Læsetid: 8 min.

Intet stopper Tunesiens første Femen-aktivist

Feministisk nøgenaktivisme er rent sprængstof i konservative muslimske samfund, men 19-årige Amina Tyler insisterer på at føre kampen for kvinders rettigheder med radikale metoder. ’Jeg er ikke bange for at dø,’ siger hun i dette interview – det første, siden hun flygtede fra sin familie
Verden rundt er det strømmet ind med symaptierklæringer for den tunesiske aktivist Amina Tyler. Men mellemøstlige feminister er mere lunkne. Forleden blev hun så arresteret af tunesisk politi under en aktion.

Verden rundt er det strømmet ind med symaptierklæringer for den tunesiske aktivist Amina Tyler. Men mellemøstlige feminister er mere lunkne. Forleden blev hun så arresteret af tunesisk politi under en aktion.

Paul Davey

28. maj 2013

Jeg fik dødstrusler fra de tunesiske salafister. Jeg skal stenes, sagde de. Eller dolkes ihjel. Eller også ville de kaste syre i hovedet på mig. Min Facebook-side blev hacket og min profil erstattet af det sorte salafistflag. Jeg er blevet kaldt ’luder’, ’gadetøs’ og ’en skamløs kvinde, der har sluttet en pagt med djævelen’. Min handling er blevet kaldt uanstændig og et angreb på islams værdier. Jeg måtte selvfølgelig skifte telefonnummer, for strømmen af trusler var konstant.«

Over Skype fra en hemmelig adresse i Tunis fortæller den arabiske verdens mest berygtede, mest foragtede feministiske nøgenaktivist sin historie til Information.

Midt i marts uploadede hun fotos af sig selv med blottet torso påmalet slagordene »Fuck your morals!« og »Min krop tilhører kun mig og er ikke kilde til nogens ære«.

Måneden før havde hun stiftet den tunesiske afdeling af den radikale feministiske gruppe Femen, der fra sit udspring i Ukraine er vokset til en international bevægelse, der tæller hundredvis af militante aktivister. Femen har gennemført adskillige opsigtsvækkende topløse aktioner imod institutioner og grupper, som Femen anser for kvindeundertrykkende og korrupte, herunder den katolske kirke, sharia-domstole, Vladimir Putin og Silvio Berlusconi.

»På Facebook så jeg fotos fra en af de ukrainske Femen-pigers aktioner i Paris. Det imponerede mig, at feminisme kunne være ekshibitionistisk uden at være pornografisk. For det var ikke vulgaritet, jeg så, ikke umotiveret provokation. Det var en ny og mere militant slags forsøg på at få det feministiske budskab ud. Det ville jeg gerne være med til. Derfor besluttede jeg mig for at lægge billeder af mig selv ud på internettet. Men jeg gjorde det efter grundige overvejelser. For jeg vidste selvfølgelig godt, at en sådan handling kunne få farlige konsekvenser for mig.«

Tunesien, det arabiske forårs vugge, er ifølge Human Rights Watch det mest progressive arabiske land med hensyn til kvinderettigheder. Men islamismen har været på fremmarch, siden islamistpartiet Ehnnada blev stemt til magten i oktober 2011. Og reaktionen på aktionen var raseri i religiøse kredse, ikke mindst fra de ultrakonservative salafister, der støt vinder politisk terræn. Den salafistiske præst, Almi Adel, leder af Tunesiens Kommision til Fremme af Dyd og Forebyggelse af Synd krævede som minimum Tyler »straffet efter sharialoven med 80-100 piskeslag«, men så hende helst »stenet ihjel«. Han advarede om, at »hendes handling kunne udløse en epidemi, der kunne give andre kvinder ideer.«

Tvunget til eksorcisme

Familien valgte da også at reagere kontant på Aminas aktion.

»Jeg havde boet hos en bekendt i nogen tid. En dag sad jeg på en fortovscafé med en veninde. Hvad jeg ikke vidste, var, at hun havde ringet og fortalt til min mor, hvor jeg var,« fortæller hun.

»Pludselig stod min fætter der. Straks han fik øje på mig, gik han helt amok. Han kastede sig over mig, og for øjnene af alle cafégæster trak han mig hen over fortovet. Med hænderne bag på ryggen blev jeg tvunget ind i en bil og kørt hjem til mine forældre. Her begyndte han at slå løs på mig. Han lagde alle kræfter i og holdt først op, da min far sagde, han skulle. Min bortførelse stod på i tre uger. Det var som et langt mareridt. Med magt blev jeg ført til en psykiater, som udskrev antidepressiv medicin til mig. I nogle dage forsøgte de også at holde mig isoleret hos min bedstemor, der bor i Karouane, en hellig by Tunesien. Her måtte jeg gennemgå eksorcismesessioner, mens to ældre dybt religiøse kvinder ville tjekke, om jeg stadig var jomfru. Jeg havde ikke telefon og ingen adgang til internet. Efter flere dages fangenskab fik jeg min telefon igen, men hele tiden blev jeg overvåget. Jeg fik ikke lov til at forlade huset. Selv da jeg blev interviewet af franske journalister til Canal Plus, kunne jeg ikke tale frit, fordi min far var til stede.«

Aminas forsvinden – først blev hun rygtet myrdet – og siden nyheden om familiens kidnapning af deres myndige datter, fremkaldte imidlertid en massiv solidaritetsaktion fra Femen-aktivister, både i Tunesien, hvor to andre unge kvinder lagde nøgenbilleder ud på internettet, men især i flere europæiske lande, hvor Femen-grupper udnævnte 6. april til International Topløs Jihad Dag og blottede deres bryster ud for flere moskeer, imens de råbte deres støtte til den unge tunesiske kvinde. Flere bar islamiske hovedtørklæder for at anslå jihadtemaet.

»Vi er frie, vi er nøgne, det er vores ret, det er vores regler, og ingen kan bruge religion eller andre helligdomme til at underkue kvinder. For så vil vi slås med dem, og vores bryster vil være stærkere end deres sten,« sagde Femen-aktivisten Alexandra Shevchenko.

Upopulært hos andre feminister

De toneangivende mellemøstlige feminister og sekulære kræfter var imidlertid ikke spor enige i, at det var sådan, kvindekamp skulle udkæmpes. Ganske vist havde der været et enkelt fortilfælde: 23. oktober 2011 havde 22-årige Aliaa Magda Elmahdy – en egyptisk internetaktivist og universitetsstuderende, vakt national furore ved at lægge et nøgenbillede af sig selv ud på sin blog. På Facebook forklarede hun, at denne gestus skulle forstås som »et skrig mod et samfund med vold, racisme, sexisme, seksuel chikane og hykleri«.

Blogindlægget fik over 2 millioner hits. Men resultatet blev også dødstrusler og et sagsanlæg for at krænke ’islam og den offentlige anstændighed’. Elmahdy følte jorden brænde under sig og søgte politisk asyl i Sverige. Sit erklærede mål nåede hun vel: At udfordre ’den sociale orden’ og nogle af Egyptens mest magtfulde politiske og religiøse kræfter. Men så bred var fordømmelsen, at selv Egyptens liberale grupperinger såsom 6. april-bevægelsen fandt det klogest at tage afstand fra hendes ’modproduktive’ aktion.

Er feministisk nøgenaktivisme kontroversiel i Europa, er den rent sprængstof i samfund med et mere konservativt og traditionsbundent syn på kvinden.

At blotte barmen for at provokere patriarkatet med feministiske slagord er simpelt hen en skrupforkert aktionsform, der kun kan skade, ikke tjene kvindesagen. Sådan er konsensusopfattelsen hos Mellemøstens etablerede feminister, sekulære som religiøse.

»Vi støtter Aminas ytringsfrihed, men alle organisationer og alle ideologiske grupperinger er enige om, at fænomenet nøgenaktivisme er fremmedartet for vores samfund,« siger f.eks. Imen Triqui, forkvinde for den tunesiske feministgruppe Liberté et Equité.

Den marokkanske demokratiaktivist, Zineb Belmkaddem tror heller ikke på, at feministiske budskaber, der afleveres topløst, vil brænde igennem. »Ring til mig, når du er brudt igennem glasloftet med dine nøgne bryster,« siger hun til Huffington Post.

Andre forsvarer

I sidste ende lykkedes det Amina at bryde ud, ikke gennem et glasloft, men gennem familiens dør:

»En fredag skulle mine forældre til begravelse. For første gang var jeg alene med min bedstemor. Mens hun talte i telefon, så jeg, at hovedøren ikke var låst. Så er det nu eller aldrig, tænkte jeg. Selv om jeg var i pyjamas og klipklappere, tog jeg flugten. Jeg løb og løb, selv om jeg var bange, og det lykkedes mig at tage med metroen ind til Avenue Bourguiba (et hovedstrøg i Tunis, red.). Til mit held mødte jeg her en veninde, der tilbød mig husly. Noget af det første, jeg gjorde, var at ringe til Inna, Femens talskvinde i Frankrig og fortælle hende, hvad jeg havde været udsat for.«

Amina er ligeglad med den manglende opbakning fra de arabiske medsøstre.

»Jeg nægter at give op. Jeg lader mig ikke skræmme og er ikke bange for at dø,« siger hun til Information. »Min største drøm er at kæmpe for kvinders rettigheder i de arabiske lande. Mit største ønske er at kunne gøre en forskel og være med til at bane vej for virkelige forandringer, også selv om den nuværende kontekst måske ikke er moden til en så radikal aktionsform som min.«

– Hvem i Tunesien støtter din aktionsform?

»Flere offentlige personer i Tunesien har forsvaret om ikke min aktionsform, så i al fald mine rettigheder, f.eks. menneskeretsadvokaten Bochra Belhaj Hamida, som jeg ofte mødes med. På Facebook har jeg fået solidaritetshilsner fra unge kvinder. Selv på gaden kommer der piger hen til mig og spørger, om de må være med i Femen?«

– Men hvad er det for et budskab, du vil have frem ved at skrive slagord på dine nøgne bryster?

»Når jeg aktionerer, er det ikke kun for at protestere imod mandchauvinisterne, der opfatter kvinden som en dukke i mandens hånd. Mit mål er også at henvende mig til andre kvinder og vise dem, hvordan de kan gøre krav på uafhængighed og bryde fri af den allestedsnærværende mandlige dominans. At vise dem, hvordan de selv kan bestemme over deres handlinger og skæbne, og at ingen skal diktere dem, hvordan de skal opføre eller klæde sig.

– Hvad kommer der ud af at provokere religiøse mennesker?

»Når jeg skriver slagord på mine bryster, agiterer jeg for Femens ideologi. I Femen kæmper vi for kvinders rettigheder og imod alle religiøse diktater. Jeg er imod islam, der slavebinder kvinder. Derfor er jeg også sprunget ud som ateist. Jeg blev allerede bevidst om min modstand mod islams kvindesyn, da jeg boede i Saudi-Arabien, fra jeg var 8 til 13 år. Her så jeg hver dag, hvor ufrie forhold kvinder lever under i et arabisk land, der ser sig selv som et af de frommeste i den muslimske verden. Først nægtede jeg at tro på, at den saudiske model kunne være sand islam. Så besluttede jeg selv at læse Koranen. Det fik mig til at indse, at den radikale islam, som praktiseres i lande som Afghanistan, Iran, Pakistan selv Golfstaterne, er i overensstemmelse med den hellige bog. For mig efterlod det kun én konklusion: Jeg kunne ikke længere være muslim, ikke længere være del af en religion, der vil slavebinde kvinder og nægtet dem retten til at udtrykke sig frit. Den største forskel på Tunesien før og efter revolutionen er, at under Ben Alis diktatur var kvinder mere frie. Da jeg offentliggjorde nøgenbillederne af mig selv, var det også i protest mod, at de salafistiske gadepatruljer vil tvinge kvinder til at bære niqab.«

– Hvordan har du fundet mod til at indlede en sådan kvindekamp i Tunesien?

»Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, og som var med til at åbne mine øjne for den feministiske kamp, var, da jeg så den iranske film The Stoning of Soraya. Og så blev jeg inspireret af de modige kvinder i Femen, ikke mindst Inna. Min største frygt er, at Tunesien skal formørkes af en islamisme som den, vi kender fra Afghanistan, Iran og Saudi-Arabien ...«

Risikerer to års fængsel

Siden Amina Tyler talte med Information, er hun blevet arresteret af tunesisk politi. Det skete i forbindelse med en aktion sidste søndag i byen Kairouan, hvor Tunesiens salafister havde indkaldt til deres årlige Ansar al-Shariah-konference. Amina forsøgte ifølge kilder i Femen at male feministiske slagord på muren ved byens største moské og ophænge et Femen-banner, hvorefter der dannede sig opløb af tilskuere, der snart genkendte hende. Kun politiets ankomst reddede hende fra at blive lynchet af en fjendtlig menneskemængde.

Amina Tyler sidder i dag varetægtsfængslet i Tunis, sigtet for gadeuorden. Hun risikerer en fængselsstraf på op til to år for ’profanering af et helligt sted’. Retssagen og forvaringen af hende ventes at kunne vare 14 måneder. En voldsom afstraffelse for en 30 centimeter bred graffiti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
  • Markus Lund
  • Farah Sabouri
  • Rasmus Kongshøj
  • Olaf Tehrani
  • Anna Obel
  • kim jensen
  • Henrik Darlie
  • Slettet Bruger
  • Robert Ørsted-Jensen
Lone Christensen, Markus Lund, Farah Sabouri, Rasmus Kongshøj, Olaf Tehrani, Anna Obel, kim jensen, Henrik Darlie, Slettet Bruger og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

Robert 11.24.

Ganske enig.

Skulle logikken om at : "man selv skal være fejlfri før man kritiserer andre" gælde, så var der ret beset ingen der kunne kritisere nogen.

Henrik Darlie

Carsten Hansen siger:

"Religionens fald på vores breddegrader"

Hvornår var det nu det skete, har du et årstal?

Carsten Hansen

Som en af de der betragter menneskerettighederne som universelle, kan jeg aldrig respektere at selv et flertal beslutter sig for at undertrykke andre.

En lille forskruethed, men alligevel.

I de arabiske lande har de "Femen-aktivister". Herhjemme har vi kun "Femern-aktivister". Dog med modsatrettet fortegn. Herhjemme vil de ikke bygge bro !

;-)

Carsten Hansen

Darlie.

Start omkring oplysningstiden og med underskrivelse af grundloven som banesår.
Her blev religion endegyldigt betragtet som privatsag.
For andre landes vedkommende ved total adskillelse mellem stat og religion.

Set i politiks perspektiv.

Alexander Ildhøj

Carsten Hansen: Citat: "Start omkring oplysningstiden og med underskrivelse af grundloven som banesår.
Her blev religion endegyldigt betragtet som privatsag.
For andre landes vedkommende ved total adskillelse mellem stat og religion."

Måske du har et lidt indbildsk billede af den muslimske verden?. Religion er skam helt og aldeles en privatsag, i stort set alle muslimske alle.

Befolkningen bliver heller ikke styret af 'religiøse dogmer' som du beskriver i de fleste muslimske lande. Det er netop forskellen på Shia og Sunni.

Carsten Hansen

Alexander.

Først; Hvorfor undlod du den sidste sætning fra mit indlæg ?

For det andet: Egypten, Saudi Arabien og Iran ønsker eller har indført religiøse dogmer som lovgrundlag.
Og mig bekendt er Iran domineret af Shia, Saudi-Arabien af Wahabismen og Egypten af Sunni.

Alexander Ildhøj

Carsten Hansen: Fordi den virkede overflødig i relation til pointen?

Jeg siger udtrykkeligt at DE FLESTE LANDE ikke har bygget landets love op omkring religiøse dogmer - er udmærket klar over, at der er undtagelser, hvilket er indbefattet i sætningen.

Desuden er Sunni-Wahabisme ikke sammenlignelig med traditionel Sunni. - Det er to fuldstændigt forskellige grene, specielt i henhold til den diskussion vi har.
Alle muslimer jeg kender, foragter det saudi-arabiske styre.

Min kommentar var ment som en klarlægning af, at der skam ER religionsfrihed i de arabiske lande og at de generelt ikke er bygget op omkring religiøse dogmer, som du indikerede.

Carsten Hansen

Alexander I.

Jeg mener ikke den sidste sætning er overflødig; tværtimod. Religion har stadig fat i / magt over mennesker herhjemme, men ikke i politisk perspektiv.

Og jo. De fleste muslimske lande lægger religionen til grund for lovgivningen; Uanset om de er Shia- Sunni- eller andet muslimsk domineret, og undertrykker dermed anderledes- eller ikke-troende.

(Wahabisme er en gren af sunni)

Carsten Hansen

Alexander I.

Din sætning : "Befolkningen bliver heller ikke styret af 'religiøse dogmer' som du beskriver i de fleste muslimske lande. Det er netop forskellen på Shia og Sunni.",

er noget vrøvl.

Alexander Ildhøj

Carsten Hansen: Du tvister dine udtalelser efter behov. Hvis arabiske lande's lovgivning var bygget op om Islam's dogmer, så ville kvinder ikke ha' lov til at gå uden tørklæde og de ville være påbudt, at opføre sig i henhold til Koranen's skrifter. - Det er de jo ikke, vel? Der er dele af lovgivningen som er baseret på religion, ja, men det er ikke noget som kun er gældende i den arabiske verden. I Danmark og USA er der lignende tilfælde af love som har grobund i religion - Blasfemiparagraffen f.eks.

Citat: " (Wahabisme er en gren af sunni)"

- Ja, og mormonisme eller 'Jehovas Vidner' er en gren af kristendommen. Det gør dem ikke sammenlignelige, når man diskuterer kristendommen som den traditionelt bliver praktiseret.

Alexander Ildhøj

Carsten Hansen: Citat: "Jeg mener ikke den sidste sætning er overflødig; tværtimod. Religion har stadig fat i / magt over mennesker herhjemme, men ikke i politisk perspektiv."

- Når du snakker om adskillelsen af stat og religion(kirke), så er det indbefattet, at der er politisk perspektiv på din udtalelse, så jo, den sidste sætning var ethundrede procent overflødig.

Jeg skal til at ud i det gode vejr, så jeg må desværre sige tak for denne gang.. :)

Carsten Hansen

Hvis vi kigger på lande med muslimsk dominans , der bygger deres lovgivning, eller vil bygge deres lovgivning på islam, så kan i flæng nævnes.

Afghanistan, Sudan, Egypten, Tunesien, Saudi-Arabien, Yemen og Somalia (og måske flere)

At der findes muslimsk dominerede lande der bygger landets love på andre ting, så er disse i reglen diktaturer eller i bedste fald pseudo-demokratier.
Irak er på vej til at kopiere Iran.

Libanon, Jordan Indonesien og Tyrkiet er undtagelser i mere eller mindre grad.
Derudover er der Emiraterne, Oman og visse Nordafrikanske lande, samt det splittede Pakistan.

Alexander Ildhøj

Du nævner 5-10 nationer, ud af 50 muslimsk dominerede lande. Det kan man sgu' langt fra kalde et kendetegnende billede af den muslimske verden - uanset hvor islam-fjendsk man måtte være.

Når du siger, at de i bedste fald er" pseudo-demokratier" så fraviger du igen, igen væk fra vores diskussion, som du ikke synes meget for, at forholde dig til.

Carsten Hansen

Alexander.

Så nævn du et flere end 7 sunni-dominerede lande, der ikke enten er pseudo-demokratier, enevældige monarkier, eller diktaturer, der ikke baserer deres lov på islam.

Niger. Tschad måske. Ud over de jeg har nævnt.

Din sætning om at der er forskel på sunni og shia, når det kommer til at basere lovgivning på religion, er noget vrøvl.

Carsten Hansen

Og for øvrigt synes jeg da det er vældigt fint hvis der findes muslimsk dominerede lande der enten ikke er enevældige monarkier, diktaturer eller pseudo-demokratier, hvor man ikke bygger loven på islam.

Tyrkiet er vist ved at bevæge sig i forkert retning. Kamal Atatürk må rotere i graven.

Carsten Hansen

Og hvis vi kigger på oprørene i Mali, Nigeria og (Syrien), så er de vist også overvejende Sunni-muslimer, der ønsker at indføre islamisk lov i landene.

Carsten Hansen

Modige kvinder. Hatten af for dem.

Lad os håbe at en domfældelse over dem, vil blive fulgt at kraftige internationale fordømmelser.

Alexander Ildhøj

Carsten Hansen: Citat; "Din sætning om at der er forskel på sunni og shia, når det kommer til at basere lovgivning på religion, er noget vrøvl."

Nej, jeg formulerede mig bare ikke tilstrækkeligt. - Shia-muslimer er af den overbevisning, at en sand muslimsk stat skal have en ultimativ leder, i form af en imam, som både fungerer som religiøs og politisk beslutningstager. En af hans opgaver er, at forme love udfra tolkninger af Koranen. Ayatollah Ali Khamenei, i Iran, er det eneste nutidige eksempel på dette.
Sunni-muslimer deler ikke den samme holdning.

Citat: "Så nævn du et flere end 7 sunni-dominerede lande, der ikke enten er pseudo-demokratier, enevældige monarkier, eller diktaturer, der ikke baserer deres lov på islam."

- Okay, så nu vil du omdirigerer vores diskussion fra, at handle om religionsfrihed og angivelige islamistiske lovgivninger, til at handle om en subjektiv vurdering af hvad der er "pseudo-demokrati" og hvad der diktaturer og enevældige monarkier?

Hvad er dog din pointe med din efterspørgsel? Vil du gerne ha' mig til at nævne de muslimske lande der har den 'perfekte' samfundsstruktur? - det kan jeg da nemt svare på - Ingen - og det er der såmænd heller intet andet land i verden, der kan prale af. Mange herinde vil nok argumentere for, at den vestlige magtstruktur også kan passe indunder betegnelsen 'pseudo-demokrati' eller 'virksomheds-fascisme'.

Jeg synes, at det er ærgeligt, at du ikke kan sluge din stolthed og indrømme, at du var fejlbarlig i din udlægning af den muslimske verden, og at de ikke allesammen kan generaliseres som værende primitive diktaturer der er befolkningsundertrykkende, i
samme grad som du gerne vil give indtryk af.

Carsten Hansen

Alexander Ildhøj.

Kan du ikke bare nævne ét muslimsk domineret land der ikke lægger koranen til grund for deres lovgivning.

Mon ikke du selv skulle tage dit vrøvl tilbage med "at der forskel på Sunni og Shia- muslimer" hvad ovennævnte angår

Carsten Hansen

Et land der lægger Koranen til grundlag for lovgivningen, kan aldrig være et demokrati.

Så nej; Min opfattelse af politisk Islam, som gælder mange steder i muslimsk dominerede lande, er ikke forfejlet.
Politisk Islam er undertrykkende, bagstræberisk og fordummende.

Om sunnier ønsker den ene form for undertrykkelse politisk islam eller om shiaer praktisere en anden form for undertrykkende politisk islam, er ikke særligt interessant.

Alexander Ildhøj

Carsten Hansen. Citat: "Kan du ikke bare nævne ét muslimsk domineret land der ikke lægger koranen til grund for deres lovgivning."
- Du kan starte med at tage udgangspunkt i de 15-20 muslimsk dominerede sekulære stater der eksisterer. Har du overhovede læst på din lektie? Det lyder slet ikke sådan.. - Senegal, Mali, Khazakstan, Kosovo osv osv. http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Muslim-majority_countries

Din oprindelige formulering var 'lovgivninger bygget på religiøse dogmer' til den beskrivelse er kun 5-7 tilhørende- De islamistiske nationer, fx.Iran, Afghanistan, Saudi-Arabien....

Citat: "Mon ikke du selv skulle tage dit vrøvl tilbage med "at der forskel på Sunni og Shia- muslimer hvad ovennævnte angår" Haha, du er lidt ude på dybt vand nu, Carsten. Læs hele kapitlet på wiki som hedder beliefs :Shia Islam>Beliefs..

Alexander Ildhøj

Carsten Hansen: Citat: "Et land der lægger Koranen til grundlag for lovgivningen, kan aldrig være et demokrati.
Så nej; Min opfattelse af politisk Islam, som gælder mange steder i muslimsk dominerede lande, er ikke forfejlet.
Politisk Islam er undertrykkende, bagstræberisk og fordummende.
Om sunnier ønsker den ene form for undertrykkelse politisk islam eller om shiaer praktisere en anden form for undertrykkende politisk islam, er ikke særligt interessant"

Forstår du overhovedet grundlæggende begreber som "sekulære stater", "islamiske stater" "Officiel stats-religion" - Det virker ikke sådan.

Carsten Hansen

Sunnier som shiaér er med på ideen om at indføre religionen som lovgrundlag.

De få lande der er sekulære (hvoraf jeg selv har nævnt en del), indeholder såmænd også sunni-islamister der vil omdanne landene til teokratier.

Men det skal magthavernes hære nu nok gøre alt for at forhindre.

Robert Ørsted-Jensen

Verdens største muslimske land Indonesian har et sekulært demokratisk styre der ikke lægger koranen til grund for sin lovgivning. Så jeg kender mindst et mulimsk domineret land.

Robert Ørsted-Jensen

Indonesien er med knapt en 1/4 milliard mennesker et Sunni mulimsk land.
Kristne udgør 9% herefter er der 3% Hinduer og 2% Buddister etc.

Carsten Hansen

Hvis man kigger på Alexanders liste og tager f.eks Bangladesh, så er det vist ikke sjovt at være kvinde i det land.
Har man lyst, så kan på You-tupe finde en del videoer om afstraffelse af kvinder.

De fleste af de lande Alexander påpeger er sekulære eller kun har en "statsreligion", vil andre betegne som pseudo-demokratier og diktaturer.

Alexander Ildhøj

Jeg gider ikke at fortsætte diskussionen når du snakker ved siden af.. vores diskussion gik ikke på menneskerettigheder generelt, men religionsfrihed og lovgivning. Du kan uden problemer også finde kristent dominerede lande som ikke er specielt sjove at bo i, hvis ens seksuelle orientering ikke er som staten dikterer. Hold dig til det emne vi diskuterede, hvis du ønsker en seriøs samtale.

- Der var ingen der forsøgte, at forsvare eller fornægte overtrædelser af menneskerettighederne i mellemøsten eller andre 3'verdenslande.

Alexander Ildhøj

Jeg gider ikke at fortsætte diskussionen når du snakker ved siden af.. vores diskussion gik ikke på menneskerettigheder generelt, men religionsfrihed og lovgivning. Du kan uden problemer også finde kristent dominerede lande som ikke er specielt sjove at bo i, hvis ens seksuelle orientering ikke er som staten dikterer. Hold dig til det emne vi diskuterede, hvis du ønsker en seriøs samtale.

- Der var ingen der forsøgte, at forsvare eller fornægte overtrædelser af menneskerettighederne i mellemøsten eller andre 3'verdenslande.

Alexander Ildhøj

Jeg gider ikke at fortsætte diskussionen når du snakker ved siden af.. vores diskussion gik ikke på menneskerettigheder generelt, men religionsfrihed og lovgivning. Du kan uden problemer også finde kristent dominerede lande som ikke er specielt sjove at bo i, hvis ens seksuelle orientering ikke er som staten dikterer. Hold dig til det emne vi diskuterede, hvis du ønsker en seriøs samtale.

- Der var ingen der forsøgte, at forsvare eller fornægte overtrædelser af menneskerettighederne i mellemøsten eller andre 3'verdenslande.

Alexander Ildhøj

Jeg gider ikke at fortsætte diskussionen når du snakker ved siden af.. vores diskussion gik ikke på menneskerettigheder generelt, men religionsfrihed og lovgivning. Du kan uden problemer også finde kristent dominerede lande som ikke er specielt sjove at bo i, hvis ens seksuelle orientering ikke er som staten dikterer. Hold dig til det emne vi diskuterede, hvis du ønsker en seriøs samtale.

- Der var ingen der forsøgte, at forsvare eller fornægte overtrædelser af menneskerettighederne i mellemøsten eller andre 3'verdenslande.

Alexander Ildhøj

Jeg gider ikke at fortsætte diskussionen når du snakker ved siden af.. vores diskussion gik ikke på menneskerettigheder generelt, men religionsfrihed og lovgivning. Du kan uden problemer også finde kristent dominerede lande som ikke er specielt sjove at bo i, hvis ens seksuelle orientering ikke er som staten dikterer. Hold dig til det emne vi diskuterede, hvis du ønsker en seriøs samtale.

- Der var ingen der forsøgte, at forsvare eller fornægte overtrædelser af menneskerettighederne i mellemøsten eller andre 3'verdenslande.

Robert Ørsted-Jensen

De muslimske provinser af det tidligere indien er næsten alle som en failed states hvor diktatorisk ekstremisme hærger under dække af et ekstremt korrupt såkaldt 'demokratisk' og 'sekulært' regime.

Alexander Ildhøj

Robert Jensen: Det kan du ha' ret i, men det er sådan set ikke det diskussionen gik på.. Det var om hvorvidt man havde religionsfrihed og om lovene var bygget på religiøse dogmer (sharia).

Robert Ørsted-Jensen

Jo men Pakistans love er bestemt præget a sharia, det er jo det der er problmet med deres blasfemi ekstremisme - som bevist søges udnyttet af ekstrimistiske kræfter

Alexander Ildhøj

Ja, Pakistan's love er meget præget af Sharia. Det har ingen sagt imod?

Igen, diskussionen gik på det generelle billede af den muslimske verden og der dominerer sharia-lovgivning IKKE. De fleste muslimske lande er bestemt meget frie og har selvfølgelig religionsfrihed. Størstedelen af den muslimske verden kan heller ikke betegnes som diktaturer eller militær-regimer, hvor befolkningen bliver undertrykt, hvilket er det billede Carsten H forsøger at male.

Der er uden tvivl dele af den muslimske verden som har et konservativt syn på ytringsfrihed , hvor blandt andet udtalelser af profeten bliver straffet hårdt, men at generaliserer den muslimske verden som værende diktaturer eller militær-régimer er direkte løgn.

Alexander Ildhøj

Man kan som kvinde sagtens gå rundt i lårkort og bikini i de fleste mellemøstlige lande, uden at blive smidt i kachotten.

Man kan høre, at jeres indtryk er, at friheden for kvinder i mellemøsten slet ikke eksisterer - det passer altså ikke.

Jesper Green

Kritikerne misser tydeligvis pointen - og falder af samme årsag lige i Femens fælde.
Det faktum at man fokuserer på hendes nøgenhed og ikke hendes budskab, viser netop, at der stadig er en kvindekamp at kæmpe. Man skyder skylden på hende, fordi man ser ned på hendes nøgenhed, og finder den distraherende.
"Vi kan da ikke fokusere på et budskab, når du er nøgen. Dæk dig til kvinde, så vi ikke skal forholde os til dig, som du er! Føj da!"

Problemet er altså kvindens krop - det er den i sig selv, man finder stødende og forstyrrende for "debatten". Så langt er menneskeheden altså ikke kommet endnu, at man kan se udover de bare bryster...

Robert Ørsted-Jensen

"Så langt er menneskeheden altså ikke kommet endnu, at man kan se udover de bare bryster" ville fandeme også være en sørgelig dag for os mændsker :_)

Alexander Ildhøj

Jesper Green: Det er netop ikke nøgenheden man fokuserer på, men indvirkningen af den. - Skader det processen eller gavner den?

Man kan argumenterer for, at 'Pussy-Riot' skadede den feministiske sag, i Rusland, fordi deres metoder var så grænseoverskridende og provokerende, at folk som ellers sympatisørede med budskabet, pludselig tog kraftigt afstand fra feminismen.

På den måde skal man tage hensyn til tilskuerens tankesæt, hvis man ønsker at påvirke den - ellers ender man med, at gøre mere skade end gavn.

Jeg støtter helt klart Amina's sag, men tager afstand fra metoden.

Alexander Ildhøj

Men jeg synes da helt klart, at der er en pointe i argumentet " der skal foretages noget drastisk for, at rykke på debatten - ellers sker der intet."
Spørgsmålet er bare, om det skal være noget som er så ilde set som offentlig nøgenhed jo er, i Tunesien.

Jesper Green

@Alexander Ildhøj:

"Det er netop ikke nøgenheden man fokuserer på, men indvirkningen af den."

Det var da et bizart semantisk argument. Det er lidt som at sige, at "det ikke er udlændingepolitikken, man debatterer, men indvirkningen af den - er den til skade eller gavn?"

Pussy Riots sag er anderledes fra denne, så den sammenligning køber jeg ikke.

Du tager afstand fra "metoden"? Hvis ikke det er en sag, at en kvinde ikke kan tale for en sag, fordi hun er nøgen, hvad er sagen da?
At man mener, nøgenhed er skadelig, er i sig selv et stort problem, der skal bekæmpes.

Robert Ørsted-Jensen

Sagen er vel at Ildhøj mener at vide mere og være bedre orenteret hvad angår mulighheder for kvinders ligeret og revulutionær ændting i Tunesien end Tunesiske kvinder der kæmper for sagen gør. Sådan noget er langt ude i sumpen. Virkeligheden er snarer at hverken Ildhøj, jeg Carsten eller dig Jesper ved en skid om hvad ndet vil sige at være kvinde i et sådant samfund og at vi derfor må acceptere de anvendte metoder.

Jeg for min part kan kun sige som jeg har sagt andet steds, at dialog med religiøse fanatikere er sjælden mulig, og det af den ganske enkle grund at disse sidder med en bog i hænderne som de 'ved' er skrevet af gud selv. Deres opgave er derfor at tage hele armen og kroppen med hvis du rækker dem en lillefinger. Det er ikke alene deres opgave det er deres pligt over for gud.

Religion og religiøs fanatisme kan i mange tilfælde kun inddæmmes med netop at risikere sit liv med hån, spot og latterliggørelse. Der er ingen andre muligheder og det ved enhver der har studeret vores egen mangeårige kamp for at vriste det civile samfund og retten til en fri tanke ud af den kristne kirkers klør.

Virkeligheden er også at religionskritik er forudsætningen for al kritik, så hvis vi giver efter her er vi alle forbandet ilde stedt.

Sider