Læsetid: 4 min.

Løfte om lukning af Guantánamo luftes igen

En sultestrejke i fangelejren tvinger præsident Obama til at gentage sit valgløfte fra 2008, men det er ikke klart, hvordan Obama vil indfri det
2. maj 2013

Ved en pressekonference i Det Hvide Hus tirsdag bekræftede præsident Barack Obama efter mange års stilhed om emnet, at han nu agter at indfri sit løfte fra valgkampen i 2007-08 om at lukke Guantánamo-lejren.

Der er gået fem år, og næsten intet er sket. Eller rettere: Nu sker der noget. Over 100 af de nuværende 166 internerede i lejren begyndte at sultestrejke i februar, og 25 af dem bliver efter sigende tvangsfodret for tiden – en praksis, som er blevet fordømt af World Medical Association og den amerikanske lægeforening.

»Det er klart, jeg ikke ønsker at se disse individer dø. Vi bør alle overveje, hvorfor vi tilbageholder dem i Guantánamo. Hvorfor?« sagde præsident Obama.

Præsidenten hentydede til den kendsgerning, at den amerikanske forbundsstat råder over en række topsikrede fængsler, som fangerne kan blive overført til. Han anførte endvidere, at forbundsdomstole siden 1990’erne har idømt mistænkte terrorister lange fængselsstraffe.

»Retsforfølgelsen er sket i overensstemmelse med vores forfatning og med vores status som en retsstat,« forklarede Obama.

Ingen selvkritik

Under pressekonferencen var præsidenten som sædvanlig ferm til at fremlægge de rette argumenter for at lukke Guantánamo-lejren, som koster over 100 mio. dollar om året at holde kørende. Der er enda opstået et akut behov for at renovere og udbygge de interimistiske faciliteter til en pris, som Kongressen utvivlsomt vil vægre sig ved at betale i sparetider.

Obama var imidlertid ikke villig til at indrømme sin egen utilstrækkelige indsats for at få denne kroniske hovedpine til at forsvinde.

Som det desværre er sket i flere andre sager af stor betydning – klimaloven i 2009 og senest våbenkontrolloven – er præsidenten tilbøjelig til at slippe rattet og lade politikerne i Kongressen overtage styringen. Herefter køres sagen ud på et sidespor eller ender i en blindgyde.

Han kunne f.eks. have nedlagt veto mod de love, som demokrater og republikanere i tidens løb har vedtaget for at blokere Guantánamo-fangernes mulighed for at blive overført til det amerikanske fastland. Han kunne have ophævet en forordning, han udstedte i 2009, der forbød forbundsregeringen at overføre tilbageholdte til Yemen.

Af de 166 tilbageholdte i lejren er 86 blevet clearet til frigivelse. Over 55 af dem er fra Yemen, og det nye styre i Sana’a er villig til at tage imod dem. Obama kunne have fokuseret på disse og andre fangers skæbne for mere end et år siden. I Kongressen var der vilje til at skabe de rette omstændigheder for at få disse uskyldige individer sendt hjem eller til et tredjeland. Men Obama-regeringen syltede sagen.

Blot et håb

Nu står præsidenten og USA over for en sultestrejke, som vækker harme i udlandet. Hvis blot én af fangerne dør af sult, vil Guantánamo igen blive kørt frem på alverdens avisforsider som et eksempel på supermagtens undergravelse af mistænktes basale retssikkerhed og eklatante overtrædelse af menneskerettighederne.

Ifølge nogle af de strejkende fanger er deres minimumskrav blot et håb om at forlade Cuba snarest muligt. Flere af dem har sagt til advokater, at de famler i mørket efter lys – de ønsker blot en forsikring om en vej ud af den tidsubestemte internering i lejren.

For nogle dage siden sendte den demokratiske senator Diane Feinstein et brev til Det Hvide Hus, hvori hun tilbød sin assistance med at få overførslen til Yemen sat i værk. Hun opfordrede også præsidenten til at udnævne en særlig udsending, som skal stå i spidsen for afviklingen af Guantánamo.

Indtil begyndelsen af dette år var en lignende post i Udenrigsministeriet besat af den i Europa velkendte karrierediplomat Daniel Fried, der i årevis har prøvet at få overført de clearede fanger til deres hjemlande eller tredjelande og kun har haft en begrænset succes. Af uforklarlige grunde undlod Obama efter sit genvalg i 2012 at genbesætte denne stilling. Hertil skal lægges, at præsidenten undlod at nævne Guantánamos fremtid i sin indsættelsestale i januar og i sin tale om nationens tilstand den efterfølgende måned.

Samlede støv

Hans regering havde bekvemt nok lagt det ømtålelige spørgsmål på hylden for at undgå at skade det i forvejen anstrengte forhold til Kongressen – på et tidspunkt, hvor Obama har brug for lovgivernes gode vilje til at få vedtaget en reform af de offentlige finanser og en indvandrerreform.

Det kan godt være, at præsidentens hjerte sidder på det rette sted i denne sag. Sådan forholder det sig imidlertid ikke i Kongressen, hvor et flertal i begge partier ikke vil høre tale om at overføre fanger til USA og retsforfølge dem ved civile domstole. Lige nu er chancen for at få lovgiverne til at samarbejde minimal.

Tirsdag lovede Obama at gøre alt, hvad der står i hans administrative magt for at få lukket lejren. Men de løfter har verden hørt før. Der er al mulig grund til at være skeptisk. I 2008 beskrev Obama lukningen af Guantánamo-lejren som en vigtig komponent i kampen mod den internationale terrorisme. Han sagde, at tilbageholdelse uden retsforfølgelse tjener som rekutteringsværktøj for terrornetværk.

Samme argumenter benyttede han tirsdag i Det Hvide Hus. Fem år efter. Kan det passe, at præsidenten ikke har haft nok politisk styrke til at få denne skamplet på USA’s renommé fjernet? Det er på grænsen til det ubegribelige.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu