Edward Snowden kan redde USA fra at blive et Stasi-samfund

Snowdens afsløringer af en hidtil uset overvågning af almindelige borgeres digitale spor og teletrafik giver os en chance for at tilbagerulle, hvad der reelt svarer til et kup imod den amerikanske forfatning, skriver Daniel Ellsberg - manden der i 1971 lækkede Pentagon-papirerne til New York Times
10. juni 2013

Efter min vurdering har der i amerikansk historie aldrig været nogen vigtigere læk end Edward Snowdens udlevering af NSA-materiale – den er mere betydningsfuld end selv offentliggørelsen af Pentagon-papirerne for 40 år siden, som jeg var ansvarlig for. Snowdens afsløringer gør det muligt for at os tilbagerulle en central del af det, der reelt svarer til den udøvende magts kup mod den amerikanske forfatning.

Siden 11. september har der, først hemmeligt, men i stigende grad åbenlyst, foregået en tilbagekaldelse af de ​​rettigheder, som dette land kæmpede over 200 år siden. Især er den amerikanske forfatnings fjerde og femte tillæg, som skulle værne borgerne imod uberettiget indtrængen fra regeringsmagtens side, tæt på at være suspenderet.

Regeringen hævder, at det har en dommerkendelse fra FISA – men denne forfatningsstridige bemyndigelse er fra en hemmelig domstol, der er afskærmet fra effektivt tilsyn og næsten helt sikkert villig til at imødekomme enhver anmodning fra eksekutivmagten. Som Russell Tice, en tidligere analytiker i National Security Agency, udtrykker det: »Det er en kængurudomstol med et gummistempel.«

Så når præsidenten hævder, at der findes retsligt tilsyn, er det rent vrøvl. Lige så forvrøvlet er henvisningen til det påståede opsyn, som skulle føres af Kongressens efterretningstjenesteudvalg. Som dette udvalg har optrådt i forbindelse med spørgsmål om tortur, kidnapning, tilbageholdelse, mord ved droner og dødspatruljer, har det vist sig at være et rent ekspeditionskontor for de efterretningstjenester, det skulle forestille at overvåge. Hertil kommer mængden af de sorte huller i de information, som offentligheden har brug for at kende til.

Det faktum, at Kongressens ledere har været »briefet« om dette og er gået med til det uden åben debat, høringer, stabsanalyser eller nogen reel chance for effektiv uenighed, viser kun, hvor alvorligt et sammenbrud, systemet af gensidige kontrolmekanismer – checks and balances – har lidt i dette land.

Selvfølgelig er USA ikke dermed blevet en politistat. Men i betragtning af omfanget af denne invasion af almindelige menneskers privatliv, har vi allerede den fulde elektroniske og lovgivningsmæssige infrastruktur parat til en sådan stat. Hvis vi for eksempel befandt os i en krig, som udløste en lige så storstilet anti-krigs bevægelse, som den der voksede frem under Vietnamkrigen – eller mere sandsynligt, hvis vi blev ramt af endnu et angreb af samme omfang som 11. september – ville der være grund til at frygte for vores demokrati. Disse vidtgående beføjelser er overordentligt farlige.

Der kan udmærket være legitime grunde til hemmeligholdelse, og specielt hemmeligholdelse af kommunikationsefterretninger. Det er derfor, at Bradley Manning og jeg – som begge havde adgang til sådan tophemmelige efterretninger – valgte ikke at videregive oplysninger af denne klassifikationsgrad. Og dette er også grunden til, at Edward Snowden selv har forpligtet sig til at tilbageholde offentliggørelse af ​​det meste af det, han kunne have afsløret.

Men hvad der ikke er legitimt, er at bruge et hemmeligholdelsessystem til at skjule programmer, der er åbenlyst forfatningsstridige, såvel i deres bredde som i det potentielle misbrug, de åbner op for. Hverken præsidenten eller Kongressen som helhed kan tilbagekalde det fjerde forfatningstillæg. Og dette er også grunden til, at det, som Snowden har afsløret, hidtil har været hemmeligholdt for den amerikanske befolkning.

I 1975 udtalte senator Frank Church følgende National Security Agency:

»Jeg ved, at der her kapacitet til at gøre tyranniet totalt for alle i Amerika, og at vi må sørge for, at dette agentur, og alle organer, der besidder denne teknologi, opererer inden for lovens rammer og under et passende tilsyn, således at vi aldrig krydser tærsklen til den afgrund, for det er en afgrund, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage.«

Det skræmmende scenario, han advarede imod, gik ud på, at USAs efterretningsvirksomhedskapacitet – som i dag har udviklet sig langt udover, hvad der tåler sammenligning med hans prædigitale tidsalder – »på et eller andet tidspunkt kan vende sig imod det amerikanske folk, således at ingen amerikaner vil have noget privatliv i behold.«

Dette er, hvad der er sket nu. Det er det, som Snowden har eksponeret ved at lække disse officielle, hemmelige dokumenter. NSA, FBI og CIA har med den nye digitale teknologi og deres nye overvågingsbeføjelser fået muligheder, som Stasi – det hemmelige politi i det tidligere ’demokratiske republik’ i Østtyskland – knap nok kunne have drømt om. Snowden har afsløret, at den såkaldte efterretningsmiljø har udviklet sig til Amerikas Forenede Stasi-tjenester.

Så altså er vi faldet i Senator Churchs afgrund. Spørgsmålene er nu, om han havde ret eller tog fejl, når han sagde, at der ikke er nogen vej tilbage fra den, og om dette betyder, at et ægte demokrati er blevet umuliggjort. For en uge siden, ville jeg have fundet det svært at argumentere imod en pessimistisk udlægning af disse konklusioner.

Men med Edward Snowden, der har sat sit eget liv på spil for at få disse informationer ud og dermed muligvis inspireret andre – i offentligheden, i Kongressen, hos selve den udøvende magt – med tilsvarende viden, samvittighed og patriotisme nok til at udvise sammenlignelig civil courage, ser jeg en mulighed for en vej op og væk fra afgrunden.

Presset fra en informeret offentlighed mod Kongressen for at nedsætte et bredt undersøgelsesudvalg, der skal se nærmere på afsløringerne fra Snowden og forhåbentlig også andre, kan føre til, at vi igen får stillet NSA og resten af ​vores efterretningstjenester under et virkeligt tilsyn, således at vi sikrer deres tilbageholdenhed og genopretter den beskyttelse, vi alle gerne skulle være garanteret i henhold til rettighedsloven, Bill of Rights.

Snowden gjorde, hvad han gjorde, fordi han erkendte det, som er den sande natur af NSA’s overvågningsprogrammer: en farlig, forfatningsstridig aktivitet. Denne omfattende invasion af amerikaneres og udenlandske borgeres privatliv bidrager ikke til vores sikkerhed. Tværtimod bringer lige præcis de samme friheder, vi søger at beskytte, i fare.

Daniel Ellsberg er pensioneret amerikansk forsker. I 1971 blev han kendt for at lække fortrolige dokumenter vedrørende Vietnamkrigen, de såkaldte Pentagon-papirer, til avisen New York Times

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Daniel Ellsberg fotograferet i 2006. Foto: Wikimedia

Journal

Den 29-årige whistleblower Edward Snowden har med lækagen af en række tophemmelige interne dokumenter for alvor fået verdens søgelys rettet mod den amerikanske efterretningstjeneste NSA

NSA Dokumenterne

Den 29-årige whistleblower Edward Snowden har med lækagen af en række tophemmelige interne dokumenter for alvor fået verdens søgelys rettet mod den amerikanske efterretningstjeneste NSA

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Jensen

Min kone, der havde sine barske erfaringer med Ministeriet for Statssikkerhed, blev målløs i går, da hun læste den britiske udenrigsminister William Hagues bemørkninger om, at hvis man ikke var ude i noget snavs, havde man intet at frygte.

Den sætning havde hun faktisk hørt før. Under forhør hos partiets skjold og sværd i Leipzig. Præcis den samme vending.

Brugerbillede for Uli Fahrenberg

Nu ved jeg godt at det her er en stor og forholdsvist betændt sag, hvor tingene skal gå hurtige, men den her gang er NILs oversættelse simpelthen så fyldt med fejl, at jeg nogen steder helt opgav at læse videre. Lidt (hurtig!) korrekturlæsning havde kunnet gøre underværker.

Link til originalen:

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2013/jun/10/edward-snowden-unite...

Brugerbillede for Mads Kjærgård

KGB skulle også have brugt den sætning så meget, at det næsten gik hen og blev en slags varemærke! Men mens befolkninger tæsker på Dovne Robert, Carina og de andre, så fjernes friheden og borgerrettighederne lige så stille væk under fødderne på dem. Vi er midt i en udvikling a la Det Tredje Rige og vi skal nok ikke forvente at det bliver politikerne eller embedsmændene der siger stop denne gang heller!

Brugerbillede for Dan Johannesson

Det må man sige mainstream pressen begynder med 10 års forsinkelse endelig at rapportere om hvad de tidligere såkaldte "konspirationstosser" (i dag benævnt klartseende) desperat har forsøgt at gøre opmærksom på i over et årti..

Men ok, hellere 2 sekunder i lukketid (for de demokartiske samfund) end slet ikke..

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Men mens befolkninger tæsker på Dovne Robert, Carina og de andre, så fjernes friheden og borgerrettighederne lige så stille væk under fødderne på dem. "

Private oplysninger om bl.a. Robert og Carina blev offentliggjort af nyhedsmedier, hvor både befolkningen og den lovgivende magt fik adgang til dem. Robert og Carina blev ikke overvåget af staten. Tværtimod blev staten kritiseret for ikke at gøre det. Først senere blev der foreslået lovgivning direkte motiveret af især Dovne Robert.

Det er heller ikke staten men nyhedsmedier, der brugte skjult kameraer til overvågning af fx. hjemmehjælpere i København og unge på en døgninstitution i Jægerspris, eller gjorde ministre og ordførere fra politiske partier opmærksomme på ubesatte jobs. Nyhedsmediernes kilder var anonyme, og deres afsløringer blev forelagt ministre og ordførere fra politiske partier med antydninger af, der burde gribes ind. Dermed er det ikke så meget staten som nyhedsmedier, der opfordrede til øget overvågning i Danmark støttet af eksperters udsagn om, hvor skadeligt det kan være for samfundet at lade befolkningen træffe individuelle beslutninger.

Jeg er meget enig i, vi er midt i en udvikling a la Tyskland Tredie Rige, også denne gang med nyhedsmedierne som bærende kræfter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for salah aldin

Her er et link til en supergod baggrundsartikel af James Bamford, trykt i Wired 17. MAr 2012, NSA installationen i Bluffdale Utah.

http://www.wired.com/threatlevel/2012/03/ff_nsadatacenter/all/

Nogle highlights:

—Under construction by contractors with top-secret clearances, the blandly named Utah Data Center is being built for the National Security Agency. A project of immense secrecy, it is the final piece in a complex puzzle assembled over the past decade. Its purpose: to intercept, decipher, analyze, and store vast swaths of the world’s communications as they zap down from satellites and zip through the underground and undersea cables of international, foreign, and domestic networks. The heavily fortified $2 billion center should be up and running in September 2013.

—The upshot, according to this official: “Everybody’s a target; everybody with communication is a target.”

Når Obama siger at de ikke lytter så lyver han ikke, det er ligesom med dronerne, de dræber heller ikke.—It has established listening posts throughout the nation to collect and sift through billions of email messages and phone calls, whether they originate within the country or overseas. It has created a supercomputer of almost unimaginable speed to look for patterns and unscramble codes. Finally, the agency has begun building a place to store all the trillions of words and thoughts and whispers captured in its electronic net. And, of course, it’s all being done in secret.

—Once the communications are intercepted and stored, the data-mining begins. “You can watch everybody all the time with data- mining,” Binney says. Everything a person does becomes charted on a graph, “financial transactions or travel or anything,” he says. Thus, as data like bookstore receipts, bank statements, and commuter toll records flow in, the NSA is able to paint a more and more detailed picture of someone’s life.

—Sitting in a restaurant not far from NSA headquarters, the place where he spent nearly 40 years of his life, Binney held his thumb and forefinger close together. “We are, like, that far from a turnkey totalitarian state,” he says.

Brugerbillede for Claus Oreskov

Verdens snylter staten USA tror de har ubegrænset goodwill. Hvad de ikke forstå er, at de for længst har opbrugt deres kvote. Det mest fantastiske er at Daniel Ellsberg nu mener, at nogle ”friheds rettigheder” som aldrig har eksisteret uden som politisk redskab til at manipulere, nu er truede. I et kapitalistisk imperium hvor markedet behersker individerne, og ikke omvendt findes ingen virkelig demokrati eller frihed! USA har altid været en politistat, spørg den sorte befolkning eller indianerne. Samtlige indianere og vi taler om millioner er registret i BIAs databaser. Her kan man følge dem alle flere generationer tilbage. Hvor de gik i skole, hvor de boede, militærtjeneste, uddannelse osn.osv. Indianerne ved udmærkede hvilken hyklerisk selvglad land de bor i: Lyt til den indianske aktivist John Trudell "Cry your tears":
http://www.youtube.com/watch?v=vE-NGGP_dOo

Brugerbillede for Frank Hansen

Det vil måske interessere Informations læsere at vide, at Daniel Ellsberg, som i offentligheden mest er kendt for at have lækket Pentagon papirerne, er den samme person som i 1961 offentliggjorte en berømt artikel "Risk, ambiguity and the Savage axioms" i quarterly Journal of Economics.
Savage havde i 1954 bragt statistikken på et sikkert matematisk fundament ved at opstille en række yderst plausible axiomer, hvorefter han viste, at disse axiomer nødvendigvis fører til en statistisk metode baseret på et tilstandsrum og en sandsynlighedsfordeling.
Savage havde på den måde leveret et rationale for den metode, der sædvanligvis benyttes til statistiske analyser, som også kan inddrage de valg og beslutninger (fx investeringsbeslutninger), som mennesker foretager.
Ellsberg designede en række hypotetiske valg, som han præsenterede for en gruppe af forsøgspersoner med henblik på at undersøge, om mennesker i deres måde at træffe beslutninger på nu også overholder Savage axiomer, som anskuet enkeltvis er så naturlige og selvfølgelige, at det er svært at forestille sig, at nogen kan være uenige i dem. Det viste sig højst overraskende, at ca. en tredjedel af forsøgspersonerne, herunder Savage selv, svarede på en måde som stred mod Savage axiomer i deres helhed.
Det var herefter klart, at mennesker individuelt og kollektivt kan foretage valg, som ikke kan beskrives med sædvanlige statistiske metoder. Det betyder ikke at agenterne er irrationelle i den forstand at de ikke søger at maximere egen nytte, men det betyder, at humane valg kan have uforklarlige konsekvenser, fx på husprisernes udvikling.
Økonomer og statistikere har siden 1961 forsøgt at udvikle teorier, som evner at indeholde og beskrive de typer af beslutninger og valg, som mennesker ifølge Ellsberg kan foretage. Det skal måske bemærkes, at de modeller, som ligger til grund for beregning af specielt derivaters prissætning benytter sædvanlige statistiske metoder, som ikke tager hensyn til, at humane valg kan være uforklarlige indenfor dette paradigme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frederik Kortbæk

Det er klart, at Edward Snowden har begået noget ulovligt ved at lække oplysningerne, men derfor kan hans handlinger være gode alligevel. Man har tidligere i historien set, at f.eks. spioner under den kolde krig har videregivet oplysninger til sit lands fjender, fordi de mente det ville tjene verdensfredens interesse. På afstand synes det nu at have været i alles interesse med henblik på at opretholde magtbalancen, at Sovjetunionen også hurtigt blev i stand til at lave atombomben. Selvom staten må skrive ind overfor et forræderi, så kan bedømmelsen godt i alt fald med tiden blive mindre hård og mere forståelig. Her vil det selvfølgelig spille ind, om informanten har gjort det også for egen vindings skyld, eller kun af et ædelt hjerte.
Det er også klart, at terror skal bekæmpes og det er jo også statens opgave at borgeren. Det er faktisk en menneskeret. Og man kan jo med god ret hævde at liv er mere værd end privatliv. Men når det er sagt, så skal vi hele tiden være opmærksom på, at retssikkerhen er i orden (hvem overvåger den, der overvåger). Det med at kaste et net ud og overvåge alt og alle er desuden slet ikke effektivt, når det kommer til stykket. Det så vi jo med 11.9.
Vi skal desuden huske på, at USA ikke har nogen lov om privatliv. Denne beskyttelse tolkes kun indirekte ud fra forfatningen. Det vil hjælpe meget, såfremt USA endelig får en lov om databeskyttelse, der ligner den vi har i Europa og som giver den enkelte en minimumsbeskyttelse mod misbrug af egne data.
Måske denne sag kan medvirke til, at Obama som en samlet politisk løsning benytter lejligheden til at gennemføre sit eget forslag til en lov om privacy. Det vil også være til gavn for EU, som for tiden udsættes for et stort pres fra bl.a. USA med henblik på at slække på reformudkastet til en ny databeskyttelsesordning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Rend mig i stereotyperne – vi lever selv i et mytologiserede mental tilstand, og en af myterne er at ”de andre” er forfærdeligt. De har stasi-samfund og vi har frihed, de har diktatur og vi har demokrati. Vi kan også selv være grusomme (men altid partikulært. De andres fejl er totale som i Stasisamfundet), men så har vi sådanne englebasser som Edward Snowdens, der redder os fra os selv. Det mytiske trick består i, at den indbildte verden af ”dem” og ”os” forbliver intakt, medens vi forgøjler os, at den slange som ved en fejltagelse havde sneget sig ind i vores paradis, nu er bortrenset og paradiset er genoprettet – eller som i artiklen at paradiset er sæt på standby, medens vi arbejder på at forbedre demokratiet, markedet og fjendebillederne – vores 3 enige guddom: AMEN.

Brugerbillede for Toke Andersen

Nu behøver man jo ikke udleve en tro kopi af DDR anno 1950, for at kvalificere til betegnelsen "Stasi-samfund". Der er naturligvis enorme forskelle på DDR og USA.

MEN der er også meget store(skræmmende store) sammenfald mellem de to kulturer.

Stasi-samfundet er kendetegnet ved statens grundlæggende mistillid til befolkningen samt statens brug af (falsk) propaganda om alle mulige farlige eller truende eksterne fænomener, der retfærdiggør statens kontrol og begrænsning af borgerne.
Med denne definition er det helt rimeligt at beskrive USA som et Stasi-samfund.

Faktisk må vi sige at USA har været et stasi-samfund i hvert fald siden 50'erne, dog med enkelte rolige perioder.
Den centrale forskel er at mens man i DDR overvågede og kontrollerede befolkningen systematisk og mekanisk og tog samtlige materielle frynsegoder fra alle andre end systemets loyale proselytter.

Metoden i USA og i vid udstrækning Danmark og mange andre vestlige lande er væsentligt mere subtile men samtidig væsentlig mere effektive.
Dertil benytter man lektioner fra romeriget der duperede befolkningen med datidens udgave af X-faktor og paradise hotel. Og fjernede ethvert grundlag for oprør ved strategisk at uddele privilegier til forskellige befolkningsgrupper.

Der er i øvrigt endnu en effektiv mekanisme i denne kontrol. Den udbredte forestilling at præsidenten har nævneværdig magt til at ændre disse strukturer.
Dette er IKKE tilfældet. Obama/Bush/Clinton osv er gallionsfigurer, meget lidt andet.

Derfor kan man også med rimelighed Spørge Daniel Ellsberg, hvilken sten han har været gemt under, siden dette ikke er gået op for ham?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lisa Ahlqvist

Claus Oreskov

Men, Claus, du glemte, at du og alle andre INHALEREDE IKKE. Eller? Du godt nok uenig med dig selv.

Du har måske osse glemt Joseph McCarthy, som sendte gode folk i døden eller asyl. Blot fordi HAN ikke syntes, der var nok US of A i dig.

De vælter rundt i galimatias af bizarre religioner - den ene værre end den anden. Skydevåben a la carte og betragter hele USA, som et stort skydetelt og har glemt, at våbenloven skulle have været afskaffet, da borgerkrigen stoppede. Moralens vogtere har så ondt i moralen, at det er lettere at købe en M-16, M76 osv, end f.eks. Penthouse magazine.

Når man sammenligner med to andre immigrantnationer, Australien og New Zealand (Næsekyssenes Land) og til dels Canada, er US of Arms et experiment, der gik galt lige fra begyndelsen.

Af et land at være, er det vel nok mere end bizart, at det er ca fem gange så farligt at færdes i USA, i fredstid, som Vietnam, midt i krigens vold.

Nu er det for sent, at bede God defend the US, for ingen, selv ikke en gud, kan redde the USA fra dette ugudelige mess. For gud er flyttet. Adresse ubekendt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@ Toke Andersen. Du har fuldstændig ret: der er forskel på DDR & USA og det er i DDRs favør som, du jo også fremhæver indirekte længere nede i dit indlæg!
Udover det fascistiske Italien og Tyskland har der vidst aldrig fandtes totalitære lande i verden. Imidlertid findes der totalitære erkendelses former, udsprungen af vores mytologiserede verdens billede. Ud af denne fantasi udspringer det ene totalitære system efter det andet – hvorfor man i Danmark (særligt blandt historikere) ser det som en umulighed at verden kan være kompleks – se det er nok et studie værd!!!
PS: Jeg har besøgt USA & DDR og skulle jeg vælge et af disse lande at leve i ville jeg klart vælge DDR. Dette ville jeg ud fra fornuftige og moralske negationer. DDR havde ikke 130 militærbaser over hele verden. DDR har aldrig haft børnearbejde eller sorte slaver. DDR myrdede ikke 10 millioner indianer. I DDR døde der ikke millioner af immigrant arbejder i fabrikkerne. I DDR blev borgenes kropslige frihed, ikke kontrolleret af staten og religiøse fanatikere. DDR startede ikke imperialistiske krige overalt på jorden. Fagforenings formænd blev ikke myrdet i DDR. I DDR blev samfundets og statens problemer ikke overført på den enkelte. DDR udbyttede ikke den halve verden og undertrykte den anden del (militært og økonomisk). Økonomisk udbytning af ens medmennesker var forbudt i DDR ligesom i Sovjetunionen.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Det er ikke Edward Snowden der forhindrer at USA og dets stater bliver er rædselsvælde, der betragter sin befolkning som øvrige dyr betragtes: som nyttedyr, slagtedyr, kæledyr, forsøgsdyr, skadedyr osv.

Det er USA's befolkninger der gør det, Der er utvivlsomt embedsmænd i USA's stater og føderationen, der er vågnet op. De politiske lederskaber i mange nationer er vågnet op, og er klar over hvad der foregår i USA. Det internationale momentum øges utvivlsomt for tiden, på højeste politiske og diplomatiske niveauer (aktiviteter, der næppe publiceres i mainstreammedier). Alle disse aktører, må formodes at vide, at deres indsats angår hvorvidt humanitet og civilisation har nogen fremtid; hvis ikke ligefrem om simpel overlevelse som individ, gruppe, folk og/eller art.

Brugerbillede for Per Torbensen

Det vi oplever nu med disse "afsløringer" ligger blot i naturlig forlængelse af en teknologi udvikling som kun er ved sin begyndelse eller i sin vorten.

Mange amerikanere blev allerede aflyttet og sat under observation fra sidste halvdel af 1940-erne og helt frem til 1960-erne.

Mange af disse mennesker fik ødelagt deres liv og mange begik selvmord,andre tog konsekvensen,rejste selv eller blev deporteret-udvist,den mest kendte er nok Charlie Chaplin,den kendte filmmager og skuespiller som med sine fantastiske samfunds kritiske film,aktivt havde taget kampen op mod fascismen.

Perioden er naturligvis kendt og benævnt som den kolde krig,men går man bag facaden og alle diverse betegnelser og fagord ,handler det jo i sin substans om mennesker af kød og blod som blev ofret på fascismens alter,under dække af demokrati og frihedsrettigheder.

I den samme periode importerer USA nogle af de værste nazister med faglige kvalifikationer og giver dem status,som amerikanske statsborgere.

Hele det militære industrielle kompleks som Eisenhower advarede imod er en affart af denne politik.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Per Torbensen

ja, det er rigtigt!

Jeg har før henvist til kroniker af samme herre. Men jeg synes, det er ret tankevækkende, når selv gamle stokkonservative folk, som selv har oplevet perioden begynder at se kritisk på udviklingen.

http://townhall.com/columnists/patbuchanan/2013/06/11/our-guardian-angel...

Og så kan jeg altså godt lide det Jefferson-citat:
"in questions of power, let no more be heard of confidence in men, but bind him down from mischief by the chains of the Constitution."

Brugerbillede for Lisa Ahlqvist

Claus Oreskov

AT USA ER SYGT, GØR SLET IKKE DDR TIL ANDET ET ENDNU MERE SYGT
Nahj, der går du langt over stregen, Claus! At beskrive DDR som et yndigt land, skal man godt nok være 3 dobbelt blind og døv, totalt hjernevasket af Stalins ukendte værk, "Onkel Josef som legeonkel i appelsinplantagen i Gulagøhavet".

Du har vist ikke besøgt Stasis Hovedkontor i Normannen Str, Øst-berlin, der havde 10-16 etager under jorden. Og disse mange værelser blev så hut jeg visker ALDELES ikke udlejet til Frelsens Hær, AOF eller Rostock Sypige Klub i DDVar.

Dine usande påstande om, at staten DDR ikke undertrykte botgerne og ikke skyld i dødsfald er direkte løgne. Det viser klart, din bedømmelse af et af Østeuropas mest undertrykte kommunistland DDR, som nu kan kaldes DDVar, er fuldstændig blændet af EL, som gør folk farveblinde.

En ting er, at USA er et sygt land regeringsmæssigt, mens det forskningsmæssigt, er utroligt fascinerende og uden dets lige. Det må selv en forblændet farveblind kunne indse. Hvis jeg fik tilbudt et job ved NASA, hvilket jeg ikke gøre, ville jeg nok sige ja..

Men, og det skal understreges, men at US er sygt i sind, body og sjæl, gør altså ikke DDR og DDVar til et yndigt sted. Det er netop denne store løgn, der gør kommuister til en flok lalleglade landsbytosser. Ingen forstår jer. Alle griner af medlidenhed af jeres fanatisme og ensrettede syn.

Godt nok ville jeg aldrig bosætte mig i the US. Men derfra og til at erklære DDR og DDVar et demokratisk regime, er mere sygt end Banana Oploadingbama's stooopide bemærkninger om, at vi læste skam ikke alle de trilliarder af emails, faxes, SMS, tlf-samtaler.

Kan du venligst forklare den måbende forsamling, hvorfor man i et så vidunderligt, åbent og paradisiskt demokrati, måtte ty til at bygge en mur til at stoppe DDVar borgere fra at slippe ud af fængslet DDR? Og hvorfor skød og dræbte DDR folk, som forsøgte at slippe ud od væk fra det monster DDVar?

Du bliver aldeles utroværdig, når du forsøger at pymte på noget så grimt.

Når du begår disse løgne, er du på linje med amerikanske platugle TV prædikanter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

Lisa Ahlqvist.

Der er blevet bygget mange mure op både før og efter Berlinmuren .Den kinesiske mur-Hadrians mur med flere hvis vi går tilbage i historien.

Så er der de økonomiske mure-toldmure-handels mure-religiøse mure etc. og muren i vores egne hoveder og vi kan blive ved.

Berlinmuren var ingen ny opfindelse,den blev bygget udfra erfaring og traditioner som,nogle skal holdes inde og andre ude,alt efter behag.Den blev bygget kort fortalt udfra den simpel betragtning,at socialistisk økonomi ikke kan fungere med markedsøkonomi i det samme fysiske område,hvem vil ikke gerne holde kannibalerne og græshopperne ude,spiser alt efterlader intet andet end elendighed som til fulde opleves for øjeblikket blot som en konstatering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Lisa Ahlqvist. Du siger jeg går langt over stregen (muren) når jeg skriver hvilken land jeg helst ville bo i – jamen strækker jeres vidunderlige friheds begreber ikke til at en person godt selv må vælge? Angående murer så må jeg måske minde dig om muren langs med grænsen til Mexico! Berlin muren blev oprindelig bygget fordi mange vesttyskere arbejde i Østberlin uden at betale skat, ligesom de benyttede sig at den socialistiske økonomi til at erhverve billige dagligdagsvarer – igen uden at bidrage til fælleskassen. Vesttyskland overtog og udplyndrede det tidligere Østtyskland. Stasimuseer og hade propaganda skal bl.a. dække over denne uretfærdighed. At du tror på hade billederne om kommunismen må blive din egen sag, der findes jo også mennesker der tror, at Goebbels propaganda ministerium formidlede sandheder. Når du kalder kommunister: ”lalleglade landsbytosser” er det så fordi man i kommunistiske lande har forbudt det ene menneskes udbytning at det andet, afskaffet børnearbejde (Sovjetunionen), ligestillet mænd og kvinder, fordelt samfunds goderne til flertallet bedste?
http://www.youtube.com/watch?v=cQSBjfi-wa0

anbefalede denne kommentar

Sider