Læsetid: 6 min.

EU’s nye medlem kæmper med økonomien

Kroatien har en økonomi, der bliver betegnet som ’junk’, en eksport, der er halvt så stor som importen, høj arbejdsløshed og udbredt korruption. Reformer er absolut nødvendige, hvis den populære turistdestination – der fra på mandag er EU’s 28. medlemsland – skal blive mere end et økonomisk badeland
Der er trængsel om opslagene med ledige job i den kroatiske hovedstad, Zagreb. Arbejdsløsheden er i de seneste par år steget til 21 procent – næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet.

Antonio Bronic

28. juni 2013

For det utrænede øre lyder det mest som en luftalarm fra en film om Anden Verdenskrig. En kraftig, metallisk hulken, der spreder sig fra øen med svejsehallerne og de gamle kraner gennem skrogene på de halvfærdige skibe ved kajerne og videre hele vejen til de blå metalporte, der markerer indgangen til skibsværftet Uljanik.

Få sekunder efter sirenens tuden er gået i gang, popper den første arbejder i blå kedeldragt op på rampen. Han kører sit kort igennem læseren og ræser videre uden at stå af sin cykel. Det udvikler sig hurtigt til én lang, konstant hale af marcherende fødder og skinnende, smilende ansigter, der glider gennem portene og ud i Pulas gader. Mens arbejderne bevæger sig hjemad, fyldes luften af jokes og latter. Det morsomme ved situationen på skibsværftet kan ellers være svært at få øje på.

For 20 år siden ville 8.000 værftsarbejdere være strømmet ud ad portene hver dag klokken 15. I dag er tallet 2.600.

»Uljanik betyder alt for vores lokalområde. Ud af de 50.000 indbyggere her i Pula er 10.000 tæt økonomisk forbundet med værftet. Vi har kapaciteten til at bygge 15 skibe, og for tiden er vi kun i gang med 10,« siger Dino Sverko, der er leder af metalarbejderne på værftets fagforening.

På trods af nedgangen i ansatte og de manglende kontrakter er Uljanik faktisk det værft, som klarer sig bedst – eller mindst ringe – i en industri, der tidligere var en essentiel del af den jugoslaviske økonomi. Som det eneste skibsværft har Uljanik ikke underskud. Andre af landets store værfter er helt i knæ. EU har pålagt Kroatien at privatisere sine statsejede værfter, men grundet massive gældsproblemer er fire af de største skibsværfter i landet sat til salg for blot én kuna (en krone).

Vagabond ved Bruxelles’ porte

Det er ikke kun skibsværfter, der lider. Landet har været enten i recession eller stagnation siden 2009. I samme periode er arbejdsløsheden steget til 21 procent – næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet på 11 procent.

I det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poor’s’ seneste vurdering af Kroatien nedgraderedes landets kreditværdighed til BB+. En karakter, der klassificeres som ’junk’. Kun Ungarn, Portugal, Cypern og Grækenland har dårligere vurderinger. Kreditvurderingerne er med til at påvirke, hvor høje renter et land skal betale, når det skal låne penge.

Standard & Poor’s er ikke alene om at kritisere Kroatiens økonomi. I EU’s afsluttende statusrapport, der fungerer som EU’s instrument til at overvåge, om nye medlemslande er klar til optagelse, er der også udtrykt bekymring omkring de økonomiske forhold.

EU kritiserer især Kroatien for at være for langsomme til at implementere reformer, der skal sørge for at privatisere statsejede virksomheder, fjerne stramme reguleringer og ’uforudsigelige bureaukratiske processer’.

Korruption som væksthæmmer

Sidstnævnte formulering er en henvisning til den udbredte korruption, der gennemsyrer det kroatiske samfund og trækker tråde langt ind i magtens cirkler.

Mest prominent er sagen mod den konservative tidligere premierminister Ivo Sanader. I juli 2009 trækker den populære politiker, der havde banet vejen for kroatisk EU-medlemskab, sig pludseligt, uventet og uden nærmere forklaring fra embedet før tid.

Derefter forsvinder Sanader fra det offentlige rum, indtil den 9. december 2010, hvor flere øjenvidner ser Ivo Sanader i en bil på vej nordpå over den kroatisk-slovenske grænse.

Han er på flugt fra anklager om at have taget imod bestikkelse i millionklassen fra blandt andre en østrigsk bank og et ungarsk olieselskab.

Dagen efter bliver der udstedt en international arrestordre, og han anholdes i Salzburg i Østrig.

I dag er Sanaders store politiske mål blevet en realitet. Den 1. juli bliver Kroatien optaget i EU. Men den tidligere premierminister kommer ikke til at tage del i fejringen. I efteråret 2012 blev han kendt skyldig ved retten i Zagreb og idømt 10 års fængsel. Sanader har anket dommen og bedyrer, at han er offer for et komplot, men sidder nu fængslet, mens han afventer udfaldet af sin appelsag.

Sagen er langtfra enestående. Flere andre tidligere ministre sidder fængslet for lignende forbrydelser. EU-Kommissionen vurderer, at skyggeøkonomien i landet svarer til 40 procent af landets bruttonationalprodukt.

Nej tak til politikere

Og i en rundspørge foretaget af konsulentfirmaet Ernst&Young blandt 100 kroatiske erhvervsledere og bestyrelsesmedlemmer udgivet så sent som i maj svarer 90 procent, at bestikkelse er ’normal praksis’ – for eksempel når der skal vindes offentlige udbud.

Den slags skræmmer udenlandske kunder og investorer væk. På Uljanik har de derfor indført den politik, at de – i modsætning til, hvad der er tilfældet i de fleste andre større virksomheder i Kroatien – ikke vil have politikere i bestyrelsen.

»Det går ikke at blande tingene sammen. Politikerne har interesser, der kan være i direkte modstrid med selskabets. Der er ingen tvivl om, at vores nej til politikere beroliger kunderne, og jeg tror, det er en af grundene til, at vi klarer os bedre end visse andre,« siger fagforeningsboss Dino Sverko, hvis medlemmer selv opkøbte 46 procent af aktierne i værftet ved sidste års privatisering.

Ikke et nyt Grækenland

Med kritikken af Kroatiens økonomi kunne man måske frygte, at landet vil ende i en situation som den, der har udspillet sig i Grækenland og på Cypern. En situation, hvor de rige EU-lande med Tyskland i spidsen må træde til med store økonomiske hjælpepakker.

Vinko Kandzija, professor ved det Økonomiske Fakultet ved Rijeka Universitet, er makroøkonom og ekspert i økonomisk integration i EU. Han mener, at europæerne skal slå koldt vand i blodet, når det kommer til spørgsmålet om den skrantende kroatiske økonomi.

»Kroatien bliver aldrig det næste Grækenland. EU har haft rigelig med tid til at gennemtjekke den kroatiske økonomi. Man ved, hvad man får. Vores banksektor er desuden utroligt stabil og har aldrig for alvor været ramt af krisen på samme måde som i andre lande,« siger han

Han understreger dog, at der skal ske ændringer i landet, hvis væksten skal genskabes.

»Konkurrenceevnen i Kroatien er alt for lav sammenlignet med resten af EU. Især er vores lave produktivitet et problem. Det er den primære årsag til denne situation, og det skal der gøres noget ved med det samme.«

Mere end et badeland

Før krisen indtraf, havde Kroatien exceptionelt høje vækstrater. Imellem 2000 og 2007 skød landets økonomi i vejret med en vækst i BNP på 200 procent. I samme periode steg det danske BNP til sammenligning med 88 procent. Mange års krig og uroligheder på Balkan var omsider ovre, og turismen var den primære drivkraft i udviklingen. I dag er 14 procent af alle kroater direkte ansat i turistindustrien, der som den eneste branche fortsat er i vækst.

Men Kroatien skal også have gang i andre sektorer, som for eksempel skibsbygningen, hvis økonomien skal genoprettes.

»Vi kan ikke blive ved at være så afhængige af én branche. Turisme er en vigtig drivkraft i vores økonomi, men den vil aldrig i sig selv være nok til at booste økonomien. Produktionssektoren og fødevareindustrien skal tilknyttes universiteter og forskningsinstitutter i langt højere grad, og så skal vores virksomheder lære at specialisere sig,« siger Vinko Kandzija, der ser Uljanik som en mulig rollemodel for resten af produktionssektoren.

»Uljanik har haft succes med at skabe sig en niche på verdensmarkedet. De specialiserer sig i højteknologiske skibe med evnen til at grave under vand og undgår dermed direkte konkurrence med de største værfter i Fjernøsten. Det er vejen frem.«

Metalkæmpen i olivenlunden

Bag metalportene på Uljanik-værftets hovedø er vi stoppet i skyggen af et gammelt oliventræ – et levn fra en svunden tid, hvor øen var en olivenplantage. Længe før den østrig-ungarske kejser valgte netop dette til at være stedet, hvor hans krigsskibe skulle bygges.

Pressechef i Uljanik, Denis Jambrosic, tager sin sikkerhedshjelm af og kigger på træet.»Det er det allersidste træ. Man siger, at oliventræer kan blive flere tusinde år gamle. Vi har beholdt det som et symbol for vores virksomhed og vores tro på dens fremtid.«

For at sikre overlevelse vil nedskæringerne i arbejderstaben fortsætte de kommende år. Virksomheden er pisket til at blive mere effektiv, hvis den fortsat skal have en chance.

Fagforeningsboss Dino Sverko griner med et morbidt smil på læben.

»Ud over arbejdet med skibene herude er der kun job i turistbranchen her i Pula. Pula er den største by i regionen, og den ville være død halvdelen af året, hvis vi gik ned,« siger han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu