Nyhed
Læsetid: 4 min.

Den moralske republik

Anklagen mod en afgået præsident, en budgetministers skattesvig og en tidligere kampagneleders nyafslørede offshore konti, får en fælles front af fransk offentlighed til at lægge pres på en svækket præsident Hollande om at højne moralen i Frankrigs politiske liv
Udland
8. april 2013

Lørdag var den franske præsident François Hollande på kort besøg i sin gamle valgkreds i provinsbyen Tulle. Han havde længe før skandalerne væltede ned over Ayrault-regeringen lovet at overrække æreslegionen til lokale personligheder.

På vej til overrækkelsen lykkedes det Hollande først at undgå demonstrationer mod et gasudvindingsprojekt, dernæst vuvuzelatruttende modstandere af homoseksuelle ægteskaber. De talrige journalister med næsen i sporet på skatteskandaler – om det så er budgetminister Cahuzacs skattesvig eller tidligere kampagneleder Augiers nyopdagede offshoreplaceringer – var forment adgang til ceremonien for nationens helte, men blev alligevel lukket ind.

Den franske præsident er i strid modvind, og alt tyder på, at strategien er at krumme ryg mod stormen og fortsætte en kurs, der med over 70 procent utilfredse vælgere, bliver stadig sværere at aflæse.

Generel råddenskab

Med påtaget fast tone, henvendt til mange andre end den hundred år gamle modstandsmand, der modtog en medalje, sagde Hollande fra talerstolen i Tulle, at »enhver bør give det bedste af sig selv, hvis man vil tjene republikken eksemplarisk«.

Det bliver næppe tilstrækkeligt at stille hin enkelte til ansvar, selv om Hollande i den forløbne uge har understreget budgetminister Cahuzacs fald som udfaldet af »personlige moralske fejltagelser«.

Ønsket om en ny form for moral i det politiske liv i Frankrig runger fra alle sider.

Det yderste højre, med Marine le Pen i spidsen, kræver præsidentvalg grundet »generel råddenskab«. Fredag sluttede den yderste venstrefløj, med Hollandes yndlingsfjende ordekvilibristen Jean-Luc Mélenchon fra Front de Gauche, i spidsen, sig til det skingre kor, med krav om »at rense ud i den politiske atmosfære«.

Sammen med Mélenchon kaldte Parti Communiste Français, der i mere afdæmpet sprog udbeder sig »stærke tiltag for demokratiet og mod finansverdenen«, til demonstration mod Hollande den 5. april.

Kort hukommelse

Fælles for de verserende sager er det franske retssystems afhængighed af den siddende magt. Franske undersøgelsesdommere er direkte politisk valgte, og deres karrierer afhænger således af, hvad de foretager sig. Det har betydning for, hvem de lægger sager an mod, men det er svært at sige højt uden at undergrave systemet eller at grave sin egen grav. I franske medier, fra le Figaro til Libération fornemmer man så i øjeblikket en fælles utålmodighed.

På det højreorienterede dagblad Le Figaros hjemmeside finder man en video, hvor tidligere direktør for le Monde og nuværende direktør for internetmagasinet Mediapart, der afslørede Cahuzac, og Edwy Plenel lover nye afsløringer. Men især kalder han til vækkelse:

»Vi kan ikke fortsat lade os regere af folk, der ikke mener sig omfattet af loven,« siger Plenel. »Det gælder jo begge fløje, og det er Republikken, det handler om.«

»Mediapart trak jo også en række af skandalerne under forrige regering frem i lyst, men de har åbenbart en kort hukommelse.«

Hollande har gentagne gange i den forløbne uge med vanlig og nu efterhånden katastrofal mangel på gennemslagskraft understreget nødvendigheden af uafhængige dommere, som regeringen vil arbejde for. Den dommer, der efter Mediaparts afsløringer indledte undersøgelser mod budgetminister Cahuzac, er den notoriske Renaud Van Ruymbeke.

Det var ham, der sammen med blandt andre dommer Eva Joly lagde sager an i den såkaldte ’Elfskandale’ i starten af 00’erne, hvor en række politikeres personlige gevinst på salg af krigsskibe til Taiwan i starten af 1990’erne blev optrævlet.

Men ud over sådanne modstandsmænd har sager af denne art typisk været lagt på is qua regeringsmagtens mere eller mindre åbenlyse kontrol af dommerne.

Ugen inden Cahuzacssagen røg højrefløjen således vanemæssigt op i det røde felt, da Nicolas Sarkozy blev anklaget. Sarkozys tidligere rådgiver Henri Guaino gik i front og svarede igen med, at dommeren »kastede skam over en mand, institutionerne og retsvæsnet«.

Dommer Jean-Michel Gentil, endnu en modstandsmand, replicerede prompte med sagsanlæg om

fornærmelse af retten.

Lappeløsninger

Det nye, som i det nuværende politiske stormvejr nærmest bliver overdøvet, er så, at præsident Hollande åbenbart ikke har grebet ind i kulegravningen af Cahuzacsagen. Det har han ellers magt til, om ikke andet, så ved den type trussel mod en dommers karriere, der er tabu i fransk offentlighed.

Både skatteminister Moscivici og indenrigsminister Manuel Valls mistænkes i medierne for at have ligget inde med oplysninger om Cahuzacs skattesvig og hemmelige schweiziske konto. Alle kræver undersøgelser af, hvem der vidste hvad, og nye tiltag. Men det er i andre hjørner af medierne, man kan læse, at det måske slet ikke er en sådan personlig viden, som er vigtig.

I det venstreorienterede dagblad Libération kan man læse, at der har været masser af disse tiltag mod korruption og uretmæssig indflydelse på retsvæsnet, også under de forudgående højreorienterede regeringer. Men de forbliver rent symbolske, så længe der ikke er et skel mellem den lovgivende og den udøvende magt, forklarer Pierre Lascoumes, politolog og korruptionsspecialist ved forskningsinstituttet Cevipos.

»Siden 90’erne har man talt meget om kampen mod hvidvaskning af penge og om skatteparadiser, men ingen har set nærmere på, om der rent faktisk skete forandringer i den måde, sagerne håndteres på.«

Lascoumes er skeptisk over for hovsaløsninger.

»Hollande skulle sætte skub i oprettelsen af retsinstanser uden for politisk kontrol. Det opfinder man ikke fra den ene dag til den anden. Hvis man bare fortsætter med lappeløsningerne, forandrer intet sig.«

Selv fra midterpartiet Mouvement Démocrate kræver formanden, François Bayrou, nu højere moral. Socialisternes førstesekretær Harlem Désir, er gået solo imod præsidenten med et forslag om en folkeafstemning om politikeres status i Frankrig.

Lørdag gik Hollande så alligevel efter at have uddelt medaljer, en tur i Tulles gader og snakkede med de gamle venner der. Han får brug for dem for at ride stormen af, og ingen aner endnu, om han ved, hvor han sejler hen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skatte- og kapitalflugtssagen fra Jomfruøerne vokser sig gigantisk - det er et sikkert tegn på at der er noget stort under opsejling, når det kan konstateres at det danske statspropagandaapparat DR - Danmarks Radio og TV ikke har nævnt sagen med et ord overhovedet ... det her bliver rigtig stort.

Dette bliver nok ikke større end magthaverne og deres presse og politikere ønsker det skal blive.

Steen, det kommer an på hvordan The International Consortium of Investigative Journalists har organiseret sig og om de er til salg...

http://www.icij.org/

...men du har ret - risikoer er der - og DR de blæser ikke til nogen ild.