Læsetid: 7 min.

Abortlægen, der blev babymorder

Historien om abortlægen Kermit Gosnell, der er anklaget for at have myrdet spædbørn med en saks, har alt det, der skal til for at fange mediernes opmærksomhed. Alligevel har få medier skrevet om retssagen. For historien om Gosnell er historien om alt det, der gør ondt i USA
På Kermit Gosnells abortklinik Women’s Medical Society i Philadelphia fandt politiet ved en ransagning ligdele fra mindst 45 aborterede fostre, gemt overalt i klinikken i poser, containere og glas. Mange af dem var ældre end 24 uger, som er abortgrænsen i Philadelphia. Men på trods af det makabre fund endte historien om abortlægen ikke på forsiderne for hverken aborttilhængere eller abortmodstandere havde interesse i at få historien frem.

På Kermit Gosnells abortklinik Women’s Medical Society i Philadelphia fandt politiet ved en ransagning ligdele fra mindst 45 aborterede fostre, gemt overalt i klinikken i poser, containere og glas. Mange af dem var ældre end 24 uger, som er abortgrænsen i Philadelphia. Men på trods af det makabre fund endte historien om abortlægen ikke på forsiderne for hverken aborttilhængere eller abortmodstandere havde interesse i at få historien frem.

Jessica Kourkounis

8. maj 2013

Eftermiddag er netop blevet til aften, da FBI 18. februar 2010 ransager abortklinikken Women’s Medical Society i Philadelphia. Politiets narkoenhed, DEA, har i månedsvis været på sporet af klinikken, som mistænkes for ulovligt at sælge receptpligtig medicin. Og politiagenterne finder da også store mængder ulovlig medicin, men det er ikke det, der overrasker dem. De finder noget langt værre. Noget, der senere kom til at give klinikken tilnavnet house of horrors.

»Der var blod på gulvet. En stank af urin fyldte luften. Halvt bevidstløse kvinder sad i venteværelsets stole, der var overdækket af tæpper med blodstænk,« siger én af politiagenterne i den 280 sider lange rapport, der blev skrevet på baggrund af agenternes makabre fund: ligdele fra mindst 45 aborterede fostre, gemt overalt i klinikken i poser, containere og glas. Mange af dem var ældre end 24 uger, som er abortgrænsen i Philadelphia. Mindst to – nok tre – aborteret så sent, at de havde været levedygtige. Det her er fortællingen om en grusom kriminalhistorie. Men det er også fortællingen om en sag, de amerikanske medier ikke turde skrive om. For historien om, hvordan abortlægen Kermit Gosnell brugte minoritetskvinder som forsøgsdyr, halshuggede levende spædbørn med sakse, og trods et utal af søgsmål forblev udenfor statens søgelys, er historien om det, der er galt i USA. Om uligheden i sundheden, om racisme mod underklassen og om abortdiskussionen, der ikke har rykket sig en millimeter

Levende aborter

Engang var Kermit Gosnell én af aborttilhængernes pionerer, i dag er han tiltalt for et utal af illegale aborter og otte mord. Ét uagtsomt drab på den 41-årige Karnamaya Mongar, en flygtning fra Bhutan, som døde af en overdosis bedøvelse, Gosnell angiveligt skulle have fyldt hende med i forbindelse med en abort, og syv overlagte mord på spædbørn. Ifølge anklageskriftet har Gosnell dræbt dem ved at klippe deres rygsøjle over med en saks. Én af klinikkens ansatte, Steven Massof, har efterfølgende fortalt retten, at det var »standart procedure«, og at han selv har »klippet rygsøjlen« på over hundrede spædbørn. Børn, der skulle have været aborteret, men som fejlagtigt blev født levende. Sene aborter var nemlig klinikkens hemmelige speciale. Officielt var klinikken kendt for, at patienterne som oftest var farvede, fattige kvinder. For Gosnell handlede det om at »give tilbage« til samfundet. Et ædelt formål, som i sluttresserne gjorde ham til én af aborttilhængernes helte. Som han sagde i 1972 til en lokaljournalist:

»Jeg er som læge meget optaget af livets ukrænkelighed. Og netop på grund af det, tilbyder jeg aborter til kvinder, der behøver det.«

I dag kræver anklageren ham idømt USA’s hårdeste straf: døden.

De ’identitetsløse’

I dag er det over tre år siden, at politiagenterne ransagede Kermit Gos-nells praksis. Alligevel er det først nu, de amerikanske tabloid- og mainstreammedier begynder at skrive om sagen, der netop nu oprulles i retten i Philadelphia. Formodentligt har mange endnu ikke hørt om sagen, og hvorfor ikke? Det spørgsmål stiller de amerikanske medier nu sig selv. Historien har jo alt det, der skal til for at blive en forsidebasker: mord, karakterfald, misbrug og svigt.

»Lad mig slå det åbenlyse fast. Det her burde være forsidestof,« skrev klummeskribent Kirsten Powers for nylig i USA Today og dokumenterede, hvordan historien indtil for ganske nylig er gået ubeskrevet forbi landets store medier. Andre kendte, amerikanske klummeskribenter kaldte det en medieblackout, at ingen medier har omtalt historien før retssagen mod Kermit Gosnell indledtes. I et indlæg på det politiske onlinemedie Policymic kommer forfatter Amy Sterling Casil med sit bud på, hvorfor medierne ikke har skrevet om aborthelten, der blev babymassemorder: racisme mod underklassen. En klasse, ofrene i Gosnell-sagen alle tilhørte. Karnamaya Mongar, som døde på Gosnells briks af en overdosis bedøvelse, var fattig, farvet og talte ikke engelsk. De øvrige ofre, aborterne, som blev født levende, var så tæt på identitetsløse som muligt. For som sagens storjury skriver i sin rapport, så »er ofrene fattige farvede kvinder og spædbørn uden identitet«. Og netop derfor handler sagen også om uligheden i det amerikanske sundhedssystem, mener USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj.

En klinik som Kermit Gosnells kan netop eksistere på grund af kombinationen af mangel på sundhedsforsikringer og massiv abortmodstand, mener hun: »Ekstremt mange fattige har ikke en sundhedsforsikring, som f.eks. dækker prævention og abort. Uden den er der ikke megen hjælp af hente, da abortmodstanden får flere frivillige centre for familieplanlægning til at lukke. Det gør fattige gravide kvinder, der ikke har råd til flere børn, desperate,« siger hun og sammenligner deres situation med før aborten blev fri i USA.

»De har ret til aborter, men det amerikanske samfund har så mange barriere, at de tvinges i armene på klinikker som Gosnells.«

Mors Dag Massakren

Ofrene repræsenterede ’bunden af samfundet’. Og måske var det netop på grund af den kynisme, at Kermit Gosnell 41 år tidligere gik fri i en sag, der skulle blive kendt som ’Mors Dag Massakren’: Året er 1972, det er Mors Dag. 15 kvinder, der er i slutningen af deres graviditet, sættes på en bus fra Chicago mod Philadelphia.

Destinationen er Kermit Gosnells abortklinik, da han er den eneste, som vil foretage sene aborter. Kvinderne er fattige, og Gosnell lokker dem med, at de kan få aborten billigere, hvis han må filme indgrebet. I virkeligheden skal kvinderne være testpersoner på en abortteknik, Gosnell aldrig før har prøvet. Ikke en gang på dyr. Men det fortæller han dem ikke.

Abortteknikken hedder ’super coil’ og er opfundet af en mand ved navn Harvey Karman, som sad i fængsel i 50’erne for drabet på en kvinde, der døde efter hans forsøg på at abortere med en nøddeknækker. Metoden super coil kan bruges helt ind i syvende måneds graviditet og kræver hverken bedøvelse eller instrumenter. Randy Hutchins, som var ansat i Gosnells klinik, beskrev i retten teknikken således:

»Super coil er kort fortalt plastik knive, formet som en kugle ... Knivene var overtrukket med en gel, så de ville forblive lukkede. Kuglen sættes ind i kvindens livmor. Efter adskillige timer vil kropsvarmen få knivene til at springe frem og skære fostret op, og fostret vil blive frastødt«.

Ni ud af de 15 forsøgskvinder blev alvorligt skadet. Én måtte have fjernet hele sin livmor, andre fik indre blødninger, infektioner eller dele af fostret blev inde i kroppen.

Der gik politik i abort

Det lykkedes Gosnell at gå fri for straf, og staten vendte de følgende 40 år det blinde øje til hans klinik. Trods et utal af borgerhenvendelser og 46 søgsmål på 32 år, blandt andet fra tidligere ansatte, der krævede klinikken lukket, blev sidste kontrolbesøg foretaget i 1993.

Henvendelser om, at Gosnell ikke brugte sterile instrumenter, tvangsaborterede på mindreårige, hvis mødre krævede det, og at hans personale var ufaglærte, blev ignoreret.

Pennsylvanias sundhedsforvaltning stoppede nemlig med at foretage rutinebesøg på abortklinikker, da Tom Ridge, der er aborttilhænger, blev guvernør i 1995.

Sundhedsforvaltningens leder Janet Staloski har i retten fortalt, hvordan det var praksis, at forvaltningen ændrede procedure afhængigt af den siddende guvernørs politiske overbevisning. Tilsynet med abortklinikkerne stoppede ifølge Janet Staloski under Tom Ridge, fordi »staten ikke ville skabe barriere for kvinder, der ønskede en abort«.

»Vi frygtede, at tilsynene ville betyde, at der blev færre abortklinikker«. Kort sagt, der gik politik i det. Ligesom den altid gør i USA, når emnet hedder abort.

Abortdiskussionens ømtålelighed er netop én af årsagerne til, at medierne i tre år stort set har ignoreret Gosnell-sagen, mener Harold Maass, der er redaktør på The Week Magazine. For historien er en tabersag. Både for abortmodstanderne og tilhængere.

»Liberale nyhedskanaler ignorerer historien, fordi de taler for retten til abort og tænker, at hvis de dækker historien, vil det skade deres sag« skriver han. En anklage Melinda Henneberger fra Washington Post bekræfter er sand:

»Vi journalister har ikke skrevet mere om sagen, fordi den eneste type aborthistorie, de fleste medier nogensinde dækker, handler om trusler imod abortrettigheder. Faktisk er dette en så indgroet holdning, at mange journalister efter min mening har oprigtigt svært ved at opfatte en historie uden for det paradigme«, skriver hun.

Men omvendt, er historien heller ikke en vindersag for abortmodstandere. For dem, der nægter kvinder retten til abort, er Gosnell-sagen en farlig fortælling, mener Harold Maass. Og måske eksisterer Kermit Gosnell ikke på trods, men derimod på grund af abortmodstanderne.

»For dem, der nægter fattige kvinder retten til anstændig lægehjælp, herunder abort, er det en farlig fortælling. Det lykkedes Gosnell at ansætte ufaglært personale og drive praksis under barbariske forhold, fordi han tilbød aborter til fattige, farvede kvinder. Han er eksemplet på, hvad der sker, når fattige ikke får hjælp til familieplanlægning,« skriver Maass.

Menneskerettigheder

Retssagen mod Kermit Gosnell er i sin sidste fase. I øjeblikket er juryen i gang med at votere. Flere af vidnerne er tidligere ansatte i Gosnells klinik, og de risikerer nu lange fængselsstraffe for deres udtalelser i retten. Diskussionen om, hvorfor medierne ikke skrev om Kermit Gosnell-sagen fylder pludseligt langt mere, end selve dækningen af sagen nogensinde har gjort. Der bliver vasket hænder blandt redaktørerne.

Nogle forklarer den manglende dækning med, at sagen om Gosnell er en lokalhistorie.

En lokalhistorie, spørger Melinda Henneberger i en klumme i Washington Post. Hvornår har en sag om en massemorder, et forvaltningssvigt, en oprulning af aborthistorien og fortællingen om en helt, der blev et monster sidst været en lokal historie, spørger hun videre.

»Du behøver ikke være imod abort for at finde sene aborter afskyelige eller for at synes, Gosnell-retssagen har meget stor nyhedsværdi. Det handler ikke om at være for eller imod abort. Det handler om menneskerettigheder. Den larmende stilhed fra alt for mange af de medier, der engang var så væsentlig en faktor for at sikre større retfærdighed i Amerika, er en skændsel«.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Søren Jessen
  • Erik Jensen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Katrine Hornstrup Yde
  • Steffen Gliese
  • Christian Harder
  • Majbritt Nielsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Kristian Rikard
odd bjertnes, Søren Jessen, Erik Jensen , Heinrich R. Jørgensen, Katrine Hornstrup Yde, Steffen Gliese, Christian Harder, Majbritt Nielsen, Robert Ørsted-Jensen og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Majbritt Nielsen

Burde egentligt være obligatorisk læsning for abortmodstandere.
Når de begynder at himle op.

I stedet burde de bruge den energi på at forebygge uventet/uønsket graviditet.

John Rohde Jensen

Jeg har altid haft en fornemmelse af at der var noget fundamentalt galt med abort i USA.

MEN, forleden faldt jeg over tal, som antydede at en fjerdedel af alle amerikanske graviditeter endte med en provokeret abort. Forbehold: det er et ekstremt tal og jeg har svært ved at tro på det.

Der er noget fundamentalt galt med en befolkning, der laver så mange befrugtninger, som ikke er ønskede.

Jeg forstår nu, hvorfor abort debatten er så skinger i USA, men jeg er bange for at debatten er forfejlet. Det virkelige spørgsmål er; hvorfor er der brug for så mange aborter? Jeg har en mistanke om at svaret er politisk ukorekt, i hvert fald i USA.

Majbritt Nielsen

John Rohde Jensen
Det bunder sikkert i den der med at mangfoldig gøre jer, et sted i kristendommen. Altså kvantitet.
Der var så bare ikke nogen der talte om livets kvalitet.
For det, det gælder om er at få så mange høveder på jord, af en religion for at kunne udkonkurrere andre der har samme mål. Så er det jo rart at have mange "undersåtter" at inddrive skatter og afgrøder fra.

usa er et land hvor der er 1% superrige, en hel del velstående og en skrumpende middelklasse, som jeg selv tilhører, og jeg skrumper osse selv.

Derudover en forfærdelig masse armod, økonomisk, helbredsmæssigt, åndeligt, mentalt, uddannelsesmæssigt. Det her er i virkeligheden et tredieverdensland som ikke vil indrømme det.

Begivenheder som denne her er for så vidt ikke udtryk for noget som er kørt af sporet, tværtimod, det er her sporet fører hen, og det fører endnu videre.

I de "rigtige" tredieverdenslande foregår der en masse af den her slags, og vi hører aldrig om det. Men vi har bare sådan en ide om at i usa hører det ikke hjemme, derfor er det chokerende, men det gør det jo.
Og i danmark kan I se forskellige neoliberale tiltag som støt og sikkert fører i den samme retning. Go fornøjelse!

Olaf Tehrani, Erik Jensen , Karsten Aaen, Niels Mosbak, Leif Højgaard, Heinrich R. Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Jens Overgaard Bjerre og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Majbritt Nielsen,

er vel bekendt med - at fosterfordrivelse er tilladt i USA - hvorfor Kermit Gosnell, en afroamerikansk abortpioner, ikke har foretaget sig noget ulovligt med sin angivelig prisbillige aborttilbud overvejede henvendt til fattige afroamerikanere - der ellers skulle betale en højere pris for deres fosterfordrivelser - da fosterfordrivelser ikke er dækket af den offentlige sundhedsforsikring til mindrebemidlede (medicaid) i alle delstater, herunder Pennsylvania.

De ulovligheder - som Kermit Gosnell angiveligt har begået - kunne lige så vel være sket i en delstat med medicaid dækket abort som uden - lige så vel i delstat som New York som Pennsylvania - som tilfældet nu var.

Og fortalerne for ufødte børns ret til liv - vil med læsningen af denne historie næppe heri finde grundlag for at øge mulighederne for statsbetalt fosterfordrivelse - men nærmere kræve tilsyn med klinikkerne - som aborttilhængerne i delstatens regering stoppede af ideologiske årsager - genoptaget.

At den liberale presse - som er tilhængere af statsbetalt fosterfordrivelse - forsøger at give fortalerne for ufødte børns ret til liv skylden for disse massemord begået af en af deres egne liberale aborthelte - er sigende, ganske sigende.

Christian Harder, Egon Maltzon, Leif Højgaard, Heinrich R. Jørgensen og Mads Jensen anbefalede denne kommentar
Mads Jensen

John Rohde Jensen: I Danmark er der ca. 1 provokeret abort for hver fire nyfødte. Så det er omtrent lige så slemt her. Det er i øvrigt ikke moralsk forsvarligt at slå små mennesker ihjel, uanset hvor mange eller få det er, og uanset alder, køn, etnicitet, forældres indkomst mm.

odd bjertnes

Man kan godt holde op med at ville have børn. Det er ikke værre end at holde op med at ryge ....
Nu er det blonde gen et vigende eet af slagsen, så det er altså kun sorthårede ifølge diverse humanistiske mangfoldigheds-orienterede og positive særbehandlingers veje.

Jens Overgaard Bjerre

I den omtalte, er der anlagt 46 søgsmål mod lægen, men der sker intet. "I et indlæg på det politiske onlinemedie Policymic kommer forfatter Amy Sterling Casil med sit bud på, hvorfor medierne ikke har skrevet om aborthelten, der blev babymassemorder: racisme mod underklassen."
Hvis man læser artiklen om Hannes Råstams bog om den falske seriemorder Thomas Quick, er det en sag mod en mentalt tilbagestående og psykisk syg. Altså en fra samfundet bund, som ikke kan forsvare sig.
Gang på gang overtrædes lovgivningen verden over uden at der sker noget som helst. Alene fordi det drejer sig om overgreb på underklassen. Jeg håber, at der er nogen i Enhedslisten, som fatter hvad der som sker, og ikke kun beskæftiger sig med perifere grupper som regnbuemødre og andre med en afvigende seksuel observans fra den almindelige norm.
For overgreb mod underklassen sker og vil også ske i fremtiden i Danmark. For det ud som om resten af af præstedøtrerne og borgerbørnene i Folketinget er rystende ligeglade.

Karsten Aaen, Niels Mosbak, Leif Højgaard, Heinrich R. Jørgensen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan huske, at en af landets kandidater til de højeste embeder mente, at hvis kvinder blev voldtaget, ville kvindens krop lukke ned, så hun ikke kunne blive gravide..

nÅ, der er masser af idioter i Danmark og resten af verden også
og jo flere vi bliver, jo større antal idioter med større mulighed for potentielt at skade flere mennesker.

Robert Kroll

Der mangler vel grundlæggende en almen viden i dele af den amerikanske befolkning ( -ligesom i en række u-lande og lande underlagt religiøse fanatikeres kontrol ! ).

Hvis seksualundervisning, svangerskabsforebyggelse / familieplanlægning er pligtig undervisning (med velkvalificerede lærere ) i skolen ( allerede inden børnene kommer i puberteten ) så undgås mange tragedier.

Og så må enhver kvinde selvfølgelig bestemme over sin egen krop og kunne forvente kvalificeret lægelig bistand m v

Det er bare ret "pinligt" , at USA med sin tekniske formåen og politisk/økonomiske styrke kan opvise store "lommer" præget af middelalderlig uvidenhed om kvinder, svangerskabsforebyggeles o s v samt elendig offentlig kontrol med praktiserende læger.

Lars R. Hansen

Hvis man tror - at fosterfordrivelserne overvejende eller i betydelig grad skyldes uvidenhed om at parring kan føre til svangerskab - så tror man nok forkert.

Claus Madsen

Fosterfordrivelse?
klinger lidt af middelalder.

Måske er denne sag for grusom til at spinde politisk plat på.
Og måske er det den virkelige grund til den manglende omtale.
Hvil i fred.

Lars R. Hansen

Ja, abort, der betyder det samme på latin, får fosterdrab til at lyde helt hipt og moderne - selvom man i middelalderen nu talte mere latin end i nutiden - hvorfor man nok også har brugt det latinske udtryk i middelalderen.

Erik Karlsen

Claus,
det kan godt være, at "fosterfordrivelse" klinger af Middelalder, men man kan vel ikke sige, at udtrykket er forkert. Prøv at se på etymologien af ordet "abort". Det lyder selvfølgelig ikke så pænt, og derfor vil man måske hellere bruge et andet ord. Helt i stil med at Villy Søvndal ikke kan lide at sige "dræbe" og derfor begyndte at sige "tage ud".

Majbritt,
jeg tror, det stikker langt, langt dybere end kristendommen eller nogen anden religion. Kodeordet er ganske enkelt "drifter". Og når mennesket nu er i løbetiden og brunst hele året, så..........

odd bjertnes

Det er faktisk presse-prioriterings-vinklen og hvad deraf følger der er det væsentlige her.
Rædselshistorier af enhver slags er der nok af i medierne i forvejen.
Selvfølgelig er alle modstandere af 'fri' abort i liberal erhvervs-forståelse. Og det er nu engang den liberale forståelse der er dominant i tiden. Adjust ...

Martin B. Vestergaard

Hvorfor kommer abort altid til at handle om kvinders ret til at bestemme over deres egen krop?
Det er jo ikke deres krop der bliver smadret for at afbryde et liv.

Egentligt kan jeg ikke se forskellen i at slå et barn ihjel inde i livmoderen og på at gøre det efter at det er kommet ud. Men det er måske bare mig der har et gammeldags menneskesyn. Fakta er at en masse børn bliver dræbt inden de når at blive født. Og hvis Mads Jensens tal er rigtige, så er det hvert femte barn i Danmark der bliver myrdet, helt lovligt. Det synes jeg er skræmmende.