Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kina vil reformere økonomisk, men stramme politisk

Kinas nye ledelse viser nu, hvad den står for: Den varsler økonomiske reformer, men indfører mere ideologisk kontrol
Udland
28. maj 2013

Den kinesiske økonomi vil blive friere, men samtidig vil det ideologiske greb om befolkningen blive strammet. Det er signalerne fra det nye kommunistiske lederskab her lidt over et halvt år efter, det kom til magten.

Inden for de sidste uger har premierminister Li Keqiang talt for, at kommunistpartiet skal lade markedskræfterne og private virksomheder spille en større rolle og dermed mindske statens dominerende rolle i økonomien. Det kommer som en reaktion på, at den kinesiske vækst er faldende, og den hidtidige model med en statsstyret, investeringsdrevet økonomi er begyndt at vise svaghedstegn.

Allerede da han blev indsat som premierminister i marts, talte Li Keqiang om behovet for økonomiske reformer, men advarede samtidig om, at de »vil være meget smertefulde og oven i købet vil føles som at skære sig selv i håndleddet.«

Men mens kommunistpartiet tilsyneladende er klar til at indføre omvæltende ændringer i den kinesiske økonomi, så virker det langt fra til at være tilfældet på det politiske felt, hvor lederskabet under præsident Xi Jinping udviser nervøsitet for, at det er ved at miste grebet om den offentlige opinion.

Tidligere på måneden kom det frem, at styret har udpeget syv emner, som ikke må diskuteres på landets universiteter, i medierne og på internettet. Det drejer sig bl.a. om pressefrihed, borgerrettigheder, kommunistpartiets fejltrin og uafhængige domstole.

Samtidig har kommunistpartiets top i et direktiv beordret sine medlemmer til at bekæmpe ’farlige’ vestlige værdier og andre ideologiske trusler, som ifølge lederskabet har som mål at omstyrte partiet. I dokumentet, som kommer fra partiets centralkomité, hedder det, at partifunktionærer er nødt til »fuldt ud at forstå den fare, som synspunkter og teorier fremsat af Vesten udgør,« og at partiet skal »lukke ned for kilderne, der udbreder fejlagtige tanker« – det skal bl.a. ske ved at øge kontrollen med internettet, der ellers har udviklet sig til det største forum for politisk diskussion i Kina.

Markedet skaber velstand

Den udvikling lader til at slukke de håb om mere politisk åbenhed, kinesiske intellektuelle og bloggere knyttede til Xi Jinping. Siden han blev formand for kommunistpartiet i november, har han ikke vist tegn på, at han har appetit på politiske reformer – i stedet har han talt om kommunistpartiets ideologiske »renhed« og har fokuseret på opdyrke kinesernes nationalistiske følelser for at få dem til at samle sig stolt om partiet.

Men på det økonomiske område vil det nye lederskab dog tilsyneladende rykke – ikke mindst fordi det ser økonomiske reformer som bydende nødvendige. Væksten er lavere end tidligere, bl.a. pga. mindre eksport til Europa og USA, og desuden har stigende lønninger og en styrket kinesisk valuta reduceret landets konkurrencedygtighed.

I en tale sagde Li Keqiang tidligere på måneden, at Kina vil blive udsat for »nye problemer og risici«, hvis økonomien fortsætter med at være underlagt alt for stor regeringskontrol. »Det er markedet, som skaber velstand for samfundet,« sagde premierministeren.

Li Keqiangs retorik lader til at være udtryk for et ønske om et markant kursskifte for Kinas vækstmodel. Der er lagt op til, at reformerne bl.a. vil indebære, at markedet i større grad skal bestemme bankers rentesats, at privat kapital skal have større adgang til at investere i sektorer inden for finans, energi og telekommunikation. Og udenlandske investorer skal have lettere adgang til at investere i logistik, sundhedspleje og andre sektorer.

Det forventes, at de endelige tiltag vil blive præsenteret i forbindelse med kommunistpartiets kongres til efteråret. Men det er endnu tvivlsomt, om de vil være i stand til at omstrukturere en økonomi, som hidtil har været stærkt afhængig af penge fra staten og regeringens instrukser. De tidligere ledere, der netop er trådt tilbage, lovede også at styrke den private sektor og vidtrækkende økonomiske reformer. Men i løbet af de ti år, de var ved magten, blev statens rolle i økonomien faktisk større.

Og det virker på nuværende tidspunkt usandsynligt, at de nye ledere vil vende ryggen til partiets statskapitalistiske model og underminere statens overordnede styring med økonomien og privatisere strategisk vigtige sektorer.

For som på det politiske område er partiet heller ikke klar til helt at opgive kontrollen på det økonomiske – for det er her, partiets magt er funderet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her