Bliver Slovenien det sjette EU-land, der skal have en økonomisk redningskrans?

Mørke skyer trækker i eftermiddag op fra syd, og i morgen bryder tordenvejret løs over Slovenien, det lille centraleuropæiske land med to mio. indbyggere, klemt inde mellem Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien. Det fortæller den lokale vejrmelding.

Nok så dystre udsigter knytter sig imidlertid til det økonomiske uvejr, der har ramt nationen og netop nu truer med at gøre Slovenien til det næste eurozone-land – nummer seks i rækken – der må have en redningspakke fra EU for at afværge et kollaps af landets finansielle sektor og nationale økonomi.

»Slovenien oplever umådeholdent store makroøkonomiske ubalancer. Der er brug for hurtig politisk handling for at bremse den hurtige eskalering af disse ubalancer og håndtere deres neutralisering,« lød budskabet i går fra Bruxelles, hvor EU-Kommissionens næstformand Olli Rehn præsenterede en statusanalyse af de kriseramte EU-økonomier.

Dagen inden fældede OECD en hård dom over den slovenske økonomi og bragte fornyet uro til de finansielle markeder.

»Slovenien står over for en alvorlig bankkrise, fremkaldt af overdreven risikotagning, svag ledelse af de statsejede banker og for lidt effektive overvågningsværktøjer,« hed det i OECD’s rapport om landet, der indtil nu har været bedst kendt som alternativt feriemål med sine smukke bjerge og dale, grønne skove, vinmarker og solbeskinnede strande ud til Adriaterhavet.

For nylig var det Den Internationale Valutafonds udsendte eksperthold, der rettede kritisk søgelys mod nationen.

»BNP faldt med 2,3 pct. i 2012 i takt med, at den hjemlige efterspørgsel skrumpede alvorligt. Ekspertholdet forventer, at økonomien vil trække sig yderligere sammen i 2013,« hed det i IMF’s rejserapport, der vurderer, at det lille land har brug for en kapitaltilførsel på mindst tre mia. euro – godt 22 mia. kr. – inden årets udgang. Den internationale bankorganisation International Institute of Finance (IFF) meldte tirsdag, at EU’s redningsfond (ESM) bør holde op til 10 mia. euro klar til en redningspakke til de slovenske banker.

’Vi klarer den’

Alt lagt sammen er der nu dyster krisestemning og alvorlig nervøsitet for, at markederne og investorerne vender landet ryggen og forstærker den nedadgående spiral. Samtidig har vrede rettet mod landets korrupte politiske elite udløst landsdækkende gadeprotester siden november, med et foreløbigt højdepunkt i februar, da anslået 20.000 mennesker demonstrerede i hovedstaden Ljubljana.

På randen af panik forsøgte landets nyvalgte premierminister Alenka Bratusek tirsdag at tale markederne til ro med forsikringer om, at situationen er under kontrol.

»Vær venlig at bedømme Slovenien på basis af kendsgerninger og tal, ikke spekulationer. Mit budskab er, at Slovenien er et stabilt, stærkt land, formentlig meget stærkere end mange andre europæiske lande. Den ny regering er fast besluttet på selv at løse vore problemer,« sagde hun til pressen i Bruxelles. Et ekko af andre regeringsledere, der de seneste år har afvist behovet for hjælp til deres nødstedte økonomier – lige indtil hjælpeanmodningen til EU og IMF måtte sendes af sted.

For EU er det svære spørgsmål, hvor længe man kan blive ved at komme lande i uføre til hjælp. Med et lille land som Slovenien drejer det sig i givet fald om små summer, men EU’s politiske kapital til de gentagne redningsmissioner er ifølge fagfolk tæt på at være opbrugt.

Nedturen

Slovenien, medlem af EU siden 2004, eurozonen siden 2007 og OECD-klubben siden 2010, var frem til finanskrisens udbrud en tilsyneladende centraleuropæisk økonomisk succeshistorie. Vækstrater i perioden 2004-06 på fem pct., stigende til hele syv pct. i 2007.

Slovenien »oplevede en af de mest stabile politiske og økonomiske omstillinger i Central- og Sydøsteuropa. Med det højeste BNP pr. indbygger i Centraleuropa har Slovenien en glimrende infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke og en strategisk placering mellem Balkan og Vesteuropa,« lød beskrivelsen i CIA’s World Factbook.

Da finanskrisen begyndte at rulle ind over EU, afslørede det sig imidlertid, at den økonomiske fremgang, herunder den omfattende aktivitet i byggesektoren, også i dette land var baseret på ukontrollabel, højrisikabel låntagning. Og da den slovenske vækstøkonomi i 2009 begyndte at trække sig sammen med et BNP-fald på næsten otte pct., indledtes den onde cirkel med stigende vanskeligheder med at betale af på de store lån. Den kortvarige genopretning i europæisk økonomi i 2010 skabte et vist håb og en fornyet slovensk BNP-vækst på 1,2 pct., men i 2011 var man tilbage nær nul, og 2012 sluttede med et minus på 2,3 pct. OECD’s dugfriske prognose for 2013 siger minus 2,1 pct.

Parallelt med sammentrækningen er arbejdsløsheden steget fra 5,8 pct. i årene før krisen til nu over ni pct. og udsigt til yderligere stigning i år og næste år. Det har næret den folkelige vrede mod de politikere, centralt og lokalt, der har forsømt at styre ansvarligt og i stedet ofte tilgodeset egne interesser på kant med loven. Vinterens uroligheder og korruptionsanklager mod ledende politikere førte til, at den konservative koalitionsregering i januar i år måtte trække sig, og siden 20. marts har Alenka Bratusek fra centrum-venstre-partiet Positivt Slovenien stået i spidsen for regeringen og det, der i øjeblikket ligner et nationaløkonomisk fallitbo.

Bankernes ansvar

Her som andre steder er ondets rod bankernes alt for store iver efter at yde risikable lån, mens økonomien buldrede. Ifølge IMF’s seneste status udgør dårlige lån, som ikke tilbagebetales som aftalt, nu godt 20 pct. af de tre største bankers samlede udlån. OECD angiver, at disse giftige lån andrager syv milliarder euro, svarende til 19 pct. af Sloveniens BNP.

De to største statsejede banker, Nova Ljubljanska Banka (NLB) og Nova Kreditna Banka Maribor (NKBM), har ydet lån, der løber op i henholdsvis 20 pct. og 15 pct. af deres kapital til Zvon Ena, et finansielt holdingselskab, der nu er under konkursbehandling,« skriver OECD i sin statusrapport.

»Trods adskillige injektioner af offentlige midler i de statsejede banker, har de slovenske banker stadig et tyndt kapitalgrundlag« og »baseret på markedets værdisætning er de fleste statslige bankers aktieværdi stort set blevet udraderet,« noterer OECD.

Den belgiske storbank KBC, der har ejet 22 pct. af aktierne i NLB, solgte i december hele sin aktiepost for at komme ud af miseren. Køber var den slovenske stat, der fik aktierne for bare én pct. af den bogførte værdi – et udtryk for den ringe tiltro til landet største statsbank.

Når bankerne således kommer i krise, svinder deres evne og vilje til nye udlån, og det har sat landets erhvervsliv og økonomi i stå og sendt folk ud i arbejdsløshed. Samtidig vokser statens gæld, fordi offentlige midler bruges på at holde bankerne kørende, skatteindtægter falder og sociale udgifter stiger, alt mens prisen for at opnå nye nødvendige lån – renten på slovenske statsobligationer – stiger. Netop nu er renten på 10-årige statsobligationer omkring seks pct., tæt på det niveau hvor gælden kan begynde at løbe løbsk. Med andre ord den klassiske nedtursproces i EU’s kriseøkonomier.

Den politiske grænse

Disse dages spørgsmål i både Ljubljana og Bruxelles er, om landet kan komme økonomisk på fode ved egne spareøvelser og egen hjælp, eller om en redningspakke fra EU og IMF er nødvendig for at bremse kursen mod afgrunden. I juni forfalder lån på en sum af én mia. euro til betaling, og inden årets udgang skal der sikres nye lån på i hvert fald tre mia. til dækning af lån, der forfalder, samt til statens drift.

»Vi har ikke nogen nem tid foran os,« lød statsminister Bratuseks diplomatiske understatement tirsdag.

Set fra Bruxelles er det ikke i sig selv store beløb. Slovenien er et meget lille land, og dets mulige bistandsbehov er antagelig mindre end Cyperns.

»De nødvendige midler kan findes inden for rammerne af ESM, men endnu ved vi ikke, om Slovenien får behov for en redningspakke. Landets regering ved, at prisen for EU-hjælp er høj, så man vil givetvis tøve med at bede om det,« siger Janis A. Emmanouilidis, senioranalytiker ved tænketanken European Policy Centre, til Information.

Problemet for EU er altså i dette tilfælde ikke at finde pengene. Problemet er politisk.

»Forløbet omkring hjælpepakken til Cypern har bekræftet, at der er politiske grænser for hjælp, ikke mindst i de lande, der skal dække det meste af regningen ved at garantere for lånene. For hver redningspakke bliver det politisk sværere – se bare på den debat, vi har haft i Tyskland, i Finland og i Holland omkring Cypern,« siger Emmanouilidis.

»Folk rejser spørgsmålet: ’Stopper dette aldrig? Hvad bliver det næste land?’ Vi kan nu være der, hvor den politiske grænse er nået, og hvor lande som de nævnte vil gøre alt for at gå andre veje end den hidtidige, hvis behovet for hjælp bliver formuleret. Husk på, man har både efter redningspakkerne til Grækenland og op til hjælpen til Cypern forsikret, at ’dette er sidste gang, nu kommer der ikke flere pakker’. At hjælpe Slovenien vil derfor være politisk meget vanskeligt, især i en valgtid,« påpeger senioranalytikeren med adresse til Tyskland, hvor en presset kansler Merkel skal til valg i september.

– Er der udsigt til, at rækken af nationale økonomiske nedture stopper med Slovenien?

»Det er ikke til at svare på. Stemningen i EU var i bedring, før Cypern-sagen startede. Men forløbet af den sag har rystet den begyndende tillid, der var opbygget gennem andet halvår af 2012. I dag er situationen på ny ustabil og uforudsigelig. Og denne usikkerhed er ny gift for forsøgene på at stabilisere EU’s økonomi.«

Reuters rapporterede i går, at Cypern står til et voldsomt BNP-fald på 8,7 pct. i år og et budgetunderskud på 80 pct. af BNP næste år som konsekvens af bl.a. sparevilkårene knyttet til redningspakken for nylig. Det vidner om den tvivlsomme langtidseffekt af redningsøvelser, der synes akut nødvendige på randen af finansielt sammenbrud.