Læsetid: 5 min.

Correa vil være den nye førerfigur for Latinamerikas venstrefløj

Ecuador giver asyl til de whistleblowere, USA forfølger. For præsident Correa handler det om at profilere sig som den latinamerikanske venstrefløjs nye leder. Men som Venezuelas nys afdøde præsident Chávez er hans forhold til ytringsfriheden betændt
Ecuadors præsident, Rafael Correa, har en tendes til at lade sig rive med, når han holder taler. Da han tidligere på året holdt tale i forbindelse med genvalget, brød han også ud i spontan gråd.

Daniel Tapia

27. juni 2013

Er Ecuadors præsident, Rafael Correa, nu den førende protektor for verdens whistleblowere? Og er hans ærinde at forsvare ytrings- og pressefrihed? Eller handler det måske snarere om at føre sig frem på Latinamerikas politiske scene ved at genere gringoerne i Washington?

Meget tyder på det sidste – ikke mindst set i lyset af Correas åbenlyse vanskeligheder ved at tolerere, at hans kritiske hjemlige opposition kommer til orde.

Mens den forhenværende it-konsulent Edward Snowden angiveligt stadig befinder sig i transithallen i Moskvas lufthavn, står det klart, at Ecuador er hans foretrukne destination. Snowden har angiveligt allerede søgt asyl.

Herved håber han at undgå at blive udleveret til USA, der vil retsforfølge ham for at have lækket dokumenterer, der har afsløret en omfattende elektronisk overvåg-ning: Via det såkaldte PRISM-program overvåger og indsamler de amerikanske sikkerhedstjenster data fra personlige mails, Google, Facebook, Skype og andre sociale medier. Afsløringen gjorde med et Snowden til verdens mest eftersøgte mand.

Officielt har det lille, ludfat-tige sydamerikanske land endnu ikke imødekommet Snowdens asyl-begæring, men dog givet udtryk for, at man overvejer den i en positiv ånd.

I givet fald vil det blive anden gang på et år, at Rafael Correa byder sig til. Den 19. juni 2012 flygtede Julian Assange, den australske stifter af Wikileaks, ind på den ecuadorianske ambassade i London. Her befinder han sig stadig.

At Ecuador så beredvilligt vil hjælpe mænd, der er opsatte på at afsløre den amerikanske supermagts hemmeligheder, er ikke noget tilfælde. At der er tale om en kalkuleret og overlagt politik, hvilket viser sig ved, at Ecuador eksplicit specificerer, at efterlyste personer ikke kan udleveres til USA, hvis anklagerne mod dem »har politisk natur«.

Rives med af egne ord

Det handler imidlertid ikke så meget om at beskytte whistleblowere mod strafferetslig forfølgelse som om at spille et bestemt politisk spil, vurderer det tyske nyhedsmagasin Der Spiegels Latinamerika-ana-lytiker, Klaus Ehringfeld.

Ifølge ham har Correa i Snowden-affæren øjnet en chance for at sole sig i verdensoffentlighedens opmærksomhed.

»Lige så lille og fattigt hans land er, lige så stort er statschefens ego. Nu kan han for anden gang træde i karakter som en præsident, der vover at udfordre det mægtige USA. Den slags sælger mange billetter i et Latinamerika, der føler et udpræget had-kærligheds-forhold til sin nordlige storebroder. Et stød rettet imod Washingtons bug giver sikre popularitetsgevinster i hele Latinamerika,« bemærker Ehringfeld.

I sin ’antiimperalistiske’ holdning ligger Correa på linje med Venezuelas Nicolás Maduro, Bolivias Evo Morales og cubanerne Fidel og Raúl Castro, og kappestriden om at genere USA ved at pleje omgang med dets yndlingsfjender er ikke af ny dato, pointerer Ehringfeld. Venezuela tilbød i går asyl til Snowden.

Snowden-sagen ligner mest af alt en kærkommen anledning for Correa til at træde ind i den eftertragtede rolle som den latinamerikanske venstrefløjs nye førerfigur – en plads, der blev ledig, da Venezuelas Hugo Chávez tidligere på året tabte kampen mod kræften.

Den 50-årige ecuadorianske økonom er da også den eneste socialistiske politiker på kontinentet, der tilnærmelsesvis kan mobilisere en karisma, der tåler sammenligning med Chávez’. Han er således en udmærket folketaler med et særligt talent for at lade sig rive med af egne ord og endog bryde ud i spontan gråd. Det sidste så man i hans takketale, da han i februar for tredje gang vandt en overvældende valgsejr. 57 procent af stemmerne blev det til.

Bag den vitterligt vedvarende høje folkelige yndest ligger der da også solide resultater: Tilhængere peger på, at Correa igennem alle sine embedsperioder har mindsket arbejdsløshed og fattigdommen, og at han har optrådt resolut over for landets kreditorer – bl.a. ved at nægte at hæfte for statsobligationer til en værdi af tre milliarder dollar med henvisning til, at denne gæld var indgået »uretmæssigt under det tidligere korrupte og despotiske regime«.

Ved en international domstol lykkedes det ham sågar at vinde forståelse for dette synspunkt og få reduceret landets gæld med 60 procent. Correa har åbenlyst bedre forstand på penge end Chávez: Han har investeret milliarder i at udvikle landets egen industri og infrastruktur.

Vil betales for at lade være ...

Mere kontroversielt er Correas udspil i forhold til landets kun sparsomt udnyttede olierigdomme, hvoraf en del befinder sig under det biologisk mest righoldige habitat på den vestlige halvkugle, Yasuní-regnskoven. En enkelt hektar af dette område siges at rumme flere træarter end hele Nordamerika. Correa har tilbudt at undlade at udvinde denne olie, hvis den industrialiserede verden vil betale ham 3,6 milliarder dollar for at lade være. Om denne finansiering kan komme i stand, og om han vil holde løftet, stiller internationale iagttagere sig skeptiske overfor. Et igangværende pipelineprojekt tyder ikke på, at han har i sinde at holde løftet. Retten til at udnytte resten af Ecuadors oliereserver, hvoraf en del også befinder sig i indianerbeboede regnskove, har han desuden allerede solgt, først og fremmest til kinesiske selskaber. Prisen for at gribe ud efter førerrollen risikerer da også at blive høj, mener analytiker Carlos Alberto Montaner, der i et interview med CNN anslår, at Quito (hovedstaden i Ecuador, red.) nu vil blive mål for Washingtons udelte vrede, »hvilket kan få alvorlige politiske og økonomiske konsekvenser«. Især de økonomiske følger kan blive smertelige. I juli skal USA’s kongres tage stilling til, om Ecuadors eksportprodukter kan bibeholde de nuværende lempelige toldsatser – 48 procent af landets eksport går til Nordamerika.

Moralsk risikerer Correa samtidig et selvmål af dimensioner. Vil han føre sig frem som ytringsfrihedens forsvarer i relation til whistleblowere, må han påregne at blive anklaget for dobbeltmoral: Hvor lavt, han sætter ytrings- og pressefriheden i sit eget land, viser stadige udfald imod Ecuadors kritiske presse. Aviser, tv- og radiostationer, der kritiserer præsidenten eller udsætter ham for satire, risikerer omgående repressalier i form af bødestraffe, lukninger eller afbrydelser. Avisen El Universo blev således idømt en bødestraf på 40 millioner dollar og dens udgiver en tre år lang fængselsstraf for »krænkelse af et statsoverhoved«. Senere viste han dog ’storsind’ og benådede den anklagede.

Mediechikanen forbliver dog omfattende og systematisk. Det er ikke mere end et par uger siden, at parlamentet i Quito, hvor Correas regeringsparti sidder på det absolutte flertal, vedtog en ny presselov, der bl.a. indførte forhøjede straffe for massemediers såkaldte »lynchmetoder«. Internationale journalist- og pressefrihedsorganisationer betegnede loven som en »mundkurvslov«. Selv kritiske udenlandske journalister kan ifølge Klaus Ehringsfeld desuden regne med lange protestbreve fra den ecuadorianske ambassade. Kritiske ecuadorianske journalister, der f.eks. spørger til hans påståede hemmelige privatkonti i Belgien, risikerer fyring og berufsverbot. Der kan næppe herske tvivl om, at Correa ikke ville se nådigt på en ecuadoriansk Assange eller Snowden, der afslørede hans egne hemmeligheder.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu