Læsetid: 7 min.

’Tømmertyv’ er Putins største rival

Ruslands førende oppositionsfigur, Aleksej Navalnyj, ventes at blive dømt for at have stjålet 10.000 kubikmeter tømmer. Mange års fængsel kan gøre ham til martyr, så muligvis vælger Kreml at nøjes med en betinget dom
For to år siden begyndte Aleksej Navalnyj for alvor at markere sig politisk, ikke mindst med formuleringen »svindlernes og tyveknægtenes parti«, der blev et synonym for Putins parti.

Alexey Sazonov

16. april 2013

Aleksej Navalnyj er måske knap så fotogen som de hætteklædte punksøstre fra Pussy Riot og hans påståede forbrydelse knap så let at forholde sig til. Men der er betydeligt større politisk sprængkraft i retssagen mod den 36-årige jurist, blogger og antikorruptionsaktivist, der i morgen indledes i byen Kirov, 800 km øst for Moskva.

Navalnyj fremstår i dag som den russiske oppositions klarest lysende stjerne og dermed den største enkeltstående trussel mod præsident Vladimir Putins regime. Hvis han havner i fængsel – formelt for at have stjålet 10.000 kubikmeter tømmer, mens han var rådgiver for Kirovs guvernør – kan det meget vel gøre Navalnyj endnu mere populær, cementere hans stilling som oppositionens frontfigur og muligvis sætte ny fart i de politiske protestdemonstrationer, der har været på vågeblus siden Putins sejr ved præsidentvalget sidste forår.

»Retssagen er en brøler fra Putins side. Det er politisk dilettanteri på den måde at gøre Navalnyj til oppositionens leder,« siger den forhenværende Putin-rådgiver Gleb Pavlovskij til Information.

»Det mest sandsynlige er, at han bliver sat i fængsel, men han er langt farligere i fængsel end på fri fod. På fri fod er han bare en politisk aktivist, og dermed ufarlig. I fængsel bliver han et symbol og en større trussel mod Putin,« siger Pavlovskij, som er direktør for tænketanken Fonden for Effektiv Politik i Moskva.

10 års fængsel

At Aleksej Navalnyj skulle blive frikendt af distriktsdomstolen i Kirov virker nærmest udelukket.

Mindre end én procent af alle retssager i Rusland ender med frifindelse, og få har fantasi til at forestille sig, at magthaverne skulle slæbe en så markant politisk profil i retten – med alt hvad det indebærer af omtale også på de statskontrollerede tv-kanaler – for derefter at konstatere, at han er uskyldig.

Mange iagttagere regner med en dom på op til 10 års fængsel, strafferammen for ’organisering af bedrageri med fremmed ejendom i særligt stort omfang’, som den aktuelle paragraf siger. Selv har den russiske aktivist forklaret, at han i årevis har indstillet sig på risikoen for at ende i fængsel.

»Indeni er jeg klar til det. Jeg har skrevet fuldmagter og diskuteret det med min kone mange gange. Hvis de sætter mig i fængsel, sætter de mig i fængsel,« sagde Navalnyj forleden til ugeavisen Novoje Vremja.

Det kan dog også tænkes, at distriktsdomstolen (det vil sige Kreml) vælger en mere elegant løsning i form af en betinget fængselsdom. Det kunne give offentligheden indtryk af, at Navalnyj var sluppet billigt, men samtidig slukke hans ambitioner om at komme ind i Moskvas byråd og senere stille op i præsidentvalget 2018.

»Hvis de giver dig 10 års betinget, så sidder du dér tilfreds og fed på en restaurant i Moskva uden at kunne sige, at det blodbesudlede regime har ødelagt dit liv. Men du kan heller ikke stille op som kandidat til noget som helst,« konstaterede han over for dagbladet Moskovskij Komsomolets.

Manglende beviser

Det 30 bind tykke anklageskrift mod Navalnyj har ikke imponeret ret mange. Han beskyldes for at have tilranet sig 10.000 kubikmester fyrretræ og savsmuld til en værdi af 16,2 millioner rubler (små tre mio. kr.), da han i 2009 arbejdede som ulønnet rådgiver for Kirovs liberale guvernør, Nikita Belykh.

Men dels har efterforskerne fra den magtfulde Undersøgelseskomité – en russisk variant af FBI – tre gange tidligere droppet sagen med henvisning til manglende beviser. Dels har Navalnyj med vanlig sans for netbaseret aktivisme publiceret alt tilgængeligt materiale på nettet for at dokumentere, at anklagerne ikke hænger sammen.

Oprindeligt blev Navalnyj beskyldt for at have foranlediget, at det statsejede skovselskab Kirovles solgte tømmeret til aktieselskabet VLK for 14,8 mio. rubler, hvorefter VLK solgte det videre for 16,2 mio. rubler. Direktøren for Kirovles, Vjatjeslav Opalev, hævdede, at selskabet ved at følge Navalnyjs råd var blevet snydt for forskellen: 1,4 mio. rubler.

Disse beløb fremgår af selskabernes regnskaber, og der er foreløbig ikke fremlagt dokumentation for, at Navalnyj skulle have fået så meget som en kopek for sin ulejlighed. Men i tiltalen handler ’bedrageriet’ ikke alene om de 1,4 mio. rubler, men om hele salgssummen på 16,2 mio. rubler. Og samtidig er direktør Opalev gået fra at være offer til at være medtiltalt.

Summerne er langt mindre i tilfældet Navalnyj, men fremgangsmåden minder om retssag nr. to mod den forhenværende oligark Mikhail Khodorkovskij, som blev idømt 12 års fængsel for at stjålet al den olie, som hans olieselskab Yukos producerede i løbet af fem år. Dette selv om han tidligere havde fået otte års fængsel for skattesvindel i forbindelse med salget af den samme olie.

Parfume og spritfabrik

Andre sager, hvor Navalnyj er under efterforskning, virker ikke mere overbevisende: Påstande om ågerpriser for transport af parfume fra Yves Rocher, om privatisering til underpris af en spritfabrik, skønt Navalnyj netop stoppede privatiseringen, og om tyveri af reklamepenge fra et nu opløst politisk parti, hvis formand afviser at være blevet bestjålet.

Anklagerne mod Navalnyj er paradoksale med tanke på, at det netop er hans kamp mod korruption og svindel, der lagde grunden for hans berømmelse og popularitet. Og at hverken Navalnyjs juristkontor i det centrale Moskva eller den 75 kvadratmeter store lejlighed i udkanten af byen, hvor han bor med hustruen Julija og deres to små børn, har antydningen af luksuspræg, hvilket russerne har kunnet forvisse sig om, når politiets videofilmede ransagninger har fundet vej til tv-nyhederne.

»Dette er en almindelig moskovits liv. Og i mellemtiden fortæller de eventyr om, hvordan jeg stjal millioner,« sagde han i interviewet med Moskovskij Komsomolets og understregede, at han har boet i den samme lejlighed hele sit liv, kører en ganske almindelig bil og har børnene i offentlig skole og børnehave modsat statsbureaukraterne og den øvrige overklasse, som vælger privatskoler, helst i Storbritannien eller USA.

Aleksej Navalnyj etablerede for fem år siden en aktionærforening og begyndte at opkøbe små poster i en række af Ruslands statsdominerede storkoncernen for på den måde at få adgang til information om virksomhederne og offentliggøre tvivlsomme dispositioner på sin blog. Hans største scoop var i 2010, da han kunne fremlægge hemmelige dokumenter fra selskabet Transneft, som tydede på svindel for svimlende 22 mia. kr. i forbindelse med en olierørledning fra Sibirien til Kina.

Tyveknægtenes parti

For to år siden begyndte Aleksej Navalnyj for alvor at markere sig politisk, ikke mindst med formuleringen »svindlernes og tyveknægtenes parti«, der på ingen tid blev et synonym i folkemunde for Putins parti, Forenet Rusland, op til parlamentsvalget i december 2011. Under den første (ikke ret store) demonstration efter valget blev han anholdt og sendt i fængsel i 15 dage, hvilket bidrog til at trække folk til de følgende måneders massedemonstrationer i Moskva og andre byer.

Efter løsladelsen var han taler ved flere demonstrationer med over 100.000 deltagere, og han kom tilmed på stats-tv, hvor den almindelige russer kunne stifte bekendtskab med den karismatiske unge jurist med de smukke og intense blå øjne og talegaver ud over det sædvanlige.

Ifølge målinger foretaget af analyseinstituttet Levada Center havde kun seks procent af russerne hørt om Navalnyj i april 2011. I marts i år var tallet 37 pct., og 14 pct. sagde, at de ville stemme på ham som præsident. Det lyder måske ikke som store tal, men det skal ses på baggrund af, at Navalnyj normalt er udelukket fra de statslige medier og først for ganske nylig har fået et parti bag sig, kaldet Folkets Alliance.

Aleksej Navalnyj har en fortid i det liberale parti Jabloko, men blev ekskluderet i 2007 efter at have deltaget i den såkaldt ’Russiske March’, en årlig manifestation i Moskva med deltagelse af såvel heilende skinheads som mere moderate nationalister. Han har senere været med til at arrangere marchen og er i det hele taget kendt for sin nationalistiske profil, inklusiv en video fra 2007, hvor han opfordrede folk til at skyde »menneskelige kakerlakker«, dvs. separatister fra det nordlige Kaukasus. Nu om dage udtrykker han sig mere diplomatisk.

»Det kommer ikke på tale at diskriminere mod folk på etnisk basis,« forsikrede han sidste år i en større brevveksling med den populære romanforfatter Boris Akunin, hvor Navalnyj også gav et bud på sine politiske prioriteringer:

Reformering af retsvæsenet. En ny forfatning, der ’umuliggør autokratiets regenerering’. En national antikorruptionskampagne. Reguleret »snarere end illegal« indvandring. Genrejsning af det russiske skolesystem og sundhedsvæsenet. Men frem for alt at sætte det nuværende regime fra bestillingen.

Putin tirres

Med tanke på den manglende tilslutning til demonstrationerne efter præsidentvalget i marts sidste år kan det virke overraskende, at Putin ser truslen fra Navalnyj som tilstrækkeligt stor til en kontroversiel retssag. Men måske handler det netop om, at stemningen lige nu er så mat, at Putin mener at kunne slippe godt afsted med at presse en ubekvem rival af vejen.

Da Undersøgelseskomiteen sidste sommer genoptog efterforskningen i tømmersagen, skete det efter direkte ordre fra komiteens topchef, Putins gamle studiekammerat fra Skt. Petersborg, Aleksandr Bastrykin. Nogle iagttagere har vurderet, at det kan være Bastrykins personlige vendetta – efter at Navalnyj havde afsløret, at Bastrykin har opholdstilladelse og fast ejendom i Tjekkiet og med sin skarpe humor havde givet ham tilnavnet ’udlandsagent Bastrykin’ – men tidligere Putin-rådgiver Gleb Pavlovskij afviser den teori.

»Det er udelukket, i Rusland fungerer det ikke sådan. I en sag af denne karakter er det ene og alene Putin, der træffer beslutningen,« siger Pavlovskij.

Fra regimets side forsikrer man, at der er tale om en ganske almindelig straffesag. Og så måske alligevel ikke rigtigt.

»Hvis en person af al kraft trækker opmærksomhed til sig, man kan tilmed sige tirrer magthaverne, så øger det naturligvis interessen for hans fortid,« sagde Undersøgelseskomiteens talsmand, Vladimir Markin, i et interview med dagbladet Isvestija fredag.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu