Læsetid: 4 min.

Libanons nye premierminister er harmløs – og derfor eneste mulighed

Sunnipolitikeren Tamman Salam skal styre et nervøst Libanon præget af politisk uenighed om Syrien, men med bred opbakning fra alle partier, der er enige om at sikre stabilitet – og at det syriske regimes dage er talte
Salam Tamman er den kompromiskandidat, alle de stridende fraktioner kan enes om, og lørdag fik han støtte fra 124 (!) af 128 medlemmer i Libanons parlament.

Mohamed Azakir

8. april 2013

De dage, da politiske beslutninger i Libanon ikke kunne træffes uden et bekræftende nik i Damaskus, er ovre. Syriens indflydelse i Libanon, der var betydelig indtil for et halvt år siden, svinder med Bashar al-Assads svigtende krigslykke, hvilket druserlederen Walid Jumblatt har eksponeret. Med den snu og politisk erfarne Jumblatt som arkitekt, og med alle de libanesiske fraktioners accept, blev den 68-årige Tamman Salam lørdag udpeget som Libanons nye premierminister.

Salam er et uafhængigt parlamentsmedlem fra en prominent og tidligere indflydelsesrig sunnifamilie i Beirut, der – med en libanesisk kommentators ord – »ikke vil gøre en kat fortræd«.

Og det er netop meningen med hele operationen: Salam er den kompromiskandidat, alle de stridende fraktioner kan enes om, og lørdag fik han støtte fra 124 (!) af 128 medlemmer i Libanons parlament. Han har erklæret, at han vil etablere en teknokratregering, der kan føre landet frem til det planlagte parlamentsvalg i juni.

Udnævnelsen betyder, at den politiske 8. marts-blok med Syrienallierede Hizbollah som ledende parti accepterer Salam trods dennes erklærede støtte til den syriske opposition – i øvrigt stort set det eneste punkt, hvor den ret anonyme og forsigtige politiker har været højlydt.

Som Walid Jumblatt påpegede, da han blev interviewet på libanesisk tv om sin operative rolle i den igangværende politiske proces,‘så har Salam »aldrig udtalt sig negativt om modstandsbevægelsen« – altså Hizbollah.

Og endnu vigtigere: Hizbollahs accept af Salam indikerer, at det magtfulde shi’itiske parti forbereder sig på livet efter Bashar al-Assad, som Hizbollah hidtil har støttet betingelsesløst.

Intrikat politisk system

Ifølge de politiske aftaler indgået efter borgerkrigen i Libanon er premierministeren altid sunni (præsidenten altid kristen og parlamentsformanden altid shiit) og Salam afløser sunnitten Najib Mikati, en telemilliardær fra Tripoli, Libanons næststørste by og et radikalt sunnittisk støttepunkt.

Tammam Salam kommer fra en Beirutfamilie, der var politisk magtfuld indtil opkomlingen Rafik Hariri fra Sidon vendte tilbage fra sit eksil i Saudi-Arabien efter borgerkrigen. Med sine milliarder tjent som bygherre under det saudiske kongehus’ velvilje, købte Hariri det meste af det sunnittiske vælgerkorps og gjorde de tidligere magtfulde familier politisk hjemløse.

Salams far, Saeb Salam, var Libanons premierminister seks gange før borgerkrigen i 1975 gjorde en ende på traditionel politik.

Tammam selv blev ganske vidst valgt til parlamentet op gennem 1990’erne som uafhængig kandidat (og mest i kraft af formandskabet i velgørenhedsorganisationen al-Makkased), men var uden indflydelse og først efter mordet på Rafik Hariri i 2005 nærmede han sig 14. marts-blokken. I 2008 blev han udnævnt til den betydningsløse post som kulturminister i Hariri-løjtnanten Fouad Sinioras kabinet. »Nu er han så igen hentet op af mølposen,« som en kilde udtrykte det over for Information.

Stabiliteten truet

Mikati gik af som chef for den kristent-shia-dominerede 8. marts-regering, der har siddet i to år på et flertal baseret på Walid Jumblatts syv drusiske mandater.

Formelt gik Mikati, fordi han dels ikke kunne komme igennem med en ny valglov og dels ikke kunne få flertal for at forlænge sunni-sikkerhedschefens embedsperiode. Sikkerhedschefen, generalmajor Ashraf Rifi, der var afgørende i afdækningen af et syrisk komplot mod libanesiske sunnipersonligheder i 2012, har nået den formelle aldersgrænsen på 59 år, og Hizbollah modsatte sig Mikatis (og Jumblatts) ønske om at forlænge hans periode med et år. Mikati har med held og smidighed regeret i en balance mellem tilhængere og modstandere af det syriske regime, som gik ned gennem hans kabinet – de drusiske ministre lagde ikke skjul på sympatien for den syriske revolte, hvorimod Hizbollah og det kristne parti under eksgeneral Michel Aoun åbent støttede Assad-styret.

På samme måde er de libanesiske sikkerhedsorganisationer politiserede, og ønsket med at forlænge Rifi var at berolige nervøse sunnitter, der er utrygge ved sikkerhedstjenester styret af shi’iter, og dermed Hizbollah.

Det var den formelle årsag til at Mikati smed tøjlerne – men reelt gik han af, da Jumblatt signalerede, at tiden er inde til en national samlingsregering og at han forberedte en udtræden af 8. marts-blokken.

Den drusiske kongemager

Jumblatt var også kongemager, da 8. marts-regeringen blev dannet – den gang trak han sin støtte til 14. marts-blokken under ledelse af Saad Hariri, søn af den myrdede sunnileder Rafik Hariri.

Med Jumblatts manøvre, der fjerner det parlamentariske flertal fra den Hizbollah-dominerede 8. marts-blok, er Saudi-Arabien igen en indflydelsesrig spiller i libanesisk politik. Jumblatt var da også i Saudi-Arabien i ugerne efter Najib Mikatis afgang som regeringsleder, dels for at få saudiernes støtte – politisk såvel som økonomisk – til sit forehavende om igen at skifte politisk side, nu med henblik på en samlingsregering, som Jumblatt mener er eneste garanti for fortsat stabilitet.

Hans andet formål med at rejse til Riyadh, den saudiske hovedstad, var at overtale, eller presse, Saad Hariri til at bakke op om sit projekt. Hariri, nominel leder af 14. marts-blokkens ledende parti Mustaqbal (Fremtid, red.), har af frygt for attentater opholdt sig uden for Libanon – fortrinsvis i Saudi-Arabien – siden han blev tvunget til at gå af som premierminister for to år siden.

Kommentatorer har kun ironisk foragt til overs for Hariris politiske tæft, da Jumblatt på tv fortalte, at Hariri i ramme alvor havde foreslået den afgående sikkerhedschef Ashraf Rifi som ny premierminister.

»Det ville med garanti medføre optøjer og sammenstød,« sagde Ernest Khoury fra avisen As-Safir.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu