Læsetid: 4 min.

Mandens magtmonopol bygger på vold

Vatikanet og Det Muslimske Broderskab ser måske nok forskelligt på mangt og meget, men forhandlingsforløbet om en ny FN-erklæring om kvinderettigheder viste, at én ting kan de blive enige om: Kvinder skal holdes nede – om nødvendigt med vold
2. april 2013

Er der virkelig nogen, som ikke ønsker at stoppe vold mod kvinder? Ja, tænk det er der. Og åbenbart er de flere end bare nogle få nationer og ekstreme organisationer. Under dække af hensyn til kultur, religion og tradition har disse kræfter søgt at blokere for en helt elementær aftale om at styrke kvinders ret til ikke at blive udsat for overgreb. I betragtning af, hvor omfattende volden er mod kvinder globalt – én ud af tre kvinder i verden vil i løbet af deres liv blive udsat for vold – klinger henvisninger til kultur og religion ikke bare hult. De klinger hensynsløst og grusomt, og udstiller, hvor brutalt kvindefjendsk vor verden endnu er.

De Forenede Nationers Kommission for Kvinders Status havde sat hundredvis af internationale ledere stævne i New York for at diskutere strategier til, hvordan der kan sættes en stopper for volden mod kvinder. Efter to ugers debat endte den med at stadfæste de principper, man havde aftalt ved mødet – noget, der mislykkedes ved en lignende samling forrige år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Lone Christensen
  • Sabine Behrmann
  • Henning Pedersen
Vibeke Rasmussen, Lone Christensen, Sabine Behrmann og Henning Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Vold er et problem! Det hjælper bare ikke at det er deres og vores problem.
At skille vold mod kvinder ud fra resten, er en dårlig løsning og en form for chauvinisme i sig selv.
Jeg kender fx personligt ikke en eneste mand der ikke har været udsat for vold.
Ensidig tænkning om et vigtigt emne, det er volden der er problemet, ikke kønnet.

Jesper Frandsen, Jens Overgaard Bjerre og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Søren Furbo Skov

Det er en fin artikel, der dækker et vigtigt problem, indtil forfatteren springer ud som tankelæser med "Her er den egentlige forklaring:..."

Hvor ved hun det fra?

I øvrigt, hvor kommer tallene fra vold mod kvinder fra? Ikke at jeg tvivler på tallet, men hvad er de tilsvarende tal for mænd? Hvis de er højere, er mænd så endnu mere undertrykte end kvinder?

Troels Ken Pedersen

@Martin Madsen: Problemet er ikke kun volden. Det er også, at volden understøtter et ulige og undertrykkende magtforhold. Her er der ENORM forskel på bøllebank i byen fredag aften og så mænds lovlige ret til at tæve og voldtage deres koner en del steder i verden, som er det, artiklen egtl. handler om. Den lovlige eller i praksis straffrie vold mod kvinder understøtter undertrykkelse.

Lone Sæderup, Anne Rasmussen, Inger Sundsvald, Dana Hansen, Lilli Wendt, Søren 2 Jensen, Lone Christensen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Kristian Lund

@Martin Madsen:
Nu er det nu engang sådan med verden som den ser ud i dag, at der er forskel på vold mod kvinder, og vold mod mænd. Der er to ting der springer i øjnene:
A) Der er mere vold mod kvinder end mod mænd. Uhyggeligt meget, i mange kulturer og i mange samfundslag.
B) En stor del af verdens magthavere (som overvejende er mænd, i øvrigt) synes ikke vold mod kvinder er lige så forkert som vold mod mænd (i hvert fald ikke indenfor ægteskabet).

Hver af de to ting er i sig selv rigeligt til at tale om "vold mod kvinder" som et seperat problem. Det gør ikke sådanne talere "for vold mod mænd", "ligeglade med vold mod mænd" eller på nogen måde en form for chauvinisme. Man må godt påpege ulighed, uden at det gør en udøver af samme...

Lone Sæderup, Anne Rasmussen, Inger Sundsvald, Rune Aagaard, Dana Hansen, Søren 2 Jensen, Viggo Okholm og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

@Troels Ken Pedersen
@Kristian Lund

I er faktisk fortalere for den samme tænkning som dem i taler i mod, bare med modsat fortegn.
Vold kan ikke være mere eller mindre tilladt for en gruppe end for en anden.
Så længe i ikke er ligestillede i jeres tale, og tænkning er der ikke reel ligestilling.
Så jeg gentager: det er volden der er problemet, ikke kønnet.

Jesper Frandsen, Karsten Aaen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Henning Steen

- ikke tale om vold mod kvinder uden at tale om Vold;
- ikke tale om katolicisme uden at tale om Religion;
- ikke tale om teater uden at tale om Kunst; ....

Jorden kalder Martin :-)

@Martin Madsen siger:
"....
Vold kan ikke være mere eller mindre tilladt for en gruppe end for en anden.
...."

Enig!
Når der nu er lande der
- tillader vold mod en bestemt gruppe = ikke beskytter kvinder mod vold og
- ikke tillader vold mod en anden bestemt gruppe = beskytter mænd mod vold,

ja, så fortæller artiklen om FN møder med ønske om en erklæring:
- at også kvinder ska beskyttes mod vold

"alle borgere"

".... De fastslog blot, at verdens regeringer har en forpligtelse til at sikre, at kvinder i deres lande nyder beskyttelse; at kvinder verden over har ret til kropslig integritet, og at religion, sædvane eller tradition ikke kan tjene som undskyldninger for, at en regering tilsidesætter sine forpligtelser til at beskytte alle borgere.
Med andre ord: Kvinder er mennesker, og regeringer må træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at man ikke ustraffet kan slå, voldtage og mishandle kvinder...."

En nødvendig erklæring, og vi skriver 2013 ...

Anne Rasmussen, Inger Sundsvald, Dana Hansen, Lilli Wendt, Søren 2 Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Morten Jespersen

@Kristian Lund

Der er ganske rigtig forskel på mænds og kvinders voldsudsættelse. Kvinder er i langt højere grad beskyttet mod vold i det offentlige rum, især af mænd der beskytter dem mod andre mænds vold. En del af den beskyttelsesopgave indgår derfor også i den vold mænd udsættes for. I det private er fordelingen mere lige, omend det vist nok tyder på at kvinder optræder som ofre i lidt højere grad end mænd. Derfor udgør mænds hjemmevold også relativt mindre andel af den samlede vold mod mænd, i forhold til hjemmevoldens andel for kvinderne. Det leder således til formuleringen at den største voldsrisiko for kvinder findes i hjemmet. Det udelades oftest at dette skyldes hendes særlige beskyttede status i det offentlige rum.

Påstanden om at volden mod kvinder er mere udbredt end vold mod mænd er derfor også forkert, og ærligt talt ret overraskende at se fremført.

f.eks. https://www.unodc.org/unodc/en/data-and-analysis/homicide.html - Homicides by sex

Sabine Behrmann

@ Morten Jespersen

Det med den særlige beskyttede status af kvinder i det offentlige rum gælder i hvert fald ikke for lande som Ægypten.

Henrik L Nielsen

Søren Furbo Skov

Du efterlyste tallene for vold mod mænd. Ifølge Ligestillingsministeriets rapport fra 2008 er mænd stort set lige så udsat for vold i hjemmet som kvinder er. Den største forskel ligger i at når manden er gerneingsmand skader han kvinden mere end kvinder typisk kan skade mænd. Ligeledes er der flere drab på kvinder end mand som følge af vold i hjemmet. Men kønnene er stort set lige hurtige til at gribe til vold.

Morten Jespersen

@Sabine Behrmann

Andelen af kvindelige drabsofre i f.eks. Danmark er 34,5%, mens den kun udgør 12,3% i Egypten. Det kunne tyde på at volden i Egypten i endnu højere grad end i Danmark rettes mod mænd.

Er det offentlige rum i Egypten farligere for kvinder end for mænd?

Troels Ken Pedersen

Martin Madsen:

*Suk*

Artiklen handler IKKE om volden i sig selv, men om voldens sociale og politiske kontekst og formål. Hverken jeg eller Jill Filipovic mener vist, at vold mod mænd er OK eller irrelevant, men det er ikke det, artiklen handler om, så det er ren afledning at bringe det på bane.

Det handler om brugen af vold til at undertrykke kvinder og henvise dem til status af andenrangsmennesker. Det handler om den politiske støtte til denne vold, som Rusland, Iran og Vatikanet stiller op med. Martin Madsen, har du nogen mening om *det*, eller vil du hellere beklage dig over at artiklen ikke omtaler diverse emner, som den ikke handler om?

Mikkel Madsen, Lone Sæderup, Anne Rasmussen, Inger Sundsvald, Vibeke Rasmussen, Dana Hansen, Lilli Wendt, Søren 2 Jensen, Anders Krog og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Søren 2 Jensen

FN-erklæring om kvinderettigheder, burde ikke være nødvendig når vi har menneskerettighederne. Men jeg støtter den fuldt ud, for at præcisere, for de tungnemme, at kvinder er mennesker på lige fod med mænd.

Mikkel Madsen, Anne Rasmussen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Morten Jespersen,

Det tangerer troldeadfærd kun at ville se på drabsofre. (Uden at interessere sig for forhistorien, for det gør du jo ikke.)

Tag en kjole, paryk og noget makeup på og gå alene igennem Kairo en eftermiddag.

Så vil du opleve, at der findes anden vold end den, der har døden til følge.

Morten Jespersen

@Sabine Behrmann

Mit svar var henvendt til Kristian Lund som svar på påstanden om at kvinder skulle være mere udsat for vold end mænd. Det er de ikke i langt de fleste samfund; drabstallene er en måde at sammenligne på.

I danmark blev retten til at revse sine børn først ophævet i 1985. Det betød imidlertid ikke at staten indtil da anbefalede at man mishandlede sine børn som opdragelsesmiddel. Revselsesret angiver hvorledes man ønsker at etablere relationen mellem staten, husholdeningen og individet. Det vil derfor også ofte være sådan at husholdningens hoved kan straffes for husholdningens handlinger, hvilket betyder at han kan straffes for sin hustrus handlinger. I den forbindelse gives han retten til voldsanvendelse i familien. Det betyder i øvrigt samtidig at kvinden ikke kan straffes for vold mod sin mand eller børn.

Konstruktionen handler om at etablere og beskytte husholdningen som enhed i forhold til voldsmonopolet staten. Husholdningen etableres som autonom enhed fri for statens indblanding.

I Danmark er vi heller ikke færdige med husholdningen endnu, hvilket ses tydeligt i forbindelse med at samlevende kontanthjælpsmodtagere nu forpligtes på hinanden. At opløse husholdningen helt er vanskeligt fordi det skaber problemer for overførsel af privat ejendom på fædrenes side. Hvem skal nu arve fatters produktionsmidler, når kun kvinder får børn?

Katrine Visby

Det er mærkeligt at kvinder, som er den halve verden, af en eller anden grund skal slås på af manden. Mænd er fysisk stærkere end kvinder. Så det er en rigtig fej måde at få magten over hende på.
Jeg tror der må være noget ved kvindekønnet, som skaber en eller anden frygt i manden. Noget, der skal kontrolleres og holdes nede. Det gælder især mænd i den 3. verden, der lever under meget strenge religiøse regler. I Pakistan og Indien og den muslimske verden. Det kunne være seksualiteten, som er så undertrykt, de prøver at "tøjle", og så skal kvinden være genstand for al deres frustration.

Det utrolige er, at kvinderne ikke har rottet sig sammen mod mændene i disse lande. Men de er vel bange for at få bank og mangler selvtillid.
Det er derfor rigtig godt at der kommer en international lov, som sender et signal om at kvinderne har ret til at blive respekteret som lige mennesker.

Marianne Abeille

Desværre uhyggeligt men rigtigt.

Men magtmonopol bygger på mere end bare styrke (rå vold). I store dele af de muslimske kredse bygger det også på social kontrol. Social kontrol af piger begået ikke alene af familie men også af det omkring liggende miljø.

Og et andet eksempel er den semi-fascistoide feminisme der især ses i Sverige i disse år. Der er det efterhånden alene mistænkeliggørelsen af dem som ikke 100 procent deler mening med eliten, som mærker "volden" hvad enten den er psykisk eller fysisk.

Så hverken Vatikanet eller det muslimske broderskab har patent på vold, fysisk som psykisk.

Jens Overgaard Bjerre

"Når pavedømmet, iranerne og russerne insisterer på ægtemænds gudgivne ret til at voldtage deres koner, bliver konsekvensen, at flere kvinder i alderen 15 og 44 bliver dræbt af vold hvert år, end af malaria, HIV, kræft, ulykker og krig tilsammen."

(Amanda Marie Marcotte fra Texas, som er alias Jill Filipovic som er hendes 'netnavn').

Der er ikke en krumme af dokumentation i hendes påstande og hun har da også flere gange måtte give undskyldninger og trække sine påstande tilbage.

Stadige skyklapper på forholdet til Islam.

Men på et eller andet tidspunkt falder tiøren vel.

@Martin Madsen og andre:
Problemet er IKKE om der udøves mere vold mod kvinder end mænd.
Problemet er at visse regeringer ikke vil garantere kvinder samme beskyttelse som mænd.

Endelig er jeg ikke begejstret for den chauvinistiske overskrift.
Hverken jeg eller nogen mænd i min omgangskreds har noget magtmonopol.

Hvis der havde stået "Den islamiske mands magtmonopol bygger på vold" ville man have været tættere på sandheden, men sikkert også på et sagsanlæg for racisme.
Ganske tankevækkende.

Vibeke Rasmussen

Fra CWSs hjemmeside vedrørende den underskrevne erklæring inkl. link til PDF:

"Agreed conclusions
The outcome of the Commission’s consideration of the priority theme takes the form of agreed conclusions, negotiated by all States.

The Commission on the Status of Women adopted agreed conclusions on the elimination and prevention of all forms of violence against women and girls on 15 March 2013."

http://www.un.org/womenwatch/daw/csw/57sess.htm#ac

Troels Ken Pedersen

@Jens Overgaard Bjerre:
Korrektion, Amanda Marcotte og Jill Filipovic er to forskellige personer, som begge eksisterer både online og offline. Jus' sayin'. A propos facts.

Og påstanden skal ikke stå alene, så her er lidt billeddokumentation:
http://onpointpolitics.com/2012/10/grittv-amanda-marcotte-why-so-sad-joh...
og
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/47/Jill_Filipovic....

Forskellige personer.

@Egon Maltzon:
Når anklagen nu ikke er rettet mod muslimer alene, ville det vel være lidt fjollet at gøre dem til overskriften? Det er ikke just fordi skytset går teokratiske, islamiske Iran forbi, men hvis det blev reduceret til muslimer, ville Rusland og Vatikanet gå ram forbi. Og det har de ikke gjort sig fortjent til.

Jeppe Christensen, Vibeke Rasmussen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Morten Jespersen

Spørgsmålet om voldens fordeling mellem mænd og kvinder er relevant fordi Jill Filipovic selv bringer det ind som argument i sin artikel. Hun taler om omfattende og omsiggribende vold mod kvinder. Hvis mænd i den forbindelse udsættes for, ikke bare tilsvarende mængde, men endog mere vold end kvinder, er det så ikke rimeligt nok at spørge til hvorfor mænd og drenge ikke skal med i en formulering om statens pligt til at beskytte sine borgere mod overgreb?

Efterfølgende kunne det måske også være interessant at overveje hvorfor udeladelsen af drenge og mænd ser ud til at gøre formuleringen mere politisk potent.

I den udstrækning at problemet handler om at kvinder ikke sikres samme beskyttelse mod vold som mænd gør, er det værd igen at nævne at mens en mand ikke kan straffes for vold mod sin hustru, så kan hustruen på samme måde ej heller straffes for vold mod manden. Det handler ikke om at sikre mænds ret til at mishandle en anden mands datter, men om at sikre at familien etableres som autonom enhed i forhold til staten. Det er i det lys at det mulismske broderskabs advarsel om samfundets opløsning skal ses, det er ikke udtryk for en særlig lysten muslimsk nydelse af kvinders smerte.

Filipovics artikel her er bla. derfor også i bund og grund sexistisk.

@Ingrid Uma tak for link, jeg var selv inde og kigge. Pga. min alder huskede jeg særligt 1985 fordi jeg som barn på det tidspunkt var ret fascineret af tanken om at man kunne melde sine forældre til politiet. Dengang synes jeg forældrene tog det foruroligende roligt.

Vibeke Rasmussen

Men, men, men … hvad med mændene!

Ovenstående er en artikel om, hvordan FNs "Kommission for Kvinders Status" – jeg gentager lige "KVINDERS status"! – har formået at finde enighed om at underskrive et dokument om KVINDERS grundlæggende rettigheder. Er det ikke forklaring nok på, at den ikke handler om mænd, hmmm?

Hvad er det dog, der for nogle gør det så svært at læse ordet "kvinder", uden at de straks må fare i tastaturet og bestride legitimiteten i at nogen tillader sig at fokusere på udelukkende kvinder og kvinders forhold? Fordi, fordi, fordi … "hvad med mændene!"

Jeppe Christensen, Mikkel Madsen, Lone Sæderup, Anne Rasmussen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Jeg er enig i at der skal være samme rettigheder for kvinder til ikke at blive udsat for vold som der er for mænd....altså forudsat at mænds rettigheder til at ikke at blive udsat for vold er bedre.
Jeg synes også at helt små kvinder, altså piger ikke skal have lemlæstet deres kønsorganer med skalpeller, ganske ligesom helt små mænd ikke....nå nej dårligt eksempel: man må gerne lemlæste helt små mænds (drenges) kønsorganer med skalpeller, så her går jeg altså ind for at kvinder skal have BEDRE rettigheder end mænd.... nå for resten: Det har de jo allerede - øh undskyld

Troels Brøgger

Jeg synes også at kvinder skal beskyttes mod stor-skala vold, altså krig i ligeså høj grad som mænd, d.v.s sige at de ikke skal tvinges til at være soldater og gå i krig som man ser i flere lande.....nå nej..det er jo mændene der bliver tvunget...nå så synes jeg at kvinder skal have bedre rettigheder end mænd....nej altså, det har de jo allerede..for søren hvor jeg roder i det :)

Sabine Behrmann

@Troels Brøgger,

Så synes jeg heller ikke, at mænd skal nægtes abort, når de er blevet gravide efter en voldtægt, som det sker i en hel del lande.

Nå nej... det er jo kvinderne, der udsættes for det her - og mænd (med den nuværende pave i spidsen), der synes, det er helt i orden.

Morten Jespersen

@Vibeke Rasmussen

Artiklen handler i høj grad om mænd, faktisk så meget at det er mændene der indgår i overskriften. Overskriften alene påstulerer to egenskaber ved mænd, nemlig at de besidder et magtmonopol, og at magtmonopolet er baseret på vold. Det påstuleres endvidere i artiken at magtmonopolet opretholdes gennem systematisk vold mod kvinder. Er det ikke rimeligt nok at jeg da forholder mig til artiklens påstande, når jeg nu endda selv tilhører den gruppe hun udpeger som magtbegærlige voldspersoner alene baseret på mit køn?

Skal kvinder have særlige rettigheder fordi de er kvinder, eller skal de have samme rettigheder som alle andre fordi de er mennesker? FN-erklæringen ser ud til at erklære det sidste. Det betyder så også at alle andre end kvinder skal have samme rettigheder som kvinder.

Hvis man da nedsætter en Kommission for Kvinders Status må det betyde at der er særlige forhold for kvinder der gør at de ikke nyder samme beskyttelse som mænd; i artiklens lys at kvinder udsættes for en særlig form for vold der hovedsageligt rammer kvinder fordi de er kvinder. Det er her at formuleringen om at kvinder udsættes for vold i hjemmet, mens mænd udsættes for vold alle vegne bliver relevant.

Fordi mænd udsættes for mere vold i det offentlige rum, fylder volden i deres nære relationer relativt mindre. Det er ikke kvinder der udsættes for en særlig vold som ikke rammer mænd, men omvendt mænd der udsættes for vold der ikke i nær samme grad rammer kvinder.

Der er mao. ikke belæg for at nedsætte en Kommission for Kvinders Status på baggrund af en særlig voldsproblematik for kvinder. Det forholder sig lige omvendt.

Spørgsmålet er ikke 'hvad med mændene?'; spørgsmålet er 'hvad med menneskene - dem alle sammen?'.

Toke Andersen

Glem ikke at vi tilhører en primitiv race af dyr.

Langt, langt, langt de fleste mennesker(omkring 90%), både kvinder og mænd, er skræmmende dumme. Og har, når de når udstrækningen af deres begrænsede intellektuelle reserver, ikke mange andre andre redskaber end vold.

Desværre dikterer vores genetiske ophav også at det ene køn er væsentligt stærkere end det andet, der så er dem der får flest tæsk.

Det stinker naturligvis hvis man tilhører gruppen der får tæsk, men forestillingen om at vi kan lovgive os ud af misseren udspringer i ligeså høj grad fra en begrænset evne til logisk reflektion.

Der findes kun tre metoder til at udvikle menneskelig civilisation og individuelle menneskers civiliserede adfærd: Uddannelse. Uddannelse og lidt mere uddannelse.

Alligevel skal vi hele tiden høre briderne råbe: Forbud, lovindgreb, politi.

Det gælder for vold, narko, prostitution og faktisk alle andre områder der kan beskrives som værende udtryk for normal menneskelig drift eller begær - at forbud, lovindgreb og politi virker som en skrædder i helvede. Altså udtrykker en grundlæggende forståelse af problemet.

Det er sørgeligt at vi ikke er kommet videre. Men endnu mere sørgeligt at vi stadig tror vi bare kan forbyde os ud af problemerne.

Katrine Visby

Toke Andersen har ret i at menneskeracen ikke har udviklet sig ret meget.
Det er deprimerende at se al den dumhed. Vi har svinet jorden til, er ved at forgifte os selv, og laver krige, og mændende slår på kvinderne fordi de kan. Det gør dyrene ikke engang!

Men jeg er ikke enig i at det bare er uddannelse, der kan hæve niveauet. Jeg mener at religionerne har været med til at hjernevaske store befolkningsgrupper. Og fordummende probagandistiske uddannelsessystemer med udenadslære har også hjulpet med til at holde folkets begavelse nede. Fordummende tv-programmer gør heller ikke tingene bedre.

Vibeke Rasmussen

Morten Jespersen, jeg vil gi' dig ret i, at rubrikken – som i øvrigt heller ikke svarer til rubrikken i Guardian; men hverken dér eller hér er det forfatteren til artiklen, der har udformet den – er uheldig. Der skulle snarere have stået 'mænd', altså ubestemt form, og ikke 'manden'. Den er jo under alle omstændigheder ikke møntet på dig, men på de regimer/ religioner i verden, der er styret af mænd.

Men for at du, måske, bedre kan forstå, hvordan du går galt i byen med din læsning, skulle du prøve at bytte om på ordene 'mænd' og 'kvinder' i artiklen. Så ville der f.eks. i stedet have stået:

"Er der virkelig nogen, som ikke ønsker at stoppe vold mod mænd? Ja, tænk det er der. Og åbenbart er de flere end bare nogle få nationer og ekstreme organisationer. Under dække af hensyn til kultur, religion og tradition har disse kræfter søgt at blokere for en helt elementær aftale om at styrke mænds ret til ikke at blive udsat for overgreb. I betragtning af, hvor omfattende volden er mod mænd globalt – én ud af tre mænd i verden vil i løbet af deres liv blive udsat for vold – klinger henvisninger til kultur og religion ikke bare hult. De klinger hensynsløst og grusomt, og udstiller, hvor brutalt mandefjendsk vor verden endnu er.
[…]
Principperne […] fastslog blot, at verdens regeringer har en forpligtelse til at sikre, at mænd i deres lande nyder beskyttelse; at mænd verden over har ret til kropslig integritet, og at religion, sædvane eller tradition ikke kan tjene som undskyldninger for, at en regering tilsidesætter sine forpligtelser til at beskytte alle borgere.
[…]
Her er den egentlige forklaring: Den systematiske vold mod mænd opretholder det kvindelige monopol på politisk, økonomisk og social magt. Når mænd må leve i frygt for vold – og når mænd må leve med den faktiske vold – er det fordi, at kun sådan er det muligt at opretholde en orden med fri mandlig arbejdskraft inden for den ’traditionelle’ familie. Kun sådan er det muligt at holde halvdelen af befolkningen ude af konkurrencen inden for lønarbejde og social kapital. Det viser sig nemlig, at mænd er lige så kompetente, dygtige og hårdtarbejdende som kvinder. Derfor kræver det storstilet tvang og om nødvendigt vold at fastholde umyndiggørelsen af mænd.
[…]
Når pavedømmet, iranerne og russerne insisterer på hustruers gudgivne ret til at voldtage deres mænd, bliver konsekvensen, at flere mænd i alderen 15 og 44 bliver dræbt af vold hvert år, end af malaria, HIV, kræft, ulykker og krig tilsammen."

Fortsæt eventuelt selv. Og hvis du så stadigvæk mener, at "Der er mao. ikke belæg for at nedsætte en Kommission for Kvinders Status på baggrund af en særlig voldsproblematik for kvinder. Det forholder sig lige omvendt", er der nok ikke andet for, end – som de involverede kvinder har gjort i årevis for at komme bare hertil – at klø på med at få dannet en 'Kommission for Mænds Status' i FN regi og derefter kæmpe, kæmpe, kæmpe for at få en resolution tilsvarende den omtalte vedtaget, gældende for mænd.

Og nej, spørgsmålet lige netop her er ikke, som du skriver "hvad med menneskene - dem alle sammen". Vi har jo allerede Menneskerettighederne, vedtaget i FN tilbage i 1948. Spørgsmålet er at få alle til at indse, at menneskerettighederne også gælder for kvinder. Inklusive retten til ikke at skulle leve i konstant frygt for eller rent faktisk være udsat for vold, overgreb og voldtægt.

Toke Andersen

@Katrine
Lad mig først nævne at jeg både opfatter religion og den generelt fordummende mediekultur som tilhørende "normal menneskelig drift og begær"
Det er derfor min holdning, uanset min lave agt for begge disse fænomener, at forbud, lovindgreb mm ikke hjælper nævneværdigt. Faktisk er religion nok det bedste eksempel på at uddannelse er den eneste vej frem.
Måske jeg skulle have skrevet oplysning? Det er et bedre ord. Uddannelse hjælper i hvert fald ikke meget hvis der undervises (forkyndende) i religion eller lignende reaktionære forestillinger og menneskesyn.

Omkring (de andre;) dyrs adfærd, handler det nok nærmere om fraværet af social udvikling end god karakter.
Det er jo et punkt hvor mennesket adskiller sig drastisk - vi har en meget aktiv og stort set progressiv udvikling på nærmest samtlige punkter, uden dog at have fralagt den kulturelle inerti der også er en del af vores natur.
Jeg mener i øvrigt sagtens man kan anlægge det perspektiv at vi er nået langt og har vist seriøst potentiale som race.
Hvis vi kan bruge en lidt poppet terminologi er vi, som menneskehed, med imponerende hastige skridt nået til vores spæde teens. Vi er unge, fulde af juice og gå-på mod med langt mere magt end hjerne. Og det er en farlig tid men også meget spændende!
Jeg håber vi klarer den - og jorden med!! ;)