»Jeg ville have min søn ud af det kinesiske skolesystem så hurtigt som muligt, og inden han blev helt ødelagt,« siger Wei Chunyan, der er uddannet i psykologi og tidligere underviste på et kinesisk universitet. »I de kinesiske skoler har de ingen respekt for børnene. De lærer ikke at være selvstændige og være hele mennesker. I stedet bliver de bare proppet med indlæring,« siger hun.
Derfor besluttede Wei Chunyan at vende ryggen til det kinesiske skolesystem, og sidste år meldte hun sin 10-årige søn ind i en alternativ skole, hvor der er mere fokus på kreativitet, kritisk tankegang – og ikke utallige prøver og udenadslære. I Danmark hører man ofte den modsatte historie: at Kinas uddannelsessystem er et forbillede – ja, at det ligefrem er verdensklasse. Men i Kina undrer man sig over den danske fascination af det kinesiske uddannelsessystem.
»Her er vi stadig flere, der fravælger de kinesiske skoler,« siger Huang Mingyu, en far, der var så frustreret over landets offentlige skoler, at han i 2009 simpelthen selv etablerede en skole i udkanten af Beijing, som hans datter – og også Wei Chunyans søn – går i.
»Her vil vi skabe afbalancerede individer, og ikke blot elever, der er gode til at tage tests,« siger han.
Dansk fascination
Kilden til den danske – og vestlige – beundring af det kinesiske uddannelsessystem skal findes i PISA-undersøgelsen i 2010, hvor elever i Shanghai indtager førstepladsen på verdensplan indenfor læsefærdighed, matematik og naturfag. Niels Egelund, professor fra Aarhus Universitet, har ofte talt om, at »folkeskolen kan lære af Kina«, og at Danmark skal inspireres af »den respekt og disciplin, der er omkring viden og læring« i Kina.
Fascinationen afspejles også i DR’s programflade, hvor man for nylig kunne følge to danske elever, der opnåede bedre karakterer, efter de fik en kinesisk undervisningsvejleder. Og i en ny dokumentarserie, 9.z mod Kina, der starter mandag aften på DR1, vil elever fra Danmark »dyste« mod »verdens bedste« elever fra Kina. Formålet er ifølge DR at undersøge, hvordan eleverne er »rustet til kampen om fremtidens arbejdspladser«. Der opstilles en modsætning mellem de disciplinerede kinesiske elever og den mere rodede forestilling i den danske folkeskole, hvor læreren kæmper for at få opmærksomhed. Og i storbyen Harbin i det nordøstlige Kina tilbringer eleverne 12 timer om dagen i skolen, mens eleverne fra Holme Skole i Aarhus har en halvt så lang skoledag. Dokumentarseriens mål er at være et indlæg i den danske debat, men den viser ikke det, der i Kina betragtes som skyggesiden ved det kinesiske uddannelsessystem.
Akilleshæl
De kinesiske skolers intense fokus på tests, som har givet Shanghai-eleverne succes i PISA-undersøgelsen, betragtes i den kinesiske debat som selve uddannelsessystems akilleshæl.
»Fokus på tests og udenadslære og paratviden fra lærebøger frem for på den fundamentale forståelse af de emner, de beskæftiger sig med, får eleverne til at miste deres nysgerrighed, fantasi og evne til at skabe,« sagde Jiang Xueqin, viceinspektør på Peking Universitets Gymnasium, til Information kort efter PISA-resultaterne kom frem.
»Først når Kinas elever klarer sig dårligere i PISA-undersøgelsen, ved vi, at det kinesiske system ikke kun ensidigt fokuserer på udenadslære, men har et miks, der også inkluderer mindre målbare men vigtige faglige kompetencer som kreativitet og samarbejdsevne.«
Selv blandt lærere på eliteskolerne i Shanghai udtrykkes kritik.
»Det er naturligvis godt nyt, at vi kinesere ikke er så dumme, og at vores skolesystem ikke er så ringe. Men derudover tillægger jeg ikke PISA-undersøgelsen stor værdi. En skriftlig prøve siger meget lidt om, hvor godt unge mennesker bliver forberedt på at løse komplekse problemer,« siger Zhang Renli, skoleleder ved Shanghais Jing’an Uddannelsesakademi.
Det kinesiske skolesystem er bygget op om et stort antal skriftlige prøver, hvor standardviden bliver testet.
»Mange lærere i Kina mener, at den slags prøver spiller en alt for stor rolle. Elever skal ikke kun lære at gætte, hvilke svar læreren gerne vil høre. De skal også være i stand til at forme deres egne meninger og formulere dem. Der en presserende mangel på de evner i Kina i dag, så det er nødvendigt, at selvstændighed og innovative tanker bliver gjort til centrale elementer i uddannelsen,« siger Zhang Renli.
Heller ikke den kinesiske regering mener, at uddannelsessystemet producerer de nødvendige talenter indenfor kreativitet og ledelse, som kan sikre Kinas fortsatte fremdrift.
Vil ikke være robotter
Blandt kinesiske forældre er der stor bekymring over det enorme pres, som deres børn udsættes for i skolerne – at det er et prøveræs, og at der er for mange skoletimer.
»Jeg er så bange for, at det vil ødelægge min datters barndom, at min mand og jeg er blevet enige om, at vi simpelthen vil flytte til udlandet, for at hun kan undgå den kinesiske skole,« siger Zhou Sunlin, en arkitekt i Beijing, der har en femårig datter. De planlægger at tage til Canada.
Blandt eleverne er der også utilfredshed. I Kina førte det til stor debat, da den 17-årige elev Jiang Chengbo i en tale på sin skole sidste år stærkt kritiserede uddannelsessystemet. »Når det kommer til fantasi og kreativitet, så ligger vi kinesiske elever på sidstepladsen!« erklærede han. »Vi vil ikke blot være robotter!«
Og Zhong Daoran, en 22-årig økonomistuderende skrev sidste år debatbogen Det tilgiver jeg jer aldrig!, som var en lang nedsabling af skolesystemet. »I grundskolen frarøver de os vores egne værdiforestillinger, i mellemskolen vores selvstændige tanker og i gymnasiet vores idealer og drømme,« skrev han.
Det var det, som Huang Mingyu ville undgå, da han i 2009 sammen med andre forældre grundlagde sin skole i udkanten af Beijing. Den er stærkt inspireret af Rudolph Steiner-skolen, hvor der er stor vægt på at uddanne hele barnet og på at fremme kreativitet. Og her er atmosfæren meget anderledes end i normale kinesiske skoler, hvor der er fokus på indlæring, disciplin, mange lektier og mange timers undervisning. Her er stemningen løssluppen – lærerne fortæller eventyr, eleverne opfører teaterstykker og undervisningen ses mere som en leg. Skolen har nu flere hundrede elever.
»Det kan godt være, at man i andre lande ser mod Kina for at blive inspireret, men her gør vi en stor indsats for at undgå den kinesiske uddannelsesmodel,« siger Huang Mingyu.
Danskerne ved ikke, hvad de skiller sig af med. Vi var et eksempel til efterfølgelse, men kortsigtet fokus på perifere sider af menneskelivet er ved at ødelægge det hele.
Den danske skole ødelagde min yngste datters barndom. Det var fordi man ikke tager mobning alvorligt.
Jeg tænker at uden en voldsom opstramning på dette felt, bliver heldagshelvedet en realitet for mange. Antorini vil få lig på katederet!
Torben Nielsen
Jeg tænkte også stakkels dem der bliver mobbet i skolen. Når den bliver heldag. For før havde man fri og skulle ikke se dem uden for skolen. Næsten. Der er jo stadig FB og andre sociale medier.
Men jeg husker godt min skoletid. Og jeg blev mobbet. Jeg tror ikke jeg kom bedre gennem skolen, hvis jeg skulle tvinges til at være så længe sammen med mobberne. De stopper aldrig. De ved de har frit spil og så det jo bare ærgeligt.
Måske gør man sine børn den største tjeneste ved at opbygge deres selvtillid, Jeg er sikkert også blevet mobbet, selvom ordet først vandt indpas et par år efter de år i skolen, hvor de måske fandt sted; men jeg var selvretfærdig nok til at ikke at finde mig i det og tvinge læreren i den efterfølgende time til at tage sig af det. :-) Iøvrigt tror jeg ikke, at der skulle ret meget til, selvironi har aldrig været min stærke side.
Om skolen er medskyldig i en ødelagt barndom har intet med en reformering af den danske folkeskole at gøre.
Det høre hjemme under forældre-, skoleleder- og lære ansvar ude på de enkelte skoler og miljøet på og rundt om skolen.
At kople børns hverdag sammen til en helhed kan jeg kun opfatte som positivt og et skridt i den rigtige retning. Og børn er som regel vilde efter at lære og suge til sig. På intet tidspunkt i livet er det lettere at tilegne sig ny lærdom som i barndommen og det er vigtigt, at børnene bliver udfordret og inspireret til at finde frem til hvad der fanger og udvikle det enkeltes barnets interesser. Og det gøres altså ikke hjemme foran ramasjang og ultra.
Synes det er spændende, at se på min egen datter på 7 år og hendes veninders leg og udvikling. De er virkelig godt fremme i skoende i forhold til da jeg gik i første klasse. Og de stortrives med det.
Det skyldes ikke mindst et godt og trygt miljø samt velvilje og engagement fra børnehaven, skolen, SFO, klub, foreninger og forældre imellem.
Privat besøger børnene hinanden og sover jævnligt sammen og tager med hinandens forældre på tur.
Skole er i øvrigt blevet korret til den næst bedste skole i kongeriget.
At bruge PISA undersøgelser som grundlag for, hvor god et skolesystem fungere er fuldkommen latterlig. Det som tæller er det hele menneske. For kun som et helt menneske kan du udnytte dine ressourcer fuldt ud og blive kreativ og skabende og dermed leve op til den globale fremtid.
Store tanker skabes af hele mennesker og ikke af slaver af tabeller og bogstaver. Og den danske skole er specielt fremragende til at skabe hele mennesker.
Som det ofte ses på billeder var Albert Einstein ikke en gang i stand til at friserer sit eget hård ;o) Men tænke store tanker siges det han kunne.
Jeg ville have opfattet det som tortur at være længere i skole end de 27 timer, vi havde. Jeg ville aldrig være kommet til at gøre de ting, som jeg kunne pga. det, jeg havde lært i skolen. Man bliver ikke selvstændig af at være sammen med de samme dag ud og dag ind - eller at være i nogle rammer, voksne lægger for en.
Hvorfor skal DR opfinde en så tåbelig problematik, endog "kampen om fremtidens arbejdspladser"? Er de gået over til kineserne? Jeg troede, det stadig var amerikanerne, der var vores venner. Hvad er det for en indstilling? Det er jo sygeligt.
Klart at det officielle DK er vilde med kinesisk disciplin - som jo er i perfekt forlængelse af den kadaverdisciplin, der i stigende grad synes at være det ideologiske grundlag i det konkurrenceræs, som man prøver at bilde os ind, vi har en chance i - hvis bare erhvervslivet og udvalgte segmenter favoriseres med skattelettelser og andre frynsegoder betalt af de arbejdsløse, de studerende, kontanthjælpsmodtagere o.a. ekskluderede fra det gode selskab, der ikke bidrager med den helt rigtige detalje til de økonomiske magthaveres glædesløse univers.
Ja så er den jo fejet bort Kjeld H. Det er jo godt at du og din datter trives. Det gjorde min pige også engang, men da det sluttede var der skam nogle der trivedes så fint at de ikke greb ind.
Mobbernes bagmænd viser sig ofte at være deres forældre.
Det er altid forældrene - forældrekurser er en god ide - obligatorisk forældrekørekort - det er ligesom med de rige, at være god til at samle betyder ikke, at man er god til at sprede - at kunne formere sig, er desværre ikke lig med forældreevne - husk arvesynden > epigenetisk videreførsel af traumer
Hjernevask "Erster klasse" og det er rigtig farligt med "Kinajugend"!
Torben Nielsen:
"Jeg tænker at uden en voldsom opstramning på dette felt, bliver heldagshelvedet en realitet for mange."
Undtagelsesvist har de politiske formyndere muligvis fraveget deres sædvanlige eufemiske double-talk praksis, da de mente at det nye skolesystem skulle betegnes 'Heldagsskolen'?
Kjeld H.:
"Som det ofte ses på billeder var Albert Einstein ikke en gang i stand til at friserer sit eget hård ;o) Men tænke store tanker siges det han kunne."
Albert Einstein mente ikke akkumulering af paratviden (om det man kan have kendskab til) var væsentligt. Det væsentlige var at kunne reflektere, og at kunne forestllle sig (lave tankeeksperimenter.
"Imagination is more important than knowledge"
Skolegang funderet på indlæring (indoktrinering) og paratviden (leksikalsk viden), har intet med uddannelse at gøre.
"Education is what remains after one has forgotten what one has learned in school."/i>
Albert Einstein bør ikke anses som fysiker. Han var alle dage optaget af etik og klar tænkning; og det på utallige områder. Hvilket diverse citater han erindres for, vidner om. Man kan også læse hvad han skrev, i bøger og samlet sammen fra diverse kilder. Det er noget af det bedste og mest tilgængelige, der er skrevet; og alt han skrev, er lige så relevant nu, som da det blev skrevet.
Det er glædeligt at se, at nogle kinesere trods en tur gennem et forrykt skolesystem, præget af hjernevask og statsdikteret vrøvl, er i stand til at tænke sammenhængende efterfølgende.
Det er stærkt bekymrende, at samme fænomen svjv ikke opleves i Danmark.
Det er stærkt bekymrende at nogen bare er så dumme at tro, det kinesiske skolesystem vil skabe velstand. Arbejdsmyrer men ikke selvtænkende individer bliver resultatet. Hvis dette kinesiske vanvid skulle vinde indpas i D.K vil privat/friskolerne blomster op.
Hvor skabes opfindelser der virkelig rykker? Ikke i Kina!
"Albert Einstein bør ikke anses som fysiker"
Heinrich,
nu er naturvidenskab - herunder fysik - jo filosofi (ellers bliver det til teknik), så derfor kunne Albert Einsteig og flere af hans lige på samme tid godt være fysikere.
I øvrigt er det vist en skrøne, at han var dårlig i skolen. Men citatet "fantasi er vigtigere end viden" er rigtigt nok. Desværre har man glemt det i de der pizzaundersøgelser (ja, stavningen er helt bevidst).
"Albert Einstein bør ikke anses som fysiker"
Heinrich,
nu er naturvidenskab - herunder fysik - jo filosofi (ellers bliver det til teknik), så derfor kunne Albert Einsteig og flere af hans lige på samme tid godt være fysikere.
I øvrigt er det vist en skrøne, at han var dårlig i skolen. Men citatet "fantasi er vigtigere end viden" er rigtigt nok. Desværre har man glemt det i de der pizzaundersøgelser (ja, stavningen er helt bevidst).
Sådan lidt apropos skolereformen, så er der en spændende konklusion i denne artikel om hvordan man kan komme til tops i PISA.
http://www.economist.com/news/international/21569689-research-comparing-...
"Politicians and campaigners relish using international data in support of arguments for particular reforms. But the components of success are mostly too diverse to bear that out. Sir Michael Barber, a former adviser to Tony Blair’s government and now Pearson’s head of education, says the correlations between school structures and outcomes are weak, with no sign they have got any stronger since the mid-1990s.
The best systems differ widely in their approach. Finland spends a modest share of its GDP on schools, pays teachers unspectacular salaries and has small classes. South Korea spends lavishly, and rewards teachers richly to teach big ones. But Andreas Schleicher, who runs the PISA studies, says both have a “high level of ambition for students and a strong sense of accountability”. That can come from an unyielding focus on exams or from tight social cohesion. Successful countries tend to hire excellent teachers and keep them motivated, monitoring their work and intervening when they falter.
A big message is that national culture matters more than the structure of an education system. So the main lesson for policymakers may be to put education at the forefront of the story a nation tells about itself. Countries which do that with conviction and consistency can leapfrog the complacent. Outcomes can change rapidly: many students in the Asian “super league” countries have grandparents who are barely literate. Israel has also leapt up in maths and reading. Rankings and data do not tell the whole story. But they provide a useful spur."
Mobbernes forbilleder er dagens politikere, der skamløst mober og chikanerer alle de, der ikke er 100 pct. med - arbejdsmæssigt, helbredsmæssigt ogpsykisk og fysisk skrøbelige mennesker.
En artikkel bygget op om en stråmand og fordomme om både kinesere og danskere.
Hvad med at slå automatpiloten fra og bare gøre en enkelt selvstændig og original tanke selv?
Med de snigende totalitære og autoritære tendenser samfundudviklingen er stærkt påvirket af , kan de vel ikke undre at elverne naturligvis skal " bankes på plads ".
Men først skal folkeskolelærene lige bankes, og så kommer turen til eleverne.
Mere udadlære, disciplin, flere prøver, ovs.
Det er en sær verden, vi lever i.
Ambitioner og drømme på egne vegne bliver nærmest forbudt.
Det er arbejdsmarkedets krav der skal tilgodeses. Og vel at mærke ikke det nationale arbejdsmarked, men også det globale.
Det vil altså i sidste ende betyde at magthavernes behov er vigtigst, og sådan er det bare. Mennesker må lade sig indpasse i maskineriet som sørger for at en lille magtelite kan flyde ovenpå.
Og vi gør det sgu.
Uanset hvilke institutioner eller systemer vi måtte ønske at op/udbygge i fremtiden, bør de fungere efter de mål vi sætter inden de økonomiske overvejelser finder sted.
Lærerkonflikten har endnu engang vist, hvor håbløst det bliver at opstille ønsker for bare en enkelt del af det offentliges virksomhed, hvis økonomien bliver sammenblandet med visioner.
Rækkefølgen må og skal være at man sætter sig de mål for hvordan vore institutioner bedst kan fungere, og bagefter sikrer så mange midler som muligt til opnåelsen af dette mål, som jo så står klart.
At billighed i denne proces alene skulle have en værdi i sig selv, er en af tidens store fejltagelser, hvilket vi alle udmærket ved fra vor egen hverdag og det er en viden vi udmærket kan videreføre til det offentlige.
At økonomi hjemme hører efter tilrettelæggelse og forelæggelse af ønsker og mål, er lige så logisk, fordi enhver ny ide altid vil blive mødt af spørgsmålet:
" Har vi råd til det??"
Svaret er lige så sikkert : "Nej"
Jeg ved ikke, hvordan den bipolære opfattelse, at forestillingsevne udelukkes af viden, har fået så meget magt. De er hinandens forudsætninger. Hvis man ikke ved noget, kommer overtroen ind i billedet, ligesom angsten. Uden viden bliver man - med et godt, men glemt ord desorienteret.
@Heinrich R. Jørgensen
Du har vist lidt fordomme over for fysikere :)=
Jeg kan godt li Erik Karlsens tankebane, der er/burde være stor forskel på en fysiker, kemiker, biolog, datalog og så en ingeniør der opererer inden for samme område. Det er der måske en tendens til at disse grænser bliver udviskede i dag.
Men mere generelt så mener jeg at der er ting der skal læres og forstås. Jo bedre og bredere en værktøjkasse man har, jo bedre. Og mange af de tools man har i værktøjkassen, er altså ting der skal læres, hvor det ikke er kreativiteten der nødvendigvis er i højsædet.
Personlig er en af grundene til, at jeg aldrig er blevet færdig som fysiker, at min matematik værktøjkasse ikke var god nok. Man skal altså ha' en førstedel i matematik for, at kunne være god til fysik.
Jeg kan se i mit job i dag,der gør det faktum jeg har arbejdet i stort set hver division i firmaet, at jeg har en ret stor baggrunds viden, som giver mig muligheden for at se sammenhænge og mønstre som andre ikke ser.
// Jesper
Skolen skoler til samfundet - og den danske skole er allerede godt på vej til at skole til det kinesiske samfund.
Et stærkt demokrati er ikke kun en teori - det er også borgernes engagement og sindelag.
Først skal lærerne trynes og sættes uden for indflydelse. Dernæst forvandler vi eleverne til nikkedukker.
Hvad er det der sker med vores land? Kig ud af vinduet: Vi er på vej til Kina.
Der er en glimrende artikel om den kommende fortid her: Skolen gør danske elever til verdensmestre i demokrati.
Fint timing. Jeg var lige begyndt at gå på jagt efter den oprindelige artikel med Jiang Xueqin's udtalelse: "Først når Kinas elever klarer sig dårligere i PISA-undersøgelsen, ved vi, ..." Jeg har haft udtalelsen som er referencepunkt i igennem et par år.
@ Kim Houmøller
Hvad har du opfundet?
Politikerne har igennem tiderne haft mange visioner for hvordan Danmark skulle klare sig i konkurrencen med og mod vore nære som fjerne naboer.
Nu til dags skal vi blot kopiere og gøre som vore nære og fjerne naboer gør det for at Danmark skal klare sig i konkurrencen med og mod førnævnte naboer.
Når det mål er nået, så kan vi iføre os en nationaldragt og ha' lidt entreindtægter på at fremvise det samfund vi havde før vi alle sammen blev til kustoder i det globaliserede verdenssamfund.
I februar 2011 sagde en kinesisk økonom til Information:
»Jeres indkomstniveau taget i betragtning er der intet, som tyder på, at hurtigere vækst vil gøre jer gladere,« siger han.»Prøv i stedet at nedsætte arbejdstiden, reducere jeres CO2-aftryk og finde en bedre måde at leve på. I kan sælge jeres livsstil som et alternativ til den amerikanske, mere materialistiske. Hvis I efterfølgende kan overbevise verden om, at I har den bedste levevis, vil en masse mennesker købe jeres produkter, hvilket til dels også vil løse jeres eksport- og vækstproblemer. Så paradoksalt nok kunne I dække jeres behov langt bedre ved ikke at følge det materialistiske syn på det gode liv.«
Læs mere her:
http://bloggeroeven.blogspot.dk/2011/02/fra-vkst-og-konkurrence-til-made...
og her
http://bloggeroeven.blogspot.dk/2011/03/frygten-for-kina.html
Vi kan dælme også være bange for, hvad den kommende danske skole vil gøre - eller rettere ikke gøre - for og ved børnene. Eksistens på P1 tog sig af det, og det er skræmmende, at man ønsker at ødelægge alt, hvad der godt i vores tradition, og som har gjort os til det bedste samfund i verden.
Det er da utroligt: At Danmarks gradvise, selvforskyldte nedsmeltning, med en venstrefløj, der kastede sig blindt ind i kvindekamp og indvandrerdebat, nu skal tværes af på Kina. Ikke med et "min kone forstår mig ikke", i baren, men med et "folket forstår mig ikke". Det her er for viderekommende. All the way to Hell.
Sidegadevekselererne har brug for syndebukke og offerlam til at skjule egen forfejlede politik - og den politiske elite med Angela Merkels 'markedskonforme demokrat' som spydspids vandaliserer og kztilretter fællesskabets resort under kampråb om 'nødvendighedens økonomi'.
Og den kinesiske vismands (ref. Ib Jørgensen, 22/4, 14.49) kloge ord overhøres. Hvorfor ? Fordi finansatleternes fupnumre så bliver afsløret og desarmeret?
Verden er blevet en helt anden end mange drømte om. De 'gode glade' tider indtil for fire-fem år siden kommer aldrig tilbage. De var, da det gik hedest til mod slutningen, jo også bygget på sand, og ikke på fast grund. Faktum er at Robert'erne og Carina'erne får det svært, hvis de da ikke kan finde et andet land der vil føde på dem, og de langt de fleste af vi andre får det også sværere. Jo mindre, selvfølgelig, man ser realiteterne i øjnene, og gør noget alvorligt ved det.
Danskerne må snarest gøre op med sig selv om de vil konkurrere med kineserne, eller ende med at arbejde for dem.
Det bringer os ikke tilbage til 'de gode tider', men kan dog afbøde de værste følger af den velstands og velfærdsnedgang der allerede er godt igang.
I skal blot holde op med at tage det som en selvfølge, som Jeres (ligegyldige) ret, at I kan hive et 24-timer-fra-ko-til-køledisk mælkekarton ud af skabet, helst økologisk og i Irma, "tak, tak lille De", selvfølgelig, Jeg gentager: I er for viderekommende. All the way to Hell. Det har ikke en bønne med Kina at gøre.
Ole Olsen, jeg tror ikke, at nogen ønsker sig 00erne tilbage, nej, vi vil tilbage til værdierne, fra før verden gik af lave, de tidlige firsere.
Idag findes der tests og så går man ud fra det. Individet er ligegyldigt i dette samfund og de individer der skal bruges fostrer systemet selv. Danskerne er blevet bange hvorfor ved de ikke, men alt hvad der bliver sagt det gør de. Se nu bare vores røde regering der overnight blev blå. Mærkeligt der ikke sker noget ved det?
Forhåbentlig kan den ny folkeoplysningsdebat rykke lidt ved det, Jakob Ellekjær.
@ Peter Hansen
Jaså, du mener at firserne er før verden gik af lave? Jeg vil mene, vi skal længere tilbage.
Til før man opkrævede så meget i skat, at folk selv har råd til at betale håndværkere til reparation og vedligeholdelse. I dag er staten nødt til at betale noget af de opkrævne skatter tilbage i form af støtteordninger til den slags, efter fradrag at statslige administrationsomkostninger, der selvfølgelig i sig selv ikke producerer noget som helst for. Den arbejdskraft der bruges på det, kunne i stedet være anvendt som håndværkere, der i det mindste laver noget fornuftigt. Og sådan er der så meget, i den højt besungne såkaldte velfærdsstat.
Men til Kina: Det er givet, at den velstandsstigning kineserne oplever, nødvendigvis må tages fra nogle andre, der ikke er i stand til at fremvise den samme vækst, således at den samlede vækst øges til gav for begge partter, istedet for blot den ene part. De andre bliver arbejdsløse og dermed fattigere. Det er noget kun de andre selv kan ændre på. Hvis de ellers evner det. Men det ser det desværre ikke ud til.
Ole Olsen, problemet med råd til at betale håndværkeren er, at det betyder, at man skal tjene meget mere end håndværkeren. Så er det måske bedre, at vi allesammen bidrager til at betale håndværkeren for at arbejde, frem for at betale håndværkeren for ikke at arbejde.
Jeg finder Jens Thornings kommentar som stødende, og kan da ikke tro at netop Informations læserne er specielt gode venner med Amerika.
Min kinesiske hustru fra Shanghai og jeg er istedet meget glade for DR`s KIna indslag.
og mine danske børn som hun er er stedmoder for, har da iøvrigt klaret sig rigtigt godt i skolen og med høje karakterer.
Erik Karlsen:
"nu er naturvidenskab - herunder fysik - jo filosofi"
Hvad der forstås ved 'naturvidenskab' ,'videnskab', 'viden', 'matematik', 'naturfilosofi' har ændret sig meget over tid.
Min opfattelse af hvad der kan/bør/må forstås med 'videnskab' og navnligt 'naturvidenskab', er at det har som genstandsfelt der kan observeres og måles. Det indbefatter således ikke genstande (som nok kan observeres, men tælles i stedet for at måles), eller abstrakte begreber. Filosofi, derimod, mener jeg har abstrakt tænkning som genstandsfelt. Det giver en klar skelnen mellem to domæner, og mellem to tilgange til at forsøge at erkende og fatte. Netop den skelnen er (så at sige) naturlig og tilmed intuitiv og forståelig, og det skel stemmer udmærket overens med de betragtninger som tænkere til alle tider har ladet nedfælde (afhængigt af hvordan man tolker hvad de forsøgte at udtrykke).
Det, jeg iflg. ovenstående betegner 'naturvidenskab', svarer til hvad der blev forstået ved 'matematik' i 1600-tallet. Hvad der i nutiden forstås ved 'viden', er typisk af den natur der kaldes 'kendsgerninger' -- det man kan opnå kendskab til, via observation. Historisk set, er 'viden' blevet forstået som det man kunne tænke sig til -- altså det abstrakte, snarere end det observarbare. Betydning af hvad der blev forstået med 'viden' begyndte at ændre sig i 1600-tallet. Hvis man havde anvendt udtrykket 'naturvidenskab' i begyndelsen af 1600-tallet, ville det være blevet forstået som hvad vi kunne kalde 'naturfilosofi' -- den spekulative, teoretiske tilgang tilgang til f.eks. fysikken.
For slet ikke at nævne, at hvad der i nutiden forstås når noget kaldet 'fysisk' (at det er observerbart), ikke matcher hvad der tidligere er blevet forstået ved ordet (det har indtil 1600-tallet svaret til hvad vi vil kaldet 'naturligt'). Hvad der på engelsk kaldes 'matter', forstås i nutiden som 'det der kan observeres'. Det ords betydninger på forskellige sprog tilbage i 1100-tallet og 1200-tallet, var abstrakt tænkning.
Jeg værdsætter Einsteins betragtninger og indsats ganske betragteligt. En væsentlig årsag er, at han var en væsentligt bidragyder til at etablere den moderne fysik, hvor 'naturfilosofien' igen fik indpas, efter et par århundreder hvor den empiriske tilgang havde været dominerende.
Jeg skrev ikke, at Einstein ikke var fysiker, eller beskæftigede sig med fysik (uanset om man derved forstår 'fysik' som relateret til det det observerbare, eller det spekulative). Einstein var også fysiker, men først og fremmest var han optaget af at filosofere, med udgangspunkt i etik og humanitet. Det var sådan Einstein anskuede sit virke; det fremgår eksplicit af nogle af de tekster har skrev og fik publiceret i sin tid.
Einstein fik langtfra top-bedømmelser i alle fag i sin skolegang. Det kan der være mange grunde til, men jeg tror næppe den unge mand var en ringe elev.
Erik Karlsen:
"Men citatet "fantasi er vigtigere end viden" er rigtigt nok."
På nutidsdansk, forbindes 'fantasi' ofte med noget i retning af 'dagdrømmeri' og 'ønsketænkning'. Det var bestemt ikke hvad der blev ment, med hvad der blev ytret. Det der mentes, var 'at kunne forestille sig', altså kreativ og visionær tænkning.
Hvilket i øvrigt var den betydning, ordet 'fantasi' (tidligere stavet 'Phantasie') blev tillagt indtil omkring 1940'erne +/- et årti eller to. Det er i øvrigt et gammelt ord, der på forskellige sproget er kendt helt tilbage til 1300-tallet, og betydningen ordet har udtrykt, har gennem de mange århundreder været den før-nutidige.
Den nutidige udlægning af hvad der forstås med 'fantasi', er muligvis opstået som en debil sammenknytning af tillægsordet 'fantastisk', til navneordet 'fantasi'. Den slags grammatiske kortslutninger, kan fremmane de mest absurde vrangforestillinger. Helt i lighed med 'mirakuløst' der er blev til den absurde forestilling om at der findes ikke blot noget der kan betegnes 'mirakel', men tilmed (et antal) 'mirakler', og 'vidunderligt' er blevet transformet til et korporligt 'vidunder', eller er antal sådanne 'vidundere'. Fra abstrakte beskrivelse af egenskaber, til manifeste genstande.
Sådanne emner indgår næppe i PISA-tests, og følgelig vægtes det formodentligt ikke i pensum. Hvad skulle man kunne bruges deres slags 'viden' til? ;-)
Ole Rensbro:
"Jeg finder Jens Thornings kommentar som stødende"
Jens Thorning er en stor og sort humorist, og en sand mester i ironi og til tider sarkasme.
Ironi er det briterne kalder 'an acquired taste', og værdsættelse fordrer øvelse ;-)
Einstein var fysiker! De 3 artikler fra 1905 er ikke filosofiske værker, men fordrer en solid og håndfast indsigt i fysik, og de problemer fysikken stod med for 110 år siden.
Jeg synes at det er lidt mærkeligt at bringe Einstein på bane. Ejer I ham? Har I sat jer ind i hans arbejde og teorier? Eller tolker I ham gennem egne faglige filtre?
Spørgsmålene er reelle og ikke retoriske :O)
PS. Der er mange der citerer Einstein for alt mellem himmel og jord. Det er næsten utroligt hvad han påstås at have sagt og ment.
Jesper Frimann:
"Man skal altså ha' en førstedel i matematik for, at kunne være god til fysik. "
Så vidt jeg har forstået, skal selv den mest praktisk indstillede fysiker kunne begå sig indenfor de teoretisk aspekter af fysik, som handler om modeller, symboler og abstrakt tænkning?
Egentligt burde filosofi og filologi være ganske egnede forudsætninger for at kunne beskæftige sig den spekulative fysik, men den mere traditionelle vej går navnligt gennem den del af matematikken, der handler om jonglering med symboler (igen: så vidt jeg har forstået).
Jeg ved ikke hvad du mener med, at jeg har fordomme overfor fysikere. Det er muligt, men jeg forsøger til stadighed et undgå fordomme og meninger.
Torben Nielsen:
"PS. Der er mange der citerer Einstein for alt mellem himmel og jord. Det er næsten utroligt hvad han påstås at have sagt og ment."
Det er imponerende, så meget han formåede at reflektere over og udtrykke sine betragtninger om.
Albert Einstein var meget mere end udelukkende fysiker. Han var et af det 20. århundredes skarpeste tænkere og analytikere, og det på mange områder.
Jeg kan anbefale bl.a. Albert Einstein: Ideas and opinions.
Sider