Analyse
Læsetid: 3 min.

Bomben under den italienske regering

Det afgørende for Enrico Lettas regering i Italien er ikke dens politiske resultater, men snarere udfaldet af retssagerne mod Silvio Berlusconi
Udland
27. maj 2013

Allerede i sin tiltrædelsestale understregede Italiens nye ministerpræsident, Enrico Letta, at betingelserne for hans regering ikke er ideelle: »Jeg ville gerne have stået i spidsen for en helt anden regering end denne, som er blevet til på baggrund af en anormal fremgangsmåde,« sagde Letta. Ministerpræsidenten hentydede til den brede regeringsalliance, som er blevet dannet på initiativ af republikkens præsident, Giorgio Napolitano. Det anormale består i, at de politiske partier, der gik til valg som hinandens modsætninger, nu er fælles om regeringsansvaret. Bortset fra komikeren Beppe Grillos protestbevægelse, som er uden parlamentarisk erfaring, er der således reelt ingen opposition til Lettas regering. Desuden har Napolitanos aktive rolle i regeringsdannelsen skabt en ny forfatningspraksis, som politologen Maurizio Viroli påpegede i Information lørdag.

Den største anomali ved den nye regering er dog, at dens skæbne afhænger af verserende sager ved landets domstole.

Forhaling

Torsdag offentliggjorde appelretten i Milano motivationen for den dom for skattesvig, som Berlusconi fik i begyndelsen af maj. Samme dag afviste Kassationsdomstolen (Italiens højesteret, red.) en anmodning fra Berlusconis advokater om at flytte de verserende sager ved retten i Milano til Brescia. Det er muligt ifølge en lov om begrundet mistanke om domstolens partiskhed, som blev vedtaget af Berlusconis regering i 2002. Kassationsdomstolen mener dog ikke, at anmodningen var baseret på »virkelige og dybe retfærdighedsmæssige årsager«, men snarere være en følge af forsvarets »behov for forhaling«.

Da Letta vendte hjem fra sidste uges EU-topmøde, der især handlede om kampen mod skattely, kunne han således læse, hvorfor lederen for det største parti i regeringsalliancen er blevet idømt fire års fængsel og fem års udelukkelse fra offentlige embeder. Gennem 20 år har Berlusconis koncern i stedet for at handle direkte med amerikanske produktionsselskaber opkøbt filmrettigheder til overpris gennem et selskab i Hong Kong. Det overskydende beløb, cirka 2 milliarder kr., er derefter blevet overført til selskaber i oversøiske skattely. Det fremgår allerede af en dom mod Berlusconis tidligere skatteadvokat, englænderen David Mills, som i 2010 blev kendt skyldig i at have modtaget 600.000 dollar (3,5 mio. kr.) i bestikkelse for at afgive falske vidneudsagn i retssager mod sin klient. Men på grund af forældelsesfristen slap Mills for straf, mens Berlusconis politiske embeder gjorde det muligt for ham at trække sagen i langdrag og undgå en dom. Det juridiske kuriosum er altså, at den korrumperede part blev kendt skyldig, uden at der blev fældet dom over den korrumperende part.

Trusler

Motivationen for dommen for skattesvig er i modstrid med selve præmissen for Berlusconis politiske karriere. Siden 1994, hvor Berlusconi gik ind i politik, har han ikke været involveret i ledelsen af sine virksomheder, men er blot hovedaktionær, hævder den tidligere regeringsleder. Det er argumentet for, at skiftende flertal i parlamentet ikke har erklæret Berlusconi uvalgbar på grund af interessekonflikter. Men dommen lægger til grund, at han »trods offentlige embeder« har fungeret som koncernens leder og var hjernen bag omfattende skattesvig. Når Senatets valgudvalg i nærmeste fremtid skal se på, om Berlusconi er valgbar, er det altså med denne dom i ryggen. Teoretisk set er der flertal uden om Berlusconis parti. Men det er næppe sandsynligt, at Lettas parti, Partito Democratico, vil medvirke til at udelukke regeringspartneren fra italiensk politik, for »sekundet inden det sker, falder regeringen«, advarer Berlusconis advokat. Skattesagen er appelleret til Kassationsdomstolen, som forventes at afsige sin kendelse i november. Hvis ikke dommen bliver omstødt, kan det meget vel blive enden for Lettas regering.

Sidst i juni falder der dom ved første retsinstans i sagen, hvor Berlusconi er sigtet for udnyttelse af en mindreårig prostitueret og embedsmisbrug. Ifølge anklageren, Ilda Boccasini, bør Berlusconi idømmes seks års fængsel og livstidsudelukkelse fra offentlige embeder. Boccasini, som i de seneste uger har været udsat for adskillige dødstrusler, peger på endnu en anomali: Berlusconi har betalt i alt 220 mio. kr. til »størstedelen af vidnerne i sagen«.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Mamma mia!