Baggrund
Læsetid: 4 min.

Sydeuropa skal ud af gældsfængslet

I en ny bog sammenligner den amerikanske økonom Robert Kuttner den stramme sparepolitik, påført sydeuropæiske økonomier af EU-trojkaen og Tyskland, med forgangne tiders gældsfængsel for debitorer. Hvordan skal de lande komme ud af gælden, mens de er buret inde, spørger Kuttner
’Krise - dem, der skabte den, bør selv betale for den’ står der på denne portugisiske demonstrants skilt under en af de mange protester arrangeret af forskellige faggrupper, der har været i landet på grund af de skrappe nedskæringer og offentlige besparelser.

Rafael Marchante

Udland
10. maj 2013

Slip sydeuropæerne ud af tyskernes gældsfængsel og giv dem en chance for at tjene nok penge til at betale af på deres statsgæld.

Sådan lyder den amerikanske økonom Robert Kuttners budskab, groft skitseret, i hans nye interessante bog, ’Debtors’ Prison, The Politics of Austerity versus Posibility’, et anklageskrift mod den herskende sparepolitik i USA og Europa.I bogen indtager Kuttner et historisk perspektiv på situationen i eurozonen lige nu.

»Indtil langt ind i det 19. århundrede blev skyldnere sendt i gældsfængsel, selv om deres kreditorer var bedre tjent med at lade dem fortsætte deres forretninger og indbringe nok penge til at betale deres gæld af,« siger han.

Allerede i 1690’erne gik det op for britiske politikere og retsmyndigheder, at det ikke gav mening at sende alle skyldnere i fængsel. Nogle havde handlet ansvarsløst og burde straffes, mens andre var uforskyldte ofre for naturkatastrofer, ulykker eller pludselige finansielle krak.

Dengang var banksystemet i England uudviklet. Lån var noget, man fik fra venner og forretningsforbindelser. Hvis et skib lastet med varer gik ned, kunne kreditorer såvel som debitorer gå bankerot og med deres familie blive kastet i gældsfængsel, hvor de levede som subsistensløse uden mulighed for at tilbagebetale deres gæld.

Det er præcis den problematik, Shakespeare beskriver i Købmanden i Venedig.

I slutningen af 1690’erne, anfører Kuttner, sad faktisk halvdelen af den britiske købmandsstand i gældsfængsel. Det foranledigede vedtagelse af en gældsreform.

Tilsvarende sidder halvdelen af Europas lande i dag i gældsfængsel uden mulighed for at slippe fri og udnytte deres fulde økonomiske potentiale til at nedbringe statsgælden og opfylde kriterierne i finanspagten.

Anden gæld tilgives

Det absurde er, at andre former for gæld i vores moderne samfund sagtens kan blive afdraget eller tilgivet.

»I dag tilgiver centralbanker pengeinstitutters gæld, selv om det kan anspore andre banker til at tage høje risici på indskydernes vegne. Forbrugeres og studerendes forfaldne gæld kan efter aftale blive afdraget over længere tid. I den tredje verden er der eksempler på gældstilgivelse for stater, der i modsat fald aldrig ville komme sig,« fremhæver Kuttner i et interview med Information.

»Så hvordan kan det gå til, at EU-trojkaen ikke vil give lande som Grækenland, Portugal og Spanien et pusterum, så de har mulighed for at vokse sig ud af den økonomiske depression, de befinder sig i,« spørger den amerikanske forfatter. I særdeleshed henviser han til, at sejrherrerne i Anden Verdenskrig i 1948 eftergav Tyskland al udestående gæld, uden hvilken den tyske forbundsrepubliks Wirtschaftswunder i 1950’erne havde været umuligt.

»Har Angela Merkel til hensigt at efterlade som sit eftermæle en Europæisk Union i politisk kaos og økonomisk ruin? Det er svært at tro, men vi er på vej til det,« siger Kuttner.

Udskyd liberalisering

Hans bog skal ses som et amerikansk venstreorienteret indlæg i en ny og heftig debat på tværs af Atlanten om den stramme sparepolitik, der blev gennemført af de politiske eliter i USA og Europa som svar på finanssektorens sammenbrud i 2007-08 og den efterfølgende økonomiske recession.

Forfatteren er grundlægger af tidsskriftet The American Prospect sammen med tidligere arbejdsminister Robert Reich og forfatter til flere bøger om amerikansk kapitalisme.

Ifølge Kuttner er der flere forskellige årsager til, at de klemte sydeuropæiske lande ikke bliver skænket et pusterum.

»Den formelle betingelse er, at de først skal rydde op i deres økonomi og offentlige sektor. Arbejdsmarkederne skal gøres mere fleksible og brancher, som hidtil har skyet konkurrence, skal liberaliseres,« siger Robert Kuttner.

»Det er principielt ikke en dårlig idé. Tyskland gjorde det samme i 1990’erne og begyndelsen af ’00’erne. Men det var i en tid med økonomisk vækst. Det er absurd at stille disse betingelser i en periode, hvor de sydeuropæiske økonomier befinder sig i en deflationær depression.«

»Konsekvensen er et dramatisk fald i efterspørgslen på varer og tjenesteydelser. Det skaber en nedadgående spiral, hvor den private og offentlige gæld overstiger aktiverne og statsgælden begynder at stige som procent af BNP i en situation med minusvækst,« fremhæver Robert Kuttner.

Depression i Sydeuropa

Ifølge forfatteren er det noget vrøvl at kalde den økonomiske krise i Sydeuropa én lang recession.

»En recession varer højst i halvandet år; herefter stimuleres økonomien med låntagning gennem en lettelse af pengepolitikken. I dette tilfælde påtvinger EU-trojkaen med sine betingelser de sydeuropæiske lande en økonomisk depression, som kan vare i meget lang tid,« siger han.

Den hurtigste og mest effektive udvej ville være at lade Den Europæiske Centralbank trykke flere eurosedler og udlåne dem til de kriseramte lande. Det ville selvfølgelig skabe inflation.

»Men en periode med fire pct. inflation ville nedbringe værdien af statsgælden og øge obligationsmarkedernes tillid til de sydeuropæiske landes kreditværdighed,« mener Kuttner.

Det paradoksale er, at Vesttyskland under kansler Helmut Kohl uden at rådføre sig med sine europæiske partnere spenderede en sum svarende til 3.000 mia. euro i dag på genforeningen med Østtyskland i 1990’erne. Det var en investering, som andre EU-lande betalte dyrt for i form af en højere rente (på det tidspunkt var Tysklands EU-partnere tvunget til at følge den tyske rentesats).

Når det var i Tyskland nationale interesse at mangedoble sine offentlige udgifter, var det altså okay.

»Man kan derfor håbe, at Angela Merkel efter sin forventede sejr ved valget til efteråret erkender, at det tilsvarende er i Tysklands interesse at stille sig solidarisk med Sydeuropas økonomier. Ellers vil det fælles europæiske projekt falde til jorden,« forudser Kuttner.

 

Robert Kuttner – ’Debtors’ Prison, The Politics of Austerity versus Posibility’, Alfred A. Knopf, New York 2012, 331 s.

Serie

Opgør med sparepolitikken

Seneste artikler

  • ’Det er vores opgave at tjene samfundet’

    4. maj 2013
    Information har på statsuniversitetet i Massachusetts mødt den studerende, Thomas Herndon, der afslørede en graverende regnefejl i en analyse skrevet af to Harvard-økonomer, som har haft global politisk betydning
  • Økonomer: Ledigheden bliver omkring 140.000 og 240.000...

    30. april 2013
    Usikkerheden ved økonomiske modeller og prognoser bliver ikke taget alvorligt, og økonomerne regner ikke altid den usikre virkelighed ind i økonomien. Vi bør dyrke forsigtigheden mere, siger to anerkendte danske økonomer
  • En fejl i et regneark og vupti – en teori ligger i ruiner

    25. april 2013
    Det var en studerende, som opdagede en basal regnearksfejl i to Harvard-økonomers analyse, der har dannet akademisk fundament for politikernes argumentation for nedskæringer i kølvandet på finanskrisen. Dette er historien om en banebrydende teoris fald
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Inflation er i sig selv en social uretfaerdighed. Den stjaeler fra de klasser, som er tvunget til at leve af faste loenninger til fordel for dem, som har inflationen under kontrol, fordi de ejer midlerne til produktion og handel. Derfor foerer man i USA, hvor Kuttner kommer fra, en staerk ekspansiv finanspolitik.

Peter Jensen

"Ifølge Kuttner er der flere forskellige årsager til, at de klemte sydeuropæiske lande ikke bliver skænket et pusterum.

»Den formelle betingelse er, at de først skal rydde op i deres økonomi og offentlige sektor. Arbejdsmarkederne skal gøres mere fleksible og brancher, som hidtil har skyet konkurrence, skal liberaliseres,« siger Robert Kuttner.

»Det er principielt ikke en dårlig idé. Tyskland gjorde det samme i 1990’erne og begyndelsen af ’00’erne. Men det var i en tid med økonomisk vækst. Det er absurd at stille disse betingelser i en periode, hvor de sydeuropæiske økonomier befinder sig i en deflationær depression.«"

Kuttner giver her sin støtte til udviklingen på det tyske arbejdsmarked, hvor Harz-bølgerne i 00'erne jernede de tyske overenskomster i jorden så antallet af arbejdende fattige siden kunne eksplodere - og arbejdsgiverne skalte og valte med arbejdstidsbestemmelser, arbejdsmiljøbeskyttelse, fyringsvarslinger osv. osv. osv.

Kuttner mener altså at medicinen er rigtig, men patienten skal lige klargøres via et såkaldt pusterum. Måske er der i virkeligheden tale om et fixerum?

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er ikke meget nyt i det, og særligt "venstreorienteret" er det heller ikke, med mindre man sætter venstreorient = uansvarlig (tryk flere penge og del dem ud blandt de gældsramte). I øvrigt får gældslandene faktisk eftergivet en del af gælden, men på en kontrolleret måde i modsætning til bankerotten, hvor gælden bare ikke betales. Men det ser ud til, at den "venstreorienterede" forfatter glemmer noget nok så vigtigt: - beskatning af de rige, inddragelse af deres fordele og privillegier, nedskæring af militærbudgetter og fjernelse af støtte til udvalgte erhvervsgrene, udryddelse af kurruption og nepotisme og lignende, samt effektiv skatteligning og opkrævning.

Torben K L Jensen, Niels Mosbak, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Thorbjørn Thiesen, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, Flemming Andersen, Jesper Wendt og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det ser ud til - at de intellektuelle er faldet til patten. Flere opera-huse?

Flemming Andersen

Jamen det er da meget rigtigt alt sammen........set inden for de faste rammer, ..............og hvis den gældende politik ikke er til diskussion

Gorm Petersen

Gældsfængsel er en hån imod hele rente-moralen.

Renten er et gebyr udlåner indkræver for til gengæld at påtage sig en risiko.

Hvis denne risiko skal være andet end et bedrag, skal udlåneren kunne finde sig i at miste pengene UDEN at sætte skyldneren i gældsfængsel.

Alternativt.

Hvis skyldner kommer i gældsfængsel, er det alene det lånte beløb, der skal betales tilbage.

Renten skal under ingen omstændigheder betales, da renten jo skulle forestille at være gebyret for en risiko, udlåneren nægtede at påtage sig, da det kom til stykket.

Det er helt hen i vejret at lade den nordeuropæiske "Vi lever for at arbejde men dør af stress" kultur påtvinge Sydeuropa sine værdier.

Sydeuropæerne arbejder for at leve, og har en væsentlig højere levealder og livskvalitet end nordeuropæerne. Euroen var en fejltagelse.

randi christiansen, Jonathan Smith, Britta Hansen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Thomas Krogh

Gorm

Renten skal under ingen omstændigheder betales, da renten jo skulle forestille at være gebyret for en risiko, udlåneren nægtede at påtage sig, da det kom til stykket.

Men det skal vel ikke være risiko- og konsekvensfrit bare at nægte at betale?

Det er helt hen i vejret at lade den nordeuropæiske "Vi lever for at arbejde men dør af stress" kultur påtvinge Sydeuropa sine værdier.

Det er der heller ingen der gør. Sydeuropæerne skal så bare indstille sig på at sætte tæring efter næring.

Sydeuropæerne arbejder for at leve, og har en væsentlig højere levealder og livskvalitet end nordeuropæerne. Euroen var en fejltagelse.

Det er meget nemt, når det foregår for penge lånt i nordeuropa. Men måske var det en idé at de lod nordeuropæerne beholde pengene selv. Ikke?