Nyhed
Læsetid: 3 min.

Zigzaggende fly kan sende EU-lande i retten

En sammenlægning af nationale luftrum skulle sikre en grønnere og billigere europæisk luftfart – men EU-landene har ikke leveret. Kommissionen tager nu første skridt mod at retsforfølge medlemslande, der ikke lever op til deres forpligtelser
I gennemsnit må et europæisk fly flyve 49 kilometer ekstra på grund af opdelingen af det europæiske luftrum. Det vil EU have ændret, men bl.a. Europas flyveledere er imod en sammenlægning af luftrummet, hvilket vil betyde færre kontroltårne – og dermed flyveledere.

BODO MARKS

Udland
8. april 2013

EU-Kommissionen truer nu med at retsforfølge 25 lande for ikke at leve op til deres løfter om at skabe rammerne for en grønnere og mere effektiv luftfart i Europa.

En kilde i Kommissionen bekræfter, at man har sendt såkaldte åbningsskrivelser til de medlems- og partnerlande, der ikke overholder deres forpligtelser i henhold til Single European Sky-direktivet.

Dermed er første skridt i retning af en retslig proces mod landene en realitet. I sidste instans kan det betyde, at de bliver trukket for EU-Domstolen, hvor de kan idømmes økonomiske sanktioner. Implementeringen af Single European Sky-direktivet har høj prioritet for transportkommissær Siim Kallas. Han har tidligere udtalt, at han vil tage »alle nødvendige skridt« for at sikre, at direktivet bliver ført ud i livet.

Det har han fuld opbakning til fra klimakommissær Connie Hedegaard.

»Når det handler om at gøre noget for klimaet, er et fælles luftrum en af de lavesthængende frugter. Medlemslandene må og skal levere,« siger Connie Hedegaard.

Zigzag gennem Europa

Stridens kerne er, at EU-landene endnu ikke har gjort op med opdelingen af det europæiske luftrum. I dag har landene hver sit nationale luftrum, og det skaber problemer for flytrafikken.

»Grundlæggende er det et grænseproblem. I Danmark har vi ét sæt regler, i Tyskland har de et andet og i Frankrig et tredje. Det er ligesom i gamle dage, hvor biler skulle holde og vente ved grænsen. Manglen på koordinering betyder, at flyene får ventetid, ligesom de må zigzagge ned gennem Europa,« forklarer kontorchef i Trafikstyrelsen Niels Remmer, der er Danmarks repræsentant i Single European Sky-komiteen.

I gennemsnit giver manglen på koordinering mellem luftrum en omvej på 49 kilometer per tur.

Med 33.000 flyvninger på en travl dag betyder det et ekstraforbrug af brændstof – og dermed øget CO2-udledning – på 7-12 procent for sektoren som helhed. Det viser rapporter fra EUROCONTROL, EU’s organ for luftfart. Til sammenligning står flytrafik for lidt mere end 3 pct. af EU’s samlede CO2-udledning.

For at løse problemet blev EU, Norge og Schweiz i 2004 enige om Single European Sky-direktivet, der skulle gøre op med de nationale luftrum. Direktivet fik støtte fra Sammenslutningen af Europæiske Flyselskaber (AEA), der mener, at det årligt vil kunne spare branchen for op mod fire milliarder euro til brændstof og afgifter. En vigtig del af planen var en sammenlægning af de nationale luftrum i ni blokke med ens standarder. Deadline for oprettelse af blokkene var i december 2012. Men kun to sammenlægninger – Danmark-Sverige og Storbritannien-Irland – er faktisk blevet gennemført.

Magtfulde flyveledere

Når langt hovedparten af EU-landene ikke har levet op til deres forpligtelser, skyldes det flere forhold. Nogle lande – blandt andre Tyskland – har fået kolde fødder. De anerkender, at direktivet kan nedbringe CO2-udledningen, men mener, at andre dele af direktivet går for vidt. Især den økonomiske besparelse på lønudgifter til flyveledere, som Kommissionen lægger op til, er i flere landes øjne for voldsom.

Dertil kommer kulturelle udfordringer som f.eks. hvilket sprog der skal være arbejdssprog, samt politisk uenighed om, hvordan kontrolcentrene i de nye blokke skal placeres.

Landene er under et stort pres fra flyveledernes organisationer, der hævder, at færre flyveledere vil forringe sikkerheden i luften. Flyvelederne har stor magt. De beslutter, hvornår fly kan lette og lande, og hvorvidt en planlagt rute kan følges. Beslutter de sig for at strejke, kan de lægge hele den europæiske luftfart ned. Frygten for det scenarie er en stor blandt landene i Single European Sky-komiteen, fortæller Niels Remmer.

Andre kilder involveret i arbejdet med det fælles luftrum bekræfter den udlægning. De ønsker dog ikke at stå frem, da landene endnu ikke har sendt en officiel forklaring på forsinkelsen til Kommissionen.

Lange udsigter

Selvom kommissionen nu tager skridt i mod retsforfølgelse, kan der stadig gå en rum tid, før europæiske fly kan droppe deres zigzag-flyvning. Det vurderer professor i Statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard, der er ekspert i europæisk integration.

»Fra EU-Kommissionen anlægger sag mod et medlemsland, til der kommer en afgørelse, går der normalt omkring to år. Somme tider mere, somme tider mindre – afhængigt af, hvilket politisk fokus der er på sagen,« siger Peter Nedergaard.

Medlemslandene har nu indtil starten af april til at svare på Kommissionens åbningsskrivelse. De skal i svaret redegøre for, hvorfor direktivet endnu ikke er implementeret, ligesom de skal fremlægge en plan for, hvordan de har tænkt sig at råde bod på det.

Kommissionen vil derefter tage stilling til, om den finder landenes svar tilfredsstillende. Er det ikke tilfældet, fortsætter kursen mod EU-domstolen i Luxembourg.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her