Nyhed
Læsetid: 3 min.

De tyske myndigheder vægrer sig ved at give aktindsigt

En lov fra 2006 skulle ideelt set gøre det nemmere for tyske borgere at få indsigt i den offentlige forvaltning. Men i praksis finder myndighederne smuthuller og undtagelser til at begrunde afslag på ansøgninger om aktindsigt
De tyske myndigheder afviser mange ansøgninger om aktindsigt med ret finurlige begrundelser, trods det at loven giver borgerne ret til indsigt.

Fabrizio Bensch

Udland
31. maj 2013

Ikke kun den danske offentlighedslov møder kritik. I Tyskland kritiserer journalister, pressefriheds- og medieorganisationer de tyske myndigheder for en udbredt modvilje mod at give aktindsigt i offentlige dokumenter.

»De tyske embedsmænd har i årtier arbejdet ud fra et grundprincip om ’forvaltningshemmelighed’. Det vil sige, at myndighedernes informationer ikke var bestemt for offentligheden. Denne hemmeligholdelseskultur minder om førdemokratiske forhold og præger desværre stadig mange medarbejdere,« siger journalisten Manfred Redelfs fra pressefrihedsorganisationen Netzwerk Recherche.

Som indenrigspolitiskordfører for De Grønne har Konstantin von Notz været med til at stille forslag om mere åbenhed omkring den tyske forvaltnings kriterier for behandling af ansøgninger om aktindsigt. Han mener, at der er tale om systematisk modvilje hos visse dele af de tyske myndigheder.

» Man kan sige, at den tyske forvaltning historisk er præget af den prøjsiske myndighedsstat. Derfor holder man som udgangspunkt tingene hemmelige,« siger Konstantin von Notz til Information. Han mener også, at der fra politisk hold udvises modvilje mod krav om øget gennemsigtighed i forvaltningen i Tyskland.

»Der er naturligvis også fra politikernes side, i højere grad fra de konservative, en vis betænkelighed over for krav om mere transparens.«

Det skulle ellers blive lettere at opnå indsigt i forvaltningen, da den tyske forbundsdag 2006 vedtog en ny lov om informationsfrihed på forbundsniveau. Ifølge loven har alle borgere ret til at få indsigt i myndighedernes akter uden anden motivation end eksempelvis almindelig nysgerrighed.

Afslag i tvivlstilfælde

Tidligere skulle ansøgninger om aktindsigt begrundes med særlig interesse. Trods loven fra 2006 er det ikke blevet væsentlig nemmere for tyske borgere at få adgang til dokumenter om eksempelvis offentligt-private forretningsaftaler .

»Når det handler om begrundelser for afslag, henvises der som oftest til private firmaers forretningshemmeligheder. Også når det slet ikke handler om at beskytte den slags interesser. Grunden er bl.a., at der set i forhold til internationale standarder mangler balance i den tyske lov, når det handler om at foretage den nødvendige afvejning af offentlighedens interesser og beskyttelse af private virksomheders interesser,« siger Manfred Redelfs.

Den vurdering deles af Konstantin von Notz.

»Der er naturligvis undtagelsestilfælde, hvor oplysninger skal hemmeligholdes for at beskytte personfølsomme data eller forretningshemmeligheder, men vi har en myndighedskultur, der i første omgang siger, at oplysningerne er hemmelige, hvorfor tilgængelighed først skal begrundes. Egentlig burde det være omvendt.«

Eksistensen af UFO’er

De fleste afslag gives samlet set af det tyske Kanzleramt samt finans- og indenrigsministeriet. Blandt andet har det tyske indenrigsministerium givet afslag på indsigt i statens dokumenter vedrørende den mulige eksistens af UFO’er. Ofte med uigennemsigtige begrundelser.

I en skrivelse fra februar i år besvarer det tyske indenrigsministerium en del af kritikken med henvisning til en øget arbejdsbyrde som en konsekvens af det stigende antal af ansøgninger, siden loven blev indført i 2006. I 2012 ansøgte 6.077 tyskere om indsigt i officielle dokumenter. Ifølge det tyske indenrigsministeriums egne tal har mindre end halvdelen af ansøgerne fået adgang til de ønskede aktstykker. Og omtrent en fjerdedel af ansøgerne fik kun udleveret en del af de oplysninger, som de søgte udleveret. I 2011 imødekom det tyske finansministerium omtrent en tredjedel af i alt 1.408 ansøgninger om aktindsigt.

»I tvivlstilfælde hælder myndighederne til at give afslag på ansøgninger. Der er ganske givet en tendens hos myndighederne til at afskærme sig, når det gælder ubehagelige emner. Der er en tendens til, at myndighederne som regel bringer forskellige undtagelsesklausuler i spil, når det gælder konfliktfyldte, kontroversielle emner,« siger Manfred Redelfs fra Netzwerk Recherche.

Mulighed for afslag efterprøves

Noget tyder på, at myndighederne som udgangspunkt helst vil give afslag på ansøgninger. En arbejdsgruppe under det tyske indenrigsministerium vurderer selv, hvorvidt statens organer lever op til de gældende krav om informationsfrihed. I et dokument, som avisen Die Zeit er kommet i besiddelse af, viser, hvordan de tyske myndigheder i en intern protokol diskuterer, hvorvidt ansøgninger kan afvises, hvis arbejdet med at imødekomme en ansøgning vurderes til at være for omfattende.

»I enkel tilfælde må spørgsmålet stilles, om en ansøgning kan afvises med henvisning til en uforholdsmæssig arbejdsbyrde i forbindelse med bearbejdningen,« lyder det i protokolreferatet. I en tilsvarende protokol fra marts 2011 indskærper arbejdsgruppen, at alle lovmæssige muligheder for afslag som udgangspunkt skal efterprøves i forbindelse med journalisters ansøgninger om aktindsigt.

Myndighedens fodslæbende omgang med borgernes ønsker om aktindsigt har for nylig fået de tyske socialdemokrater til at fremsætte krav om, at loven revideres. Forslaget til en lovændring indebærer blandt andet en forsimpling af den nuværende lov med færre undtagelsesklausuler, samt en øget pligt til at offentliggøre oplysninger om forvaltningsprocesser uden forudgående ansøgninger om indsigt.

 

Serie

Staten og den fjerde statsmagt

Seneste artikler

  • Hård kritik af forslag til nyt britisk pressenævn

    8. juni 2013
    Index on Censorship og organisationen Liberty kritiserer britisk tværpolitisk aftale om et nyt pressenævn oprettet af et såkaldt royalt stiftelsesbrev og bakket op af lovgivning. Det britiske journalistforbund mener imidlertid, at ordningen kan beskytte dets medlemmer mod pres fra redaktørerne
  • I Italien svarer staten ikke på noget

    6. juni 2013
    Kort inden valget i februar fik Italien en ny offentlighedslov, men det skete næsten hemmeligt. Den offentlige forvaltnings lukkethed fremmedgør borgerne i forhold til staten og forhindrer dem i at deltage i samfundslivet, hævder ngo’er
  • Tilliden mellem presse og politikere har nået et lavpunkt

    30. maj 2013
    Den planlagte stramning af offentlighedsloven i Danmark er ikke et enestående fænomen i demokratiske lande. Generelt har det større udbud af information via internettet og adgang til e-mail givet udslag i krav om mere kontrol fra statens side. I USA er præsident Obama gået til angreb på pressen og folk, der lækker fortroligt materiale
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her