Læsetid: 6 min.

Kinesere kæmper for miljøet på gaden

Antallet af miljødemonstrationer i Kina stiger dramatisk, da befolkningen ofte ser åben protest som den eneste måde at beskytte deres eget helbred og presse myndighederne på. Men selvom demonstranterne har vundet enkelte sejre, så har de ikke været i stand til at ændre på styrets lukkede adfærd
Kineserne går nu på gaden i protest mod landets voksende miljøproblemer, og demonstranterne har vundet de første små sejre over myndighederne. Specielt den voksende middelklasse i byerne mener, at miljøbeskyttelsen bør prioriteres højere end økonomisk vækst. Foto: AFP/Scanpix

Kineserne går nu på gaden i protest mod landets voksende miljøproblemer, og demonstranterne har vundet de første små sejre over myndighederne. Specielt den voksende middelklasse i byerne mener, at miljøbeskyttelsen bør prioriteres højere end økonomisk vækst. Foto: AFP/Scanpix

21. maj 2013

31-årige Zhou har inden for den sidste uge draget en konklusion, som er sprængfarlig for det kinesiske styre: Det kan betale sig at demonstrere og udfordre regeringen.

»Først ville de overhovedet ikke lytte til os, men så snart vi gik på gaden, så var borgmesteren lige pludselig klar til at tale. Han bukkede oven i købet for os,« siger hun over telefonen fra den sydvestkinesiske by Kunming.

»Protest er det eneste, der virker. Hvis de ikke vil beskytte os, så må vi presse dem til at gøre det,« siger hun om lokalregeringen.

Zhou var sammen med mange andre blevet advaret af politiet om, at de ville blive arresteret, men alligevel gik hun torsdag på gaden sammen med op mod 2.500 andre indbyggere i Kunming i protest mod opførelsen af et omstridt olieraffinaderi, som de frygter vil skade miljøet og deres helbred.

Demonstranterne trodsede det talstærke opbud af politi, som de forsøgte at overbevise om også havde aktier i deres sag:

»Politibetjente drikker også Kunmings vand,« råbte nogle af demonstranterne foran regeringskontorer, mens de fremviste deres bannere: »Til helvede med raffinaderiet!«

På andre bannere bad de Kinas premierminister om at komme dertil fra Beijing og redde deres miljø.

Dette er blot den seneste i en lang række miljøprotester i Kina. Og antallet af dem stiger eksplosivt. Ifølge Yang Zhaofei fra det kinesiske akademi for miljøvidenskab, så er antallet af protester mod forurening gennemsnitligt steget med 29 procent hvert år siden 1996 – i 2011 alene steg antallet med hele 120 procent. Og denne type demonstrationer anses nu for at udgøre en stor del af de omkring 180.000 protester, der vurderes at finde sted hvert år i landet.

Ifølge en ny spørgeundersøgelse foretaget af Shanghais Jiaotong Universitet, så mener 80 procent af de adspurgte kinesere, at miljøbeskyttelse bør prioriteres højere end økonomisk udvikling. Og næsten præcist den samme andel siger, at de agter at deltage i protester, hvis der opføres forurenende fabrikker nær deres hjem.

Voksende bevidsthed

Det er tegn på, at specielt Kinas voksende middelklasse i byerne er klar til oprør mod den økonomiske model med vækst for enhver pris, som har kendetegnet de sidste tre årtiers udvikling i landet – og som har skabt en massiv forurening, der ikke kun har gjort Kinas floder sorte, himlen grå af smog og ellers frodig markjord nær ved ubrugelig, men også alvorligt truer befolkningens helbred.

»Der er helt klart en voksende bevidsthed i befolkningen omkring miljøproblemerne,« siger den anerkendte miljøaktivist Ma Jun, der leder ngo’en Instituttet for Offentlige og Miljømæssige Anliggender. »De er mere villige til at kæmpe for deres rettigheder, inklusiv retten til at leve i et miljø, der ikke er ødelagt af forurening.«

»De seneste demonstrationer viser, at folk ikke føler, de bliver ordentligt informeret af myndighederne, eller har en mulighed for at blive hørt. De er fuldstændig holdt uden for den politiske proces, og derfor ser de ingen anden udvej end at demonstrere,« siger Ma Jun. »Der er brug for en mere åben politisk proces, der giver befolkningen indflydelse, men realiteten er fortsat, at de magtfulde grupper i samfundet stadig ikke vil involvere befolkningen, da de hidtil har nydt godt af, at de ikke har skulle bekymre sig om den offentlige opinion. Men denne fremgangsmåde kan ikke fortsætte.«

De kinesiske myndigheder har til voksende frustration i befolkningen haft for vane at holde informationer om landets massive forurening skjult for befolkningen. Tidligere i år erklærede myndighederne f.eks. resultaterne af en landsdækkende undersøgelse af omfanget af jordforurening for er en »statshemmelighed«.

Men på det seneste har et tiltagende folkeligt pres dog gennemtvunget nogen åbenhed. Sidste år begyndte Beijing at offentliggøre tal for luftforureningen i mange af landets byer. Samtidig har medierne også øget deres dækning af miljøproblemerne. Tidligere i år rapporterede de, at grundvandet i 90 procent af Kinas byer er forurenet – 60 procent af dem »alvorligt forurenet«. Og miljøministeriet siger, at vandet i 43 procent af de lokaliteter, det overvågede i 2011, var så forurenet, at det ikke engang egnede sig til »menneskelig kontakt«.

Enkelte sejre

Kineserne går dog ikke på gaden i protest over deres lands generelt skrantende miljø – de fokuserer på enkeltsager, som kan have indflydelse på deres nærmiljø. Og her har de scoret enkelte sejre ved at demonstrere. I sidste weekend protesterede hundredvis i Shanghai fredeligt mod opførelsen af en batterifabrik – få dage senere meddelte regeringen, at projektet var blevet aflyst på grund af folkeligt pres. Sidste efterår i byen Shifang i Sichuan-provinsen demonstrerede folk mod opførelsen af et kobbersmelteværk. Det udviklede sig voldeligt, da myndighederne forsøgte at stoppe protesterne med knipler og tåregas, men da demonstranterne nægtede at give sig, gik myndighederne med til at skrotte smelteværket.

I den østlige by Qidong blev der lukket for en spildevandsrørledning fra en papirfabrik, efter tusindvis af borgere havde besat de lokale regeringskontorer. Listen med eksempler er lang og voksende. Og i flere tilfælde ender lokalregeringen med at give efter for folkeligt pres for hurtigt at lægge låg på, inden situationen eskalerer, og protesterne spredes.

På trods af demonstranternes sejre, så mener Ma Jun, at protesterne langt fra kan løse Kinas miljøproblemer.

»Demonstrationerne tilbyder kun enkeltstående og kortsigtede løsninger,« siger han. »De har ikke ændret på, at der mangler en åben og gennemsigtig politisk beslutningsproces, som involverer befolkningen. Der er brug for ændringer i hele systemet. Hvis vi kun kan løse problemerne ved at demonstrere i gaden, så vil det ende med at skabe enorm stor uro i samfundet.«

Borgmesteren bukker

I Kunming håber de dog i første omgang blot på at løse deres lokale forureningsproblemer. De er vrede over, at de ikke har været inkluderet i processen om godkendelsen af det statsejede olieraffinaderi, og at lokalregeringen ikke vil dele sin miljørapport om det forventede forureningsniveau fra raffinaderiet – myndighederne siger, at den »indeholder hemmeligheder«.

Det planlagte raffinaderi vil være i stand til at forarbejde 200.000 tønder olie om dagen, og vil samtidig producere store mængder af det kræftfremkaldende kemikalie paraxylen.

Kritikere frygter, at kæmpeprojektets massive vandforbrug vil forværre Kunmings allerede store vandmangel, forurene luften og true befolkningens helbred.

Borgere gik første gang på gaden i protest den 4. maj. Efter den demonstration hev politiet adskillige deltagere ind til afhøring og truede dem med repressalier, hvis de protesterede igen. Myndighederne advarede samtidig om, at protesten sidste uge ville være illegal.

Men torsdagens protest forløb fredeligt – kun enkelte blev arresteret og tilsyneladende løsladt samme dag. Og ved at gå på gaden formåede indbyggerne at opnå det, som den normale politiske proces i Kina ikke giver mulighed for: De fik myndighederne i tale. Borgmester Li Wenrong mødte demonstranterne på gaden. Han indledte med at bukke foran dem, og undskyldte for ikke at have været god nok til at kommunikere med dem. Han erklærede derefter, at regeringen vil aflyse opførelsen af raffinaderiet »hvis de fleste borgere er imod det«.

Men han afviste et forslag fra demonstranterne om en folkeafstemning blandt byens syv mio. indbyggere.

»Der er ikke noget fortilfælde i vores land, hvor hver person har en stemme, så det vil ikke ske,« sagde han ifølge Hongkong-avisen South China Morning Post.

Men regeringen lovede at arrangere offentlige høringer.

»Det er lidt sent, men alligevel en succes for vores protester,« siger 31-årige Zhou, der dog fortsat er nervøs for repressalier fra myndighedernes side, og derfor kun vil have sit efternavn i avisen.

»Vi er begyndt at kommunikere med regeringen. Det er en god start.«

At lokalregeringer kan bukke under for folkeligt pres, var dog tydeligvis ikke en viden, som kommunistpartiet ønskede, at resten af Kinas befolkning skulle indvies i. Sidste uge udsendte det centrale propagandadepartement ordrer til landets medier, hvor de fik besked på, at de »uden undtagelse« ikke måtte »rapportere eller kommentere på folkemassernes protest i Kunming«. Samtidig fik alle internetudbydere besked på at fjerne al onlinetekst, billeder og videoer fra protesterne.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • Lene Timmermann
randi christiansen og Lene Timmermann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu