Læsetid: 4 min.

Voksende krav til krisevinderen Tyskland

Belgien vil klage til EU-Kommissionen for at gennemtvinge et tysk selvopgør med egne økonomiske privilegier og selvretfærdighed. Skridtet markerer en ny fase i den europæiske modvilje mod den tyske krisepolitik
I Tyskland er spørgsmålet om mindsteløn blevet et afgørende tema for både de tyske socialdemokrater i SPD og Angela Merkels CDU forud for efterårets valg til den tyske forbundsdag.

Thomas Peter

4. april 2013

Tyskland har som krisevinder profiteret af de økonomiske skævheder, der var medvirkende årsag til krisen, men forholder sig usolidarisk og er blind i forhold til den sociale virkelighed i det kriseramte Europa, der er ramt af offentlige nedskæringer, boomende arbejdsløshed og katastrofale væksttal.

Derfor må Tyskland indstille sig på at ofre en del af sin produktivitet.

Sådan lød ræsonnementet, da den belgiske regering for få uger siden tog initiativ til at klage over unfair konkurrencefordele til tyske slagterier på grund af de lave tyske lønninger. Både belgisk og fransk økonomi befinder sig i øjeblikket i en meget uheldig udvikling med rekordhøj fransk statsgæld og udeblivende vækst. Den belgiske økonomiminister hævder, at de tyske lønninger med tiden vil føre til konkurs for belgiske slagterier.

»Der er tale om en uacceptabel praksis«, siger den belgiske økonomiminister Johan Vande Lanotte og varsler en officiel klage over den tyske lønpolitik til EU-Kommissionen, der i flere omgange har opfordret samtlige medlemslande til at indføre en lovreguleret mindsteløn.

Eksperter vurderer, at der er tegn på dannelse af en fælles front mod Tysklands krisepolitik, men at den har begrænsede udsigter.

»Det internationale pres på Tyskland for at lave en retfærdig ’europæisk udligning’ er muligvis stigende. Anklagerne mod Tyskland for at føre økonomisk politik på nabolandenes bekostning er heller ikke nye, men de vækker ikke bekymring i Berlin. I praksis kan de andre lande ikke gøre særlig meget,« siger professor i økonomi Sebastian Dullien med henvisning til processen i Kommissionen.

»I Tyskland afvises forestillingen om, at tysk økonomisk politik er problematisk. Den økonomiske udvikling understøtter tyskerne i deres synspunkt. Man mener i stedet, at de øvrige lande bør kopiere de tyske reformer.«

Den vurdering deles af Ulrike Guérot, ekspert i fransk-tyske relationer ved tænketanken European Council on Foreign Relations.

»Når det gælder debatten om løn, handelsbalancer og hvilken monetær politik, som fremover bør føres af Den Europæiske Centralbank, går Tyskland imod mainstream-positionen hos internationale medier og økonomer«, siger Guérot og peger på eksempelvis økonomen Paul Krugmans kritik af Tyskland. »Tyskerne ønsker at forsvare deres produktivitet, mens de andre ønsker en udligning mellem landene.«

Krig mod kontinentet

Bag den belgiske appel til Tyskland om at hæve lønningerne og dermed produktionsomkostningerne ligger en stadig større kløft mellem Nord- og Sydeuropa. Ifølge helt friske tal fra Eurostat var 19 millioner europæere i eurozonens 17 lande uden arbejde i februar måned. Det svarer til et arbejdsløshedstal på 12 pct., hvilket er det højeste, siden euroen blev indført i 2002. Grækenland og Spanien plages af arbejdsløshedstal på mere end 26 pct., mens Tyskland med en arbejdsløshed på 5,4 pct. har et af de laveste ledighedstal i eurozonen.

Ifølge en ny rapport fra Statistisches Bundesamt tjente svenskerne 41,90 euro i timen, hvilket er blandt de højeste timelønninger i eurozonen. I Tyskland er gennemsnitstimelønnen på 31 euro. EU’s laveste timeløn finder man i Bulgarien, hvor ansatte gennemsnitligt tjener 3,70 euro i timen.

I Tyskland er det belgiske initiativ blevet mødt med en blanding af ligegyldighed og mærkbar indignation.

»Når Belgiens regering åbent kalder til samling mod en modstander uden for landets grænser, vidner det om dårlig europæisk holdånd. Ved officielt at blåstemple den særligt i Sydeuropa populære tese – at tyskerne holder sine europæiske partnere nede med løndumping – får den en ødelæggende magt«, skriver Süddeutsche Zeitung.

Udsigt til tysk mindsteløn

Skævhederne har ført til fornyede spekulationer om et brud mellem nord og syd. Senest fik redningsplanen for Cyperns kriseramte banker vrede cyprioter til at drage sammenligninger mellem Hitler og den tyske kansler Angela Merkel. Men det er ikke kun på de sydeuropæiske gader, at modviljen er i fremgang.

»Som Hitler har Angela Merkel erklæret krig mod resten af kontinentet, denne gang for at sikre [Tysklands, red.] økonomiske lebensraum«, lød det for nylig i en klumme af den spanske økonom Juan Torres Lopez i den spanske avis El Pais, der efter tyske protester slettede klummen fra internettet og trykte en undskyldning.

Noget tyder dog på, at der kan være indrømmelser på vej efter det tyske valg til efteråret. I Tyskland, hvor arbejdsgivere og ansatte forhandler branchespecifikke tariffer, er spørgsmålet om mindsteløn blevet et afgørende tema for både de tyske socialdemokrater i SPD og Angela Merkels CDU forud for efterårets valg til den tyske forbundsdag. Mens SPD i længere tid har plæderet for en lovreguleret mindsteløn på 8,50 euro, ser CDU og regeringspartneren FDP også ud til at være blødt op på spørgsmålet, dog med forbehold over for en absolut mindsteløn.

Netop spørgsmålet om tyske lønninger har i længere tid vakt særlig bekymring i Frankrig. Allerede som fransk finansminister under Sarkozy rettede den nuværende IMF-chef Christine Lagarde kritik mod det lave tyske lønniveau og den tyske regerings manglende vilje til at stimulere tyskernes lave forbrug.

»Belgierne og franskmændene anklager Tyskland for social dumping, men ser ikke de tre fingre, der peger tilbage på dem selv: behovet for strukturelle reformer, pensionsreformer og ikke mindst behovet for at gøre noget ved de kriseeksponerede franske banker,« mener Ulrike Guérot. »Omvendt er tyskerne nødt til at indse, at de ikke kan være så selvretfærdige, at eksempelvis Cypern går til grunde. Tyskerne var også medansvarlige for den cypriotiske krise. Dermed peger fingrene tilbage på tyskerne. I den tyske debat er det næsten tabu at pege på, at vi havde en finanskrise før eurokrisen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
HC Grau Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu