Nyhed
Læsetid: 5 min.

Hård kritik af forslag til nyt britisk pressenævn

Index on Censorship og organisationen Liberty kritiserer britisk tværpolitisk aftale om et nyt pressenævn oprettet af et såkaldt royalt stiftelsesbrev og bakket op af lovgivning. Det britiske journalistforbund mener imidlertid, at ordningen kan beskytte dets medlemmer mod pres fra redaktørerne
Udland
8. juni 2013
De britiske medier skal have et nyt pressenævn i kølvandet på Murdoch-skandalen.

Simon Belcher

Den globale ytringsfrihedsorganisation Index on Censorship såvel som borgerrettighedsorganisationen Liberty har i skarpe vendinger kritiseret den tværpolitiske aftale, der skal danne grundlag for oprettelsen af et nyt britisk pressenævn, som befolkningen kan have tillid til. Aftalen mellem de to regeringspartier og Labour blev indgået i marts efter 21 ugers forhandlinger mellem partierne oven på en række turbulente år med telefonaflytnings- og bestikkelsesskandaler.

De to organisationer kritiserer ikke så meget selve retningslinjerne for det ny pressenævn som det faktum, at det er politikere, der står bag initiativet, og at den nye uafhængige institution vil blive oprettet af et såkaldt royal charter – et royalt stiftelsesbrev.

»Involveringen af politikere underminerer det fundamentale princip om, at pressen stiller politikerne til regnskab. Politikerne er nu trådt ind som ringmaster, og vores demokrati er som resultat blevet plettet,« siger Index on Censorships direktør, Kirsty Hughes.

Libertys direktør, Shami Chakrabarti, afviser princippet om at oprette et pressenævn ved et royalt stiftelsesbrev, hvilket betyder, at dronningen – eller i virkeligheden hoffets øverste embedsmand, Sir Christopher Geidt – skal godkende stiftelsesbrevet.

»Et royalt stiftelsesbrev er konstitutionelt uegnet, udemokratisk, ugennemsigtigt og på ingen måde velegnet til formålet,« skriver Chakrabarti – der rådgav lord Brian Leveson i forbindelse med høringen om pressens etik – i et høringssvar om det tværpolitiske udspil.

Index on Censorship er især bekymret over forankringen i lov. Hidtil har det været et princip i Storbritannien, at politikere ikke lovgiver i forhold til pressen. Som en del af aftalen har partierne imidlertid besluttet at lovgive på ét område – nemlig ved at ændre loven for royale stiftelsesbreve, så der nu kræves totredjedeles flertal i både Underhuset og Overhuset for at ændre i et stiftelsesbrev. Formålet er – ifølge partierne – at gøre det sværere for parlamentet at blande sig i pressens affærer og dermed lovsikre dens frihed til at kritisere landets politikere.

Index on Censorship er imidlertid langtfra imponeret:

»Det faktum, at dette krav nu bliver gældende for alle royale stiftelsesbreve er et forhastet og falsk forsøg på at foregive, at dette ikke blot er en presselov. Det minder om den slags politiske manøvrer, vi ser i Ungarn i dag, hvor regeringen ændrer sin egen grundlov gennem en parlamentarisk afstemning og dermed underminerer nøgleprincipper i demokratiet,« siger Kirsty Hughes, som afviser premierminister David Camerons påstand om, at der ikke er tale om lovgivning i forhold til pressen.

»Dette introducerer et lag af politisk kontrol, som er ekstremt uønsket. På denne triste dag har Storbritannien opgivet et demokratisk princip,« fortsætter hun.

Bestyrelsesformanden for Index on Censorship, Jonathan Dimbleby, uddyber frygten for snigende censur:

»Den totredjedeles blokering for ændringer af det royale stiftelsesbrev kan misbruges i fremtiden – ikke mindst når den fremkommende konsensus viser, at partierne kan nå til enighed i begge huse om presseregulering,« tilføjer han i en udtalelse fra organisationen.

Branchen slår igen

Reaktionen bakkes op af det meste af den britiske presse. Det hidtidige pressenævn, der af Leveson-høringen blev erklæret for uegnet, blev oprettet og kontrolleret af pressen selv. Der er enighed om, at der er brug for et nyt pressenævn, og både pressen og politikerne accepterer mange af undersøgelsesdommer Levesons anbefalinger.

Politikernes forslag er da også, at pressen selv skal oprette det nye pressenævn og fortsætte med at regulere sig selv, men balancen i nævnet vil blive ændret, så der ikke længere er et flertal af avisredaktører.

I et forsøg på at bremse politikernes planer er avisredaktørerne dog kommet med et modspil – nemlig at de selv ansøger om at oprette et uafhængigt pressenævn på baggrund af et royalt stiftelsesbrev. Dette pressenævn skulle have mulighed for at idømme bøder på op til en million pund for brud på retningslinjerne.

Kampagnegruppen for et pressenævn forankret i lov, Hacked Off, såvel som en række medier – The Guardian, The Independent og Financial Times – afviste dog forslaget, da det viste sig, at redaktørerne havde sikret sig selv vetoret over pressenævnets medlemmer. Den ret har de siden droppet i et forsøg på at vinde de resterende medier over på deres side.

»Det royale stiftelsesbrev, der er godkendt af parlamentet, har alle partiers, ofrene for pressens overgreb og et bredt flertal i befolkningens støtte. Desværre har nogle dele af pressen intet lært af de seneste år og modsætter sig stadigvæk forandring, og det udkast til et stiftelsesbrev, der nu er blevet fremsat af nogle avisgrupper, afspejler dette,« siger en talsmand for gruppen til The Daily Mail.

Chakrabarti er da også imod både politikernes og pressens udspil.

»Leveson-rapporten indeholdt en velkommen rettesnor for de egenskaber og funktioner et effektivt selvregulerende nævn bør indeholde, og der er tilsyneladende enighed mellem pressen, politikerne og rapporten om de grundlæggende strukturer i sådan et system. Men seks måneder senere er der stadigvæk ingen tegn på reel fremgang – og det nuværende mundhuggeri over bizarre royale stiftelsesbreve har ikke ført til andet end forvirring og vrede,« siger hun i en udtalelse.

Forbund går ind for lov

Debatten for og imod et politikernedsat pressenævn har imidlertid splittet journaliststanden. Mange af Hacked Offs medlemmer er journalister eller mediefolk. Men lige så mange journalister er på avisredaktørernes side. Landets Journalistforbund (NUJ) hører imidlertid ikke til redaktørernes tilhængere. Forbundet mener nemlig, at redaktørerne har skabt en kultur, hvor dets medlemmer i stigende grad har følt sig presset til at gå over stregen og har haft svært ved at sige fra.

»NUJ har længe ført kampagne for et pressenævn, der er ægte uafhængigt af industrien og staten. Et nævn, som har styrke og magt til at efterforske. Redaktørerne pressede på for at få et veto over medlemmerne af nævnet, og det er godt nyt, at deres intensive lobbyvirksomhed for at beholde magten er blevet afvist,« siger NUJ’s generalsekretær Michelle Stainstreet, der især roser de tre aviser, der valgte at bakke op om regeringens forslag frem for redaktørernes.

»Redaktørerne fra The Guardian, The Independent og Financial Times har alle erkendt, at en form for lovgivning, der kan sikre det nye nævns uafhængighed og de beføjelser, det vil få brug for for at blive effektivt, ikke vil få himlen til at falde ned eller få John Milton (en af landets historiske forkæmpere for ytringsfrihed, red.) til at vende sig i sin grav,« tilføjer hun i en udtalelse.

 

Serie

Staten og den fjerde statsmagt

Seneste artikler

  • I Italien svarer staten ikke på noget

    6. juni 2013
    Kort inden valget i februar fik Italien en ny offentlighedslov, men det skete næsten hemmeligt. Den offentlige forvaltnings lukkethed fremmedgør borgerne i forhold til staten og forhindrer dem i at deltage i samfundslivet, hævder ngo’er
  • De tyske myndigheder vægrer sig ved at give aktindsigt

    31. maj 2013
    En lov fra 2006 skulle ideelt set gøre det nemmere for tyske borgere at få indsigt i den offentlige forvaltning. Men i praksis finder myndighederne smuthuller og undtagelser til at begrunde afslag på ansøgninger om aktindsigt
  • Tilliden mellem presse og politikere har nået et lavpunkt

    30. maj 2013
    Den planlagte stramning af offentlighedsloven i Danmark er ikke et enestående fænomen i demokratiske lande. Generelt har det større udbud af information via internettet og adgang til e-mail givet udslag i krav om mere kontrol fra statens side. I USA er præsident Obama gået til angreb på pressen og folk, der lækker fortroligt materiale
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her