Bliver Slovenien det sjette EU-land, der skal have en økonomisk redningskrans?

Det lille centraleuropæiske land Slovenien er gået fra buldrende vækst til hård recession som konsekvens af statsbankers hovedløse udlånsvirksomhed. Nu truer giftige lån med at køre landets økonomi i sænk. Spørgsmålet er ikke, om EU har råd til hjælp, spørgsmålet er, om den politiske kapital er opbrugt
11. april 2013

Mørke skyer trækker i eftermiddag op fra syd, og i morgen bryder tordenvejret løs over Slovenien, det lille centraleuropæiske land med to mio. indbyggere, klemt inde mellem Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien. Det fortæller den lokale vejrmelding.

Nok så dystre udsigter knytter sig imidlertid til det økonomiske uvejr, der har ramt nationen og netop nu truer med at gøre Slovenien til det næste eurozone-land – nummer seks i rækken – der må have en redningspakke fra EU for at afværge et kollaps af landets finansielle sektor og nationale økonomi.

»Slovenien oplever umådeholdent store makroøkonomiske ubalancer. Der er brug for hurtig politisk handling for at bremse den hurtige eskalering af disse ubalancer og håndtere deres neutralisering,« lød budskabet i går fra Bruxelles, hvor EU-Kommissionens næstformand Olli Rehn præsenterede en statusanalyse af de kriseramte EU-økonomier.

Dagen inden fældede OECD en hård dom over den slovenske økonomi og bragte fornyet uro til de finansielle markeder.

»Slovenien står over for en alvorlig bankkrise, fremkaldt af overdreven risikotagning, svag ledelse af de statsejede banker og for lidt effektive overvågningsværktøjer,« hed det i OECD’s rapport om landet, der indtil nu har været bedst kendt som alternativt feriemål med sine smukke bjerge og dale, grønne skove, vinmarker og solbeskinnede strande ud til Adriaterhavet.

For nylig var det Den Internationale Valutafonds udsendte eksperthold, der rettede kritisk søgelys mod nationen.

»BNP faldt med 2,3 pct. i 2012 i takt med, at den hjemlige efterspørgsel skrumpede alvorligt. Ekspertholdet forventer, at økonomien vil trække sig yderligere sammen i 2013,« hed det i IMF’s rejserapport, der vurderer, at det lille land har brug for en kapitaltilførsel på mindst tre mia. euro – godt 22 mia. kr. – inden årets udgang. Den internationale bankorganisation International Institute of Finance (IFF) meldte tirsdag, at EU’s redningsfond (ESM) bør holde op til 10 mia. euro klar til en redningspakke til de slovenske banker.

’Vi klarer den’

Alt lagt sammen er der nu dyster krisestemning og alvorlig nervøsitet for, at markederne og investorerne vender landet ryggen og forstærker den nedadgående spiral. Samtidig har vrede rettet mod landets korrupte politiske elite udløst landsdækkende gadeprotester siden november, med et foreløbigt højdepunkt i februar, da anslået 20.000 mennesker demonstrerede i hovedstaden Ljubljana.

På randen af panik forsøgte landets nyvalgte premierminister Alenka Bratusek tirsdag at tale markederne til ro med forsikringer om, at situationen er under kontrol.

»Vær venlig at bedømme Slovenien på basis af kendsgerninger og tal, ikke spekulationer. Mit budskab er, at Slovenien er et stabilt, stærkt land, formentlig meget stærkere end mange andre europæiske lande. Den ny regering er fast besluttet på selv at løse vore problemer,« sagde hun til pressen i Bruxelles. Et ekko af andre regeringsledere, der de seneste år har afvist behovet for hjælp til deres nødstedte økonomier – lige indtil hjælpeanmodningen til EU og IMF måtte sendes af sted.

For EU er det svære spørgsmål, hvor længe man kan blive ved at komme lande i uføre til hjælp. Med et lille land som Slovenien drejer det sig i givet fald om små summer, men EU’s politiske kapital til de gentagne redningsmissioner er ifølge fagfolk tæt på at være opbrugt.

Nedturen

Slovenien, medlem af EU siden 2004, eurozonen siden 2007 og OECD-klubben siden 2010, var frem til finanskrisens udbrud en tilsyneladende centraleuropæisk økonomisk succeshistorie. Vækstrater i perioden 2004-06 på fem pct., stigende til hele syv pct. i 2007.

Slovenien »oplevede en af de mest stabile politiske og økonomiske omstillinger i Central- og Sydøsteuropa. Med det højeste BNP pr. indbygger i Centraleuropa har Slovenien en glimrende infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke og en strategisk placering mellem Balkan og Vesteuropa,« lød beskrivelsen i CIA’s World Factbook.

Da finanskrisen begyndte at rulle ind over EU, afslørede det sig imidlertid, at den økonomiske fremgang, herunder den omfattende aktivitet i byggesektoren, også i dette land var baseret på ukontrollabel, højrisikabel låntagning. Og da den slovenske vækstøkonomi i 2009 begyndte at trække sig sammen med et BNP-fald på næsten otte pct., indledtes den onde cirkel med stigende vanskeligheder med at betale af på de store lån. Den kortvarige genopretning i europæisk økonomi i 2010 skabte et vist håb og en fornyet slovensk BNP-vækst på 1,2 pct., men i 2011 var man tilbage nær nul, og 2012 sluttede med et minus på 2,3 pct. OECD’s dugfriske prognose for 2013 siger minus 2,1 pct.

Parallelt med sammentrækningen er arbejdsløsheden steget fra 5,8 pct. i årene før krisen til nu over ni pct. og udsigt til yderligere stigning i år og næste år. Det har næret den folkelige vrede mod de politikere, centralt og lokalt, der har forsømt at styre ansvarligt og i stedet ofte tilgodeset egne interesser på kant med loven. Vinterens uroligheder og korruptionsanklager mod ledende politikere førte til, at den konservative koalitionsregering i januar i år måtte trække sig, og siden 20. marts har Alenka Bratusek fra centrum-venstre-partiet Positivt Slovenien stået i spidsen for regeringen og det, der i øjeblikket ligner et nationaløkonomisk fallitbo.

Bankernes ansvar

Her som andre steder er ondets rod bankernes alt for store iver efter at yde risikable lån, mens økonomien buldrede. Ifølge IMF’s seneste status udgør dårlige lån, som ikke tilbagebetales som aftalt, nu godt 20 pct. af de tre største bankers samlede udlån. OECD angiver, at disse giftige lån andrager syv milliarder euro, svarende til 19 pct. af Sloveniens BNP.

De to største statsejede banker, Nova Ljubljanska Banka (NLB) og Nova Kreditna Banka Maribor (NKBM), har ydet lån, der løber op i henholdsvis 20 pct. og 15 pct. af deres kapital til Zvon Ena, et finansielt holdingselskab, der nu er under konkursbehandling,« skriver OECD i sin statusrapport.

»Trods adskillige injektioner af offentlige midler i de statsejede banker, har de slovenske banker stadig et tyndt kapitalgrundlag« og »baseret på markedets værdisætning er de fleste statslige bankers aktieværdi stort set blevet udraderet,« noterer OECD.

Den belgiske storbank KBC, der har ejet 22 pct. af aktierne i NLB, solgte i december hele sin aktiepost for at komme ud af miseren. Køber var den slovenske stat, der fik aktierne for bare én pct. af den bogførte værdi – et udtryk for den ringe tiltro til landet største statsbank.

Når bankerne således kommer i krise, svinder deres evne og vilje til nye udlån, og det har sat landets erhvervsliv og økonomi i stå og sendt folk ud i arbejdsløshed. Samtidig vokser statens gæld, fordi offentlige midler bruges på at holde bankerne kørende, skatteindtægter falder og sociale udgifter stiger, alt mens prisen for at opnå nye nødvendige lån – renten på slovenske statsobligationer – stiger. Netop nu er renten på 10-årige statsobligationer omkring seks pct., tæt på det niveau hvor gælden kan begynde at løbe løbsk. Med andre ord den klassiske nedtursproces i EU’s kriseøkonomier.

Den politiske grænse

Disse dages spørgsmål i både Ljubljana og Bruxelles er, om landet kan komme økonomisk på fode ved egne spareøvelser og egen hjælp, eller om en redningspakke fra EU og IMF er nødvendig for at bremse kursen mod afgrunden. I juni forfalder lån på en sum af én mia. euro til betaling, og inden årets udgang skal der sikres nye lån på i hvert fald tre mia. til dækning af lån, der forfalder, samt til statens drift.

»Vi har ikke nogen nem tid foran os,« lød statsminister Bratuseks diplomatiske understatement tirsdag.

Set fra Bruxelles er det ikke i sig selv store beløb. Slovenien er et meget lille land, og dets mulige bistandsbehov er antagelig mindre end Cyperns.

»De nødvendige midler kan findes inden for rammerne af ESM, men endnu ved vi ikke, om Slovenien får behov for en redningspakke. Landets regering ved, at prisen for EU-hjælp er høj, så man vil givetvis tøve med at bede om det,« siger Janis A. Emmanouilidis, senioranalytiker ved tænketanken European Policy Centre, til Information.

Problemet for EU er altså i dette tilfælde ikke at finde pengene. Problemet er politisk.

»Forløbet omkring hjælpepakken til Cypern har bekræftet, at der er politiske grænser for hjælp, ikke mindst i de lande, der skal dække det meste af regningen ved at garantere for lånene. For hver redningspakke bliver det politisk sværere – se bare på den debat, vi har haft i Tyskland, i Finland og i Holland omkring Cypern,« siger Emmanouilidis.

»Folk rejser spørgsmålet: ’Stopper dette aldrig? Hvad bliver det næste land?’ Vi kan nu være der, hvor den politiske grænse er nået, og hvor lande som de nævnte vil gøre alt for at gå andre veje end den hidtidige, hvis behovet for hjælp bliver formuleret. Husk på, man har både efter redningspakkerne til Grækenland og op til hjælpen til Cypern forsikret, at ’dette er sidste gang, nu kommer der ikke flere pakker’. At hjælpe Slovenien vil derfor være politisk meget vanskeligt, især i en valgtid,« påpeger senioranalytikeren med adresse til Tyskland, hvor en presset kansler Merkel skal til valg i september.

– Er der udsigt til, at rækken af nationale økonomiske nedture stopper med Slovenien?

»Det er ikke til at svare på. Stemningen i EU var i bedring, før Cypern-sagen startede. Men forløbet af den sag har rystet den begyndende tillid, der var opbygget gennem andet halvår af 2012. I dag er situationen på ny ustabil og uforudsigelig. Og denne usikkerhed er ny gift for forsøgene på at stabilisere EU’s økonomi.«

Reuters rapporterede i går, at Cypern står til et voldsomt BNP-fald på 8,7 pct. i år og et budgetunderskud på 80 pct. af BNP næste år som konsekvens af bl.a. sparevilkårene knyttet til redningspakken for nylig. Det vidner om den tvivlsomme langtidseffekt af redningsøvelser, der synes akut nødvendige på randen af finansielt sammenbrud.

 

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

De europæiske redningskranse

Grækenland
Indtil videre har Grækenland fået assistance i form af to hjælpepakker. I maj 2010 blev der bevilget 110 milliarder euro til Grækenland fra en række eurolande og Den Internationale Valutafond (IMF). I marts 2012 blev en ny pakke godkendt på samlet 172,6 milliarder euro. Her går 30 milliarder til gældseftergivelse i den private sektor, 24,4 milliarder er overført fra første hjælpepakke, og 48 milliarder går
til kapitaltilførsel til græske banker.

Irland
I slutningen af 2010 bad Irland EU, eurolandene og IMF om en hjælpepakke. Det blev til 85 milliarder euro over en treårig periode, som kommer fra IMF, bilaterale lån fra eurolandene og EU. Cirka en femtedel af redningspakken stammer fra Irland selv.

Portugal
For nylig afviste Portugals forfatningsdomstol dele af de planlagte besparelser på det offentlige budget, som landet efter aftale skal overholde. Betingelserne er en del af den hjælpepakke, som EU, eurolandene og IMF godkendte i maj 2011 sammen med støtte til Portugal på 78 milliarder euro, der løber over tre år.

Spanien
Spaniens hjælpepakke fra eurolandene dækker op til 100 milliarder euro, der går til en kapitalindsprøjtning til landets finansielle sektor. Milliarderne bliver udbetalt med krav om at omlægge den finansielle sektor, så den bliver mere modstandsdygtig. Indtil videre er 41 milliarder udbetalt.

Cypern
Senest har Cypern i marts 2013 fået 10 milliarder euro i en hjælpepakke fra EU, IMF og eurolandene. Som en del af hjælpepakken skal der findes 5,8 milliarder euro blandt indlånere med over 100.000 euro på kontoen i øens to hovedbanker.

Kilder: Europa-Kommissionen, EU oplysningen

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Det bliver mere og mere tydeligt at løsningen ikke er at forære bankerne offentlige penge. I stedet må man vise villighed til for en gangs skyld at tage frimarkeds-ideologien alvorligt, og lade de banker gå ned, der har foretaget uansvarlige investeringer.

Samtidig bør man oprette samfundsejede, nærdemokratisk styrede sparekasser, der kun skal have til formål at levere almindelige gammeldags bankforretninger med indlån og udlån til borgere og virksomheder. Disse sparekasser skal så på længere sigt være de eneste steder, man garanterer indskud. For at gardere sparekssernes soliditet, skal de baseres på et økonomisk hvile-i-sig-selv-princip fremfor på privatkapitalistisk profitmaksimering.

Financieringen kunne passende komme fra en beskatning af bankernes financielle fiksfakserier.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Jeg er hardliner

- når det drejer sig om spekulationsfikserede bankers fremtid. De hylder det frie marked; lad dem så for fanden smage konsekvensen.

Det er fuldkommen åndssvagt, at disse banker skal have lov til at spekulere til egen egoistisk fordel, og så blive reddet af af det fællesskab, de foragter og udnytter, når spekulationen går galt.

Brugerbillede for Anders Feder

Nåh ja, men grækerne og cyprioterne fik da tegnet nogle fine rektangulære overskæg på deres Merkel-plakater. Det kan slovenerne da glæde sig over når de bliver sat på gaden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

De næste lande bliver nok Frankrig-Ungarn..................kontrolleret nedtælling til den endelige opløsning af EU som en samlet økonomisk union.
Bankerne har på kryds og tværs i Europa spekuleret uhæmmet så landenes økonomier er ganske tæt på kollaps.
Euroens dage som fælles valuta er talte,et fejl projekt af dimensioner fra begyndelsen,hvor gode politiske intentioner over skyggede realiteterne og al tidligere erfaring med økonomi og valutaer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Allerede i artiklens indledning blev der varslet noget om problemer med den politiske kapital, og det viste sig at være en melding fra en tænketank.

En par dage gammel meningsmåling i Tyskland - som vist ikke er blevet nævnt med et ord i Danmark - viser, at 70% af Forbundsrepublikkens befolkning nu anser Euroen for at være Tysklands mønt også i fremtiden. Det er den højeste procent, som nogensinde er blevet målt, og samtidigt er ønsket om en tilbagevenden til D-Mark svundet til hidtil laveste niveau.

Samtlige partier i Forbundsdagen er for den europæiske integration, og kun Die Linke stemmer imod de eurostabiliserende foranstaltninger. Den øvrige opposition stemmer for. Kansler Merkel er i øvrigt suverænt den mest ønskede kanslerkandidat hos vælgerne, og dermed har hun støtte til sin krisepolitik.
Den politiske vilje og evne er der. Spørgsmålet er, hvad prisen for slovenerne bliver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"De to største statsejede banker, Nova Ljubljanska Banka (NLB) og Nova Kreditna Banka Maribor (NKBM), har ydet lån, der løber op i henholdsvis 20 pct. og 15 pct. af deres kapital til Zvon Ena, et finansielt holdingselskab, der nu er under konkursbehandling,« skriver OECD i sin statusrapport."

http://www.nkbm.si/ownership-structure
http://www.nlb.si/lp2011/eng/079.html

Yep. Statsbanker er klart løsningen på bankproblemerne. (Ironi kan forekomme)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Historien om euroen er drømmen, der udviklede sig til et mareridt.

Så sluk dog for den euro. Europa kommer ikke videre, før dette misfoster begraves. Vi kan ikke udligne de økonomiske spændinger, der vedblivende opstår mellem nationerne, så længe Europa har fælles mønt. En mønt som faktuelt ER problemet. Alternativet er krise på krise med magtovergreb, recession, nød og ufred.

Træk den tand ud nu, så vi igen kan begynde at se fremad.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Mihail Larsen

"Det er fuldkommen åndssvagt, at disse banker skal have lov til at spekulere til egen egoistisk fordel, og så blive reddet af af det fællesskab, de foragter og udnytter, når spekulationen går galt."

Har du set at det er statsbanker der er tale om? Og derfor ejet af fællesskabet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

@Aagaard,
Den politiske realitet - og det var den, der blev sat spørgsmålstegn ved i artiklen, er, at Merkel har suveræn opbakning til sin krisepolitik.

Derved er vi også ved en kendsgerning, som EU-modstandere i Nordeuropa prominent ignorer: Den konservative krisepolitik har opbakning hos et flertal i befolkningerne, og det selv efter alle de høvl, landene har fået.

En anden kendsgerning, som man på samme elegante måde overser er, at kriselandene ikke vil af med euroen. DR har netop offentliggjort en artikel, hvori man kan læse at slagsiden i græsk økonomi er aftaget væsentligt (det var krisepolitiken) og til valutaen: George Papandreou, PASOK, Grækenland, fremhæver, at euroen [også giver grækerne] en stabilitet og troværdighed, som de næppe ville have uden.

- Hvis vi forlod euroen nu uden at forberede vores industri og økonomi, ville vi have en endnu dybere recession og en langt sværere situation på grund af det store underskud og dårlige konkurrenceevne, siger han.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

De slovenske statsejede banker viser, at statsligt eje på ingen måde er en garanti for ansvarlighed og omtanke.

Ansvaret for de nødlidende økonomier ligger hos de pågældende landes folkevalgte politikere og vælgere - dårlig regeringsførelse .

Før EURO'en blev en dårlig økonomisk politik "afbalanceret" af f eks en høj inflation, der sænkede realværdien af lønninger og opsparinger (- og med høje renter til følge).

EURO-samarbejdet "blokerer" denne naturlige udligning af (selvskabte) ubalancer via inflationen - så løsningen er vel at enten opgive EURO-projektet eller videreføre det med en yderst begrænset deltagerkreds af veldrevne og velkonsoliderede lande.

De nødlidende lande ville have gavn af at forlade EURO'en inden de "rammer betonmuren"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

@Niels Bøjden

Gør ingen forskel, for de opererer på kommercielle (=kapitalistiske) vilkår. Det er jo ikke sådan, at profitten i den slags banker uden videre indgår i statens finanser. Den bruges til investering og spekulation i private virksomheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Aagaard,
Det er da rimeligt nok at forlange kilder, men jeg skal vel ikke bevise, at DSB er et jernbaneselskab i Danmark.
Problemet her er snarere den danske presse, som diplomatisk sagt har et par ujævnheder. Mindre diplomatisk sagt er den præget af et national-provinsiel betragtning af verden, hvis væsentligste supplement i mange år har bestået i USA-forgabelse. Det er en undtagelse, når DR her optræder som en kilde til en EU-historie.

Man kan hver i den europæiske presse, såvel den elektroniske som den trykte løbende se og høre regerings- og parlamentsmedlemmer fra kriselandene erklære, at de vil beholde euroen. Man behøver såmænd blot at holde øje med The Guardian, ARDs nyhedsprogrammer og selv BBC for at få kilderne, hvis man ikke vil sætte de nødvendige søgeudtryk sammen til en internetsøgning. Du kan prøve med Spaniens konservative ministerpræsident Rajoy.
Det tager en brøkdel af et øjeblik at finde hans udtalelse om Euroen og dens uomstødelighed til The Telegraph den 19 november 2012.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Mihail Larsen

De vælger at operere på disse vilkår.

Pointen er som også Robert Kroll er inde på at det er langt vigtigere at have regelsæt som regulerer bankernes adfærd frem for at have statsbanker eller ej.

Og dette regelsæt er politikernes ansvar og derigennem os som befolkning der er ansvarlige for dette.

Og her har både vælgere og politikere fejlet.

Men siden 2008 er der strammet gevaldigt op på de regelsæt bankerne opererer under. Basel 2 + 3. Forøgede krav til solvens. Ændrede kreditvurderingspolitikker. Øgede beføjelser til finanstilsynet. Bare for at nævne nogle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Jan Kauffmann: Tværtimod vil det nok på længere sigt styrke euroen, når det indledningsvise chok har lagt sig, og befolkninger indser at alternativet ville have været værre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Aagard,
Det var da godt, at vi i det mindste kunne enes om det.

Alle mulige krumspring væk fra pointen hjælper ikke: Kriselandene vil ikke af med euroen, uanset at de har tilbud om det liggende på bordet, og regeringerne har foreløbig politisk opbakning til krisepolitikken, især i Tyskland. Der er desuden rigeligt med kildebelæg for den fremstilling.
Den politiske kapital, som artiklen taler om, er ikke brugt op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for sascha olinsson

og her var der så tale om statsejede banker- ikke private- og ingen forskel i deres spekulative omgang med samfundets penge. Det bliver snart svært at finde ud af hvad vi skal sigte imod i fremtiden...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@sascha olinsson

" Det bliver snart svært at finde ud af hvad vi skal sigte imod i fremtiden..."

Nej. Dette gør det netop nemmere idet det viser at det ikke er diskussionen om hvorvidt det er statslige eller private banker, men derimod at sikre at det regelsæt bankerne opererer under der er det fuldstændigt centrale.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

Så længe krisen småkoger i EU bliver de private investorer i Tyskland, dermed hjælper de med at holde gang i Tyskland. Desuden har Tyskland fordringer på ca. 500 milliarder i ECB, hvis euroen opløses har Tyskland fordringer i noget, der ikke længere findes. For hvert år der går, redder storfinansen penge ud af syden, så de presser Tyskland. Desuden skal der være valg 22/9 i Tyskland, så Merkel har brug for succes. Den almindelige borger bliver mere og mere bekymret, hvilket også kan aflæses i stiftelsen af det nye parti, som ønsker diskussion af en evt. udtrædelse af euroen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Euro styrkes pænt over for både dollar og yen torsdag eftermiddag, efter at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, igen har udtrykt stor beslutsomhed og dedikation til at samle stumperne i Europa og redde den fælleseuropæiske valuta. (Euroinvestor, her til eftermiddag)

Europas lande reddet fra at ende som dollarslaver - indtil videre.

anbefalede denne kommentar