Læsetid: 6 min.

Nordkoreas fangelejre er ’helvede på denne jord’

Hidtil har det internationale samfund hovedsageligt fokuseret på Nordkoreas atomtrussel, mens forholdene for landets undertrykte befolkning kommer i anden række. Men en aktivist, en tidligere fange og en fangevogter forsøger dog at rette fokus mod de horrible forhold i fangelejrene
En kvinde står vagt ved et nordkoreansk fængsel. Ifølge landets regler kan tre generationer af familiemedlemmer til en anklaget blive straffet – bare for at være i familie med en kriminel. Arkiv

Jacky Chen

15. april 2013

Manden og kvinden sidder med deres to børn på skødet i et trangt lokale. Børnene græder. Og de ser på deres forældre med spørgende blikke. Måske søger de en forklaring på, hvad der skal til at ske, tænker sikkerhedschef Gwon Hyeok, som gennem et lille vindue kigger ind på familien. Han ved godt, hvad der skal ske. Men forældrene ser ud til at være for rædselsslagne til selv at fatte situationen.

Pludselig får moren øjenkontakt med Gwon Hyeok. Hun begynder at skrige.

»Det var så det sidste, hun så i live: Djævlen, som fangerne kaldte mig,« fortæller Gwon Hyeok tørt.

Han stirrer tilbage gennem vinduet. På intet tidspunkt vender han blikket bort. Heller ikke da gassen lukkes ind i det lille rum, hvor han ser forældrene gå i panik. De prøver desperat at puste luft ned i børnenes lunger mund-til-mund.

»Hvorfor troede de, at det skulle gøre en forskel, det kunne jeg ikke forstå. Det nyttede jo ikke noget, da de selv indåndede gassen,« siger han.

Hurtigt bliver børnene slappe i forældrenes arme. De er døde. Sekunder senere er forældrene det også – med »ansigter skåret i smerte,« husker Gwon, en mand, der har så mange drab på samvittigheden, at han ikke længere kender det præcise antal. Men denne gang er der alligevel noget, som rører sig inde i ham: »Det var første gang, jeg indså, at fangerne også kunne udvise menneskelige følelser. Og jeg tænkte: ’Måske er de alligevel ikke dyr’,« fortæller han.

Han trækker på skuldrene: »De havde ikke rigtig gjort noget. Det var bare nogle, vi testede gassen på, og det tænkte vi ikke så meget over dengang, men af alle dem, jeg har været med til at dræbe, så er det den familie, jeg i dag tænker mest på.«

200.000 i fangelejre

Drabene skete i den nordkoreanske fangelejr nr. 22 i Haengyong nær grænsen til Kina og Rusland, hvor Gwon Hyeok var sikkerhedschef. Det var hans opgave at forhindre, at fangerne flygtede. Og det gjorde ingen, mens han var i lejren, fortæller han stolt i et interview med Information for halvandet år siden.

»Masser forsøgte, men de blev alle dræbt,« siger han, mens han tegner en skitse over fangelejren: 50 km lang og 40 km bred og indeholdt så mange som 50.000 fanger.

Gwon Hyeoks oplevelser er fra 1990’erne, men stadig flere vidner og menneskerettighedsorganisationer siger, at Nordkoreas fangelejre fortsat eksisterer – og faktisk er blevet udbygget inden for de seneste år. Og at de vedbliver med at være en skjult verden af død, tortur og slavelignende forhold for de politiske fanger.

Fangelejrene har eksisteret i årtier, og angiveligt er hundreder af tusinder sultet ihjel eller dræbt i dem. Og det vurderes, at der fortsat er op mod 200.000 mennesker indespærret.

»På trods af uhyrlighederne er der stort set ingen, der interesserer sig for Nordkoreas politiske fangelejre og menneskerettighedssituationen i landet. Det eneste, som det internationale samfund bekymrer sig om, er Nordkoreas atomvåben, missiler og trusler mod omverdenen,« siger Kim Sang-hun, en sydkoreansk aktivist, der har hjulpet hundreder af nordkoreanske flygtninge til Sydkorea, og som er med til at dokumentere forholdene inde i det lukkede Nordkorea.

Inden for de seneste måneder er situationen igen blevet sprængfarlig på den koreanske halvø, efter Nordkorea i februar foretog sin tredje atomprøvesprængning. Det internationale samfund har reageret med forstærkede sanktioner mod landet, men det har blot fået diktator Kim Jong-uns regime til at true med atom-angreb på både Sydkorea og USA.

»Den udvikling forhindrer reelt, at brudene på menneskerettigheder i Nordkorea bliver et tema. Atomtruslen overskygger alt,« mener Kim Sang-hun.

Djævlen

Menneskerettighedsgrupper og advokatforeninger i Sydkorea har dog i længere tid forsøgt at beskrive detaljeret, hvad der sker i de nordkoreanske fangelejre, baseret på vidneforklaringer fra det støt stigende antal flygtninge fra Nordkorea, som finder vej til Sydkorea – oftest via Kina og Sydøstasien. Der bor i dag omkring 23.500 nordkoreanske flygtninge – eller afhoppere, som de også kaldes – i Sydkorea.

Den nu 54-årige Gwon Hyeok er et af vidnerne. Tortur var en dagligdagsbegivenhed, og han var vidne til kemiske eksperimenter på fanger, påstår han. Selv beordrede han utallige offentlige henrettelser – og dræbte selv adskillige, »med næverne og med pistol«, siger han.

Spurgt hvorfor han gjorde sig fortjent til titlen som selve ’djævlen’ blandt fangerne, sender han blot et skævt smil og siger: »Ved lyden af min stemme kunne jeg få små børn til at stoppe med at græde af skræk.«

Gwon Hyeok følte sig tvunget til at flygte fra Nordkorea, da han blev advaret om, at han ville blive offer i en intern magtkamp i det statslige sikkerhedsbureau. Han siger, at han ’overgav’ sig til sydkoreanske agenter i Beijing i november 2001, da han var stationeret på den nordkoreanske ambassade. Sydkoreanerne var ivrige efter at hive så mange oplysninger som muligt ud af ham om Nordkorea og fik transporteret ham til Seoul – og tilgav ham hans synder.

Advokater og aktivister, som har taget hans vidneudsagn, stoler på Gwon Hyeoks udsagn, men erkender, at det ikke er muligt at verificere de enkeltepisoder, som han beretter om. Hans identitet som ’djævlen’ i fangelejr nr. 22 er dog blevet bekræftet af flere nordkoreanske afhoppere.

Gwon Hyeok siger, at det er hans måde at søge tilgivelse på at fortælle om sine gerninger for at skabe opmærksomhed omkring de nordkoreanske fangelejre.

Fanger dør tidligt

Et andet vidne til livet i fangelejrene er Shin Dong-hyuk, der blev født som politisk fange i Lejr nr. 14 i 1982. Her tilbragte han de første 23 år af sit liv. Hans far og farfar blev sendt til lejren, da to af hans onkler var flygtet til Sydkorea. Og familien skulle derfor straffes med livstid i fangelejren på grund af landets særegne regler, der foreskriver, at op til tre generationer af familiemedlemmer til en anklaget også kan straffes – altså bare for at være i familie med en, som er anklaget for politiske forbrydelser.

Shin Dong-hyuk siger, at han blev tortureret og underlagt tvangsarbejde i den tid, han var i lejren – han har bl.a. fået en af sine fingre hugget af som straf for, at han tabte et stykke værktøj i en fabrik. Han fortæller, at han som 13-årig så sin mor og bror blive henrettet (den ene hængt; den anden skudt) – fordi han selv havde stukket dem og fortalt til nogle vagter, at han havde hørt dem planlægge en flugt.

I dag kan han kun begrunde sine handlinger med »hjernevask«.

»Lejren var helvede på denne jord,« siger Shin og fortæller, at fangerne var så fejlernærede, at de tabte deres tænder, deres tandkød blev sort, og deres knogler svage. De fleste arbejdede 12-15 timer om dagen, indtil de døde – som regel omkring 50-års alderen. Shin vidste reelt ikke, hvad der var uden for lejrene og slet ikke uden for Nordkorea, eftersom han hele sit liv havde boet bag pigtråd. Det var indtil han mødte en medfange, som havde levet i udlandet og levende fortalte om alle de forskellige madretter, han havde nydt.

»Det var tanken om maden, der motiverede mig til at flygte,« fortæller Shin. En dag, da Shin og medfangen arbejdede i udkanten af lejren, hvor der var langt mellem vagterne, besluttede de sig for at flygte over et elektrisk hegn. Medfangen blev dræbt af elektrisk stød, og Shin formåede kun at komme ud ved at kravle over hans døde krop. Det var i år 2005.

»Nu bruger jeg al min tid på at tale om fangelejrene. Der skal fokus på dem, så kampen kan starte for at lukke dem ned,« siger Shin.

Ifølge den Sydkoreanske advokatforenings omfattende undersøgelse af menneskerettigheder i Nordkorea fra 2008 bliver de fleste nordkoreanere sendt til lejrene uden rettergang. Mange dør i lejrene uden nogensinde at kende anklagerne mod dem. Undersøgelsen viser også, at selvmord i lejrene førte til længere fængselsstraffe til familiemedlemmer, og vagter kan tæske, voldtage og dræbe fanger ustraffet.

Ligesom Gwon Hyeok gjorde det.

»Vi var ligeglade, om de døde eller ej,« siger han om fangerne. »Vi følte, de fortjente at dø.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Henning Pedersen
  • Olaf Tehrani
  • Dan Skjold
  • Camilla Krag Jensen
  • Mikkel Mortensen
Benno Hansen, Henning Pedersen, Olaf Tehrani, Dan Skjold, Camilla Krag Jensen og Mikkel Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Kan i huske de forrige krige vi var med til at starte?
Optakten bestod af de samme historier som denne.
Mekanikken er den samme som fangevogteren her beskriver:
Gør fjenden til et dyr, grusom og uimodtagelig for fornuft - så er folk klar til krig...
Bombningen af Nordkoreas børn, bliver berettiget med sådanne historier.
Tag ikke fejl, jeg er på ingen måde tilhænger af Nordkorea - jeg er bare modstander af krig.
Hvis der er en fred - så pas på den...

Anders Krog, Reza Wali, Victor E. Isbrand, Heinrich R. Jørgensen, Søren Jessen, Benjamin Bach, Claus Oreskov, John Vedsegaard, uffe hellum, Lars Peter Simonsen, Viggo Okholm, Niels Mosbak, Troels H. Poulsen, Rasmus Kongshøj, Lykke Johansen, Jesper Wendt, Anders Reinholdt og Mette Olesen anbefalede denne kommentar

@Martin Madsen

Du har helt ret, og ja det er en brutal hjælp at give, at halvdelen af den ulykkelige befolkning skal slås ihjel ved krigshandlinger. For det er da det næste forslag der kommer. Send nogle droner, og vis dem at VI bestemmer. I må ikke være onde, nu skal vi tvinge Jer til at blive gode. Med vold og kontrol. Ja man må tage sig til hovedet...

Heinrich R. Jørgensen, Claus Oreskov, John Vedsegaard, uffe hellum, Lars Peter Simonsen, Rasmus Kongshøj og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar

Dødslejre er ikke noget der opstår ud af ingenting. Indtil alle mennesker er villige til at tage ansvar for deres holdninger og følelser overfor andre mennesker, kan vi aldrig komme den såkaldte "ondskab" til livs.

Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Jesper Wendt og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, som selvfølgelig er helt uforståeligt, er, hvorfor et samfund ikke koncentrerer alle kræfter på at sikre sin befolknings basale materielle behov før alt andet pjat.

Steffen Gliese

Hvad viser det nordkoreanske eksperiment? At det ikke kan lade sig gøre at manipulere mennesker så grundigt, at de forbliver effektive, hvis de i øvrigt berøves deres menneskelighed.

'Hvis der er en fred - så pas på den'
Spørgsmålet er hvor høj en pris vi er villige til at betale for fred?
(eller lade andre betale for vores fred)
Der var en gang en mand Champerlain der mente at tjekkerene måtte betale for vores andres fred - det blev der nu ikke fred af
Vi skal vel ikke lade os trække rundt ved næsen af Nordkorea af frygt for deres krigstrudsler?

Emil A., Morten Pedersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Lerkenfeldt

Christopher Hitchens sagde jo : At når man siger at folk i Nord Korea har det skidt, så viser man at man ikke har forstået noget som helst.

Hvis der nogensinde har været et land og et folk som fortjerner at blive befriet og en "regering" som fortjerner at blive væltet så er den i Nord Korea, der er ikke en eneste ting mere, som taler for at vi ikke skal befri Nord Korea og dets folk, præcis som vi gjorde i Irak og jeg håber i den grad at verdens samfundet tager sig sammen og starter denne mere end retfærdige krig og giver millioner af af Nord Koreanere mulighed for at leve et liv hvor de selv kan være med til at bestemme en lille smule. Og hvor hver eneste dag ikke er fyldt med ubeskrivelig rædsel og frygt.

Martin Madsen

@Ole Falstoft
Historisk set er det jo USA der ikke vil lave en fredsaftale med Nordkorea, selvom de har været klar til det. Det er også USA der har fået verdenssamfundet til at opretholde sanktioner mod Nordkorea og isoleret dem totalt.
Det betyder faktisk at man IKKE har så meget som har prøvet en fredelig løsning.
I vesten mener vi at uddannelse, velstand er vores bedste værn af demokratiet, men det gælder tilsyneladende ikke i de lande vi ikke kan lide?
Måske skulle vi prøve at give dem mulighed for mad, uddannelse og medicin?

Reza Wali, Heinrich R. Jørgensen, Bob Jensen, Claus Oreskov, Kjeld Hansen, Lars Peter Simonsen, Viggo Okholm, Vibeke Rasmussen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Korrekt Mette Olesen,

Vi skal ogsaa altid huske hvilke magter vi er oppe mod....

Dette her ligger dybt, dybt i nogle nationer/mennesker og, hvis de ikke foeler de kan faa den magt de oensker paa andre maader, saa har de ingen skrupler over at bruge metoder som Nord Korea....og de andre naevnt...vort eget land inklusive...

@Rasmus Lerkenfeldt

Har du spurgt nogle Irakere, om de føler, at de har fået højnet deres livskvalitet efter den lange krig, som har lagt deres land i ruiner?

Reza Wali, Henning Pedersen, Bob Jensen, Claus Oreskov, uffe hellum, Peter Nielsen, Lars Peter Simonsen, Rasmus Kongshøj, Morten Pedersen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Ja, helvede er et politisk helvede. Man skifter fokus på helvede, der hvor der er mulighed for en krig. Bagefter, når de gode har vundet krigen og indsat deres egne, skifter fokus igen. Uanset, at helvedet er blevet større og værre end før.

Heinrich R. Jørgensen, Bob Jensen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
jens sørensen

Hvis det er muligt, burde man snarest sende et par droner ind over dette mishandlede land, medførende en laser som kunne rettes imod de værste af slynglerne, der leder dette land. Regimet er afgjort ikke for godt til at straffe på denne måde, og det ville spare os for civile tab.

Hvis vi virkelig ville hjælpe befolkningen i Nordkorea, ville vi sende en hær af special agenter ind i landet for at snigmyrde hele regeringen. Uden at løsne et skud imod civilbefolkningen. Bagefter ville vi straks give dem en masse gratis uddannelse og støtte dem i at finde fodfæste i et nyt demokrati, som de fik indflydelse på at opbygge.

Men det ender nok med at "verdenssamfundet" bomber landet sønder og sammen, rykker ind bagefter for at tjene penge på opbygningen og tjene penge på at få landet på det globale marked. Uopdyrket vækstland er mange penge værd. Dem, der invaderer landet, når det sker, er sgu da skide lige glade med befolkningens ve og vel!

Irak er da det absolut mest tydelige eksempel på denne manøvre.

Heinrich R. Jørgensen, Henning Pedersen, Bob Jensen, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar

@Jette Abildgaard

Ja det ligger dybt i ALLE mennesker, også du og jeg. Hvis vi ikke kan indrømme, at vi selv rummer den samme egosime og magtsyge, så er vi ikke engang kommet halvvejs.

Eller endnu bedre, vi ville fængsle krigsforbryderne i stedet for at dræbe dem. Vi ville sørge for retssikkerhed for befolkningen, for alle. Vi ville udvise visdom i vores adfærd.

Det er svært at undgå paranoide træk i en verden, hvor hele globaliseringstanken synes at være designet til at knække menneskers ånd i stedet for at opbygge den og udvide dens spillerum. Hvorfor er vi mennesker så forhippede på at ødelægge vores egen eksistens?

Henning Pedersen, Dennis G. M. Jensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ikke nogen hurtig løsning efter så mange års indoktrinering - se blot på Rusland, hvor den autoritære tankegang ikke har sluppet sit tag i befolkningen 22 år efter kommunismens bratte fald.
Hvorfor gik det så anderledes i Tyskland, kan man tænke; men Tyskland havde jo altid en stærk opposition, foruden at der var demokratiske traditioner. Det betyder tydeligvis meget, som vi kan se i Ungarn nu - sammenholdt med f.eks. Tjekkiet.

Henning Pedersen, Jesper Frandsen, Robert Ørsted-Jensen, Mette Olesen, Anders Reinholdt og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Problemet er hvordan får menneskeheden stoppet disse grusomheder?
Jeg mener så at verdenssamfundet bør forhandle med disse djævle på ligeværdig vis, det er den eneste chance for at menneskene i Nordkorea kan reddes."

Helt enig. Og at udråbe landet – og dermed dets befolkning – til del af 'ondskabens akse', kan aldrig være noget godt udgangspunkt for forhandlinger. Heller ikke forhandlinger om den stærkt tiltrængte hjælp til den sultende, nødlidende befolkning.

Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar

@Ole Falstoft, situationen har ændret sig siden Champerlain. Han risikerede kun egne, og fjendens, indrullerede mænd og civilbefolkningen i øvrigt. I dag, takket være atombomben, er magthaverne nød til at tænke sig om en ekstra gang inden de slipper ragnarok løs ud over menigmand. Og Vesten kan da ikke efterlade et folk i vindomsuste bjerge, uden mulighed for tilstrækkelig egenproduktion af fødevare når aftalen Korean Armistice Agreement indeholder løfte om en fredsforhandling.

Jeg støtter ikke nødvendigvis de nordkoreanske ledere, men jeg respektere det nordkoreanske folk og forstår deres accept af et aggressivt styre, som er et svar på aftalebrud efter den helt umenneskelige Koreakrig.

Martin Madsen

Der må være noget galt med min hukommelse.
For hvor er det lige at vi har fået bombet forståelsen af demokrati ind i hovedet på den jævne befolkning?
Lærer man at forstå at man ikke skal underkaste sig den næste leder der viser sig, af at havde mistet familie og venner i en krig? Har krige ikke altid haft den modsatte virkning? At man støttede op om lederne selv om de er dårlige?
Fandens så stor tiltro der er til bål og brand.

Heinrich R. Jørgensen, Søren Jessen, Claus Oreskov, uffe hellum, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Rasmus Lerkenfeldt
et stykke hen er jeg enig, men jeg tror ikke det er krig der skal til. Denne situation skal ovevindes i fælesskab med Kina, der er ingen anden vej. Hvis Kina mener at en militær løsning er den eneste mulige, eller hvis Norkorea pludselig genstarter krigen med et bombadement af sydkorea, er situationen selvsagt en anden.

Robert Ørsted-Jensen

Dennis Baggers Laursen
læs Orvells 1984 igen, inden du bevæger dig ud i naive foretillinger om partisangrupper i sådan et system.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg tror at et regime-changer ofte er nød til at komme via noget udefra - men her er det først og fremmest Kina man bør be om at gøre en indsats for at rydde op. De skabte denne teokratiiske totalitarisme, og de burde have en interesse i at sætte en stopper for vanviddet inden det ende i en ny koreakrig

Artiklens beskrivelse af forholdene i Nordkorea er gruopvækkende, men blot endnu et trivielt eksempel på resultatet at planøkonomi. En befolkning der vil væk, og en stat der vil forhindre det.

Skal vi dropper de historiske kendsgerninger og diskutere ud fra propagandaen - som vi plejer?

Anders Krog, Reza Wali og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Stig Rasmussen

Martin Madsen: Der er noget galt med din hukommelse, du glemmer åbenbart at kurderne og shiiterne er lykkelige for befrielsen, at de 23% sunnier så har fået fjernet deres privilegier er en anden sag...

Må jeg minde de herrer og damer om, at dette lille danske smørhul efter krigen indførte dødsstraf med tilbagevirkende kraft, for at tækkes vinderne af anden verdenskrig. Krig er en barsk omgang - specielt forsvarskrig - er en tilstand som danskerne - heldigvis - har været forskånet for, jah siden 1864.

Robert Ørsted-Jensen

Bill - jeg har ikke meget fidus til kona, men norkorea er i deres geopolitiske interessescone, og et regime der ligner kina ville være et kæmpe fremskridt for NK - uanset at det lang fra er nogen ideel løsning. Korea burde være et land ikke to, men det Vil Kina næppe, - det er med mindre at sydkorea indlemmes, og det er ikke acceptabelt.

Robert Ørsted-Jensen

Der er visse tegn der tyder på at Kina er ved at miste tålmodigheden, alt andet lige er Kina ikke interesseret i en ny koreakrig

Martin:
Jeg forstår ikke hvordan man kan 'respektere det Koreanske folk' og samtidig affinde sig med det voldsregime de er underkastet - det hænger ikke sammen . At de skulle acceptere det styre der undertrykker dem er helt uden hold i virkeligheden
Vi har i vesten strakt sin meget langt for at komme Nordkorea i møde men styret overholder ingen af de aftaler de indgår. Jeg siger ikke at vi skal gå i krig - krig er sidste udvej - men blot at vi skal 'sætte foden ned' og ikke lade os trække rund ved næsen.
Man kan kun håbe at sanktionerne i sidste ende får det nordkoreanske folk til selv at gøre en ende på regimet

Erik Hayek, Mette Olesen, Stig Rasmussen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Hvordan dokumenterer man virkeligheden i den Demokratiske Republik Korea i en tid, hvor der bruges umådelige ressourcer på propaganda og misinformation? Jeg er ikke i tvivl om, at forholdene i lejrene er elendige, men ligefrem gaskamre? Skal vi tro på det ud fra et enkelte upålidelige vidner, der har indgået alliance med Sydkoreas myndigheder?

Hvor finder vi en uvildig information, der ikke har en antikommunistisk dagsorden og ikke er på CIA's lister over tilskudsberettigede organisationer?

Mange troede på historierne om Irak, som ingen længere tror på.

Uanset al usikkerheden om, hvad der faktisk sker, så er vores bedste chance for at påvirke Nordkoreanerne at udvikle fredelig sameksistens og fjerne truslerne imellem dem. Kun på den måde kan vi lytte til hinanden påvirke hinanden.

Trusler har aldrig ført til andet end krig.

Anders Krog, Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak, Troels H. Poulsen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar

Prøv at forestil jer at være efterkommere efter et par generationer - bedsteforældre og forældre - der førte først en lang befrielseskrig mod japanerne for derefter, at blive overfaldet af amerikanerne, som terrorbombede civilbefolkningen med napalm og okkuperede Koreas ris-kammer: Sydkorea, for at overgive området til en flok fascister, uden at ville afslutte fredsforhandlingerne.

Ja, jeg tror også at jeg efter 10 års skolegang, med historietimerne fyldt med film om terrorbombningerne af den koreanske civilbefolkning, den efterfølgende hungersnød og handelsblokade, ville være stolt af og støtte nationens atomforsvar.

Stig Rasmussen

Bill Atkins: Du kan vist ikke din koreakrig, selv nordkorea indrømmer at den startede krigen i 1950:
http://en.wikipedia.org/wiki/Korean_War

Du glemmer også de adskillelige attentatforsøg som Nordkorea foretog mod Sydkorea

http://en.wikipedia.org/wiki/Blue_House_Raid
http://en.wikipedia.org/wiki/Korean_Air_Flight_858

Iøvrigt kan jeg stadig ikke se dit argument for hvordan en blokade skal resultere i at man i bedste Pol Pot stil myrder løs på sin egen befolkning, det er vel den sidste der skal bøde?

Dan Skjold, Robert Ørsted-Jensen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Stig, Nordkorea kunne allerede i 1950 se at den nordkoreanske befolkning ikke kunne leve uden landets fødevareforsyninger fra Sydkorea, samt at amerikanerne ikke ville imødekomme løftet fra fredsslutningen i 1945.

Resten af dit indlæg er enøjet propaganda og ude diskussionsværdighed...

Efter Japans nederlag i 1945 blev Korea okkuperet af USA og Sovjetunionen. Den koreanske modstandsbevægelse havde organiseret revolutionskomiteer over hele landet og dannede i september en koreansk regering. De nordamerikanske okkupationsmyndigheder ignorerede denne regering og oprettede et råd af koreanere, hvoraf flere havde samarbejdet med japanerne. Sovjetunionen sørgede samtidig for at få kontrol over sin okkupationszone, men samarbejdede iøvrigt med de koreanske revolutionskomiteer. Delingen af Korea var ment som en midlertidig deling, men efterhånden udviklede der sig to koreanske stater, og modsætningen mellem dem steg. Sovjetunionen trak sine besættelsestropper ud af Nordkorea i 1948, og USA trak sine tropper ud af Sydkorea i 1949.

Krigen mellem de to stater brød ud den 25. juni 1950. Hændelsesforløbet, der førte til krigen, er fortsat uklart.
(Leksikon.org)

Per Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Stig Rasmussen

Bill: Det var en interessant udlægning, du mener altså at Sydkorea havde pligt til at forsyne dets nabo og da det ikke gjorde det var krig legitimt? - så Israel havde altså også ret til at besætte Golan højderne fordi Syrien ikke ville aflede vand til Kinneret?

Stig, Korea er ét land med en tusindårig historie - delingen ved den 38. breddegrad er som at dele Sverige i et Nordsverige og et Sydsverige ved grænsen til Norrabarskogsregionen.

Korea er så koldt at bambus kun vokser i det allersydligste Korea.

Kristian Rikard, Michael Kongstad Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg lærer aldrig at fatte dem, der går ind for at vold *aldrig* må være en løsning på et problem. Jeg har personligt ingen moralske skrupler med hypotetisk set at støtte visse lovlige grupper i Syrien med penge, også selvom jeg udemærket ved at de dræber andre mennesker. Hvis et regime ikke vil træde tilbage frivilligt må de naturligvis tvinges med vold. Hvis du ikke kan lide tanken om krig, er der altid snigmord af de mest oplagte politiske mål. Det støtter jeg gerne op om, idet det vil betyde færre civile døde, men desværre er der nogle fjollede regler om den slags. ;-)

Men hey, fyr i bare løs af den der "Vi må ikke blande os under nogle omstændigheder". Der var engang nogle venstreorienterede i Spanien, husker jeg dog... Hmm, sikke nogle værrere imperialistbisser de må have været. Og så kæmpede de endda mod et regime, der var langt rarere end ham den nuttede Kim-bamses. Ja, krig er søreme noget foragteligt noget. Intet og ingen kan nogensinde være værd at slå andre ihjel for.

For selvfølgelig, hvis det er ok for romerne at korsfæste slaver langs den Appianske vej, er det naturligvis også ok for Kim Jung-un og hans generaler at behandle befolkningen som slaver... så derfor kan vi ikke tillade os at blande os nogensinde. Og hvis vi slog Kim Jong-un og hans generaler ihjel, ville vi jo absolut og aldeles være *nøjagtig* ligeså slemme som dem.

Dan Skjold, Per Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Enig Falstrup blot finder jeg denne sætning noget naiv og temmelig urealistisk

'Man kan kun håbe at sanktionerne i sidste ende får det nordkoreanske folk til selv at gøre en ende på regimet'

Det er nærmest utænkeligt at et totalitært og ekstremt paranoidts regime af denne art bliver væltet indefra,

Jeg kan ikke komme på noget eksempel af den art. Det var først længe efter Stalins død og efter at det totalitære islæt løsnedes at sovjestaten faldt sammen, og de øvrige faldt som følge at krig med invasion udefra.

Totalitære regimer af denne art væltes ikke indefra, bare antydninger af mulig indre opposition er nok til at sende folk i fængsler og lejre.

Er man hjernevasket når man ikke tager historiske, geografiske, og kulturelle kendsgerninger med sine overvejelser?

Spørgsmålet er retorisk, men svaret er konkret: Ja !

Heinrich R. Jørgensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

En krig mod Nordkorea, uanset hvor humanitær begrundelsen end er, vil med garanti blive en fiasko. Det nordkoreanske folk er igennem generationer blevet hjernevasket, og der er god grund til at tro en invasion vil møde betragtelig modstand. Det også selvom vi er de gode, og kommer for med våben i hånd at forære dem globaliseret kapitalisme med tilhørende parlamentarisk skindemokrati.

Mange af høgene er tilsyneladende klar til heroisk at ofre utallige civile nordkoreanere i den gode sags tjeneste, men er de også klar til at ofre Seol og Tokyo? Den store forskel mellem Irak og Nordkorea er at mens Irak var forsvarsløst, så har nordkoreanerne rent faktisk atomvåben, og vil sandsynligvis være i stand til at ramme mål på vores side af fronten.

Nordkoreas befolkning fortjener vores hjælp. De fortjener dog også at få lov til selv at bestemme over deres fremtid. Hvordan man kommer i nærheden af disse mål står uklart, og man må passe på, for styret vil sandsynligvis gøre alvor af atomtruslen, hvis de føler sig truet på livet. Selvom situationen synes fastlåst, er der dog tegn på sprækker i regimets propaganda. Der foregår en konstant smugler-trafik over grænsen til Kina, og mange nordkoreanere ved i dag godt at forholdene er bedre i udlandet. Noget man kunne gøre ville være at støtte den allerede eksisterende udbredelse af illegal information og propaganda. Man bør også være åben for tanken om diskret at kontakte ledende oppositionsfolk internt i regimets top, og love dem støtte, økonomisk eller på anden vis, hvis de vil arbejde for at begrænse Kim-dynastiets magt. Måske man også med held kunne købe politiske fanger fri, som Vesttyskland i sin tid gjorde.

Der er ikke tale om mirakelløsninger, men det er bedre end ingen ting. En krig vil derimod meget let kunne ende i en katastrofe.

Jesper Wendt, Christian Harder, Mette Olesen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

På Jalta var de 3 enige om, at Korea skulle være en selvstændig stat, men der blev ikke truffet aftale om, hvem der skulle befri dem. USA troede, at Japan ville tage alle deres kræfter, og det skulle Sovjet hjælpe med til. Sovjet erobrede hurtigt Manchuriet og kunne have fortsat til hele Korea, men USA opdagede at Japan mistede kraften efter de to bomber, og fik pludselig lyst til at besætte den sydlige halvdel af Korea. Området syd for 38. breddegrad var og er langt mere befolkningsrigt og naturrigt. Sådan er historien så lunefuld og tildels tilfældig.

Bjørn Pedersen

Rasmus Kongshøj: Selv med en hjernevasket befolkning, så er det nordkoreanske forsvar så svagt at USA ikke engang selv behøver at deltage i en invasion. Tænk på effektivt koalitionen i 1991 bekæmpede Saddam Hussein's troppers invasion af Kuwait og ligeledes i 2003. Det irakiske forsvar bestod af officersveteraner fra næsten et helt årtis krig mod Iran, og mere moderne material end dét NK har nu. Når man ser på hvor relativt let amerikanerne slog igennem den irakiske hær og luftforsvar, så er det åbenlyst at nordkoreanerne ikke engang vil holde en uge mod sydkoreanerne der har moderne våben. Nordkorea har kampvogne og jagerfly fra 50'erne og 60'erne uden radarsystemer. De er så teknologisk tilbagestående, at de ligeså godt kunne angribe Sydkorea med kavaleri og langbuer.

Og hvis de kæmper mod amerikanere, vil krigen være slut på et par dage. Nordkoreanerne har ingen veteraner. USA har veteraner fra deres utallige militære operationer rundt om i verden.

Nordkoreas es er ene og alene deres atomvåben (et sted mellem 6 og 13 sprænghoveder, afhængigt af kilden). Uden det har de intet, hvad de udemærket godt ved, ligesom de rationelt set næppe har de fjerneste intentioner om faktisk at angribe USA. At de bliver ved at eskalere krigsretorikken beviser blot, at det er bevidst at de forsørger at fremstå som utilregnelige.

Jette Abildgaard

Stig Rasmussen,

Hvis du havde taget dig tiden til at foelge med i den Vestlige verdens vold og tortur op gennem tiden...siden 1733 (og foer da), da ville du maaske vaere klar over, at verden jo netop ikke er kommet et eneste skridt videre Stig...blot nyere former for tortur og vold...i Vesten og, i Nord Korea...og volden Stig, den er den samme uanset om man er i Nord Korea eller i den ''fine'' Vestlige verden!!

Hvis vi skal dette til livs, og hvis vi skal videre vaek fra volden og torturen, da er vi foerst noedt til at kigge ind i os selv og, loese vore egne problemer og....som Mette naevnede, de voldelige ting vi (alle lande og folk) ALLE har inden i os selv....foer vi erkender dette, da kommer vi ingen vegne...hverken i Nord Korea eller i Vesten....og nej, volden er ikke vaerre naar den foregaar uden for vesten......og, som jeg ser denne artikel og, nyhederne om Nord Korea i oejeblikket, saa er det netop en form for propeganda for en ny lille rask krig....planlagt af....hvem Stig...??? Jeg vil lade dig svare paa det spoergssmaal ...du som er saa klog ....har de mon masse oedelaeggelses vaaben i Nord Korea eller,maaske det er noget nyt denne gang....de er klar til at affyre atombomber, droner etc. ....naah nej, dronerne det er jo Vesten....''vi'' finder helt sikkert paa noget andet....krig skal der vaere....mord skal ske og, blodet skal flyde..ikke!?

Og jo Stig....aarstallene haenger netop sammen....jeg laeser i oejeblikket historie fra det 16ende aarhundrede og ved du hvad....de diskuterede helt de samme ting om krige, tortur og vold (kun vaabnene og torturinstrumenterne er aendret lidt) og, de gjorde det paa helt samme maade, som vi sidder og goer nu....(blot ikke paa internettet, men ordende var de samme) altsaa ikke et eneste skridt videre.....ikke et Stig...

Det er faktisk efterhaanden ved at vaere temmeligt trivielt....

Heinrich R. Jørgensen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar

Sider