Nyhed
Læsetid: 5 min.

Thatchers splittede Storbritannien sagde farvel

Når Margaret Thatcher berørte folk, berørte hun dem dybt. Briterne enten hadede hende eller elskede hende, og disse to ekstreme følelser dominerede også hendes sidste rejse under bisættelsen i går
Titusindvis af mennesker i forskellige sindsstemninger havde i går taget opstilling i Londons gader for at tage afsked med Margaret Thatcher. 
  
 Fotos: Anders Birger
Udland
18. april 2013

Det skulle have været en stille protest. Det var ideen, da Rebecca Lush Blum, en arbejdende mor i 40’ene, indkaldte til en ’Vend ryggen til Thatcher’-protest på Facebook mod »denne groteske statsfinansierede bisættelse«.

»Jeg vil stille og roligt vende ryggen til, når kisten kommer forbi – det er det eneste passende modsvar. Det er et 10 mio. pund skatteyderbetalt politisk PR-stunt for at promovere en ideologi, som jeg selv og mange andre er uenige i,« siger den lille alvorlige kvinde fra virvaret på Ludgate Circus – et trafikkryds på ruten for Thatchers sidste rejse. Flere hundrede demonstranter er mødt op.

Da øjeblikket kommer kl. 10.45, hvor de fire heste trækkende på vognen med den Union Jack-beklædte kiste skridter gennem krydset, vender demonstranterne sig dog nok om, men stille er de ikke.

»Du vil aldrig blive glemt, Maggie,« skriger en demonstrant.

»What a waste of money (sikke et spild af penge, red.),« synger en gruppe af bannerbærende fremmødte, med beskeder som »10.000.000 pund til en Tory-begravelse. Nedskæringer til alle os andre« og »Hvil os i fattigdom«.

»Opfør jer ordentligt,« råber en ældre dame, bestyrtet over at gruppen overdøver den smukke militærmusik og klapsalverne fra veteranerne på den anden side af gaden.

»Ja, luk munden på dem,« fortsætter hun, da en stribe politifolk pludselig strømmer ind og danner en ekstra barriere mellem demonstranter og optog.

Splittet samfund

I døden, såvel som i livet, splitter den tidligere premierminister, der døde af et slagtilfælde den 8. april, 87 år gammel, briterne. De liv, hun berørte med sine politikker, berørte hun dybt med det resultat, at folk enten elskede eller hadede hende.

En af dem, der i dag – 23 år efter at Thatcher var ved magten – stadig føler et indædt had til hende, er Andrew Holder, 61, der som elektroingeniør i dag designer udstyr til medicinalindustrien. Men i 80’erne var det anderledes hårde tider for ham og familien.

»Jeg knoklede og havde en ung familie. Vi havde et beskedent hus og et stort huslån, og på grund af hendes politik mistede vi vores hus og stort set alt, hvad vi ejede. Det er jeg stadig bitter over. Det er der mange, der er. Hun smadrede mange liv,« siger han og forklarer, at han er kommet helt fra Wiltshire med toget for at deltage i demonstrationen.

»Det var vildt dyrt, for togdriften er jo privatiseret nu,« siger han med et glimt i øjet og fortæller, hvor meget han glæder sig til at komme hjem igen og smide sin T-shirt i vaskemaskinen. Printet på den er en gravsten med påskriften ’Maggie’.

»Jeg købte T-shirten for et år siden og har ventet på denne anledning, og jeg svor over for mine venner, at jeg ville bære den i syv dage og syv nætter – så den lugter en smule nu,« griner han.

En medarrangør af dagens protest, 50-årige Hilary Jones, er ligeledes er kommet langvejs fra – tre timer med tog – for at protestere mod ’statsbegravelsen’. Egentlig er det en ceremoniel begravelse – en grad lavere – men den orangehårede demonstrant mener kun, at der er navnet til forskel.

»Denne slags begravelser er normalt kun for kongelige og krigsledere, så det her er uden fortilfælde. Så når regeringen vælger at bruge vores penge på det her i en tid med nedskæringer, er det kun rimeligt, at bredden i den offentlige mening er repræsenteret her,« siger hun og kalder Thatcher for »den mest kontroversielle politiker, vi nogensinde har haft i dette land«.

»Mange mennesker har stadig ar efter hendes politikker. Spiren til banksammenbruddet, der er skyld i den seneste recession, blev sået med hendes afregulering af bankindustrien,« tilføjer hun.

Dette link til nutidens krise er en af årsagerne til, at unge Danny Kirrane er mødt frem, på trods af at han kun var fem år, da Thatcher blev tvunget ud af Downing Street af sine egne i 1990.

»Folk siger: ’Du er kun 28, hvorfor er du her?’ Men jeg mener, at det handler om mere end hende. Det handler om at kæmpe imod alt det, der foregår. Det, hun stod for, var grådighed, og jeg føler, at verden er blevet mere og mere grådig og ulige, siden hun var ved magten,« siger den sortklædte aktivist.

’Hun havde nosser’

Lige så fuld af foragt, luften over Ludgate Circus er, lige så fuld af dybtfølt taknemmelighed og beundring er den længere oppe ad ruten, for foden af den imponerende St. Paul’s Cathedral, hvor 2.300 gæster fra ind- og udland sidder parat til at vise købmandsdatteren, der blev baronesse, deres sidste respekt.

»Hun gav os lederskab på et tidspunkt, hvor mange løb skræmte væk fra de magtfulde fagforeninger, og hvor tingene gik ned ad bakke, og ingen var villige til at gøre noget ved det,« siger 67-årige David Philips fra London.

75-årige Judith Harroll og hendes 71-årige veninde, Barbara Springett, er egentlig taget til London til en auktion, men måtte også ind og »vise deres respekt«.

»Hun gjorde en masse gode ting for dette land. Hun gjorde også nogle mindre gode ting, men jeg er sikker på, at hun gjorde sit bedste,« siger Judith, der er fortørnet over demonstrationen.

»Når folk dør, fortjener de respekt,« siger hun bestemt.

For Walter Sweeney er respekt ikke dækkende for det, han føler i dag. Iklædt mørkt jakkesæt og et håndholdt Union Jack-flag på halv er den tidligere parlamentariker for det konservative parti mødt frem for at vise sin beundring for »en stor kvinde«.

»Hun var en inspiration for mig og millioner af mennesker verden over. Vi vil aldrig se én af hendes format igen,« siger Sweeney, der i dag sidder i bestyrelsen for en gruppering på det konservative partis højrefløj kaldet The Freedom Association, som altid stod Thatcher nær.

»Jeg gik ind i politik på grund af hende; hun stod for værdier som frihed og individualisme, og hun var en generøs sjæl,« fortsætter han og erindrer en samtale på hendes kontor, lige efter at hun var blevet afsat af sine egne.

»En ven, der var inviteret til hendes kontor sammen med mig, sagde: ’Margaret, der er en forskel på dig og din efterfølger: Du har nosser’. Det var en fordrukken kommentar, men en klog en, for efter Thatcher gik vi ind i en periode, hvor vi manglede retning, og vi har haft en svag ledelse lige siden,« siger han og glæder sig over det »vidunderlige fremmøde«.

»Folk er naturligvis kede af det, men på en værdig måde,« tilføjer han.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Læs også John Pilgers sviende kommentar i anledning af Thatchers død:

"The corruption and inhumanity under Thatcher knew no borders. When she came to power in 1979, Thatcher demanded a total ban on exports of milk to Vietnam. The American invasion had left a third of Vietnamese children malnourished ...

... In neighbouring Cambodia, Thatcher left a trail of blood, secretly. In 1980, she demanded that the defunct Pol Pot regime – the killers of 1.7 million people – retain its “right” to represent their victims at the UN. Her policy was vengeance on Cambodia’s liberator, Vietnam. The British representative was instructed to vote with Pol Pot at the World Health Organisation, thereby preventing it from providing help to where it was needed more than anywhere on earth ...

... In 1997, Thatcher was the first former prime minister to visit Tony Blair after he entered Downing Street. There is a photo of them, joined in rictus: the budding war criminal with his mentor. When Ed Milliband, in his unctuous “tribute”, caricatured Thatcher as a “brave” feminist hero whose achievements he personally “honoured”, you knew the old killer had not died at all."

http://www.counterpunch.org/2013/04/25/thatchers-coup/