Læsetid: 3 min.

Livet på Jorden ... som vi ikke kender det

Glem marsmænd og udenjordisk liv. Nogle forskere mener, at vi deler planeten med ’sære’ livsformer, der er usynlige for os
29. april 2013

Ørkenlak kaldes et lag på store sten og klippesider, der udsender et mystisk skær. Disse lag består bl.a. af mangan, arsen og silica og kan opleves i Atacama-ørkenen i Chile, Mojave-ørkenen i Californien og på mange andre tørre steder. De får ørkenen til at glitre med overraskende farver, og ved at skrabe i disse lag har indfødte kulturer i f.eks. Utah skabt fascinerende symboler og billeder på klippevægge og overflader.

Hvordan ørkenlak bliver til, aner geologerne ikke. Den dominerende teori går på, at der er tale om kemiske reaktioner, der virker over tusinder af år.

Professor Carol Cleland fra Colorado University tror, at forklaringen er en anden. Hun forestiller sig ørkenlak som en manifestation af en alternativ, usynlig biologisk verden. Cleland, der er filosof og astrobiolog, kalder denne dimension for ’skyggebiosfæren’.

»Ideen er enkel«, siger hun. »Det kan være, at vi på Jorden lever sammen med mikrobielle livsformer med en helt anden slags biokemi.«

En alternativ biosfære er meget mere end et kuriosum, der taler til fantasien: Kan dens eksistens bekræftes, vil det dramatisk kunne øge vore forventninger til at finde liv andre steder i kosmos. Som Paulus Davies fra Arizona State University, udtrykker det:

»Er livet begyndt mere end én gang på Jorden, kan vi være ret sikre på, at universet vrimler med det.«

Cleland uddyber:

»Alle mikroorganismer, vi til dato har fundet på Jorden, har haft en biologi som vor egen: proteiner, der består af højst 20 aminosyrer og en genetisk dna-kode lavet af kun fire kemiske baser: adenin, cytosin, guanin og thymin. Men der findes op til 100 aminosyrer i naturen og mindst et dusin baser. Disse kan meget nemt være gået i kombinationer i en fjern fortid og have skabt livsformer med en helt anden biokemi end vor egen.«

Hvordan har videnskaben kunnet overse dem? Cleland har et svar.

»De metoder, vi i dag benytter til at påvise mikroorganismer, er udelukkende baseret på vor egen biokemi. Derfor kan de ikke opdage skyggemikrober. En laboratorieprøve med ’sært’ mikrobielt liv ville simpelthen ikke udløse reaktioner på biokemikernes måleudstyr og vil ende med at blive smidt ud sammen med skraldet.«

Sære mikrober

Derfor er uforklarlige fænomener som ørkenlak vigtige, pointerer hun. For de kan give os et fingerpeg om den mulige skyggebiosfære. Når vi ikke har fundet ud af, hvordan ørkenlak bliver til, kan det skyldes, at det er et værk af sære mikrober, der genererer energi ved at oxidere mineralaflejringer. Skyggebiosfæren må dog efterlade sig spor, og her peger Dimitar Sasselov, professor i astronomi ved Harvard University og direktør for forskningsprogrammet Harvard Origins of Life Initiative, på et muligt indicium.

»Når vi sammentæller den mængde kultveilte, der udsendes af levende ting, dvs. af standardbiosfæren – køer, får, græs, planter, skove og alle planetens bakterier – finder vi en manko på fem procent i forhold til den mængde, vi kan måle i atmosfæren.«

Skyggebiosfæren kan stå bag dette overskud, siger Sasselov.

»Der er masser af plads til en skyggebiosfære, så meget står klart.«

Sasselov påpeger, at et komplekst organisk kemikalie kan optræde i to forskellige former, selv om de har samme kemiske formel. De er begge spejlbilleder af den anden og siges at have forskellig ’chiralitet’:

»Aminosyrer er et eksempel. De findes alle i en ’højrehåndet’ og en ’venstrehåndet’ udgave. Vores kroppe – og alle de andre kendte livsformer – bruger kun de venstrehåndede versioner til at lave proteiner. De højrehåndede aminosyrer bliver ignoreret. Et eller andet sted på kloden kan der dog være organismer, der kun bruger højrehåndede aminosyrer. De kan udgøre det sære liv i skyggebiosfæren.«

Forskerne fra Harvard Origins of Life Initiative arbejder nu på at opbygge et bionisk system – som kun består af højrehåndede komponenter, herunder højrehåndet dna og højrehåndede ribosomer.

»Hvis der findes højrehåndede livsformer derude, vil mange af dem være vira, og så vil de forsøge at kapre dna fra vores bioniske celler,« siger Sasselov. »Gør de det, vil de samtidig efterlade et bevis for deres eksistens.«

 

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu