Læsetid: 5 min.

Nej til fix af CO2-system kan få globale konsekvenser

Prisen på CO2 er styrtdykket, efter Europa-Parlamentet afviser reparationsforslag af EU’s kvotesystem. Hvis ikke EU fikser systemet, kan det få globale konsekvenser, siger eksperter
Adskillige dybt skuffede miljø- og klimaorganisationer opfordrede i går Connie Hedegaard og de nationale politikere til at komme i gang med at fikse CO2-systemet.

Claus Fisker

17. april 2013

Der er en klar sammenhæng mellem politiske beslutninger og den virkelige verden. Men sjældent kan konsekvenserne af en politisk beslutning måles så hurtigt, som det var tilfældet i går, efter at et spinkelt flertal på 334 europaparlamentarikere – mod 315 – nedstemte Kommissionens forslag om at reparere unionens kriseramte CO2-kvotesystem (ETS). Inden for få timer, styrtdykkede prisen på udledning af et ton CO2 med mere end 40 procent til et nyt lavpunkt på 2,63 euro pr. ton. Et fald som eksperter forventer vil fortsætte – ifølge Bloombergs analytiker Konrad Hanschmidt til »tæt på en euro pr. ton i de kommende måneder«.

Konsekvenserne for CO2-kvotesystemet, den grønne omstilling og sågar den globale kamp mod klimaforandring kan blive yderst alvorlige, forudser Georg Zachmann, klimaforsker i den anerkendte tænketank Bruegel i Bruxelles.

»To ting kan ske nu. Enten vil vi se gode strukturelle ændringer af systemet, eller også vil vi se nationale løsninger. Det sidste ville være en dårlig løsning. Det ville dræbe CO2-kvotesystemet,« siger Zachmann til Information.

Lavpris

Klimakommissær Connie Hedegaards nu afviste forslag gik ud på midlertidigt at fjerne 900 mio. CO2-kvoter fra kvotesystemet – kaldet backloading – for at drive prisen op fra den lave pris på omkring fire euro. CO2 kvotesystemet er nemlig først effektivt, når kvoteprisen ligger på omkring 30 euro pr. ton, men et fald i produktion foranlediget af den økonomiske krise og opkøb af billige kvoter uden for EU har været med til at sænke prisen.

Den midlertidige udtagning af de 900 mio. kvoter skulle – som Connie Hedegaard tidligere har sagt – være en kortsigtet løsning med den hensigt at »stoppe blødningen« og købe Kommissionen tid til at finde den bedste løsning for en permanent reform af systemet, der skulle gøre det effektivt igen.

Lobbygruppen Business Europa formåede imidlertid at overbevise et flertal af de europæiske parlamentarikere om, at en stigning i prisen for CO2-udledning ville stække europæiske virksomheders konkurrenceevne i en tid, hvor den økonomiske krise i forvejen gør livet svært for dem. Flere eksperter vurderer imidlertid, at mens backloading-forslaget nok må anses for aflivet, så vil det i stedet flytte fokus til en mere grundlæggende reform af systemet.

»Vi mener, at backloading nu er politisk død, og det er meget usandsynligt, at noget politisk indgreb i ordningen vil blive aftalt inden for den tredje fase (2013-2020),« skriver Stig Schjølstet, leder af EU Carbon Analysis ved Reuters klimaredaktion Point Carbon.

»Fokus vil nu skifte mod strukturelle, mere langsigtede tiltag, men denne afstemning vil helt sikkert gøre EU’s ETS irrelevant som et værktøj for reduktion af CO2-udledninger i mange år fremover,« tilføjer han.

Guy Newey, leder af Miljø og Energi-afdelingen i tænketanken Policy Exchange, er enig, men begræder ikke i samme grad, at backloading-forslaget blev nedstemt. Som en del andre iagttagere pointerer han nemlig, at effekten af at fjerne 900 mio. kvoter ikke ville have været særlig stor. Ifølge Kommissionens egne udregninger var der december 2012 et overskud på 1,7 mia. kvoter i systemet.

»At slås om kortsigtede, midlertidige tiltag er en biting sammenlignet med behovet for reel reform af ETS og Europas bredere tilgang til klima,« siger Newey til bloggen The Carbon Brief.

Georg Zachmann er enig: »Afstemningen er et signal om, at der ikke er klar politisk opbakning til at fikse systemet. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at systemet stadigvæk eksisterer, og vi kan nu bevæge os fra denne placebo-debat til en reel debat om strukturelle tiltag,« siger han og påpeger, at Kommissionen selv har fremlagt seks mulige løsninger.

Kom i arbejdstøjet

Adskillige dybt skuffede miljø- og klimaorganisationer opfordrede i går Connie Hedegaard og de nationale politikere til at komme i gang med at fikse CO2-systemet.

»Det er et meget dårligt signal at sende til resten af verden, at parlamentet har sagt nej til at fikse systemet. Det er skidt for de kommende klimaforhandlinger, og derfor må Kommissionen gøre noget nu, for ellers bliver det for pinligt. Så nu må Connie Hedegaard trække i arbejdstøjet og reformere systemet,« siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace, til Information.

Kan Kommissionen ikke finde en løsning i en fart, opfordrer Greenpeace til, at medlemsstaterne selv udfylder »tomrummet ved at indføre nationale klimatiltag såsom afgifter på kul eller mål for udfasning af kulbaserede kraftværker, som den danske regering har vedtaget.« Haaland erkender dog, at en sådan løsning kan fragmentere EU’s klimaindsats.

»Men man kan jo ikke gøre ingenting. Industrivirksomhederne taler alle om, at de gerne vil have fælles regler, men nu risikerer de et fragmenteret marked, for dem, der vil redde klimaet, må jo nu tænke i andre baner,« siger han.

Connie Hedegaard og formandslandet Irland udtrykte ligeledes skuffelse over afstemningsresultatet, men signalerede bag afmålte udtalelser, at de endnu ikke har smidt håndklædet i ringen. Den irske miljøminister, Paul Hogan, understregede, at forslaget skulle behandles i fællesskab, og at Ministerrådet »vil fortsætte sit arbejde i forhold til at nå til enighed om sin position«.

Georg Zachmann afviser Greenpeaces opfordring til nationale løsninger og opfordrer i stedet Kommissionen til »hurtigt at fikse ETS« for at undgå, at skaderne spreder sig. Sydkoreas vicemiljøminister har f.eks. fortalt Reuters Point Carbon, at Europa-Parlamentets afvisning vil føre til en sænkning af ambitionerne for den sydkoreanske kvoteordning, der er under opbygning.

»Det er vigtigt globalt set, for vi ser lige nu systemer under opbygning i Kina, Australien, Sydkorea og lokalt i USA, som i fremtiden skal forbindes med det europæiske system. Det er en ’nedefra og op’-tilgang til en global klimaaftale, som kan hjælpe til med at harmonisere de forskellige tilgange. (Nationale) afgifter kan skabe et splittet system, så ingen ved, hvad den rigtige CO2-pris er,« siger han og vurderer, at en sammenkædning med det australske CO2-kvotesystem i 2018 vil falde til jorden, hvis EU ikke inden da får hævet prisen.

»Jeg tror ikke, det vil være muligt, hvis europrisen er så meget lavere end den australske. Hele pointen er jo at have en fælles realistisk pris,« siger Zackmann og tilføjer:

»hvis den politiske vilje er der, kan medlemsstaterne hurtigt gøre noget ved det.«

Fatih Birol, cheføkonom i det Internationale Energiagentur (IEA), er enig i, at det kan få alvorlige konsekvenser globalt set, hvis EU ikke finder en løsning.

»Det er vigtigt, ikke kun for Europa, men også for den globale kamp mod klimaforandring. Europa er den region, der startede denne bestræbelse, som verden, måske med nogle modifikationer, vil skulle følge. Hvis vi siger, at denne øvelse ikke duede, vil det være et tab – ikke kun for Europa, men for alle,« sagde han til The Economist.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benjamin Bach
Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erhvervslivet har alt for megen magt både direkte og indirekte.

Merete Jung-Jensen, Dorte Sørensen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Fra artiklen:
siger han og påpeger, at Kommissionen selv har fremlagt seks mulige løsninger

Der kan man jo kun blive nysgerrig! Her er copy-paste fra Kommissionens hjemmeside:

A sustainable solution to the growing imbalance between supply and demand requires structural changes to the EU ETS. In its first report on the state of the European carbon market PDF file [358 KB]. Published in November 2012, the Commission identified six options, any of which could potentially correct the surplus.

1. Increasing the EU’s greenhouse gas emissions reduction target for 2020 from 20% to 30% below 1990 levels;
2. Retiring a certain number of phase three allowances permanently;
3. Revising the 1.74% annual reduction in the number of allowances to make it steeper;
4. Bringing more sectors into the EU ETS;
5. Limiting access to international credits;
6. Introducing discretionary price management mechanisms such as a price management reserve.

Jeg ved ikke, om jeg på baggrund af ovenstående initiativer ville tilslutte mig koret af kritikere, som egentlig bare gentager samme kritik, som Kommissionen allerede selv har rejst. Det virker som om, der er brug for en mere radikal vinkel fra NGOerne og ikke blot budskaber såsom "Scrap the ETS". Jeg savner dog, at Kommissionen også adresserer snyd med CO2-udledninger og spekulation i kvoter, som helt sikkert foregår i stor udstrækning.

Dorte Sørensen, Morten Lind og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Lotterieffekt af CO2 udledning.
Det skal jo ikke være markedet der afgør hvad det kan betale sig at udlede af CO2, tænk hvis det var markedet der afgjorde hvor meget vi skulle betale i skat, så kunne det kunne det jo blive dejligt lotteriagtigt hvor meget vi skulle betale.
Lad alle de søde mennesker der udleder CO2 betale en fast pris per ton som aldrig er bestemt af noget marked, lad de nationale regeringer bestemme hvor meget folk betaler i skat og ikke et marked som kan manipuleres op og ned. Lad miljøet bestemme hvor meget det koster at udlede CO2. Og lad så dem der har råd til det, ødelægge vores fælles miljø.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Man burde gøre noget ved termodynamikens love...de lever jo ikke op til de strenge økonomiske krav kapitalisterne, socialisterne, neo-liberalisterne eller hvad de nu hedder der tror på evig vækst.

Man kan ikke andet end ryste på hovedet!

Steen Ingvard Nielsen

Det glæder mig at de "klimareligiøse" tabte i denne omgang.
Hvorfor skal vores erhvervsliv pålægges byrder som hverken Kina, USA , Indien ect. betaler ?
Hvis det kun er EU der pålægger sig selv konkurrenceforvridende regler, har vi da næsten fortjent en økonomisk krise, hvor vi betaler for varm luft, medens resten af verden kan more sig over, at vi selv stækker vor konkurrenceevne.

steen ingvard nielsen

De syltekrukkede princippers institution.
Er der tale om det berømte syltekrukke princip som vi kender fra dansk politik, at man opretter en institution til at plante problemet i, så har man en undskyldning for at gøre hvad man kan, for ikke at løse det, i stedet gør man intet, eller mindre end det der ellers ville være blevet gjort.

Det er let, det er smart.

steen ingvard nielsen

De andres liv!
@Jørn Boye
Hvad fortjener vores miljø, Jørn Boye?
Hvis miljøet var vores lunger, så kunne vi sige, måske kan vi ikke forhindre kineserne i at ryge, men vi kan måske selv holde op og så i anden omgang prøve at blive enige med vores venner kineserne om, at passiv rygning også er usundt.
Alt kan undskyldes med at vi skal konkurrere med andre, det er jo blevet meget moderne, hvis de sætter selskabsskatten ned andre steder, så må vi også gøre det her hvis de forurener mere eller tillader mere udledning andre steder, må vi også gøre det her, hvis de har dødsstraf andre steder må vi også have det her, hvis de har diktatur andre steder eller ikke har demokrati, må vi have det samme her, er det rigtigt forstået?

Måske man burde overveje at afskaffe kvotesystemet helt, indtil politikerne er blevet enige om, hvad man vil med miljøet.

Lige nu og i lang tid fremover, vil det koste uanede resourcer, at forvalte et komplet ubrugelig kvotesystem, som ingen mere har glæde af.

De frigjorte midler kunne man helt sikkert finde anden anvendelse for...

Bo Carlsen, Christian Holm og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Kvotesystemet har aldrig været andet end et skud opium for de klimareligiøse og en indtægtskilde for svindlere.

Når vi slipper af med kvoterne og alle de parasitter, der ernærer sig ved dem, vil det frigøre omfattende ressourcer til udvikling af vedvarende energikilder.

Henning Wettendorff

Dette vil glæde nogle danske firmaer, og bekymre andre - nu må der handles på anden led, også i resten af verden.

Der er nu en god portion dansk hykleri i at begræde kvotesystemets kollaps, idet Danmark i en årrække trods advarsler fortsatte med at være hjemsted for svindel med kvotehandler i mangemilliardklassen.

Den regering, Connie Hedegaard selv blev miljøminister i, støttede desuden allerede i 2002 Lomborgs angreb på Kyoto-aftalen og dermed kvotesystemet:
http://www.b.dk/verden/lomborg-bakkes-op-af-statsministeren

Fogh Rasmussen fremførte endda lignende synspunkter i Johannesburg under Danmarks EU-formandskab - tilsyneladende uden at andre EU-lande kunne stoppe ham - efter Lomborgs veltimede Kyoto-angreb i New York Times op til bæredygtighedstopmødet:
http://fagweb.kolding-vuc.dk/kj/samfundsfag/1SA%202003/Lomborg%20spgte%2...

Det er utroligt at mennesker ikke altid har tænkt i bæredygtighed - det burde jo være indbygget i alle vores systemer. Det er ekstremt stupidt at spilde en masse ressourcer og forurene vores miljø på den måde med fossile brændstoffer, atomaffald og giftige stoffer. Vi burde forlængst have koblet debatten om global opvarmning FRA selve opgaven med at gøre verdens energiforsyning ren og bæredygtig. Tænk al den tid der er spildt med at ævle frem og tilbage om temperaturstigninger og solstorme og hvad har du....
Det er da pisseligegyldigt, hvad der er skyld i den globale opvarmning, vi burde aldrig have forurenet Jorden sådan, som vi har gjort, så det er bare med at få rettet op på det - jo hurtigere jo bedre. Spild ikke et sekund mere på at diskutere hvorfor find nu bare ud af hvordan vi holder op med at forurene. Man kan blive helt arrig.

Der er da en smule håb, jeg er heldigvis ikke den eneste der har det sådan:
http://www.youtube.com/watch?v=BFdf0lL3GFg&feature=youtu.be
http://www.cultureindecline.com/