Læsetid 7 min.

Tilliden mellem presse og politikere har nået et lavpunkt

Den planlagte stramning af offentlighedsloven i Danmark er ikke et enestående fænomen i demokratiske lande. Generelt har det større udbud af information via internettet og adgang til e-mail givet udslag i krav om mere kontrol fra statens side. I USA er præsident Obama gået til angreb på pressen og folk, der lækker fortroligt materiale
Tidligere på måneden kom det frem, at det amerikanske justitsministerium uden at orientere nyhedsbureauet Associated Press (AP) havde fået adgang til et dusin AP-journalisters telefonlogbøger.

Tidligere på måneden kom det frem, at det amerikanske justitsministerium uden at orientere nyhedsbureauet Associated Press (AP) havde fået adgang til et dusin AP-journalisters telefonlogbøger.

Mark Lennihan
30. maj 2013

I foråret 2009 søgte Fox News’ chefkorrespondent i Washington, D.C. at malke en Korea-ekspert i det amerikanske udenrigsministerium for oplysninger, om hvordan Nordkorea ville reagere på en stribe økonomiske sanktioner vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd.

Kunne ministeriets våbenekspert, Stephen Jin-Woo Kim, monstro skaffe adgang til efterretninger fra CIA?

Fox News-journalisten James Rosen overbeviste embedsmanden om at bruge dæknavne i deres e-mail-korrespondance. Rosen hed Leo, og Kim brugte navnet Alex.

Den 11. juni 2009 blev Kim og 95 andre regeringsansatte, der var clearet til at læse klassificerede efterretninger, forelagt en CIA-rapport. I rapporten forudsagde agenturet, at Nordkorea som hævn for FN-sanktionerne ville gennemføre nye atomprøvesprængninger.

Samme dag lige over middag mødtes journalisten og embedsmanden på et sted nær udenrigsministeriet. Timer senere offentliggjorde Rosen oplysningerne fra CIA-rapporten på Fox TV’s nyhedswebsite.

Episoden foranledigede FBI til at starte en retslig undersøgelse. Ikke overraskende blev der rejst sigtelse mod Stephen Kim for overtrædelse af USA’s spionagelov fra 1917. Hans retssag er berammet til 2014.

Paradokset

Sagen mod Kim er én af flere, som præsident Barack Obamas regering har valgt at forfølge mere aggressivt end nogen tidligere præsident i USA’s historie. Indgrebet er et af mange eksempler på en generel tendens i demokratiske lande til at begrænse mediernes indsigt i staternes interne beslutningsproces.

Professor i mediepolitik ved Harvard University, Tom Patterson, kalder fænomenet et paradoks.

»På den ene side har internettet skabt større åbenhed og gjort flere informationer tilgængelige,« siger han.

»På den anden side nøler regeringen med at offentliggøre akter, og når de endelig bliver frigivet, oplever modtageren, at langt mere er censureret end for 15-20 år siden.«

I Danmark vil den nye offentlighedslov, der planlægges vedtaget i Folketinget på mandag, indskrænke pressens mulighed for at få indsigt i og dermed udøve en demokratisk kontrol med ministeriernes betjening af politikerne. Begrundelsen for stramningen er embedsstandens og politikeres ønske om at træffe beslutningerne i fred uden frygt for eksponering.

Dette tilbageskridt for gennemsigtighed i forvaltningen skyldes ifølge Patterson dels den øgede mængde af informationer og dels en voksende tillidskløft mellem pressen og den politiske elite.

»Jo mere åben kommunikationen bliver, desto sværere er det for staten at udøve kontrol. Det giver sig udslag i stramninger,« siger Harvard-professoren.

»Samtidig stoler pressen og politikerne mindre på hinanden end før i tiden. Politikere anser ikke journalister for at være venner længere, så de giver mindre information ud. Journalister mistænker til gengæld politikere for at udnytte dem.«

Endvidere er definitionen af, hvem der arbejder legitimt som journalist, blevet mere flydende. Det komplicerer bestræbelser på at beskytte journalisters ret til at opsøge og bruge kilder i statsapparatet.

I sidste uge lovede præsident Obama at genoplive et forslag til en forbundslov fra 2009, som yder journalister formel beskyttelse mod forbundsstatens forsøg på at tiltvinge sig adgang til deres anonyme kilder. Men det kan let strande på uenighed om, hvorvidt bloggere skal nyde dette privilegie.

Afskrækkende

I USA har det vakt furore blandt forsvarere af pressefriheden, at en præsident med en liberal indstilling går efter både whistleblowere og pressen.

»Obamas kampagne har virket afskrækkende på pressens anonyme kilder i ministerier og agenturer, der beskæftiger sig med national sikkerhed. Færre og færre embedsmænd tør svare på journalisters telefonopkald,« siger Joel Simon, direktør for Committee to Protect Journalists i New York.

»Det er også en skamplet på USA’s renommé i udlandet. Vi sætter et dårligt eksempel til efterfølgelse i lande som Kina, Rusland og Etiopien, som nu kan fremføre, at vi i USA ikke er bedre end dem til at beskytte pressefriheden.«

I krigstider er det ikke unormalt, at den amerikanske presse lytter til og i en vis grad efterkommer den siddende regerings krav om at begrænse udbredelsen af følsomt materiale. Sådan var det under Vietnamkrigen, Golfkrigen i 1990 og krigene, der fulgte terrorattentatet i 2001. Men det foruroliger traditionelle tilhængere af Obama, at hans regering har lagt så meget pres på whistleblowere og opsøgende journalister.

»Meget tyder på, at Obama stadig lever i skyggen af al-Qaedas terrorattentat, hvor han føler, han bliver nødt til at føre en jernhård linje i den nationale sikkerhedspolitik,« siger mediekritikeren Michael Massing.

»Man kan læse hans hårde anslag mod whistleblowere og pressen som et forsøg på at komme republikanernes forventede kritik i møde. Men det virker, som om han er gået meget længere end nogen republikansk præsident.«

I amerikanske medier har det især skabt vrede, at Obama-regeringen efter alt at dømme strækker sin tolkning af de eksisterende regulativer som en elastik for at få adgang til journalisters e-mail og telefonnumre uden at varsle dem.

»Justitsministeriet kan komme og hævde, at de følger reglerne, men at gå så hårdt til værks er ikke alene et brud på etiketten, det er også en krænkelse af pressefriheden,« siger Goodale, der fire gange har forsvaret The New York Times ved Højesteret.

I en berømt sag fra 1971 om whistlebloweren Daniel Ellsbergs ’Pentagon Papers’ overbeviste Goodale Højesteret om, at regeringen ville krænke pressefriheden, hvis den nedlagde forbud mod at offentliggøre klassificerede dokumenter fra det amerikanske forsvarsministerium om Vietnamkrigen.

Siden den kendelse har amerikanske regeringer indført en række regulativer, der bl.a. indebærer, at medier skal underrettes i god tid i forvejen, hvis FBI vil have adgang til en journalistisk medarbejders kommunikation med en whistleblower.

Hensigten er, at give pressen mulighed for at protestere og eventuelt gå til en dommer og fremføre, at journalistens e-mails og telefonopkald er beskyttet af pressefriheden i USA’s forfatning.

Men i den foreliggende sag benyttede Obama-regeringen en undtagelse for reglerne i særligt graverende sager, hvor dommeren kan bemyndige justitsministeriet og FBI til at gennemgå en journalists korrespondance, hvis det kan sandsynliggøres, at han har overtrådt spionageloven.

Så helt ekstraordinært brød FBI-agenter ind i James Rosens e-mail og telefonopkald i 2010 uden at forhåndsorientere Fox News.

Fox News og dets moderselskab, News Corp., har i de seneste par dage udtalt, at de ikke blev orienteret om beslaglæggelsen.

Fox News-sagen følger en anden opsigtsvækkende affære for et par uger siden, hvor det kom frem, at justitsministeriet uden at orientere nyhedsagenturet Associated Press (AP) havde fået adgang til et dusin AP-journalisters telefonlogbøger.

Her havde AP fra en indtil videre uidentificeret kilde i Obama-regeringen indhentet oplysninger til en artikel om en saudiarabisk agent, som havde infiltreret al-Qaeda i Yemen og forpurret et bombekomplot mod et amerikansk passagerfly.

Alt i alt er seks regeringsansatte i USA’s nationale sikkerhedsapparat under Obama blevet sigtet for at have lækket klassificerede efterretninger til pressen. Kun en af dem, CIA-agenten John Kiriakou, har erklæret sig skyldig. Han afsoner for tiden en straf på 30 måneder fængsel.

Kiriakou var beskyldt for at have afsløret navnet på en CIA-agent, der havde medvirket i tortur af al-Qaeda-fanger i CIA’s hemmelige fangelejre.

Beskyttelse for journalister

Noget tyder på, at selv præsidenten nu erkender, at hans regering – og især justitsministeriet – er gået for vidt. I sidste uge udtrykte Obama frygt for, at undersøgelser af lækager i hans regering vil lægge hindringer i vejen for undersøgende journalistik.

»Journalister bør ikke frygte, at de udsætter sig selv for retsforfølgelse, blot fordi de udfører deres arbejde. Regeringen bør koncentrere sig om dem, der bryder loven,« sagde præsidenten.

Ud fra det synspunkt har Obama beordret justitsminister Eric Holder til at mødes med en række fremtrædende medieorganisationer og høre deres synspunkter.

Det er sjældent, at justitsministeriet rejser tiltale mod whistleblowere, medmindre den mistænkte åbenlyst har haft til hensigt at skade USA’s nationale sikkerhed eller tjener et andet lands interesser. Det er nemlig en stor udfordring for en anklager at bevise, at whistleblowere har overtrådt spionageloven.

At føre bevis for journalisters overtrædelse af spionageloven er næsten umuligt, idet deres virke er beskyttet af den første tilføjelse til USA’s forfatning, som bl.a. sikrer ytringsfriheden og pressefriheden.

Sagen om beslaglæggelsen af Fox News-journalistens e-mails og telefonopkald er dog usædvanlig. Her fik justitsministeriet nemlig en forbundsdommer overbevist om, at James Rosen kan have overtrådt spionageloven ved at optræde under dæknavn og arrangere hemmelige møder med Stephen Kim fra udenrigsministeriet.

Ifølge Joel Simon fra Committee to Protect Journalists er der imidlertid intet fordækt i, hvad James Rosen gjorde.

»Selvfølgelig arbejder en journalist sammen med sin kilde om at få overdraget oplysningerne, så de kan blive offentliggjort. Hvis det skulle være en forbrydelse, er pressens opgave i demokratiet virkelig truet,« siger han.

Manning og Assange

Dommerkendelsen mod Fox News-journalisten kan endda danne præcedens. Det kunne allerede ske i den kommende retssag mod den amerikanske soldat Bradley Manning, som er sigtet for at have »hjulpet fjenden« ved at overdrage klassificeret materiale til Julian Assange fra Wikileaks-gruppen.

»Men hvordan kan den militære statsadvokat argumentere for, at Julian Assange er fjenden,« spørger juristen James Goodale.

Ikke desto mindre er det scenarie netop muligt, hvis Manning skulle blive dømt skyldig i at have bistået USA’s fjender ved at lade Wikileaks offentliggøre de store mængder klassificeret materiale fra forsvarsministeriet og udenrigsministeriet.

Goodale nærer faktisk mistanke, om at en domstol i et hemmeligt grundlovsforhør allerede har rejst sigtelse mod Assange for spionage på vegne af al-Qaeda.

Det er også grunden til, at Committee to Protect Journalists håber, at amerikansk og udenlandsk presse vil følge retssagen mod Manning tæt. I sidste uge meddelte den militære dommer, at dele af retssagen vil være mørkelagt for pressen.

»Pressen bør kræve adgang til alle forhør og vidneudsagn i sagen. Det er af enorm betydning,« siger CPJ’s Joel Simon.

Retssagen starter på mandag.

Staten og den fjerde statsmagt

Seneste artikler

  • Hård kritik af forslag til nyt britisk pressenævn

    8. juni 2013
    Index on Censorship og organisationen Liberty kritiserer britisk tværpolitisk aftale om et nyt pressenævn oprettet af et såkaldt royalt stiftelsesbrev og bakket op af lovgivning. Det britiske journalistforbund mener imidlertid, at ordningen kan beskytte dets medlemmer mod pres fra redaktørerne
  • I Italien svarer staten ikke på noget

    6. juni 2013
    Kort inden valget i februar fik Italien en ny offentlighedslov, men det skete næsten hemmeligt. Den offentlige forvaltnings lukkethed fremmedgør borgerne i forhold til staten og forhindrer dem i at deltage i samfundslivet, hævder ngo’er
  • De tyske myndigheder vægrer sig ved at give aktindsigt

    31. maj 2013
    En lov fra 2006 skulle ideelt set gøre det nemmere for tyske borgere at få indsigt i den offentlige forvaltning. Men i praksis finder myndighederne smuthuller og undtagelser til at begrunde afslag på ansøgninger om aktindsigt
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jette Abildgaard
    Jette Abildgaard
  • Brugerbillede for Benjamin Bach
    Benjamin Bach
Jette Abildgaard og Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Der er bare mindst to svagheder i den argumentation fra danske nyhedsmedier.

Den ene er, at de ikke fortæller, om det er almindeligt, at der er flere pressemedarbejdere end politikere i de lovgivende forsamlinger. Så vidt jeg ved, har pressen omkring 200 medarbejdere fast beskæftiget med de 179 medlemmer af Folketinget.

Den anden er: "På den ene side har internettet skabt større åbenhed og gjort flere informationer tilgængelige. "
EU gør mange af sine informationer tilgængelige på internettet, men danske nyhedsmedier bruger dem ikke. Det kan skyldes, det ikke er spændende at afsløre noget, der er offentligt kendt.

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Hvis en politiker eller anden offentlig ansat udfører gerninger i vores navn (læs staten), og selv erkender at de og vi, ikke kan stå inde for de gerninger, så skal den person da ikke beskyttes og fortsat tjene sine penge på sine medborgeres regning.

Hugo Pieterse, Verner Nielsen, steen nielsen, Henrik Darlie, Jette Abildgaard, Torben Nielsen, Gert Romme, Tue Romanow og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Politikerne må på blid eller hård måde bringes til at forstå, at de er demokratiets eksekutivkomité og derfor skal offentliggøre alt, hvad de foretager sig, de overvejelser, der ligger til grund for beslutningerne og de råd, de har modtaget, og hvem, de har modtaget rådene fra. Politikerne udøver borgerligt ombud, ikke på egen vegne, ikke for egen vindings skyld og ikke ud fra egne mål.
De skal jævne vejen for borgerne og stoppe den dræbende diskurs, der breder sig, hvor folk igen skal bekymre sig om tilværelsens lunefuldhed og besvær, frem for at lette den slags banale vanskeligheder, så folk kan komme til at beskæftige sig med det, der er indholdsdelen i samfundet.

Hugo Pieterse, Rasmus Kongshøj, Henrik Darlie, Verner Nielsen, Torben K L Jensen, Marianne Nielsen, Jette Abildgaard, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Gert Romme og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

journalister stoler jeg nu heller ik så meget på længere.....

så stem på dem man kan se handler som man ønsker...og la vær at støt resten.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Indledningseksemplet med den hemmelige rapport om, at Nordkorea ville reagere med a-sprængninger hvis o s v ... , er interessant.

Offentliggørelse af sådanne rapporter kan virke "selvopfyldende" i den forstand, at (i dette tilfælde) Nordkorea så ved, hvad der forventes og dermed , hvad man risikofrit kan tillade sig.

Det at skaffe og offentliggøre hemmelige papirer er ikke i sig selv anerkendelsesværdigt.

Det er vel kun berettiget at bryde hemmelighedsstemplerne, hvis disse stempler reelt kun tjener som beskyttelse af forbryderisk adfærd o l hos magthavere ?

Fox News er i øvrigt næppe en institution, som man bør bruge som rollemodel for god journalistik ???

Ib Christensen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Information.
Nej hverken staten eller nogen andre skal kunne overvåge eller blive overvåget. Skal demokratiet kunne være effektivt bør alle kunne udtale sig frit uden indblanding, lige meget hvor det kommer fra.
Hvad nu hvis vores teknologi gør os i stand til at få ad gang til en, hvilken som helst oplysning vi ønsker, bør vi så sige, at det jo ikke kan forenes med en demokratisk tankegang eller bør vi sige at alles indsigt i alles færden gør, at ingen gør andet end det de tør drages til ansvar for, eller bør vi i stedet sige, at ingen bør kunne drages til ansvar for andet end det de har indvilget i at offentliggøre.

Hvad er et velfungerende demokrati? hvad er demokrati overhovedet for en størrelse hvis alt er synligt, hvad er et individ, hvad er fællesskabet, hvad er argumentation overhovedet hvis din modpart kender dine argumenter før du har udtalt dem, hvad er mennesker uden menneskerettigheder, hvad er et menneske uden frihed og uden ret til at have en privatsfære:
Intet.
Hvad er derfor et samfund af individer? Politiske bevægelser bør kunne bevæge sig frit, folkevalgte politikere bør kunne drages til ansvar for de beslutninger der bliver taget ved, at de stiller information til rådighed for indsigt i baggrunden for de beslutninger der bliver til lov og dermed til direktiver overfor befolkningen. Skal vi undgå magtmisbrug, hvad der måske er en utopi i dag, så bør vi sætte meget strenge begrænsninger for hvor vidt vi kan få indsigt i oplysninger der ikke er stillet til rådighed for offentligheden endnu.

Brugerbillede for Peter Andreas
Peter Andreas

Skide nu være med hvem pressen har tillid til - den har for længst udplaceret sig selv og skaber ikke rigtigt andet end opstandelse. Betydningsløs er den i hvert fald. Det er straks værre, at tilliden mellem vælgerne og politikerne er i krise, og det er lige så meget vælgernes skyld, som politikernes.

Henrik Darlie, Kristian Rikard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

Tilid mellem "folket" og politikerne, er stort set også væk
Men, tillid mellem pressen og "folket" er også ved at være væk..

Vi - folket finder veje at ændre det på, men det bliver ikke gratis for politikerne.
Så svært er det heller ikke at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvem ved måske kommer de til at sove på gaden, så kan de prøve hvad det vil sige - og forhåbentlig lære noget om hvordan virkeligheden egentlig ser ud.
Lad os håbe den erfaring de høster, skaber bedre forhold for rigtig mange af vores medborgere og ikke for politikerne!

Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  Hansen
Henrik Hansen

"Goodale nærer faktisk mistanke, om at en domstol i et hemmeligt grundlovsforhør allerede har rejst sigtelse mod Assange for spionage på vegne af al-Qaeda"

Meget fantasifuldt at en mand som Assange der ønsker informationer skal være frie, er i ledtog med al-Qaeda.

Naomi Wolf har skrevet "Fascist America, in 10 easy steps"

De er alle uddybet her.
http://www.guardian.co.uk/world/2007/apr/24/usa.comment

Måske er vi allerede er nået til step 8 styr pressen, for selv om vi ikke har særlig tiltro til pressen har den dog stadig en vis funktion som "vagt hund" og holder politikerne fra at gøre maksimal skade.

8. Control the press

Italy in the 1920s, Germany in the 30s, East Germany in the 50s, Czechoslovakia in the 60s, the Latin American dictatorships in the 70s, China in the 80s and 90s - all dictatorships and would-be dictators target newspapers and journalists. They threaten and harass them in more open societies that they are seeking to close, and they arrest them and worse in societies that have been closed already.

The Committee to Protect Journalists says arrests of US journalists are at an all-time high: Josh Wolf (no relation), a blogger in San Francisco, has been put in jail for a year for refusing to turn over video of an anti-war demonstration; Homeland Security brought a criminal complaint against reporter Greg Palast, claiming he threatened "critical infrastructure" when he and a TV producer were filming victims of Hurricane Katrina in Louisiana. Palast had written a bestseller critical of the Bush administration.

Other reporters and writers have been punished in other ways. Joseph C Wilson accused Bush, in a New York Times op-ed, of leading the country to war on the basis of a false charge that Saddam Hussein had acquired yellowcake uranium in Niger. His wife, Valerie Plame, was outed as a CIA spy - a form of retaliation that ended her career.

Prosecution and job loss are nothing, though, compared with how the US is treating journalists seeking to cover the conflict in Iraq in an unbiased way. The Committee to Protect Journalists has documented multiple accounts of the US military in Iraq firing upon or threatening to fire upon unembedded (meaning independent) reporters and camera operators from organisations ranging from al-Jazeera to the BBC. While westerners may question the accounts by al-Jazeera, they should pay attention to the accounts of reporters such as the BBC's Kate Adie. In some cases reporters have been wounded or killed, including ITN's Terry Lloyd in 2003. Both CBS and the Associated Press in Iraq had staff members seized by the US military and taken to violent prisons; the news organisations were unable to see the evidence against their staffers.

Over time in closing societies, real news is supplanted by fake news and false documents. Pinochet showed Chilean citizens falsified documents to back up his claim that terrorists had been about to attack the nation. The yellowcake charge, too, was based on forged papers.

You won't have a shutdown of news in modern America - it is not possible. But you can have, as Frank Rich and Sidney Blumenthal have pointed out, a steady stream of lies polluting the news well. What you already have is a White House directing a stream of false information that is so relentless that it is increasingly hard to sort out truth from untruth. In a fascist system, it's not the lies that count but the muddying. When citizens can't tell real news from fake, they give up their demands for accountability bit by bit.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Ser vi på f.eks. Danmark, som flere tager udgangspunkt i, så er det jo ganske
forbavsende, at vi trofast for godt 80%s vedkommende giver vores besyv med til folketingsvalg.
Set objektivt så er valgdeltagelsen ikke blevet mindre over årene - så jeg er ikke så bekymret over "kløften" mellem politikerne og borgerne.
Som jeg opfatter det, er det mere pressen, som har skaffet sig et problem på halsen ved at satse så massivt på indenrigs/Christiansborgpolitik.

Henrik Brøndum og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Kristian Rikard, demokrati er ikke at stemme hvert fjerde år, det er den aktive deltagelse, man præsterer som borger imellem valgene.

Brugerbillede for Jens Illum

Naturligvis er tilliden væk, når alle taler tillid. Det er ligesom med kvalitet, som er på alles læber, i takt med at den er for nedadgående, kvalitetssikring er lig med kontrol, frihed og fleksibilitet i dag betyder tvang og indsnævring af handlemuligheder, "mulighed for" i virkeligheden er "skal", mindre offentlighed er synonymt med åbenhed etc.

Med andre ord: "vi tager det hele og giver dig lidt tilbage - ergo, du ender med mere end du havde før.

Lise Lotte Rahbek, Maiken Guttorm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Jeg syntes det er fint at tilliden er væk. Så kunne medierne måske begynde på det der er deres fornemeste opgave - at være den 4 statsmagt.

Brugerbillede for Georg Christensen
Georg Christensen

Skylden til lavpunktet mellem politikere og journalister, ligger tydelig og klart hos politikerne og deres (spindere). Alt for ofte hænder det, at : Når journalisten stiller et spørgsmål, svarer politikeren, ikke på spørgsmålet men med en gang ordforvirring, som når svaret er givet, står spørgsmålet stadig åbent. Medens både journalisten og vælgeren (X sætteren), spørger sig selv? . Giver det overhovedet nogen mening at stille spørgsmål til politikerne.

Så står det oven ikøbet i "grundloven": At alle "tinget´s" politikere, har lov og ret til at stemme efter deres overbevisning, en overbevisning, som vælgeren inden X sætningen har taget alvorligt og som politikerne efter X sætningen, kun betragter som et X i magtbegærdet´s hænder og alt for ofte ligger langt fra vælgerens "demokrati fornemmelse".

NB: For at få demokratiet igang igen, bør vælgerne være varsomme med at sætte X, så længe de ikke aner, hvad de får. Derfor er mit foreslag: Smid de gamle partier på lodsepladsen inden det er for sent, inden "diktaturet" har overtaget magten.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Giver det overhovedet nogen mening at stille spørgsmål til politikerne. "

I mange tilfælde tænker jeg et af to:
1. Hvordan skal politikeren kunne svare på det spørgsmål?
2. Hvorfor skal Folketinget overhovedet blandes ind i det?