Læsetid: 10 min.

Drømmen om et au pair-job i USA blev til et mareridt

19-årige danske Amanda rejste i 2006 til New York for at udleve en drøm om at opleve verden, men virkeligheden viste sig at være brutal. Hendes tidligere arbejdsgiver står til 80 års fængsel for menneskehandel i retten i New York i dag, men sager som disse hører til sjældenhederne i USA. Kun meget få retsforfølges på trods af lovgivernes gode hensigter om at stoppe trafficking
Titusinder af personer ender som ofre for trafficking i USA hvert år, men kun 24 sager blev bragt for en domstol sidste år. Den kendte kogebogsforfatter Joseph Yannai kan i dag blive idømt 80 års fængsel.

Samuel Kubani

3. maj 2013

I New York afsiges der i dag dom i sagen mod Joseph Yannai, en 69-årig kogebogsforfatter og rigmand, der står anklaget for at have holdt en række unge kvinder fanget og udnyttet dem seksuelt i sit hus uden for New York i byen Pound Ridge i perioden 2003 til 2009. Yannai risikerer 80 års fængsel, og ingen forventer andet end, at retten stadfæster sin tidligere dom fra 2011.

Men sagen er imidlertid en absolut sjældenhed, for selv om USA har nogen af verdens strengeste love mod trafficking – menneskehandel –og selv om præsident Obama personligt har stillet sig i spidsen for en bekæmpelse af udnyttelsen, som han har fordømt i kraftige vendinger og sammenlignet med tidligere tiders slaveri, er virkeligheden den, at kun ganske få forbrydere stilles for retten.

I hele USA er 268 retssager endt med domfældelse de seneste 13 år, hvilket skal stilles over for regeringens egne skøn om, at omkring 14.500-17.500 handlede ankommer til landet hvert eneste år.

Fra Nordjylland til New York

I sagen om Joseph Yannai var en af de mange unge piger, som ankom til villaen i Pound Ridge, dansk. Amanda vil i dag gerne fortælle sin historie til Information. For at sætte punktum, som hun siger, og for at advare andre unge piger.

»Yannai står til op til 80 års fængsel. Der er også et kæmpe civilt søgsmål fra de tre piger med de værste oplevelser. Sagen viser, at trafficking er meget andet end nigerianske kvinder på Istedgade.«

Historien begynder tilbage i 2005, da den 19-årige Amanda fra Nordjylland lægger sit billede og profil ud på en af de mange internationale au pair-sites. Hun har et brændende ønske om at komme ud og opleve verden efter sin studentereksamen og et halvt års arbejde i Danmark. Efter kort tid modtager hun en mail fra en ung kvinde ved navn Joanna.

Joanna har arbejdet i huset hos den internationalt anerkendte forfatter Joseph Yannai. Og hun har nu lovet at finde sin egen afløser.

Jobbet lyder spændende, Amanda skal arbejde som forfatterens personlige assistent, stå for lettere husholdningsarbejde, men mest hjælpe til med research.

»Han havde brug for en, der kunne flere sprog, og som var fleksibel. Det var meget mere spændende end at være almindelig au pair. Efter en prøveperiode ville man få en meget høj løn. Ja, jeg kan godt se i dag, at det var naivt. Men jeg var fuld af gåpåmod. Jeg ville vildt gerne bo tæt på New York,« fortæller Amanda, da Information mødes med hende i Nyhavn i København.

I dag, syv år senere, er hun 27 år og læser på universitetet. Hun fortæller om, hvordan hun ankom til JFK-lufthavnen i New York:

»Jeg ankom tæt ved midnat. Lige så snart han så mig, gav han mig et kram og kys. Jeg tænkte, at det var lidt mærkeligt, men at han måske bare var meget kærlig. Han sagde ikke noget i bilen, røg hele vejen, og så kom vi endelig til Pound Ridge lige uden for New York City. Hans kone lukkede døren op, da vi ankom. Og så sagde han til hende: ’Hende her har heller ikke store bryster, men hun er da meget pæn’.«

Amanda bliver urolig. Det er ikke normalt, tænker hun, og spørger om hun må låne telefonen, men får et nej. Hendes forældre i Danmark ligger alligevel og sover, siger Yannai.

Og så får hun fremvist sit værelse ved kældertrappen, hvor Yannais kontor også befinder sig. Den på det tidspunkt 62-årige mand var forfatteren bag en international bestseller The International WHO’s Who for Chefs – en guidebog til verdens bedste kokke. Amanda vidste ikke andet om ham og hans kone end, at de ikke havde børn, men en lille hund.

Næste morgen efter morgenmaden i køkkenet bliver hun vist rundt i huset. Da hun får forældrene i telefonen, og de spørger, hvordan det går, svarer Amanda tøvende.

Hendes arbejdsgiver er »lidt mærkelig, men det vil hun selv håndtere«. Bagefter ringer hun til sin daværende kæreste. Men den samtale bliver kort. Midt i opkaldet knalder Yannai røret på:

»Han råbte ad mig, at jeg skulle ikke føre lange samtaler på hans regning. Fremover måtte jeg kun sende e-mail fra hans mailkonto, og de skulle være på engelsk – ellers ville der komme virus i hans computer.«

Herefter slog den 1,90 meter høje, kraftige mand sine arme om Amanda og begyndte at tage på hende.

»Det er bare, fordi jeg holder så utroligt meget af dig,« sagde han.

»Jeg sagde, at han skulle holde op, men han var meget stærk, en stor mand og ekstremt hidsig, så jeg turde ikke reagere meget kraftigt. Jeg blev bange.«

’Hun er min nu’

Yannai bliver ’fornærmet’ over Amandas reaktion.

»Og så siger han, at jeg ’hellere måtte komme i gang med arbejdet’ og giver mig en adresse på et hotel i Frankrig. Jeg skulle sætte mig ved computeren og gå i gang. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om noget, jeg sad og prøvede på at få styr på mig selv, da telefonen ringede igen. Det var min kæreste, vi var jo blevet afbrudt, men Joseph Yannai råbte ad ham, at han skulle holde med at ringe: ’She is mine now’, lød det.«

Så gik de op for at spise frokost.

Amandas forældre ringede også igen. De var bekymrede, og det fik de endnu mere grund til at være efter, at den aldrende forfatter råbte til dem: »Hold op med at ringe, you fucking Danes. Hun sover!«

Yannai, der er af israelsk oprindelse, og som ud over skriveriet også havde tjent en del penge ved aktiehandel, marcherede ned til den danske pige og sagde til hende, at hun havde to timer til at beslutte sig i:

»Hvis du vil være her, så skal du acceptere mine regler. Jeg bestemmer alt: Hvad for noget tøj, du skal have på, hvad du skal lave. Og du skal indordne dig. Enten accepterer du det, eller også rejser du hjem.«

Natligt besøg

Amanda var ikke i tvivl. Hun ville hjem.

»Og så satte jeg mig ved hans computer og overtrak mit Visa Dankort. Mange af de andre piger, der havde arbejdet for ham, havde ingen penge. De kunne ikke komme væk. Tænk, hvis jeg ikke havde haft mulighed for at bestille en billet?«

Billetten er til et fly næste morgen, og natten tilbringer hun på sit værelse.

»Jeg havde det meget skidt. Jeg lå og græd. Og pludselig kom han ind i nattøj og lagde sig ved siden af mig og begyndte at gnubbe sig op ad mig. Jeg protesterede, men han sagde, at jeg skulle tie stille og sove. Han beholdt nattøjet på. Og efter et kvarters tid gik han.«

Næste morgen kører Joseph Yannai hende selv til lufthavnen. Amanda er bekymret for, at hun aldrig vil nå frem:

»Det hele var som en dårlig gyserfilm. Huset lå ved en stor kunstig sø, der var ingen umiddelbare naboer og et værelse, man ikke måtte gå ind i. Han kørte af hovedvejen efter benzin, og vi kørte ad små mærkelige veje. Jeg frygtede, at han ville voldtage mig og slå mig ihjel.«

Amanda var heldig. Men da hun kom hjem, anmeldte hun imidlertid ikke Yannai til politiet, men til Aupair World for en falsk profil:

»Jeg var flov. Og bange for, at jeg selv havde gjort noget forkert ved at rejse ind på et turistvisum. Og han havde jo ikke rigtig gjort noget. Jeg var ikke blevet voldtaget.«

Årelangt misbrug

Men selv om den på det tidspunkt 20-årige pige ikke tog affære med det samme, nagede historien hende:

»Jeg var chokeret. Og sikker på, at han havde gjort det før. Og i 2009 så jeg på nettet en overskrift om, at han var blevet fængslet, anklaget for sex-trafficking. En ungarsk pige var stukket af og havde anmeldt ham.«

Af medieomtalen fremgik det, at pigen bl.a. var blevet tvunget til at udføre oralsex på Yannai, der også havde befalet hende aldrig at gå med bh.

I retssagen i USA, hvis dokumenter Information har haft adgang til, fremgår det, at Yannai holdt piger fra Frankrig, Mexico, Brasilien og Ungarn indespærret i sit hus. De fik aldrig løn. Deres pas blev taget fra dem, og de arbejdede op til 12 timer om dagen, hvor de fysisk skulle stå til rådighed for Yannai, som tvang dem til diverse seksuelle handlinger.

Hovedvidnet i sagen, en brasiliansk kvinde, blev udsat for flest fysiske overgreb. Hun blev afstraffet med lussinger og truet, hvis hun nægtede at tilfredsstille forfatteren med oralsex ’hundredvis af gange’ over en toårig periode. Misbruget af kvinderne stod på fra 2003-09.

Pervers – men ikke kriminel

Amanda besluttede sig for at kontakte anklagemyndigheden i New York og blev indkaldt som vidne i sagen:

»Det var en stor retssag i Brooklyn Courthouse i maj 2011 over en hel uge, men jeg vidnede kun en dag. Hans forsvarer sagde, at ’ja, han er en gammel gris, men det er ikke ulovligt at være pervers. Disse kvinder var i huset helt frivilligt’. Men det troede anklagemyndigheden heldigvis ikke på. Men det er en af de få gange, at USA’s trafficking-lov-givning tages i fuld anvendelse. Det har vist sig utroligt svært at føre beviser i disse sager.«

Det sidste har Amanda ret i. Information har talt med flere eksperter og advokater om den pauvre succesrate. Der er realiteten, selv om overgrebene har stor bevågenhed. Præsident Barack Obama talte senest om det i september 2012 ved et møde i Bill Clintons ngo, Clinton Global Initiative i New York, hvor han lovede en kraftig offensiv på området.

»Vi vender os mod al slaveri, som trafficking er. Det er barbarisk, det er ondt, og det hører ikke hjemme i den civiliserede verden,« lød det fra Obama. Men tallene ser anderledes ud. Staten New York, hvor Yannai dømmes i dag, har lovgivning med mulighed for straffe helt op til livstid, men ifølge New York State Division of Criminal Justice Services har der frem til 2011 blot været foretaget 18 fængslinger og faldet én dom. Situationen er ikke meget bedre i de andre 30 delstater, som har separate love.

Mange forbrydere – få sager

Den føderale lovgivning stammer fra 2000 og har indtil videre blot ført til 268 afgjorte sager ifølge det amerikanske Justitsministerium. Og det er endda en kraftig stigning på 60 procent i sammenligning med perioden fra 1993-2000.

I den seneste periode, der er registreret (2009-11), har Justitsministeriet gennemført 24 retssager årligt, hvilket igen er en fordobling i sammenligning med de 11 sager, ministeriet anlagde i perioden 2006-08.

De lave tal er ikke begrundet i mangel på eksempler. Ifølge tal fra februar 2013 fra CRS (Congressional Research Service) modtager USA hvert år omkring 17.500 personer med baggrund i trafficking – enten i form af tvangsarbejdere eller som ofre for sexhandel (der dækker over både prostitution og misbrug af f.eks. au pair-piger eller hushjælp), og det anslås, at omkring 100.000 børn i USA i dag er ofre for trafficking.

CIA har et langt højere skøn i deres rapporter om samme sag, op til 50.000 mennesker, men i sagens natur er det svært at vide, hvad det eksakte tal er.

Nemmere med prostituerede

Anklagerne siger, at et af hovedproblemerne er manglende viden, uddannelse og erfaringsopbygning i politimyndigheden i disse sager, der ofte kompliceres af, at ofrene ikke ønsker at stå frem eller at anlægge sag. Det er heller ikke alle anklagere, som er lige engagerede i at rydde op på dette område.

Senior Fellow ved New York University’s School of Law Anne Milgram, som var statsanklager i New Jersey i perioden 2007-10, siger:

»Politibetjente er ikke ordentligt uddannede, når det f.eks. gælder om at genkende tegnene på, om et offer er blevet udnyttet. De stiller ikke altid de rigtige spørgsmål. Ofte prioriterer betjentene at kunne arrestere mistænkte noget hurtigere, hvilket er nemmere i klassiske prostitutionssager end i trafficking-sager, der tager årevis, og hvor beviserne kan forsvinde eller blive forældede.«

I Yannai-sagen er der også gået fire år, siden sagen blev rejst til afslutningen i dag. Milgram siger, at »ofrene for trafficking oftest er skræmt fra vid og sans, de har ikke noget pas, de er bange for at blive udvist og for hævn fra bagmænd, der kan rettes mod familie i deres hjemland. Ofte har ofrene fra bagmændene modtaget træning for bedre at kunne undvige politiets spørgsmål og lyve over for dem.«

»Hvis du finder en rædselssagen indvandrerkvinde i et bordel, så har du ikke brug for en doktorgrad i sociologi for at forstå sammenhængen,« siger Linda Lopez, der er juridisk vicedirektør for organisationen Sanctuary For Families, i New York.

SFF bistår trafficking-ofre med bl.a. bolig og retshjælp. Hun har truffet betjente, som end ikke vidste, at der findes love mod trafficking, siger hun.

Anklager i sagen mod Yanni Loretta Lynch siger til The New York Times, at allerede den første dom over Yannai fra 2011 sender et klart signal til fremtidige sexforbrydere:

»Den anklagede udnyttede og nedværdigede sine ofre med seksuel tilfredsstillelse for øje. Beskeden til andre med den slags lyster, kan ikke være klarere: Du vil blive retsforfulgt og dømt i fuld overensstemmelse med loven.«

 

Amanda er et opdigtet navn, men hendes fulde navn på er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu