Læsetid: 3 min.

Enden på Gillard

Australiens første kvindelige premierminister, Julia Gillard, blev offer for omstændighederne – og for sig selv
27. juni 2013

Som den store irske eksistentialist Samuel Beckett engang skrev, rummer begyndelsen altid enden, og alligevel fortsætter man. Det har været den afgående australske premierminister Julia Gillards – og partiet Labors – historie i en nøddeskal siden juni 2010.

Gillard skubbede en anden premierminister af pinden, før han havde gennemført sin første periode, og blev i vælgernes øjne symbolet på en politisk snigmorderkultur. Gillard kunne måske have overvundet denne uheldige start, hvis hun ikke havde fortsat med at chokere folk.

Løfter blev brudt, små retræter og fiksfakserier kom til at se grimme ud. Og så var der alle de uløselige problemer. Ankomsten af bådflygtninge, som efterlod Gillard i et dillemma mellem De Grønnes moralske renhed og koalitionen populistiske knytnæve. Eller hendes malplacerede socialkonservative modstand mod homoægteskaber.

Konstant var hun omgærdet af mistanke: Var dette ’den ægte Julia’ eller blot et resultat af de seneste studehandler? Måske var hun agent for De Grønne – eller for fagbevægelsen? Gillard fremstod som en lus mellem to negle, fordi hun var nødt til at forhandle fra dør til dør for at købe sig tid. En uge mere, fem minutter mere. En foruroligende situation for australierne, der ikke er vant til at se deres premierminister leve fra hånden til munden.

Hun forsøgte at behage, at forbinde, at tale langsomt som ville det gøre det hele mere forståeligt, at slibe sine mere kantede personlige sider af for at fremstå mere premierministeragtig, at bevare roen over for enhver provokation, tålmodigt at forklare hvorfor, tingene måtte være, som de var. Og lige lidt hjalp det. En sjælden gang imellem brændte hun igennem og fremstod klar og virkelig, som da hun holdt sin syleskarpe tale om kvindehad. Hendes førpremierministerpersonlighed foldede sig ud og fyldte rummet, men forsvandt så igen, trak sig forlegent tilbage.

Tygget igennem og spyttet ud

Det var ikke kun vælgerne, der tvivlede. Det var også kollegerne. Selv dem, der havde udvist loyalitet og trofasthed i tidligere svære tider, vaklede af frygt for hendes politisk tonedøvhed. Gillard manglede den afgørende alkymi, en premierminister er gjort af, hun manglede det dybe instinkt, det tredje øje, de magiske trick, som katapulterer ledere helt til tops. Og alle var klar over det, venner som fjender.

Den afgående bænkevarmer Sharon Grierson sagde for nylig, at ingen anden end Gillard ville have kunnet styre Labor gennem den seneste periodes tumult omkring CO2-priser, skattereform, uddannelsesreform med mere. Ingen andre end Gillard ville have haft den arbejdsmoral, det mod og den viljestyrke, den sans for detaljen og den nådesløse selvtillid, der skulle til for at stå op hver dag i visheden om, at også i dag bliver en dag i stiv modvind.

Alt dette er fuldstændig sandt, ligesom det er ubehagelig sandt, at Gillard blev udsat for fuldstændig umotiverede angreb alene på grund af sit køn. Igen og igen måtte vi konstatere, at der er overraskende mange i Australien, som havde mere end svært ved at håndtere Gillard som et offentligt ansigt på feministisk fremskridt. For en kvinde fra min generation var denne reaktion deprimerende.

Julia Gillard er ufattelig modig, forbløffende standhaftig og et af de sejeste mennesker, vi har haft i regering. Og hun forlod regeringen med stil onsdag aften. Skuldrene tilbage, hovedet højt. Der var ingen selvmedlidenhed. Tværtimod var hun fuld af tillid til, at for den næste kvinde ville jobbet blive lettere. Selv havde hun gjort sit bedste og gennemført svære ting under hårde betingelser.

Men hun havde også sine egne fejl. Hun påkaldte sig beundring, men ikke respekt. Hun var for loyal og for nådesløs. Både hendes egne fejl og alle uretfærdighederne, hun måtte tåle er en del af Julia Gillard-historien. En utrolig fortælling om, hvordan Australien tyggede sin første kvindelige premierminister igennem – og spyttede hende ud igen.

© Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu