Baggrund
Læsetid: 5 min.

San Pedro Sula er verdens mest voldelige by

Kun krigszoner har højere antal drab pr. indbygger end San Pedro Sula i Honduras, hvor 173 personer for hver 100.000 indbyggere bliver slået ihjel – sidste år blev gennemsnitligt 20 mennesker myrdet hver eneste dag i Honduras
Endnu et mord i San Pedro Sula. Kvinden blev skudt af to mænd på en motorcykel den 20. marts.

Jorge Cabrera

Udland
22. maj 2013

Både nat og dag står bedemænd klar ved byens lighus og venter på det næste lig, så de kan tilbyde deres ydelser til pårørende i sorg. I den voldeligste by i verdens mest voldelige land skal de aldrig vente længe.

»Djævlen selv bor her i San Pedro,« siger en nervøs bedemand, som bare vil kaldes Lucas.

»Folk her bliver slået ihjel, som var de slagtesvin.«

Sidste år blev gennemsnitligt 20 mennesker dræbt hver dag i Honduras, et land med blot otte millioner indbyggere. Det viser tal fra Violence Observatory ved National Autonomous University of Honduras (NAUH). Det giver en årlig mordrate på 85,5 pr. 100.000 indbyggere på landsplan. Til sammenligning er mordraten i Venezuela på 56, mens USA’s er på 4,78, og Storbritanniens er på 1,2.

I San Pedro Sula er mordraten imidlertid helt oppe på 173, angiveligt den højeste i verden, bortset fra i krigszoner.

Byen er landets centrum for fremstillingsindustri og handel. Adskillige maquiladoras – eksportrettede samlefabrikker – sprøjter New Balance T-shirts og Fruit of the Loom-boxershorts ud til udenlandske markeder. Det burde være et livligt sted, men der er næsten ikke en bevægelse at se i gaderne, og spændingen i luften er så tyk, at man kan skære i den.

Fra avisholderne står dagens overskrifter og skriger om gårsdagens uhyrlige forbrydelser. Få biler har nummerplader på; langt de fleste har tonede ruder.

Det lille antal patruljevogne i gaderne spreder mere frygt end sikkerhed blandt indbyggerne på grund af den høje korruptionsrate inden for den nationale politistyrke – et problem, der angiveligt fortsætter til toppen af hierakiet.

Honduras er fanget i en malstrøm af forbrydelser – narkosmugling, bandekrige, politiske optøjer og indædte stridigheder om retten til jorden – og det hele har følgeskab af lige dele korruption og straffrihed.

Det er en lignende blanding af faktorer, som i det hele taget har gjort Latinamerika til verdens mest dødbringende region. På trods af, at blot otte procent af verdens befolkning er samlet her, viser tal fra FN, at 42 procent af alle mord bliver begået i denne region.

Narkoruten til USA

Ifølge den mexicanske tænketank Citizen Council on Public Safety and Criminal Justice er de 20 byer i verden med højest mordrate placeret i Latinamerika, på nær en enkelt. Det er New Orleans.

Men intet sted er volden ude af kontrol i en sådan grad som i Honduras.

Volden blussede op fra begyndelsen af 00’erne og er steget støt, i takt med at landet har fået en større rolle i narkoruterne mellem Sydamerika og USA. Omtrent 80 pct. af den kokain, som bliver sendt til USA, kommer ifølge det amerikanske udenrigsministerium igennem Honduras.Honduras var allerede på vej til at blive en failed state, da landet blev yderligere svækket af organiseret kriminalitet og et kup i 2009, hvorefter beretninger om menneskeretskrænkelser steg drastisk. Samtidig begyndte gadebander kendt som maras – af hvilke mange medlemmer var blevet deporteret fra fængsler i USA – at kæmpe om det lokale narkomarked, og antallet af afpresningssager røg i vejret.

Lucas har klargjort lig til begravelse, siden han var 15, og han kan huske dengang, de fleste af dem, han arbejdede på, var afgået ved døden af naturlige årsager.

»I dag er det sjældent. Vi får lig ind med mange skudsår, lemlæstede og med hovedet hugget af,« siger han.

Ofrene er mekanikere, studerende, bønder, journalister, buschauffører og forretningsfolk. Den 19. april blev topanklageren i sager om hvidvaskning skuddræbt. Den 2. maj blev en førende efterforsker af biltyverier myrdet.

»Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvem der kan blive ramt,« siger Steven Dudley, medleder af Insight Crime, en tænketank, der har fokus på sikkerhedsspørgsmål og organiseret kriminalitet i Latinamerika.

Embedsmændenes første forsvarsreaktion, når man spørger til de høje mordrater, er at skabe tvivl om tallene.

»Det er en smædekampagne,« siger Jose Amilcar Mejia, der er politichef i San Pedro Sula.

Han hævder, at optællingerne er fejlagtige, at drabstallene for byen også indbefatter drab begået andre steder, og hvor ligene så bliver dumpet i byen.

Violence Observatory trækker imidlertid deres data fra officielle kilder. Sikkerhedsministeriet har efterfølgende nedlagt forbud mod, at politiet giver interview, og talspersoner må kun give oplysninger om anholdelser, ransagninger og andre politioperationer. Kriminalitetsstatistikker skal blive liggende i skuffen på politistationerne.

Udbredt korruption

En af årsagerne til problemet er korruption inden for politiets egne rækker – det gælder alt lige fra at indkræve bestikkelse til at begå tyveri og drab. I mindst fem sager har politibetjente ifølge Associated Press været involveret i dødspatruljelignende drab på bandemedlemmer.

I 2011 førte en særlig slem sag til et offentligt krav om udrensning i politistyrken, men blandt de politifolk, som ikke kom rene ud af undersøgelserne, blev flere senere forfremmet.

Den nationale politichef, Juan Carlos ’El Tigre’ Bonilla, er anklaget for tre udenretslige drab og for at være involveret i 11 andre dødsfald og forsvindinger.

På trods af disse anklager og det faktum, at USA – en stor donor i kampen mod narkohandel – har nægtet at samarbejde med Bonilla, holder præsident Porfirio Lobo hånden over ham.

Men politiet gør faktisk en indsats for at forbedre deres image. Bonilla kommer som en ud af flere end 400 politifolk til at skulle underlægge sig ’tillidsprøver’, der omfatter narkotest og løgnedetektortest, og sikkerhedsministeriet har annonceret en omrokering i politiets ledende lag i næste uge.

Mangel på tillid til politiet og andre myndigheder og det forhold, at blot en brøkdel af forbrydelserne bliver efterforsket, for slet ikke at tale om, hvor få der faktisk bliver straffet.

»Der er absolut ingen myndighedsudøvelse, og politiet og efterforskerne er ubrugelige,« siger Gustavo Irias fra Democracy Studies Centre i Tegucigalpa.

»Og straffriheden genererer endnu mere vold.«

I blot 41 procent af sagerne sidste år blev der fastslået et motiv; ud af dem var næsten hver fjerde relateret til gengældelsesaktioner ifølge Violence Observatory.

»Når folk ikke har andre udveje, bliver svaret: ’Hvordan kan jeg skaffe mig et større våben?’«

For bedemanden Lucas betyder større våben fortsat gang i forretningen. Men han overvejer at prøve lykken i et andet land, ligesom tusindvis af andre i Honduras, der overvejer at emigrere til Mexico, USA eller længere væk. Lucas er sikker på, at der vil være brug for hans talenter, uanset hvor han havner.

»Der er jo døde mennesker i hele verden, ikke sandt?«

Sibylla Brodzinsky er freelancejournalist med base i Colombia og skriver om latinamerikansk politik, sociale spørgsmål og menneskerettigheder for bl.a. The Guardian og The Economist.

© The Guardian og Information
Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Jensen

Tak til Ronald Reagn og USAs højreorienterede. Først kæfter de op, i årevis, om truslen fra sandinisterne og de andre revolutionære latinamerikanere.

De allierer sig med de mest svinske narkobander, giver dem og deres skide crack fri passage til USA på CIAs fly og roser dem til skyerne.

Den dag, hvor den nicaraguanske revolution er knækket, trækker de sig tilbage og lader ikke høre fra sig igen...

Tilbage efterlader de samfund i total ubalance....

Bill Atkins, Elias Bramson, kim jensen, Henning Pedersen, Daniel Mikkelsen, Jacob Svendsen, Holger Madsen, Alexander Ildhøj og Kirsten Stausholm anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

USA kunne have fordømt kuppet mod præsident Manuel Zelaya i 2009, kunne have undladt at anerkende kupregeringen, og vel i praksis have presset for at genindsætte Zelaya (ligesom hele Sydamerika ønskede det), men USA lod det passere, fordi Zelaya var ven med Hugo Chávez . Altså har USA selv bedt om problemerne.

Bill Atkins, Elias Bramson, Jens Falkesgaard, Henning Pedersen, Jacob Svendsen, Heinrich R. Jørgensen, Holger Madsen, Alexander Ildhøj og Thomas Frost Jensen anbefalede denne kommentar
Alexander Ildhøj

Michael Kongstad Nielsen: Er helt enig i dit indlæg bortset fra den sidste sætning, der skriver, at USA selv har bedt om problemerne, for problemet havner netop ikke hos dem. Det er efterhånden blevet USA's mærkevare, at man intervenerer, udfører en opgave, og derefter overlader konsekvenserne af interventionen, til landets egne borgere. Det kommer dog ofte tilbage og bider dem i røven som med det gjorde med Muhajedin i 80'erne..

Bill Atkins, Elias Bramson, Henrik Strøm, Henning Pedersen, Jacob Svendsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Thomas Krogh

Der er næppe et problem i verden venstrefløjen ikke kan forfladige, forsimple og manipulere ved at skrige at det hele er USA's/CIA's/Reagan's/Bush's/... skyld. Sjovt som visse ting aldrig ændrer sig...

Klavs Martens

@Thomas. Du har nok ret, men det betyder jo ikke at de andre tager fejl. Specielt ikke i Mellemamerika.

I øvrigt, så ville det være dejlig med nogle flere nyheder fra Honduras. Sidst jeg var i Honduras talte de meget om at Zelayas kone, Xiomara ville stille op i November.

Michael Kongstad Nielsen

Alex Ildhøj, det er rigtigt, at problemet er opstået og forbliver i Honduras. Når jeg nævner USA i forbindelse med kuppet mod Zelaya er det fordi, det formentlig var sidste gang USA havde mulighed for at påvirke begivenhederne og lægge et pres på Honduras for at rulle kuppet tilbage. Obama var lige blevet præsident, og han skulle jo stå for en ny politik, derfor var det ekstra ærgerligt, at USA indtog en valende holdning, ikke rigtig ville tage stilling, men endte med at anerkende kupstyret. Til trods for, at hele Sydamerika støttede Zelayas krav om at komme tilbage.

Baggrunden for kuppet var bl.a. at Zelaya var begyndt at slå ind på lignende politiske idéer, som Chávez dyrkede i Venezuela. Det blev for stærkt for den lille rigmandsklasse, der sidder på alt af værdi i Honduras. Men det var sandsynligvis også baggrunden for, at USA´s regering nølede, da de ikke ønskede, at smitten fra Chávez brede sig.

At artiklen her gør umådeligt lidt ud af kuphistorien og at fortælle om de økonomiske magtforhold i Honduras viser bare, at man i internationale artikler stadig ikke ønsker at genere magthaverne (journalisten har base i Columbia, det sidste højreorienterede land i Sydamerika). Det er jo tydeligt, at Honduras er et ikke eksisterende demokrati, et kriminelt kaos, men de rige familier skal nok klare sig bag hegn og vagtværn. Den manglende retssikkerhed og orden kunne måske have været rettet op, hvis kuppet var blevet afblæst, og kupmagerne stillet for en dommer. Nu fik kaos lov at herske, og når USA alligevel får nogle af problemerne, er det narkotrafikken, jeg tænker på.

Bill Atkins, Alexander Ildhøj og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Thomas Krogh

Michael

Situationen i Honduras var - og er - en kende mere kompliceret end bare et "USA-støttet" kup.

http://en.wikipedia.org/wiki/2009_Honduran_constitutional_crisis

Michael Kongstad Nielsen

Thomas - jeg taler ikke om et USA-støttet kup. Jeg taler om en manglende fordømmelse og værre endnu, at USA anerkendte det nye kupstyre. Hvis verden havde holdt fast i, at sådanne kup ikke kunne accepteres (mere), så havde Honduras været nødt til at rulle processen tilbage. Landet ville ikke kunne leve med at være paria.

Elias Bramson

Thomas Krogh,

Der er næppe et problem i verden venstrefløjen ikke kan forfladige, forsimple og manipulere ved at skrige at det hele er USA's/CIA's/Reagan's/Bush's/... skyld. Sjovt som visse ting aldrig ændrer sig...

Hvis der er nogle der er manipulerende så er det dit indlæg.
USA har været hovedskyldig i tusindvis af korrupte sager, kup imod lande, overtrædelse af menneskerettigheder, hemmelige torturfængsler, manipulation af verdensøkonomien, løgne på løgne igennem deres propagandamaskine af medier, deres evige prædiken af yttringsfrihed og demokrati når handlinger viser at de præcist står for det modsatte, og det er jo ikke løgn - , hvad skal du af have beviser på bordet?

De flester råber pr automatik op i uvidenhed "KONSPIRATIONSTEORI" hver gang der kommer et hav af hårde beviser der peget imod den vestlige verdens korruption bag facaden af frihed og demokrati. Vi har brug for en selvransagelse. Det er ufatteligt at overse USAs krigforbrydelser og deres bidrag til ufreden i verden, synd at folk ikke kan se igennem maskeringen.

Elias Bramson

Thomas krogh
Desuden er WIKIPEDIA det sidste sted man skal gå hen hvis man vil læse på historien,
Medmindre du vil læse artikler der højst sandsynlig er redigeret til fordel for bestemte interesser/agendaer. Især når det kommer til historie.

Henrik Jensen

Nu er det jo faktisk sjovt, at de - som sædvanligt ualmindeligt underinformerede - borgerlige, refleksmæssigt afviser, at USA har noget som helst at gøre med kriminaliteten i Honduras.

Især fordi den største bande i landet hedder Mara 18.

Gæt hvorfor....

18 er en hentydning til 18th street i .... Los Angeles´ Rampart-distrikt. South Central er de mellemamerikanske banders Genesis!

Thomas Krogh

Elias

Hvis der er nogle der er manipulerende så er det dit indlæg.

Det er vist kun fordi det punkterer dit verdensbillede, ikke?

USA har været hovedskyldig i tusindvis af korrupte sager, kup imod lande, overtrædelse af menneskerettigheder, hemmelige torturfængsler, manipulation af verdensøkonomien, løgne på løgne igennem deres propagandamaskine af medier, deres evige prædiken af yttringsfrihed og demokrati når handlinger viser at de præcist står for det modsatte, og det er jo ikke løgn - , hvad skal du af have beviser på bordet?

Du kan starte med den med crack på CIA's fly. Siden du nu generelt synes det er *mig* der er manipulerende. Anerkendte, krydscheckede og verificérbare kilder tak.

Fyr løs.

De flester råber pr automatik op i uvidenhed "KONSPIRATIONSTEORI" hver gang der kommer et hav af hårde beviser der peget imod den vestlige verdens korruption bag facaden af frihed og demokrati. Vi har brug for en selvransagelse. Det er ufatteligt at overse USAs krigforbrydelser og deres bidrag til ufreden i verden, synd at folk ikke kan se igennem maskeringen.

Det skyldes vel også at der sandt for dyden også dukker bunker af latterligt og pinagtig tåbelige konspirationsteorier, der er ikke er andet end varm luft, hvergang USA-haderne mangler argumenter.

Det er du vel ikke uenig i også sker tit?

Desuden er WIKIPEDIA det sidste sted man skal gå hen hvis man vil læse på historien,
Medmindre du vil læse artikler der højst sandsynlig er redigeret til fordel for bestemte interesser/agendaer. Især når det kommer til historie.

Du skal være meget velkommen til at levere bedre og mere troværdige kilder. Jeg anser skam ikke wiki for at være 100% troværdig, men i modsætning til store dele af det andet man kan finde derude er det oftest med mange krydsreferancer og interne åbne debatter om indholdet. Noget der ofte ellers er fraværende.

Men lad os da set hvad du kommer med som alternativ?

Bill Atkins

Alex Ildhøj skriver: Det er efterhånden blevet USA's mærkevare, at man intervenerer, udfører en opgave, og derefter overlader konsekvenserne af interventionen, til landets egne borgere.

Helt enig. Nationalstaten med dens beskatningsbehov er under pres over hele verden. Fejlslagne områder med Green Zones: Rige skattefrie befæstede byer hvor den eneste omfordeling af rigdommen sker via lønninger, og som er omgivet af forsvarsløse fattige oplands- og ressourceområder, det er globaliseringens resultat.

Appel og Google kæmper sammen med andre multinationale selskaber en indædt kamp mod skattebetaling, og 27 republikanske stater i USA er ved at udfase den direkte beskatning. Kilde: Americans for Tax Reforms (for lige at forebygge Thomas Kroghs mangeords kommentarer: Ka' det nu være rigtigt at kapitalismen ikke vil de fattiges vel)