uagtet om man er hetero eller homo.

Med venlig hilsen
Lennart

Michael Kongstad Nielsen

Har du nogle erfaringer at dele ud af?

Der er forbavsende mange, som lever af at bolle og/eller blive bollet i røven. Både på den ene og anden måde.

Det bliver forresten lidt spændende om "the usual suspects" på forbudssiden vil interessere sig med vanligt engagement for tråden her, når den nu ikke handler om kvindelige prostituerede.

Jesper Wendt, Niels Mosbak, Peter Jensen, Morten Lange, Felix Zelda Xavier, Anders Feder og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

At ta´ bagvejen er ikke altid en genvej!

Steffen Gliese

Nej, det kan også være en hovedvej, Morten Bjørn.

Jo, Peter, men er der plads nok??

Anders Sørensen

Hehehehe. Bøssejokes. For det er jo altid sjovt.

Steffen Gliese

Jeg tror, Morten Bjørn, at vi går fejl af hinanden her.

"Det bliver forresten lidt spændende om "the usual suspects" på forbudssiden vil interessere sig med vanligt engagement for tråden her, når den nu ikke handler om kvindelige prostituerede."

Det kan vi så vist godt konstatere at de ikke gør! Og hermed illustreres nok engang dobbeltmoralen og hulheden i de mange meningsløse floskler, som at det er forkert at kunne "købe" et andet menneske osv..

Majbritt Nielsen

Peter Jensen
14. april, 2013 - 17:39 #
Ah, fordi de sædvanlige ikke skriver her, så er det dobbeltmoral?
Det er lige skadeligt for det ene køn som det andet i den branche.
Personligt kan jeg ikke se forskellen mellem de to køn og sælge sin krop

-"Det er surt at tjene sine penge ved at bolle nogen i røven. Uagtet om man er hetero eller homo.".

Det undre mig lidt af der ikke er en mand der hiver flosken frem om den lykkelige luder om denne artikel. Men tilgengæld at det er surt. Hmmm?

Jeg kender faktisk en heteroseksuel gigolo, som efter eget udsagn er ret glad for sit virke!
Men det er nok ikke optimalt at søge sin kundekreds hos et køn, som man ellers ikke tænder på udenfor arbejdstid.

Majbritt Nielsen
Tydeligvis kan mandlig prostitution ikke mobilisere den samme forargelse som kvindelig. Og det er vel svært at komme uden om, at hele kriminaliserings-kampagnen konsekvent føres med kvindelige prostituerede som tema. Dette hænger selvfølgelig sammen med det ideologiske udgangspunkt. At gøre prostitution kriminelt er langt fra noget nyt fænomen, det er derimod den særlige svenske variant, der nu er kommet på mode, hvor kun kunden anses som kriminel. Dette udspringer af en svensk feministisk opfattelse af, at prostitution er udtryk for mænds overgreb på kvinder. Mandlig prostitution spiller ingen rolle i denne sammenhæng, selvom man dårligt kan undgå også at lade denne omfatte af kriminaliseringen.

Steffen Gliese

Det, Peter Jensen, havde man egentlig ikke behøvet - f.eks. har lesbianisme aldrig været forbudt, kun sodomi.