Læsetid: 3 min.

’Et flyveforbud kan forhindre det syriske regimes bombeterror mod civile’

Skal det internationale samfund intervenere militært i Syrien? Vi har spurgt tidligere direktør for det Danske Institut i Damaskus
En såret oprørssoldat bliver bragt til behandling af sine venner under et voldsomt slag nord for Aleppo.

Zac Bailie

30. maj 2013

Beskyldningerne mod al-Assad for at anvende kemiske våben mod oprørerne i Syrien tager til. Antallet af flygtninge tælles nu i millioner. Og mens Rusland længe har forsynet styret med våben, ophævede EU sent mandag våbenembargoen og gav de enkelte lande frie hænder til at udlevere våben til oprørerne. Information spørger en række personer med indsigt i konfl ikten, om tiden er inde til at intervenere i Syrien.

Hans Christian Korsholm Nielsen, tidl. direktør for Det Danske Institut i Damaskus, i dag tilknyttet Aarhus Universitets Institut for Arabisk og Islamstudier

- Skal det internationale samfund intervenere i Syrien?

»Principielt ville jeg da foretrække, at noget sådant ikke var nødvendigt. Det bedste ville være, hvis man kunne forhandle sig frem til en løsning. Men da jeg ikke mener, at dette er muligt længere – og nok ikke har været det i lang tid – så mener jeg, ja! Verdenssamfundet har en pligt til at intervenere.«

- Hvorfor?

»Fordi det er nødvendigt, at vi sender et klart signal til Bashar al-Assads regime om, at vi fra verdenssamfundets side ikke længere vil acceptere den måde, hvorpå han terroriserer sin civilbefolkning med jagerfly, kamphelikoptere og artilleri ved at bombe boligområder. En intervention i form af et flyveforbud vil også i nogen grad kunne yde civilbefolkningen beskyttelse.«

»Gang på gang har vi set, at når oprørsstyrkerne rykker ind, slår Assads luftvåben til imod også civile mål i området for at straffe en sagesløs civilbefolkning, der ikke har noget ansvar for oprørsstyrkernes bevægelser. Regimets taktik er at destruere boligkvarter efter boligkvarter. Hensigten er bl.a. at belære de lokale om, at de ikke skal tage imod oprørerne. Der er flere eksempler på bl.a. i det sydlige Damaskus, at lokalbefolkningen har tigget og bedt oprørsstyrkerne om at holde sig væk, fordi de vidste, at deres indtog varslede luftbombardementer.«

- Hvordan skal en intervention foregå?

»At rykke ind med landstyrker kan selvfølgelig blive vanskeligt. Jeg mener – og det har jeg også talt for tidligere – at man skal indføre en flyveforbudszone. Så lyder indvendingen: ’Jamen, Syrien har jo et meget stærkt luftforsvar’.«

»Jeg er ikke militærekspert, men når man med droner kan ramme en mand, der kører i en ældre Toyota ude i Yemen, eller når israelerne tre gange kan bombe i Damaskus, uden at det syriske luftforsvar kan stille noget op, så tror jeg, at det ikke er helt umuligt. Men selvfølgelig skal vi være på vagt over for de missilsystemer, som russerne ser ud til at ville levere, øjensynligt i den hensigt at foregribe eller afskrække med indførelsen af en flyveforbudszone.«

- Kan det internationale samfund intervenere uden accept fra FN?

»Det ender det vel med, at man må gøre, fordi Rusland og Kina hele tiden obstruerer. Hvordan skulle vi kunne overtale russerne? Russerne har valgt at sige: ’Dette her er som Tjetjenien’. Vi gør, som vi gjorde i Tjetjenien: I stedet for at bruge hæren, bruger vi mindre bander. Læg mærke til den taktiske ændring i Assads krigsførelse. Oprørsbekæmpelsen varetages i vid udstrækning af små militsgrupper af primært alawitter, der skyder på alt, hvad er bevæger sig. Det minder meget om Grosnij. Rusland indsatte Kadyrov i Tjetjenien, selv om han åbenlyst var en skurk. I Syrien lader de bare deres loyale skurk, Assad, sidde.«

- Hvad er det værste scenarie, der kan ramme Syrien, hvis det internationale samfund intervenerer?

»Det kommer jo an på interventionens karakter. Jeg tror ikke på landstyrker, det bliver for rodet. Det værste scenarie er selvfølgelig, at den våbenstøtte, Vesten måtte levere, falder i hænderne på de jihadistiske grupper, så de i endnu højere grad kan tage over. Men den fare skal vi passe på med at overdrive. Af mediedækningen får man nogle gange det indtryk, at det syriske oprør efterhånden kun består af islamister, der vil lave deres egne små kalifater. Dette er noget misvisende og faktisk et udtryk for, at regimets mediestrategi er lykkedes. Oprøret var jo grundlæggende et middelklassefænomen og et ungdomsfænomen. De kræfter er ikke væk, selv om mange er flygtet. De er højest neutraliseret.«

- Hvad er alternativet til en militær intervention?

»Det skulle være, hvis Vesten havde noget, vi kunne presse Rusland med. Det bliver mere og mere Rusland, der er problemet. Skal vi have en forhandlingsløsning, må vi have russerne med, og det vil jo kræve, at de indstiller sig på, at de nødvendigvis må opgive støtten til Bashar al-Assad.«

Serie

Seneste artikler

  • ’En intervention i Syrien har intet moralsk grundlag’

    7. juni 2013
    Jürgen Todenhöfer, tysk forfatter og journalist med talrige reportager fra Afghanistan, Irak og Syrien: En intervention strider mod folkeretten. Man kan ikke bare overfalde andre lande. Det er det moralske argument. En militær intervention vil derudover anrette mere skade end gavn. Man kalder det en humanitær intervention, men det er en sproglig voldtægt. Man kan ikke nedkaste bomber af humanitære grunde
  • En intervention kan forhindre, at borgerkrigen i Syrien sætter hele regionen i brand

    5. juni 2013
    »Som minimum må Europa, USA og Tyrkiet sørge for at nægte det syriske luftvåben adgang til luftrummet over i al fald den nordlige del Syrien. Det kan ske ved hjælp af missilbatterier med base i Tyrkiet og ved kampfly-missioner i den nordlige del af landet.«
  • Nej til invasion, ja til korridorer

    1. juni 2013
    Helle Lykke Nielsen ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet: »For det første synes jeg, det er forfærdeligt at se, hvor hårdt det går ud over de civile. Men for det andet kan jeg sagtens forstå, hvorfor Vesten og det internationale samfund ikke griber ind: En invasion vil blive for omkostningskrævende, uden at vi har nogen garanti for, hvad slutresultatet bliver – det viste jo også Irak og Afghanistan. Faktum er, at der ikke findes nogen let og god løsning.«
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Darlie

Hvorfor skal vi angribe syrien?

»Fordi det er nødvendigt, at vi sender et klart signal"

"Regimets taktik er at destruere boligkvarter efter boligkvarter. Hensigten er bl.a. at belære de lokale om, at de ikke skal tage imod oprørerne."

Ja, for regimet i syrien kan også bedst lide at sende klare signaler, det skyldes nok at de ikke er meget klogere en danskere.

Lad os Lytte til syrere - hvad ønsker de?

Ønsker de vestlig intervention og krig?

Nej!

Syrere på tværs af religioner og på tværs af politiske skel i Syrien ønsker forhandling og dialog - uden korridorer, intervention og krig.

Lad os støtte den forhandlingsløsning med dialog og forsoning, som syrere på tværs af religiøse og politiske skel ønsker så meget - i stedet for misforstået at pådutte syrere intervention og krig, som kun vil sprede frygtelige katastrofer med død og ødelæggelse og frygt i Syrien:

"The people are sick of the war and hate the jihadists more than Assad."

http://www.worldtribune.com/2013/05/31/nato-data-assad-winning-the-war-f...

http://www.peacepeople.com/?p=256

Intern politisk opposition i Syrien er ikke splittet - som Vesten ellers længe har troet og beskrevet - det viser en NATO-undersøgelse fra denne uge:

Intern opposition i Syrien hader Al Nusra-oprøreres hærgen og ødelæggelse i deres land - mere end de hader Assad:

"Data, relayed to NATO over the last month, asserted that 70 percent
of Syrians support the Assad regime. Another 20 percent were deemed neutral and the remaining 10 percent expressed support for the rebels."

“The people are sick of the war and hate the jihadists more than Assad,”

http://www.worldtribune.com/2013/05/31/nato-data-assad-winning-the-war-f...

Intern politisk opposition i Syrien er ikke splittet - som Vesten har troet og beskrevet - syrere internt i Syrien står sammen om et brændende ønske om fred, forsoning, dialog, forhandling, kompromiser - uden intervention udefra:

Syrere på tværs af religioner og på tværs af politiske partier ønsker forsoning og dialog og fred i deres land - uden korridorer, intervention og krig udefra - som de ser som respektløse og brutale og ødelæggende for deres elskede land.

http://australiansforreconciliationinsyria.wordpress.com/nobel-peace-lau...

Michael Kongstad Nielsen

Men så må det da være let for den syriske opposition at stille med en enkelt enig delegation til fredsforhandlingerne i Geneve.

Ja - den interne politiske opposition i Syrien er velorganiseret og vil gerne stille med delegation ved fredskonference i Geneve i juli - og forhandle om fred i Syrien - og det støtter Rusland

- lige nu forhandler Rusland med USA om at invitere intern politisk opposition i Syrien til fredskonference (http://www.information.dk/telegram/462146)

- fremfor den eksterne syriske opposition "Den nationale syriske koalition", som støtter jihadistiske oprørere fra mere end 30 fremmede lande - som jf. nylig NATO Rapport ovenfor ikke repræsenterer intern politisk syrisk opposition - og som ikke ønsker fredsforhandling og forsoning, men kalifat, selvom de støttes af meget få syrere i dette ønske (http://www.information.dk/telegram/462842)