Læsetid: 4 min.

’Et liv på de betingelser får selvmord til at ligne en rationel udvej’

Oberst Morris Davis har sluttet sig til kampagnen, der kæmper for at nedlægge den kontroversielle interneringslejr Guantánamo, og hundredtusinder støtter hans underskriftsindsamling. I mellemtiden vokser kritikken fra internationalt hold mod USA’s tvangsfodring af sultestrejkende indsatte
En underskriftsindsamling med mere end 124.000 underskrifter støtter oberst Morris Davis’ krav om at lukke den amerikanske fangelejr Guantánamo.

J. Scott Applewhite

4. maj 2013

En tidligere chefanklager ved den kontroversielle amerikanske fangelejr i Guantánamo står nu frem med et krav om at lukke fængslet. Samtidig har han lanceret en underskriftsindsamling til støtte for dette krav, der allerede på det første døgn samlede over 60.000 underskrifter.

Oberst Morris Davis gjorde i to år tjeneste som chefanklager i terrorismeprocesser på Guantánamo. Hans beslutning om at slutte sig til kampagnen for at få lejren lukket udspringer angiveligt af den igangværende sultestrejke, der nu omfatter over 100 fanger, herunder omkring 21, som lejrens ledelse har besluttet at tvangsfodre for at hindre dem at lide sultedøden.

Davis’ underskriftskampagne kommer umiddelbart efter, at præsident Barack Obama tirsdag lovede at indfri et løfte fra sin præsidentvalgkamp i 2008 om at lukke interneringslejren, som stadig huser omkring 166 fanger – skønt halvdelen af disse i princippet er godkendt til løsladelse.

Davis siger til The Guardian, at han er rystet over fangernes massive sultestrejke, men udmærket forstår den i lyset af, at mange har været frihedsberøvet uden rettergang i over et årti.

»Et liv på de betingelser får selvmord til at ligne en rationel udvej,« siger han.

Underskriftskampagnen har til huse hos webtjenesten Change.org, der sammen med lignende hjemmesider er blevet et stadig mere magtfuldt protestmiddel for sociale aktivister. I en introtekst bemærker Davis:

»Hvis noget andet land behandlede sine indsatte på samme måde, som vi behandler vores i Guantánamo, ville vi rette en skarp kritik imod dette land. Og det ville være berettiget. Vi kan ikke påberåbe os nogen juridisk og moralsk overhøjhed, når vi samtidig forbeholder os ret til at behandle andre på måder, vi ikke ville tøve med fordømme massivt, hvis amerikanere blev behandlet ligesådan af andre.«

Underskriftsindsamlingen havde ved redaktionens slutning fredag samlet over 124.000 underskrifter.

Davis gentager over for The Guardian de samme pointer, som Obama tidligere har været fremme med: At Guantánamo ikke tjener noget formål, koster skatteyderne millioner af dollar, krænker fangernes menneskerettigheder og spolerer Amerikas ry i udlandet.

»Vi betaler en høj pris for den moralske plet, Guantánamo sætter på vort land og for den internationale modvilje, Guantánamo fremkalder. Logisk set kan jeg i dag ikke tænke mig et eneste godt argument for Guantánamo,« siger han.

Nye voldelige sammenstød

I perioden 2006-2007 var Davis medlem af basens militærkommissioner. Han trådte tilbage i protest over, at der blev udnævnt højtstående embedsmænd i hans kommandokæde, som havde støttet brugen af bevismateriale fremskaffet ved brug af waterboarding-tortur. I hans tid på flådebasen blev der gennemført vellykkede retssager mod flere ledende terrormistænkte, herunder australieren David Hicks og Salim Hamdan, som var Osama bin Ladens chauffør.

Sultestrejken har rystet fangelejren i over to måneder og bragt spørgsmålet om den fortsatte indespærring af fangerne tilbage på den globale mediedagsorden. Militære forstærkninger og lægehold er i mellemtiden ankommet til den isolerede base på øen Cuba for at bistå med tvangsfodring af fangerne.

For nylig kom det til voldelige sammenstød, da fangevogtere forsøgte at knække viljen hos et antal sultestrejkende fanger ved at flytte dem over i eneceller. Herunder blev der affyret gummikugler mod de indsatte, hvilket resulterede i flere kvæstelser.

Da Obama tirsdag tog emnet op i en tale, advarede han om, at den fortsatte eksistens af lejren, over et årti efter terrorangrebene den 11. september, » ... er et vedvarende smerteligt problem, der ikke har udsigt til at blive andet end værre«.

Han lovede at gå til Kongressen og gøre endnu et forsøg på at vinde republikansk støtte til en lukning af Guantánamo.

Menneskerettighedsaktivister har imidlertid før kritiseret præsidenten for at forfølge denne linje og hævder, at Obama selv har beføjelse til unilateralt at frigive flere af de indsatte, der allerede er clearet og overføre andre til retssager i det civile domstolssystem.

Mange borgerretsgrupper, såsom American Civil Liberties Union, har opfordret Obama til at udpege en højtstående embedsmand til at forestå denne opgave og påbegynde overførslen af fanger, og disse grupper har siden fået tilslutning fra førende skikkelser i hans eget parti.

Den indflydelsesrige Dianne Feinstein, der er leder af Senatets efterretningsudvalg, har således skrevet til Obama-regeringen og bedt den om at »forny sine bestræbelser på at overføre 86 tilbageholdte«, som et sikkerhedsudvalg allerede har sikkerhedsgodkendt til at blive flyttet.

56 af de pågældende mænd er fra Yemen, men Obama-regeringens aktuelle midlertidige suspension af overførsel af fanger til Yemen har indtil videre gjort ethvert forsøg på at forlade Guantánamo til skamme for de pågældende, uanset at Yemens regering på sin side har krævet, at dets borgere vender tilbage til landet.

Brud på folkeretten

I mellemtiden spidser krisen i forbindelse med sultestrejken på Guantánamo til. Onsdag erklærede FN’s kontor for menneskerettigheder, at tvangsfodring af fanger repræsenterer et brud på folkeretten.

»Hvis det kan karakteriseres som tortur eller umenneskelig behandling – og det kan det, hvis det er smertefuldt – er det forbudt ved international lov,« sagde således Rupert Coville, en talsmand for FN højkommissariat for menneskerettigheder til nyhedsbureauet AFP.

FN’s holdning bygger på en vurdering fra World Medical Association, en international organisation med 102 medlemslande, hvis medlemmer omfatter USA, der fungerer som en etisk vagthund i sundhedsvæsnet.

I 1991 fastslog WMA, at tvangsfodring »aldrig er etisk acceptabelt«, uanset om det er motiveret af hensynet til en fanges sundhed.«

I går krævede også Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission, at interneringen på ubestemt tid af Guantánamos indsatte ophører øjeblikkeligt, og at de indsatte enten sættes fri eller præsenteres for en retslig tiltale og retsforfølges.

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • randi christiansen
Robert Ørsted-Jensen og randi christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Noget forfærdeligt svineri, hvor USA og kapitalismen viser sit sande, hæslige ansigt.

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

De mennesker der har bestemt at ..

1. Disse mennesker skal holdes i fangenskab uden nogen som helst form for beviser eller nogen somhelst form for rettigheder....

2. Disse mennesker ikke faar nogen muligheder for rettergang overhovedet....

3. Som lover at lukke stedet uden at goere det....

4. Som i det hele taget kunne finde paa at aabne stedet...

5. Som torturerer andre mennesker, bare fordi de kan....

etc.etc.etc...

Disse mennesker burde bures inde for livstid....

Gaa til http://www.change.org/petitions/president-obama-close-detention-facility... og skriv under, hvis du er en af de Danskere der IKKE mener dette er rigtigt!!!!

Rune Petersen, lars abildgaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Emil Møller

@Flemming Andersen

Hvad har det med kapitalisme at gøre? Jeg går ind for frie markeder (og kan vel derfor med rette kaldes kapitalist), men jeg er fuldstændig enig i, at Guantanamo er forfærdelig og bør lukkes hurtigst muligt. Det her er vel et spørgsmål om menneskerettigheder - ikke hvilket økonomisk system, der er dominerende.

randi christiansen

Koblingen til det økonomiske system er naturligvis den, at dette er grundlæggende ansvarligt for al miljø-og socioøkonomisk politik. Markedet - hvem styrer det ? I øvrigt stadigt og vedholdende ind i den ene katastrofe efter den anden. Systemet er alvorligt fejlbehæftet - Guantanamo en af dets skamstøtter

Flemming Andersen

Emil Møller

Du har ret i at uanset hvor menneskerettigheder trædes ned er det skammeligt.
Dette er kapitalismens og USAs ansigt, hvor man med omhu har løjet sig fra forfatning og konventioner, som så ofte før, for at opnå fordele man ikke burde have.

Andre regimer har deres skamstøtter, men det omhandlede artiklen ikke og jeg ser ikke nogen grund til at jeg skal skamme andre ud for at få lov til at skamme kapitalismen og USA ud for deres gerninger.

Når systemer fejler skal vi kritisere og forbedre, men at opremse alle styreformer og forbrydelser i disse for at præcisere helt åbenbare svagheder og forbrydelser i et enkelt er vel ikke særligt hensigtsmæssigt.
Langt nemmer vil det være at være mindre tyndhudet og mere villig til at erkende systemfejl. Alle steder.

Erik Karlsen

Flemming,
hvorfor nøjes du så ikke bare med at fordømme USA´s handlemåde? Det er de færreste kapitalistiske systemer, der kunne finde på at handle på den måde, som USA gør i forbindelse med Guantanamo, og du kan ikke engang finde et "profit-argument" for Guantanamo-kz-lejren.

Flemming Andersen

Erik Karlsen

Jamen det var en mulighed, at lade sig begrænse til det, men hvorfor egentligt??
Hvorfor synes du jeg skal opfinde noget eller lade mig begrænse af noget??

Er det ikke tilladeligt at kritisere det hellige almindelige kapitalistiske system, med alle dets svagheder og alt dets væsen?? Der er som det tydeligt ses masser af grundlag.

Hvis jeg nu havde påstået, at USA kun bruger 9/11 til af føre erobringskrig imod de olierige stater og de tilliggende adgangsveje og hele området for at kontrollere dette og derfor forsætter den ulovlige indespærring af hensyn til alibi , hvilket ikke er spor usandsynligt, så havde beskyldningen været at konspirationsteorierne altid ramte den sande systemteoris faderland uretfærdigt.

Nu nøjes jeg med at konstatere at systemfejl i kapitalismen, og dens "førerland" gør dette griseri muligt. Kan du leve med det??
Eller kan jeg sagtens finde på en anden historie om andre systemfejl i denne kapitalisme, for profittens skyld, også her i landet.
Vore "nyttejob" bliver vort Guantánamo og vil være lige så ulovligt.
Vågn op og se fejlene, før de rammer dig i nakken når de knajser

Jens Falkesgaard, n n og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

"Dette er kapitalismens og USAs ansigt,"

Det er vel snarere noget med at USAs opførsel sgu snart til forveksling lignernoget vi kender fra Sovjet, Nordkoreas og Kina.

Robert Ørsted-Jensen

Flemming - en opfordring - 'se fejlene, før de rammer dig i nakken når de knajser'

Carsten Hansen

Ja; Det er ikke kun vi venstredrejede der kritiserer Guantanamo;

Det gør stort set alle i hele verden. selv Obama.

Guantanamo er en skamplet, men en skamplet der er svær at få væk.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
jasper bertrand

Ja et kommunistisk system havde jo løst problemet, skudt dem eller sendt dem i en Gulag lejr som de ikke kunne overleve. Så Flemming har helt, sådan er det moderne kapitalistiske system, og da der er mange af Flemmings slags, så lover man selvf. at lukke lejren når man skal vælges. Men når en af de kvaliteter man har i den sammenhæng (det er så et minus i relation til at få nationen samlet og gang i øknomien) er at man er en kold skid af en Harvard lawyer, så slipper man selvf. ikke en flok terrorister løs. Adskillige af dem der kom ud har allerede gjort sig bemærket igen. Mn man kunne jo godt give dem nogle bedre levevilkår, det var det jo det vi havde Amnety International til i gamle dage, før der gik profit i det.

Martin Madsen

Ja ja Guantanamo..
Men hvad med alle de andre CIA fængsler?
Hvor mange sidder der og hvem er de - hvad bliver de udsat for?
Guantanamo er bare en lille plet.

Bo Carlsen, Rasmus Kongshøj og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

blind religiøs tro på den ene eller anden form for menneskeskabt ideologi er, når alt pillles væk, årsag og oprindelse til alle former for terror.

Benjamin Bach

Jo før den lukkes, jo bedre.

Det er forståeligt fra USAs synspunkt, at et anseeligt antal af frigivne fanger faktisk bliver krigere mod Vesten el. terrorister, hvilket gør løsladelse problematisk. Se Wikipedia-artiklen; men det er jo en selvopfyldende profeti.

Albanien, Belgien, Bermuda, Bulgarien, Cape Verde, Frankrig, Georgien, Tyskland, Ungarn, Irland, Letland, Palau, Portugal, Slovenien, Spanien og Schweiz har alle modtaget fanger og dermed bidraget til løsningen. Danmark? Vi har måske diskvalificeret os selv gennem vores "aktive" USA-venlige udenrigspolitik?

http://www.closeguantanamo.org/

randi christiansen

Blind tro er den dårlige undskyldning for at terrorisere sine omgivelser

At skelne mellem tro og viden må være første skridt i opgøret med overgreb

Jette Abildgaard og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Flemming,
jeg kan sagtens følge din tankegang, men jeg tror bare ganske enkelt ikke på, at Guantanamo-lejren er en slags herboende konsekvens af det kapitalistiske system. Det er snarere en konsekvens af et imperialistiske system, som i bund og grund - hvis man ikke tager hensyn til, hvem det i det aktuelle tilfælde udgår fra - ikke behøver være kapitalistisk (i hvert fald ikke privatkapitalistisk....).

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Nu har vi jo selv en del grønlændere fængslet i dk.
Laaangt væk fra deres land og familie, hvor de boede og begik deres kriminalitet.
Er det bare en kold kalkyle ?

Robert, Emil, mv.
der kommer jo et tidspunkt, hvor demokratisk styreform, selv osse skindemokrati bliver uhensigtsmæssigt, og fascisme, som iht. mussolini er en alliance mellem staten og monopolkapitalismen, bliver meget mere hensigtsmæssigt.
I disse år forbereder man sig i USA på fascisme, og derfor vil jeg mene at guantanamolejren er en del af legitimeringsgrundlaget. Den amerikanske befolkning skal langsomt tilvænnes til tanken om fangelejre uden rettergang eller tidsfrister. Det er da nemmest at sluge hvis det i første omgang går ud over fjender, reelle eller fabrikerede, så kan man i anden omgang begynde at internere sine egne, og de er sådan lidt vænnet til det.
At skabe fascisme tager tid og hjernevask. Der kommer så et tidspunkt hvor, hvis én interneres, og naboen hører om det, så siger de ikke sikke da noget sludder, han er sgu da ingen terrorist, i stedet siger de guud, det havde jeg aldrig troet, han lod til at være et rart menneske, jeg er glad for de fik fat på ham.
Nå men altså om det har noget med kapitalisme at gøre, nej ikke direkte, selvfølgelig, men for det første er kapitalisme jo vedligeholdt med trusler om vold i forsvar for den private ejendomsret til produktionsmidlerne, og jeg vil nok sige det ikke specielt er kendetignet ved kapitalisme, feudal- og slavesamfund har også denne vold til at beskytte sig.
Men krigen mod terror er langt hen ad vejen et påfund specielt for at kunne angribe de få lande i verden som ikke abonnerer på den kapitalistiske model, hvad enten det nu er fordi disse lande har rige ressourcer, eller det er fordi man ikke kan acceptere at der er lande som ikke styres baseret på vareestetiske hensyn, hvor massemediehjernevask og påfaldende og unødvendig konsumption af forbrugsvarer er i højsædet.
Derfor mener jeg godt man kan fremføre det argument at krigen mod terror i virkeligheden er en krig for at gennemføre monopolkapitalisme som verdensreligion, og med midler som ikke er meget mindre brutale, i hvert fald hvor der er brug for det, end katolikkernes spredning af deres verdensreligion for 500 år siden.
At den amerikanske form for kapitalisme så er specielt ondskabsfuld er en anden sag, og derfor kan man godt fristes til at sige at det her har med amerika at gøre, ikke med kapitalisme, men det er amerikansk kapitalisme, amerikansk begyndende fascisme der ligger til grund for disse tiltag, hvor man langsomt men sikkert indfører den neofeudale fascistiske kapitalisme verden over.
Og det kan vel ses som den eneste relevante respons til klodens opvarmning og menneskehedens vækst. Menneskemassernes antal kan kontrolleres, ressourcerne kan kontrolleres. En menneskecentreret respons vil simpelthen ikke være mulig på nuværende tidspunkt. Det kunne mwske have været muligt for 50 år siden, men nu er det simpelthen umuligt at omlægge vore samfund til noget bæredygtigt på en sådan måde at det ville komme alle mennesker til gode. Vi kan kund gøre hele verden til tredie-verden, hvor nogle få lever godt, mens langt de fleste lever og (måske især) dør i armod, og derfor ikke konsummerer nær så mange ressourcer som vi har været vant til under den demokratiske kapitalisme.

Robert Ørsted-Jensen

Bob
Fascisme er altid en mulighed man bør være ekstrem opmærksom på. Men lige netoip Guantanamo er helt uegfnet til at smugle den ind af bagvejen. Det der er typisk for fascistiske overgreb er at de først blive mulige når mannkan kategorisere nogen mennesker som værende uden fr samfundet. Dem i Guantanamo er netop ikke amerikanere, så derfor kan amerikanere leve med at de behandles anderledes uden at det hjar nogen indflydelse. De ser det endog som netop en beskyttelse af deres frihedsrettigheder.
Fasisme i USA er venskeligt gennemførligt og har alle dage være vanskeligt gennemførligt projekt. Derfor mobiliserede højrekræfterne der iustedet eklementer der kunne kontrollere de statsklige instuitutuioiner med bevarelse af noget der er en slags demokrati. Din advarsekl er defor på sin plads, selv om din analyser i mine øjne bygger på forkerte antagelser.

Robert Ørsted-Jensen

Mindretalsdikaturer har i øvrigt lidt skibbrud overalt. Det fungere ikke ret længe inden det sander til i bureakrati og forstener.

Men det er korrekt at der er meget alvorlige problemer med mangler i USAs demokratiske styreform. Vi så ikke mindst det i det faktum at det er umuligt at lave gun control uanset at der store flertal af vælgerne ønsker det. Nogen må og skal ændres i USA. Der er adskillige og tydelige tegn på at der er lænke på den samfundsmæssige udvikling. Brydes de ikke, vil USA være i alvorlig fare for sætte deres position som økonomisk og politisk supermagt overstyr.

randi christiansen

Bob Jensen - 07. maj, 2013 - 01:08 - "Nå men altså om det har noget med kapitalisme at gøre, nej ikke direkte, selvfølgelig, men for det første er kapitalisme jo vedligeholdt med trusler om vold i forsvar for den private ejendomsret til produktionsmidlerne, og jeg vil nok sige det ikke specielt er kendetignet ved kapitalisme, feudal- og slavesamfund har også denne vold til at beskytte sig."

Det kapitalistiske system er designet til at kontrollere kapitalen – jo større kapitalkoncentrationer jo mere magt.

Kapitalisme er bare et af de magt-og terrorredskaber den lidende menneskehed har været udsat for, og derfor iklædes dette ran og misbrug af fællesskabets ressourcer privat-og monopolkapitalistiske ulveklæder pyntet med illegitim nyliberalistisk vrøvlesnak om frihed – med Guantanamo som én blandt mange djævelske dynamiske effekter.