Læsetid: 3 min.

Euro-præsident uden klare beføjelser kan splitte EU

Merkel og Hollande vil udstyre eurogruppe-landene med egen præsident. Forslaget dækker over fortsat uenighed, og taberne kan blive de EU-lande, der står uden for valutafællesskabet, advarer eksperter
3. juni 2013

Eurozonen skal efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2014 have sin egen præsident, der kan sikre fælles fodslag i Europas økonomiske politik. Sådan lød meldingen fra Angela Merkel og François Hollande efter deres topmøde i Paris i torsdags.

Men det tysk-franske forslag har begrænsede perspektiver, når det gælder om at styrke en koordineret økonomisk politik for eurozonen.

Det fransk-tyske forslag kan støde på modstand hos de resterende lande, fordi en ny post som præsident for eurozonen, kan betyde mindre indflydelse for de 10 EU-medlemsstater, der som Storbritannien og Danmark står uden for euro-samarbejdet.

»Faren er, at det vil føre til en splittelse mellem EU-landene og eurozonen. Det gælder om at sikre, at det ikke bliver tilfældet,« siger Ulrike Guérot fra tænketanken European Council of Foreign Relations.

»I første omgang er det en ordramme, som man kan udfylde dynamisk, hvis de øvrige europæiske lande vil være med og ikke bliver ekskluderet. I første omgang har man dog pillet alle de forbudte ord ud af aftalen: europæisk beskatning og ESM og overførsel. Man vil ikke vække de ’sovende hunde’«, siger Ulrike Guérot .

Andre eksperter peger på, at forslaget er begrænset af den franske præsidents egne vanskeligheder med at stå fast på både nationale og europæiske interesser.

»Hvis beføjelserne for en sådan præsident ikke styrkes afgørende, er det tvivlsomt, hvor stor en rolle en sådan person vil kunne komme til at spille«, siger Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre.

»Hollande siger, at der er brug for en europæisk økonomisk regering. Men når det kommer til at udvide beføjelserne til Bruxelles, er man ikke klar til at afgive suverænitet. I stedet taler han om koordination og assistance og om advarselsmekanismer, men ikke om at miste magt. Det vil ikke ændre sig, hvis man indsætter en præsident for eurogruppen«, siger Janis Emmanouilidis.

Et skridt nærmere

Topmødet i Paris markerede på overfladen en mere forsonlig kurs mellem Tyskland og Frankrig, der i den senere tid har været præget af tiltagende spændinger.

»EU-Kommissionen kan ikke diktere os, hvad vi skal gøre, den kan kun sige, at Frankrig skal udligne sine budgetter,« sagde Hollande for nylig som reaktion på Kommissionens anbefalinger til Hollande om at gennemføre upopulære strukturreformer af blandt andet det franske pensionssystem.

I Berlin er Hollandes bemærkninger blevet udlagt som et tegn på, at Hollande ganske enkelt ikke respekterer EU-Kommissionens anbefalinger og ikke ønsker at foretage de nødvendige besparelser.

Udstyres med eget budget

For første gang siden Hollande blev valgt til præsident, har de to lande nu fremlagt et fælles forslag om eurozonens fremtid. Tyskland og Frankrig anbefaler blandt andet at skabe et særligt råd for eurozonen inden for Europa-Parlamentet, der skal sørge for demokratisk kontrol med den nye udformning. Det vil især ærgre den britiske premierminister, David Cameron, der har arbejdet for at forhindre netop denne videreudvikling.

Foruden en ny præsident for eurogruppen, der hidtil har været ledet af den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, åbner det tysk-franske forslag for at udstyre eurozonen med sit eget budget til at bekæmpe den europæiske ungdomsarbejdsløshed, som Merkel for nylig pegede på som Europas mest akutte problem. De nærmere detaljer skal imidlertid først afstemmes med de øvrige EU-medlemmer på et topmøde i juni.

En sejr for Frankrig

Forslaget er i første omgang en mindre sejr for Frankrig, der i længere tid har presset på for en økonomisk regering på europæisk niveau som politisk modvægt til den europæiske centralbank, mens Tyskland ønsker en europæisk centralbank, der kan optræde uafhængigt af politisk pres fra blandt andre sydeuropæiske regeringsledere.

Når Tyskland tilsyneladende giver efter i forhold til franske ønsker om en europæisk økonomisk regering, skyldes det ifølge eksperter, at planerne om en eurozone-præsident ikke er tilstrækkeligt detaljerede.

»Det er ikke klart, hvad der menes med en gouvernment economique (økonomisk regering, red.). Hollande har aldrig været klar i mælet omkring det. Det er nemt for Merkel at give sin støtte, fordi det ikke er klart, hvad det aktuelt indebærer«, siger Janis Emmanouilidis.

Alligevel vurderer Ulrike Guérot, at Europa er kommet et skidt nærmere en fælles økonomisk politik for eurozonen.

»Så kan det gå i retning af en eurozoneregering med parlament med styrkelse af EU’s ret til at opkræve skatter og med en åbning henimod, at krisefonden ESM eksempelvis kan benyttes til bankredning. Det ville give en anden tyngde i eurogruppen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu