Læsetid: 4 min.

En intervention kan forhindre, at borgerkrigen i Syrien sætter hele regionen i brand

5. juni 2013

James Traub er kommentator ved Foreign Policy Magazine og forfatter til bl.a. ’The Freedom Agenda: Why America Must Spread Democracy (Just Not the Way George Bush Did)’, 2008

– Bør det internationale samfund efter din mening skride til militær intervention i den syriske konflikt?

»Efter min mening, ja. Vi har nået en fase, hvor ingen anden form for intervention – hverken diplomati, strammere sanktioner eller noget andet, man kan forestille sig – vil kunne rykke afgørende ved situationen. Reelt står valget altså mellem at gribe til en militær aktion eller gøre intet. Intet at foretage sig vil i første omgang betyde, at vi fastholder og forhaler et militært dødvande, og at vi følgelig forlænger syrernes ubeskrivelige lidelser. Og nu da Hizbollah, Iran og måske også Rusland har forpligtet sig til at støtte Damaskus, vil det på længere sigt betyde, at Assad fastholdes ved magten. Kan vi ikke leve med det slutresultat – og det har præsident Obama jo klart sagt, at vi ikke kan – må andre magter handle for at tippe den militære balance. Medmindre vi da vil sige, at vores frygt for at se islamister og jihadister få kontrol med Damaskus i mellemtiden er blevet så meget større, at vi i sidste ende foretrækker Assad.«

– Hvordan skal en sådan militær intervention foregå?

»Som minimum må Europa, USA og Tyrkiet sørge for at nægte det syriske luftvåben adgang til luftrummet over i al fald den nordlige del Syrien. Det kan ske ved hjælp af missilbatterier med base i Tyrkiet og ved kampfly-missioner i den nordlige del af landet. (Det vil dog næsten helt sikkert ikke være alle NATO-lande, der vil medvirke.) En flyveforbudszone, der omfatter hele landet, tror jeg derimod ikke ligger i kortene. USA og andre vestlige aktører må endvidere supplere Golf-staternes indsats for at bevæbne oprørerne. Det skal ske efter en nøje vurdering af de enkelte oprørsenheders observans i koordination med Syriens Nationale Koalition.«

– Hvad vil efter din vurdering være det værste scenarie, vi risikerer ved at intervenere militært?

»Beklageligvis vil en intervention formentlig blive langt mindre effektiv, end den kunne have været for et år siden. Hvad værre er: Da Assad stadig tror på, at han kan vinde, kan en intervention få ham til at eskalere volden yderligere ved at udbrede den til også Libanon, Jordan og måske Golan-højderne. I så fald kan irakiske sunnimilitser se sig nødsaget til at gå med på, hvad de vil opfatte som et omfattende regionalt sekterisk opgør. Herved kan Iran blive trukket endnu dybere ind kampen. Kort sagt kan Syrien blive arnestedet for et alternativt arabisk forår: Ikke en kamp mellem ’folket’ og tyranniske herskere, men mellem sunnier og shiitter. Problemet er, at dette scenarie også kan blive virkelighed, hvis vi intet gør. Så det internationale samfund må beflitte sig på at afværge det ved et aktivt indgreb snarere end bare at håbe på det bedste (eller det mindste onde).«

– Umiddelbart lyder det som et plausibelt scenarie, men vi ved også, at loven om de utilsigtede konsekvenser hurtigt kan omkalfatre situationen på slagmarken. I Irak håbede man, at udmattelse på begge sider – og USA’s tilbagetrækning – ville få borgerkrigen til at ebbe ud. Det er ikke sket.

»På den ene side overvejer Obama-regeringen en eller anden form for flyveforbud. På den anden side hører man troværdige beretninger om, at han ikke vil eskalere USA’s indblanding, medmindre Assad er idiot nok til at angribe Israel. Min formodning er, at Det Hvide Hus vil forsøge at tvinge Assad til at ændre på sit regnestykke ved at tippe den militære balance. Men selv den strategi har en mindre chance for at lykkes end for blot et par måneder siden. Det virker efterhånden indlysende, at dagens Libyen er det rene barnemad sammenlignet med Syrien efter Assad. I bedste fald vil Syrien blive delt – man vender tilbage til situationen under det osmanniske rige.«

– Er det ikke Obamas dilemma, at en amerikansk militær intervention vil trække USA og NATO ind i en sekterisk borgerkrig, hvor både shiitter og sunnier vil bruge den amerikanske militære tilstedeværelse som et påskud til at undgå at tage ansvar for deres handlinger? Borgerkrige ophører, når begge parter er udmattede. Intervention udsætter det tidspunkt.

»Er en krig mellem shiitter og sunnier, som vi begge forventer, uundgåelig? Har den altid været uundgåelig? Hvis det er vores forudsætning, har der aldrig været nogen god grund til at handle. Jeg mener, det er en fejltagelse at betragte sådan en katastrofe som uundgåelig. Udenforstående bør ikke intervenere, blot fordi det er forkert at forholde sig passiv; de bør gribe ind, fordi det skaber en mulighed for et mindre katastrofalt udfald. Herefter kan man spørge, hvor svært det bliver at bevare kontrollen med interventionen. Dersom udviklingens logik tvinger dig til at vælge en åbenlys ødelæggende strategi – i dette tilfælde indsættelse af landstyrker – bør man fravælge den løsning. Men jeg tror ikke, det vil ske i Syrien.«

»Man kan selvfølgelig altid håbe på at kunne kontrollere udviklingen efter at have involveret sig militært. Men det tilsyneladende undgåelige har det med blive det uundgåelige i krige. Det er Obamas dilemma.«

Serie

Seneste artikler

  • ’En intervention i Syrien har intet moralsk grundlag’

    7. juni 2013
    Jürgen Todenhöfer, tysk forfatter og journalist med talrige reportager fra Afghanistan, Irak og Syrien: En intervention strider mod folkeretten. Man kan ikke bare overfalde andre lande. Det er det moralske argument. En militær intervention vil derudover anrette mere skade end gavn. Man kalder det en humanitær intervention, men det er en sproglig voldtægt. Man kan ikke nedkaste bomber af humanitære grunde
  • Nej til invasion, ja til korridorer

    1. juni 2013
    Helle Lykke Nielsen ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet: »For det første synes jeg, det er forfærdeligt at se, hvor hårdt det går ud over de civile. Men for det andet kan jeg sagtens forstå, hvorfor Vesten og det internationale samfund ikke griber ind: En invasion vil blive for omkostningskrævende, uden at vi har nogen garanti for, hvad slutresultatet bliver – det viste jo også Irak og Afghanistan. Faktum er, at der ikke findes nogen let og god løsning.«
  • ’Hellere intervention end sanktioner’

    31. maj 2013
    Birthe Hansen, ph.d., lektor ved Institut for Statskundskab: »Hvorom alting er, vil en form for intervention nok være at foretrække frem for f.eks. en årrække med sanktioner«
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Dissens er ikke ikke vigtigt

Tak for den daglige hjernevask. Hygiejne er en god ting, og kan ikke gøres for tit.

Intern politisk opposition i Syrien er ikke splittet - som Vesten ellers længe har troet og beskrevet - det viser ny NATO-undersøgelse:

Intern opposition i Syrien hader Al Nusra-oprøreres hærgen og ødelæggelse i deres land - mere end de hader Assad:

"Data, relayed to NATO over the last month, asserted that 70 percent
of Syrians support the Assad regime. Another 20 percent were deemed neutral and the remaining 10 percent expressed support for the rebels."

“The people are sick of the war and hate the jihadists more than Assad,”

http://www.worldtribune.com/2013/05/31/nato-data-assad-winning-the-war-f...

Intern politisk opposition i Syrien er ikke splittet - som Vesten har troet - det viser ny

Syrere på tværs af religioner og på tværs af politiske partier ønsker forsoning og dialog og fred i deres land - uden korridorer, intervention og krig udefra - som de ser som respektløse og brutale og ødelæggende for deres elskede land

http://www.peacepeople.com/?p=256

Niels Jespersen, Peter Jensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad ønsker syrere?

Syrere på tværs af religioner og på tværs af politiske skel i Syrien ønsker forhandling og dialog og fred fremfor korridorer, intervention og krig.

Lad os støtte den forhandlingsløsning med dialog og forsoning, som syrere på tværs af religiøse og politiske skel ønsker så meget - i stedet for misforstået at pådutte syrere intervention og krig, som kun vil sprede frygtelige katastrofer med død og ødelæggelse og frygt i Syrien:

"The people are sick of the war and hate the jihadists more than Assad."

http://www.worldtribune.com/2013/05/31/nato-data-assad-winning-the-war-f...

http://www.peacepeople.com/?p=256

Peter Jensen

Det er lige så langsomt ved at rulle i stilling; nu etableres der i offentligheden stærke diskurser om at en krig skal forebygge at hele regionen bades i blod. Det er nu nødvendigt af hensyn til den geopolitiske stabilitet - og vesten har et ... ansvar.

Niels-Holger Nielsen og Niels Jespersen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

James Traub som interviewes - udvalgt af Gud ved hvilken grund af Martin Burcharth - er jo selv en utroligt højsindet mand som har begået en bog om "Hvorfor USA skal udbrede demokratiet" - han er samtidigt leverandør af artikler til New York Times, et velkendt neokonservativt blad sammen med WQall Stret Week og washington Post, som før i tiden var kendt for uafhængige og dybtgående journalistik.

Manden er jo tydeligt ikke helt på bølgelængde med Syrien og befolkningens holdninger, som bestemt ikke har nogensomhelst berørirng med de politikere han maner skal involveres - nemlig SNC. Dette består af et sammenrend af forskellige politikere og andre som ikke har nogen base i Syrien. De har specielt intet at sige over de oprørsgrupper som ikke er allieret med Al Qaeda grupperne eler slafister og lign. Kort sagt har de intet mandat i en "demokratisk" løsning som man må formode er det James Traub selv vil påstå han går ind for.

Han er med andre ord en fortaler som neokonservative israelske lobbyister i denne sammenhæng virkelig kan regne med.....

Michael Kongstad Nielsen

Men nu skal vi snart have fredsforhandlinger i Geneve, under ledelse af FN, Rusland og USA. Så skal det nok ende godt.

Niels-Holger Nielsen

Michael, jeg er dybt skeptisk over for om US har noget reelt ønske om en fredelig løsning på Syriens terrorproblem, men vi får se i den nærmeste fremtid. Det første forberedelsesmøde var i onsdags, og så vidt jeg ved har det indtil nu ikke resulteret i et fælles kommunike. Man har da lov til at håbe.