Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tysk mindsteløn vil gavne Europa

Tyskerne er optaget af temaer som social retfærdighed og mindsteløn – i Tyskland. Solidariteten med det kriseramte Europa kommer i anden række i den tyske valgkamp
Udland
4. april 2013

Selv om Tyskland i resten af Europa betragtes som krisens absolutte vinder i form af både øget økonomisk og politisk indflydelse, er social retfærdighed og solidaritet med det øvrige Europa ikke noget, der i nævneværdig grad optager den tyske vælgerbefolkning.

En nylig meningsmåling fra Institut für Demoskopie i Allensbach bekræfter dog, at indenrigspolitiske spørgsmål om omfordeling og lighed i væsentlig grad optager tyskerne i valgåret. Omtrent 15 pct. af de adspurgte mener, at fordelingen af indkomst og formuer i Tyskland er retfærdig, mens 69 pct. af de adspurgte mener det modsatte. Selv blandt de adspurgte, som ifølge undersøgelsen tilhører overklassen, mente 58 pct., at den aktuelle fordeling mellem rig og fattig i Tyskland er uretfærdig.

Alligevel vurderer kendere af tysk politik, at fattigdomsdebatten ikke vil slå an som tema til at mobilisere skuffede SPD-vælgere. Delvist fordi kansler Angela Merkel, der fortsat nyder bred tysk opbakning til sin krisepolitik, er særdeles opmærksom på at stække SPD på det socialpolitiske felt. Samtidig drager Merkel nytte af, at det var SPD, der indførte de reformer, som tysk økonomi har nydt godt af.

»SPD og de sociale forbund forsøger at gøre det til et valgkampstema, men efter en uges tid forhøjer Merkel pensionsudbetalingerne eller noget lignende, og så er debatten død igen«, siger EU-eksperten Ulrike Guérot fra tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR). I den overordnede politiske debat er der stadig ikke plads til det synspunkt, at Hartz IV var en dårlig idé. Man finder masser af kritik i den venstreorienterede presse, men debatten er ikke nået frem til spalterne i BILD«, siger Guérot med henvisning til den indflydelsesrige tyske tabloidavis.

Høj social pris

For nylig lancerede SPD sit valgprogram, der lægger vægt på sociale temaer for at gøre op med partiets belastede arv efter kansler Gerhard Schröder. For 10 år siden indførte Schröder med sit Agenda 2010-program de omstridte Hartz IV-reformer af det tyske arbejdsmarked, der blandt andet førte til en udvidelse af den tyske lavtlønssektor, øget økonomisk ulighed og social usikkerhed og i sidste ende til vælgerflugt fra det tyske socialdemokrati.

I sine bestræbelser på at vinde det tyske valg, der afgøres til efteråret, har den socialdemokratiske kanslerkandidat Peer Steinbrück for nylig gået i brechen for en mindsteløn på 8,50 euro. Det betyder imidlertid ikke, at SPD er villig til at tage et opgør med reformerne, som i mellemtiden ses som en af de afgørende forudsætninger for tysk økonomis aktuelle styrke.

»I SPD er man begyndt at se det som en fejl, at man ikke indførte en mindsteløn samtidig med Hartz-reformerne. Alle andre industrilande, der ligesom med Hartz-reformerne tillader modtagere af sociale ydelser at supplere med arbejde, har en lovfastsat mindsteløn. Uden sådan en mindsteløn er Hartz IV det samme som subvention til ringe betalt arbejde, hvilket fører til faldende lønninger for enhver med lav indkomst,« siger professor i økonomi Sebastian Dullien fra tænketanken ECFR. »At en tysk mindsteløn også vil gavne Europa, er egentlig kun en bonuseffekt for SPD. Det spiller ingen større rolle i den tyske debat.«

At SPD gør sig til talsmand for en tysk mindsteløn er imidlertid langtfra det samme som tysk interesse for øget europæisk omfordeling.

»I dele af SPD insisterer man stadig på, at Hartz IV ikke var forkert,« siger Dullien.

»Så længe Tyskland ikke vil indrømme, at Hartz IV-reformerne muligvis var skadelige og blev gennemført med en høj social pris, lige så længe vil vi have en front mellem på den ene side Tyskland og på den anden side franskmændene og belgierne. Franskmændene ønsker at vise, at Hartz IV slet ikke var en succes, således at de selv slipper for at betale de sociale omkostninger, som reformerne medførte.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her