Læsetid: 5 min.

’Jeg er så bange for, at skolen vil ødelægge min datters barndom’

Fra mandag aften skal 9. z dyste mod ’verdens bedste elever’ fra Kina. Men den danske fascination af det kinesiske uddannelsessystem vækker ikke genklang i Kina
I en Steiner-inspireret skole i udkanten af Beijing forsøger de at undslippe den kinesiske uddannelsesmodel.

Martin Gøttske

22. april 2013

»Jeg ville have min søn ud af det kinesiske skolesystem så hurtigt som muligt, og inden han blev helt ødelagt,« siger Wei Chunyan, der er uddannet i psykologi og tidligere underviste på et kinesisk universitet. »I de kinesiske skoler har de ingen respekt for børnene. De lærer ikke at være selvstændige og være hele mennesker. I stedet bliver de bare proppet med indlæring,« siger hun.

Derfor besluttede Wei Chunyan at vende ryggen til det kinesiske skolesystem, og sidste år meldte hun sin 10-årige søn ind i en alternativ skole, hvor der er mere fokus på kreativitet, kritisk tankegang – og ikke utallige prøver og udenadslære. I Danmark hører man ofte den modsatte historie: at Kinas uddannelsessystem er et forbillede – ja, at det ligefrem er verdensklasse. Men i Kina undrer man sig over den danske fascination af det kinesiske uddannelsessystem.

»Her er vi stadig flere, der fravælger de kinesiske skoler,« siger Huang Mingyu, en far, der var så frustreret over landets offentlige skoler, at han i 2009 simpelthen selv etablerede en skole i udkanten af Beijing, som hans datter – og også Wei Chunyans søn – går i.

»Her vil vi skabe afbalancerede individer, og ikke blot elever, der er gode til at tage tests,« siger han.

Dansk fascination

Kilden til den danske – og vestlige – beundring af det kinesiske uddannelsessystem skal findes i PISA-undersøgelsen i 2010, hvor elever i Shanghai indtager førstepladsen på verdensplan indenfor læsefærdighed, matematik og naturfag. Niels Egelund, professor fra Aarhus Universitet, har ofte talt om, at »folkeskolen kan lære af Kina«, og at Danmark skal inspireres af »den respekt og disciplin, der er omkring viden og læring« i Kina.

Fascinationen afspejles også i DR’s programflade, hvor man for nylig kunne følge to danske elever, der opnåede bedre karakterer, efter de fik en kinesisk undervisningsvejleder. Og i en ny dokumentarserie, 9.z mod Kina, der starter mandag aften på DR1, vil elever fra Danmark »dyste« mod »verdens bedste« elever fra Kina. Formålet er ifølge DR at undersøge, hvordan eleverne er »rustet til kampen om fremtidens arbejdspladser«. Der opstilles en modsætning mellem de disciplinerede kinesiske elever og den mere rodede forestilling i den danske folkeskole, hvor læreren kæmper for at få opmærksomhed. Og i storbyen Harbin i det nordøstlige Kina tilbringer eleverne 12 timer om dagen i skolen, mens eleverne fra Holme Skole i Aarhus har en halvt så lang skoledag. Dokumentarseriens mål er at være et indlæg i den danske debat, men den viser ikke det, der i Kina betragtes som skyggesiden ved det kinesiske uddannelsessystem.

Akilleshæl

De kinesiske skolers intense fokus på tests, som har givet Shanghai-eleverne succes i PISA-undersøgelsen, betragtes i den kinesiske debat som selve uddannelsessystems akilleshæl.

»Fokus på tests og udenadslære og paratviden fra lærebøger frem for på den fundamentale forståelse af de emner, de beskæftiger sig med, får eleverne til at miste deres nysgerrighed, fantasi og evne til at skabe,« sagde Jiang Xueqin, viceinspektør på Peking Universitets Gymnasium, til Information kort efter PISA-resultaterne kom frem.

»Først når Kinas elever klarer sig dårligere i PISA-undersøgelsen, ved vi, at det kinesiske system ikke kun ensidigt fokuserer på udenadslære, men har et miks, der også inkluderer mindre målbare men vigtige faglige kompetencer som kreativitet og samarbejdsevne.«

Selv blandt lærere på eliteskolerne i Shanghai udtrykkes kritik.

»Det er naturligvis godt nyt, at vi kinesere ikke er så dumme, og at vores skolesystem ikke er så ringe. Men derudover tillægger jeg ikke PISA-undersøgelsen stor værdi. En skriftlig prøve siger meget lidt om, hvor godt unge mennesker bliver forberedt på at løse komplekse problemer,« siger Zhang Renli, skoleleder ved Shanghais Jing’an Uddannelsesakademi.

Det kinesiske skolesystem er bygget op om et stort antal skriftlige prøver, hvor standardviden bliver testet.

»Mange lærere i Kina mener, at den slags prøver spiller en alt for stor rolle. Elever skal ikke kun lære at gætte, hvilke svar læreren gerne vil høre. De skal også være i stand til at forme deres egne meninger og formulere dem. Der en presserende mangel på de evner i Kina i dag, så det er nødvendigt, at selvstændighed og innovative tanker bliver gjort til centrale elementer i uddannelsen,« siger Zhang Renli.

Heller ikke den kinesiske regering mener, at uddannelsessystemet producerer de nødvendige talenter indenfor kreativitet og ledelse, som kan sikre Kinas fortsatte fremdrift.

Vil ikke være robotter

Blandt kinesiske forældre er der stor bekymring over det enorme pres, som deres børn udsættes for i skolerne – at det er et prøveræs, og at der er for mange skoletimer.

»Jeg er så bange for, at det vil ødelægge min datters barndom, at min mand og jeg er blevet enige om, at vi simpelthen vil flytte til udlandet, for at hun kan undgå den kinesiske skole,« siger Zhou Sunlin, en arkitekt i Beijing, der har en femårig datter. De planlægger at tage til Canada.

Blandt eleverne er der også utilfredshed. I Kina førte det til stor debat, da den 17-årige elev Jiang Chengbo i en tale på sin skole sidste år stærkt kritiserede uddannelsessystemet. »Når det kommer til fantasi og kreativitet, så ligger vi kinesiske elever på sidstepladsen!« erklærede han. »Vi vil ikke blot være robotter!«

Og Zhong Daoran, en 22-årig økonomistuderende skrev sidste år debatbogen Det tilgiver jeg jer aldrig!, som var en lang nedsabling af skolesystemet. »I grundskolen frarøver de os vores egne værdiforestillinger, i mellemskolen vores selvstændige tanker og i gymnasiet vores idealer og drømme,« skrev han.

Det var det, som Huang Mingyu ville undgå, da han i 2009 sammen med andre forældre grundlagde sin skole i udkanten af Beijing. Den er stærkt inspireret af Rudolph Steiner-skolen, hvor der er stor vægt på at uddanne hele barnet og på at fremme kreativitet. Og her er atmosfæren meget anderledes end i normale kinesiske skoler, hvor der er fokus på indlæring, disciplin, mange lektier og mange timers undervisning. Her er stemningen løssluppen – lærerne fortæller eventyr, eleverne opfører teaterstykker og undervisningen ses mere som en leg. Skolen har nu flere hundrede elever.

»Det kan godt være, at man i andre lande ser mod Kina for at blive inspireret, men her gør vi en stor indsats for at undgå den kinesiske uddannelsesmodel,« siger Huang Mingyu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Andersen
  • HC Grau Nielsen
  • Jens Dalsgaard
  • Klaus Garde Nielsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Frans Røjkjær
  • Jonas Foged Kristensen
  • Peter Larsen
  • Lars Jorgensen
  • Viggo Okholm
  • Rene Jørgensen Faaborg
  • Mette Olesen
  • Nicolas Olsen
  • June Beltoft
  • Erik Karlsen
Kirsten Andersen, HC Grau Nielsen, Jens Dalsgaard, Klaus Garde Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Frans Røjkjær, Jonas Foged Kristensen, Peter Larsen, Lars Jorgensen, Viggo Okholm, Rene Jørgensen Faaborg, Mette Olesen, Nicolas Olsen, June Beltoft og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Torben Nielsen:
"Jeg synes at det er lidt mærkeligt at bringe Einstein på bane. "

Han udtrykte klare holdning til skoling vs uddannelse, om indlæring vs læring, og om tænkning vs paratviden. De emner er højst relevante, og at anvende Einstein som kompas er ganske fornuftigt.

Christian Svenstrup Harder, Søren Roepstorff og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@ Peter Hansen 22.4. kl. 2003:

Man behøver absolut ikke at 'tjene betydelig mere end håndværkere' for at benytte dem. Hvis man vel at mærke ikke betaler så meget i skat, som tilfælde er, således at man ville have økonomisk overskud til et sådant formål. At blande en ellers helt unødvendig tredie part ind i dette, og betale omkostningen, er dårlig økonomi. Det er højest beskæftigelsesterapi for nogle offentligt ansatte, betalt af sagesløse skatteborgere og en form for vulgær-socialisme Det fører ydermere til for meget sort arbejde, som staten per definition mister skatteprovenu på. Det andet system fungerede udmærket i 50-/60- og 70-erne.

Den virkelige historie her er vel egentlig :
At der er en Kineser der bekymrer sig om sin DATTER !
For mange af dem vælger altså at 'abortere' deres døtre,
pga kommunist-fascisternes 'Et-barns politik' !!

Der fisser flere hundrede millioner unge mænd rundt , i den giftefærdige alder, inden for Kina-muren for hvem der simpelt hen ikke findes 'Et Kvindeligt med/mod- stykke/spil !
De kan så vælge at blive Gay... Eller at finde en Kvinde et andet sted !!

"Torben Nielsen
21. april, 2013 - 22:41 #

Den danske skole ødelagde min yngste datters barndom.
Det var fordi man ikke tager mobning alvorligt."

Tager/tog DU det alvorligt ?

Jacob Svendsen

@ Heinrich Jørgensen:
"Imagination is more important than knowledge"
Skolegang funderet på indlæring (indoktrinering) og paratviden (leksikalsk viden), har intet med uddannelse at gøre.
"Education is what remains after one has forgotten what one has learned in school."/i>
-Taler du om dannelse eller uddannelse?

Heinrich R. Jørgensen

Jacob Svendsen:
"Taler du om dannelse eller uddannelse?"

Uddannelse.

Min opfattelse af hvad 'dannelse' handler om, har at gøre med de stadige bestræbelser på selv-disciplinering, man kan gøre. Om at tillægge sig fornuftsbaserede og humane tanke- og adfærdsmønstre, og søge at gøre de mønstre til (gode) vaner. Det jeg forstår ved 'dannelse', handler om hin enkeltes stadige kamp med sig selv, og således ser jeg 'dannelse' adskilt fra både 'uddannelse' og 'opdragelse'.

Jesper Frimann Ljungberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jacob Svendsen

Kina er ikke et land, man på noget som helst (humanistisk) punkt kan misunde eller bør opstille som sammenligningsgrundlag for noget som helst - det skulle lige være deres køkken i Vestkina.
Når det er sivet ind hos Egelund, kan vi komme videre.
Vi må erkende, snarest muligt, at Kina er verdens fabrik, lave aftaler med dem, så de kan efterleve visse kriterier for bæredygtighed og KUN producerer varer af ordentlig kvalitet, således af verdens befolkning ikke køber og smider væk i et væk, eller overhovedet har MULIGHEDEN for at købe varer af kvalitet, der i virkeligheden burde forbydes som forbrydelser mod menneskeheden og jordens beståen. Derefter skal ordet "vækst" forbydes i politisk økonomisk retorik, for det er lige så utopisk som eksistensen af en gud, dog mere ødelæggende blændværk end religion. Oplysningsprojektet, religion, pengenes magt har alle slået grueligt og morderisk fejl uden for egne rækker, og der er langt igen.
Der er mange bud på årsager til alle de forskellige udfordringer, og når man endda kan være uenige om sandheder, så kan vi lige så godt fortsætte med at give den gas og bruge ressourcer, arbejdstimer og penge på alle mulige ligegyldige ting (i relation til at redde kloden fra os selv), såsom: at udforske rummet omkring os, investere i olieproduktion og alle de former for motoriserede fartøjer afhængige af denne, våben og militær, fældning af regnskove, invasioner af suveræne stater, folkedrab, udryddelse af dyreart efter dyreart (tak til især kineserne - lallende overtroiske, egoistiske idioter), massivt dække USA´s (den virkelige Ondskabens Akse, hvis nogen stadig skulle være i stand til at tvivle herom?) reelt set ligegyldige holdning til hvadsomhelst i daglige nyhedsudsendelser, EU-støtte til landbrug, osv, osv.
Når det er dén verden, de unge går i skole for at lære at begå sig i, hvorfor så have de fag, de har? I stedet for Argumentationsteori og Sofisteri, Løgn, Propaganda, Reklame og Manipulation, Praktisk Hykleri og Afskaf Menneskelige Følelser? Det danske demokrati er afskaffet, politiske aftaler overholdes ikke og uden konsekvens begås der forbrydelser mod hele befolkninger, og de færreste reagerer, endsige bemærker det. Resultatet af de mange demonstrationer rundt omkring har i de fleste tilfælde umærkeligt få positive resultater, andet end at de deltagende får en øget fornemmelse af samhørighed - med ligestillede. Min egen erfaring er, at jeg aldrig har oplevet en eneste person skifte politisk ståsted i en debat. Hvordan kan ændringen så ske? Kan regeringen ikke køre massive, opbyggelige kampagner i alle medier - ja, jeg tør næsten ikke nævne det, men som man gør i Kina eller Cuba, uden ellers at sammenligne med andet. For dét virker. Hvor er de visionære og modige ledere og meningsdannere?

Jesper Frimann Ljungberg

@ Heinrich Jørgensen
Min kommentar vdr. fordomme over for fysikere var med en smiley på :) Grunden til at jeg siger dette er fordi du klassificere Einstein til at være filosof ikke fysiker.

En praktisk fysiker er en ingeniør. En fysiker er en videnskabsmand (m/k), der udvider vores horisont inden for fysikkens verden. Du har så, lidt groft sagt, teoretiske fysikere og eksperimentelle fysikere. Hvor de første laver teorierne og de sidste laver eksperimenter for at finde ud af om teorierne holder og/eller afdække nye eksperimentelle data som der så skal laves teorier om.

Det sjove med fysikere og mange af de andre hårde naturvidenskablige fag, er at der er rigtig mange kreative mennesker, det er bare ikke det billede, som vi har fået beskrevet af dem i medierne. En meget stor del af dem jeg kender, der har en fysiker baggrund har også et strejf af Asperger syndrome (for at sige det lidt populistisk), mig selv inklusiv. Det er måske mere den del der er blevet fokuseret på.

Men jeg mener så stadig at stor viden er et godt udgangspunkt, selv om det ikke kan stå alene.

// Jesper

Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ulf Timmermann

@ Egon Madsen

Som I er flest derhjemme, inklusiv dig og Marie Krarup (hende med: ”Ingen kvinde kan forgå, som ikke vil det selv”) er I bindegale: Den skæve kønsfordeling, på en 106/7, hvis du forstår, er den samme i Kina og Indien – ja, i Indien, der som bekendt ikke fører/har ført ét-barnspolitik og er Verdens Største Demokrati.

Som sagt, I er, som I er flest derhjemme i Videns- og Oplysningssamfundet Danmark m/k, en håbløs forsamling, som man kan trække som nitte i enhver tombola og som dødvægt i lykkepilleposer. Basta.

Hvad var emnet?

Carsten Larsen

Det viste sig, at det var elever fra den danske klasse, som scorede højest i læsetesten i udsendelsen om det danske og kinesiske skolesystem. Samlet set tabte danskerne da der var flere dårlige læsere, som trak gennemsnittet ned.
Vi skal endelig ikke lave vores skolesystem om grundet 10 - 15 %, som skal have hævet deres niveau. Ingen tvivl om, at de 10 - 15 % skal have mere træning, flere timer og en specialiseret og differentieret undervisning. Hvis lærerne kun har 2 min forberedelse per elev pr lektion, så er det ikke mindre forberedelsestid, der er brug for.
Har lige været i Argentina og besøge min datter, som læser sit 4. semester der. Jeg fik lov at overvære en time i historie. Timen startede med et oplæg af 3 danske studerende om karismaens betydning for caudilloen i 16 - 1700 tallet ( ikke datteren)
Jeg var dybt imponeret. De fremlagde på skift - stillede spørgsmål - samlede op og anvendte IT i fremlæggelsen. Vores unge klarer sig rigtig godt ude i den store verden.
De har viden, er selvstændige og er øvede i formidling. Tak til danske skolelærere og gymnasielærere!

steen nielsen

Nå,
Ikke for at tage noget fra nogen venner, men hvornår skal vi kunne bevise, at det er asiatiske folk der er vandret over nordpolen og ned gennem Amerika og blevet til Eskimoer siden Nordamerikanske indianere siden Sydamerikanske indianere.

Det var bare det jeg ville sige hej.

Georg Christensen

Danskerne var engang et folk,som med "viden om",(turde gå imod?) sammen med "ekspert viden om", side om side søgte et fællesmål.
Idag er vi forvandlet til et folk, styret af en flok "ubegavede snakkesaligheder",som oftest ikke aner hvad de snakker om, og hvor kampen om "gulvkalven", er hovedsagen.Nå ja, lidt brutalt set, måske beskrevet, hvor "guldkalven" i virkeligheden idag kun består af et "X" på et stykke papir, som så efter for godt befindende tilkendegives som en "værdinorm", arbejdsydelsen, hvor stor eller lille den måtte være er bare ligegyltigheder hovedsagen er "X" på papirlappen som sammen med det frie marked´s "liberalismens" og kapitalismens markeds model, efterhånden kun virker med "socialhjælp".

Prøv, at se det hele lidt fra oven. Se latterligheden i udbredelsen af "papirlappens" værdiløshed med "X" underskriften, og begynd at "grine" af dumheden´s magtbegærlighed, og hele "verden" vil følge dig, med og uden uddannelse, hovedsagen er "næstekærlighed" forståelsen for hinanden og respekten for hinanden.

Allene er alle "individer" værdiløsheder, kun i fællesskab er alle muligheder tilstede, hvis de udnyttes med respekt for hinanden. Når tyveri og bedrageri sidestilles.

NB: Tyveknægten arbejder for at nå sit mål, bedrageren trykker på en "knap", og målet er nået. Hovedsagen er "viden om", og muligheden er åben.
Helt ærligt?, er det ikke til at "grine" af?.

Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
HC Grau Nielsen

Til Ole Rensbro.

I kenya oplevede man også for år tilbage at nordiske elever kom ind ind iden den meget disciplinerede kenyanske skole, men de scorede højt -fordi de ikke glemte at tænke selv!!!

Sider