Dom for folkemord deler Guatemala

En af de mest modbydelige massakrer i Guatemalas historie fandt sted i landsbyen Dos Erres i det nordlige Guatemalas Petén provins.

Natten til den 6. december 1982 ankom 56 specialtrænede styrker – de såkaldte kabiles – til landsbyen for at hævne et overfald fra landets oprørsgrupper, guerillaen, der havde fundet sted i området et par uger tidligere. Da de igen forlod landsbyen tidligt om morgenen 8. december var samtlige landsbyens 256 indbyggere brutalt slået ihjel. Først blev børnene taget fra deres forældre, og dels med en hammer, dels ved at slå dem ind mod murværk og træer, dræbt en efter en. Senere fulgte afhøringer af landsbyens voksne, der efterfølgende blev skudt eller slået ihjel med hammer. Alle blev de smidt i landsbyens brønd, der kun stak 12,5 meter ned i jorden, og derfor blev fyldt til randen med lig.

Massakren ved Dos Erres er blot én af mange under den mere end 30 år lange borgerkrig, der i alt kostede omkring 250.000 fortrinsvis oprindelige folk livet. Men det er den bedst efterforskede og dermed også bedst belyste. Nu retsforfølges de ansvarlige, og det førte fredag til det første tilfælde i historien, hvor en tidligere præsident dømmes ved egne nationale domstole for folkemord.

Dømt for etnisk udrensning

For selvom den daværende diktator og præsident José Efraín Rios Montt (præsident 1982-1983) nægter at have udstedt ordre til massakren i Dos Erres – og i det hele taget benægter, at der skulle have fundet nogen form for systematisk udrensning sted i Guatemala, så er dommen faldet, og den lyder på i alt 80 års fængsel for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.

Den nu 86-årige ekspræsident, der har forholdt sig tavs under det meste af efterforskningen og retssagen, sagde umiddelbart inden, dommen blev afsagt, at han hverken »har været vidende om, givet ordre til eller ønsket at nogen bestemte grupper skulle forfølges.« Derimod skyder han skylden for borgerkrigens rædsler på den guerilla, der i mere end 30 år kæmpede imod skiftende guatemalanske diktatorer og et militær støttet af USA.

Spørgsmålet er imidlertid, om dommen peger i retning af forsoning, eller om den tværtimod risikerer yderligere at splitte det i forvejen polariserede og meget ulige samfund.

For med retssagen mod den tidligere præsident er der nu åbnet op for et endeligt opgør om den nære fortid i Guatemala. Og det opgør kan meget hurtigt komme til at involvere flere fremtrædende militærfolk, politikere og rigmænd.

Stærke interessegrupper har derfor i dagene efter dommen haft travlt med at undergrave domstolens legitimitet. Som det lyder fra en af Guatemalas mest magtfulde interesseorganisationer, CACIF, der er en sammenslutning af erhvervsorganisationer inden for landbrug, industri, handel og bankvæsen:

»Det er os uklart, hvad det internationale samfund har af interesser, men sikkert er det, at det har presset på for at få dømt tidligere præsident Efraín Ríos Montt,« sagde organisatinens leder Santiago Molina på et pressemøde fredag: »Men man har lavet en eklatant fejlbedømmelse af begrebet folkemord, da det ikke er blevet bevist, at der fra statens side har været nogen intentioner om at skulle udrydde nogen bestemt etnisk gruppe.«

Undersøgelse truer præsidenten

Militæret i Guatemala har altid haft – og har stadig – meget stor indflydelse på landets politiske elite og er i mange tilfælde smeltet sammen med denne. Den nuværende præsident Oscar Pérez Molina er et godt eksempel.

Under borgerkrigen – og den nu dømte ekspræsident Rios Montts ledelse – var han general i det militær, der nu stilles til ansvar for borgerkrigens rædsler. Og dommen fredag er et hårdt slag mod den siddende præsident. For som de fleste andre tidligere og nuværende militærledere, har den nuværende præsident Oscar Pérez Molina hele tiden affærdiget retssagen mod landets tidligere præsident som »et cirkus« og gentagne gange slået fast, at ligegyldigt hvad, der end måtte komme frem, så har der aldrig fundet et folkemord sted i Guatemala.

»Det, der er sket, er derimod, at der var en væbnet konflikt, hvor guerillaen udnyttede maya-indianerne og derfor trak dem ind i konflikten,« har præsidenten forklaret.

Umiddelbart efter dommen i fredags optrådte præsident Molina i et direkte interview på den spanske udgave af CNN. Her måtte han uddybe sin tidligere benægtelse af et folkemord.

»Når jeg har sagt, at der ikke har været folkemord i Guatemala, så er det baseret på egne erfaringer. Erfaringer, der også viser, at det var guerillaen (oprørsgrupperne, red.), der har ansvaret for, at så mange oprindelige folk blev involveret og dermed blev ofre i konflikten,« lød det fra den nuværende præsident, der samtidig havde svært ved at forklare den tidligere hån af domstolen.

»Vi respekterer domstolens afgørelse, men dommen er ikke endelig. Som Rios Montt også har sagt, så vil han appellere afgørelsen,« sagde præsident Otto Pérez Molina, der måtte gentage, at han respekterer domstolene, selvom han altså ikke er enig i den afsagte dom.

Sagen fortsætter

Men sagen om folkemord er langt fra slut. Dels vil dommen blive forsøgt annulleret eller appelleret. Dels vil en sag mod den nuværende præsident blive ved at spøge. Det skyldes ikke mindst, at det under de meget grundige undersøgelser er kommet flere oplysninger frem, der direkte peger på Otto Pérez Molinas ansvar som tidligere militær general.

Et vidne, Hugo Reyes, der var mekaniker i en af de specialstyrker, som foretog de systematiske nedslagtninger, har fortalt en undersøgelsesdommer, hvordan de foretog rydninger af hele landsbyer efter ordre fra den nuværende guatemalanske præsident.

»På ordrer fra major Tito Arias, bedre kendt som Otto Pérez Molina, plyndrede og nedbrændte soldaterne landsbyer for efterfølgende at henrette alle,« har Hugo Reyes fortalt under afhøring.

Otto Pérez Molina har hele tiden afvist ansvar for grusomhederne og lagt vægt på, at hans deltagelse i borgerkrigen tværtimod bør huskes for den fredsaftale, der i 1996 blev en realitet. En aftale, som den nuværende præsident selv mener, at han bærer en god del af ansvaret for.