Læsetid: 6 min.

Vil japansk kost øge dine chancer for at blive 100?

Japanere bliver oftere end nogen andre i verden over 100 år – et faktum, nogle forskere tilskriver deres kost. Er tofu og blæksprutte opskriften på et langt liv?
Illustration: iBureauet

Illustration: iBureauet

22. juni 2013

Sidste uge døde den 116-årige – på det tidspunkt ældste mand i verden – Jiroemon Kimura fra Kyotango i nærheden af Kyoto. Hans død og det faktum at den nye rekordindehaver, 115-årige Misao Okawa, er fra Osaka, er en påmindelse om, at japanerne må være i besiddelse af et trick eller to med hensyn til at blive over 100. Ifølge FN har Japan den største gruppe af overhundredårige i verden – og en stor del af æren for den bedrift skal findes i kosten.

Denne artikels skribent har længe været optaget af, hvordan jeg selv kan spise mig til en lang alderdom. Jeg besøgte de sydlige japanske Okinawa-øer, hvis befolkning angiveligt har den største gruppe overhundredeårige i hele landet og mødte et par af dem i den by, der angiveligt er den demografisk ældste i verden. Ogimi er ikke meget andet end et par jordveje med små huse og samtidig hjemsted for mere end en håndfuld 100+’ere.

De gamle i byen gik rundt og passede urtehaver eller sad på verandaen og så på begravelsesoptog, der passerede deres huse. Jeg og min familie satte os under blomstrende dragefrugttræer på den lokale ’levealdercafe’ og spiste ris, tofu, bambusskud, tang, pickles, braset svinemave i små tern og lidt kage. Dagen efter interviewede jeg den amerikanske gerontolog dr. Craig Willcox, der i mange år har forsket i okinawanernes levealder og er medforfatter til bogen The Okinawa Program, som opridser nogle af hans fund.

Willcox opsummerede fordelene ved den lokale kost:

»Okinawanere har lav risiko for åreforkalkning og mavekræft, meget lav risiko for hormonrelaterede kræftformer såsom bryst- og prostatakræft. De spiser fisk tre gange om ugen, masser af fuldkorn, grøntsager og sojaprodukter, og mere tofu og konbutang end nogen andre i verden, samt små og store blæksprutter, der er fulde af taurin, hvilket har en nedsættende effekt på kolesteroltallet og blodtrykket.«

Forskningen mangler

Særligt interessante er Okinawas grøntsager: Deres lilla søde kartofler er rige på flavonoider, carotenoider, E-vitamin og lycopene, og de lokale bitre agurker, kaldet ’goya’, har vist sig at sænke blodsukkeret hos diabetikere. Som de fleste er jeg bekendt med almindelige kostråd – spis mindre sukker, salt og mættede fedtsyrer – men jeg hælder stærkt til ideen om at opdage mindre kendte smutveje til et langt liv. Jeg er nok mere trylleformulartypen.

Over en frokost bestående af goya chanpuru – bitter agurk lynstegt med tofu, æg og svin – i en lille vindblæst hytte af en restaurant nær hans universitet, spurgte jeg Willcox, hvilke dele af Okinawa-kosten han selv havde indført i sin hverdag.

Gurkemeje og jasminte, svarede han; begge beskytter potentielt mod kræft. Det er næppe nødvendigt at nævne, at begge nu indgår i mit morgenritual.

Selvfølgelig er vores potentielle fremtid som 100+’er også bestemt af vores DNA, opvækst og temperament såvel som af hvor fysisk aktive og selskabelige vi er; hvilket klima vi lever i; hvilket sundhedssystem, vi har adgang til; hvor afslappede vi forholder os til tid; om vi sover middagslur og er religiøse; krige og så videre. Det hjælper også at være født som pige: 85 pct. af verden 100+’ere er kvinder. Men det er almindeligt antaget, at 30 pct. af det, der afgør vores samlede levealder, ligger i kosten. Nogle mener, at den rigtige kost potentielt kan tilføje et årti til din levealder. Spørgsmålet er så: Skal vi alle indføre en tofu, sød kartoffel og blækspruttediæt?

Ifølge professor John Mather, leder af Institute for Ageing and Health at Newcastle University, ville det formentlig ikke skade, men den eksisterende forskning peger snarere i retning af middelhavskost.

»Der er endnu ikke forsket nok i, hvad der sker, når folk indfører japansk kost i en ikkejapansk kontekst,« fortæller han.

»Det er sandt, at Japan har rekord i levealder for tiden, men hvis du går nogle år tilbage, var det Sverige eller New Zealand.«

Mather, som har arbejdet med ernæring i 40 år, tilføjer, at den nordiske kost har vundet frem på det seneste, og at nyere forskning peger på det gavnlige i denne traditions fiske- og – hvad der er mere kontroversielt – mælkeproduktrige kost.

Han forestrækker imidlertid stadig den veldokumenterede levetidsforlængende kost fra Nuoro-provinsen i Sardinien eller den græske ø Ikaros, den seneste destination på evig ungdoms-sporet.

Whisky og cottage pie

I maj forlød det, at hver tredje fra Ikaros bliver over 90. Blandt kostfaktorerne nævnes urtete, som er rig på antioxidanter (herunder vild mynte, der er godt for fordøjelsen, og artemisia som er godt for blodomløbet), spandevis af olivenolie, masser af friske grøntsager og kun lidt kød og mælkeprodukter.

I USA spiser den befolkningsgruppe med højst levealder, Syvendedags Adventisterne fra Loma Linda, Californien, også primært vegetarisk kost, mens en anden sejlivet befolkningsgruppe bosat på Costa Ricas Nicoya-øgruppe spiser store mængder bønner.

Det er næppe noget tilfælde, at Ikaros først fik et supermarked for tre år siden, mens den generation af okinawanere, som er født efter anlæggelsen af den amerikanske militærbase med dens fastfoodforretninger, i modsætning til de langlivede ældre generationer har et stærkt nedadgående helbred.

»Alle disse kosttyper har nogle bestemte mekanismer til fælles,« siger Mather.

»En hypotese lyder på, at aldringens hemmelighed handler om at undgå at ophobe molekylære skader, og at spise fisk, bønner, nødder, kerner, bælgfrugter, fuldkorn og mindre rød kød, færre mælkeprodukter og mindre sukker, måske kan bidrage til at reducere celleskader.«

Desværre tror professoren ikke på trylleformularer: »I tidernes morgen forsøgte vi at forbinde helbred med bestemte mad- og næringstyper, men nu om stunder ser vi på kostmønstre ud fra et mere holistisk perspektiv.«

Nogle mener, at disse kostmønstre også omfatter kaloriebegrænsning (CR) – at spise mindre, selv af de gode sager. Der har været perioder med fødevaremangel i både Ikaros, Okinawa, til dels Sardinien og enkelte steder i Skandinavien, og disse steders traditionelle kost er blevet tilpasset knaphed. Mange mener i dag, at hvis man reducerer sit daglige kalorieindtag med 10 eller helt op til 40 pct. under gennemsnittet i Vesten kan man holde kroniske sygdomme stangen og styrke immunforsvaret.

Willcox går ind for denne model – faktisk er okinawanernes måltids-ordsprog ’hara hachi bu’, hvilket betyder »spis til du er 8/10 mæt«.

Mather er derimod mere skeptisk. »Hvis du er en mus, er det godt nyt,« siger han. »Men hvis du er menneske, er der ret beset ikke noget holdbart belæg for begrænset kostindtag.«

To forskningsforsøg udført på rhesusaber viste for nylig tvetydige resultater af CR-diæt: Aberne i forsøget på det amerikanske National Institute on Ageing var sundere, men levede ikke længere på CR-diæten, mens aberne på Wisconsin National Primate Research Center forbedrede deres overlevelse med 30 pct. CR-miljøer påpeger imidlertid, at forsøg på aber i bur næppe bidrager med megen viden om menneskers levealder.

Men hvad spiste de ældste mennesker i Guinness Rekordbog? Kimura sværgede til grød, misosuppe og grøntsager. Hans motto var »spis let, lev længe«, hvilket rimer på CR-princippet.

Hans efterfølger, den 115-årige Misao Okawa, har efter sigende fejret sin nye titel med sin yndlingsret: makrelsushi. Den ældste person i verdenshistorien, franske Jeanne Calment, som døde i 1997 i en alder af 122, var notorisk alkoholiker, som druknede sin middagsmad i olivenolie og drak rødvin hver dag. Den mand, russerne hævder er deres ældste person, savværksarbejderen Magomed Labazanov, som sidste år døde som udokumenteret 122-årig, anbefalede vildt hvidløg.

Den ældste brite, 113-årige Grace Jones fra det sydøstlige London skulle have sagt, at hun foretrækker »god, engelsk madlavning, aldrig frostvarer«, og at hun somme tider nyder et glas sherry i venners selskab. Den ældste mandlige brite, 109-årige Ralph Tarrant, var ryger, til han fyldte 70 og holder af whisky. Og så er hans yndlingsret cottage pie.

Jeg vidste, der fandtes en trylleformular et sted.

Michael Booth er mad- og rejseskribent © The Guardian og Information – Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
Lone Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Georg Christensen

Med næsten hundrede år på bagen og en ustyrlig "atomreaktor" i røven kommer Japaneserne ikke videre. Kineserne har forlængst overtaget rollen som Østens centrum. "Måske", hvis de i fællesskab, formår, at få "alle", (uden tvang) til at følge med, har kineserne muligheden for betegnelsen "Verdens riget´s" grundlægger. Den eneste mulighed, som jeg idag ser. De "tør", de kan, og"viljen" er stadig tilstede.

Noget "andet", er måske muligheden, for at få fjernet nedarvede "illusioner". Noget andet, som for Kineserne, er størrer, som de tror, selv "Kon fusius", ville nok komme til at "hoste".

NB: Undskyld, jeg glemte Japanerne, de er jo alligevel forlængst gået konkurs i vestens vidunderlige "intet".

Lise Lotte Rahbek

I det øjeblik flere danskere blev over 100 år,
ville pensionsalderen omgående blive hævet til 85 år,
nanturligvis uden senior-betingelser og i fuld konkurrence med alle andre aldersgrupper.
Og der ville sikkert blive indført brugerbetaling på sundhedsvæsnet fra det fyldte 89indstyvende år. Senest.

Hvem ønsker sig dog at blive gammel i Danmark. Det er ved at udvikle sig til et værre lorteland.

Flemming Scheel Andersen, Dan Johannesson, Sascha Olinsson, Nic Pedersen, Moh Abu Khassin , Holger Skjern og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Japan have en rekord stor dødelighed i tiden frem til 1948. Da de 100-årige var 35 år eller ældre. Særligt var Japan økonomisk kørt i sænk inden første verdenskrig, så alle svage spædbørn døde.

Erik Karlsen

At mange bliver over 100 år, er jo ikke ensbetydende med, at den forventede levealder (middellevetiden) er så høj. Her er Japan ikke på en suværen førsteplads, og hvem der i det hele taget fører denne del af statistikken, varierer noget fra år til år.

Vibeke Rasmussen

Måske lidt unfair over for artiklens forfatter og det glade budskab, men det er næppe alle, heller ikke japanere, der drømmer om at blive oldgamle. Således har der de senere år været skrevet en del om, hvordan et stigende antal ældre, enlige, hjemløse mennesker i Japan begik småkriminalitet i håbet om at blive fængslet, og dermed sikret daglige måltider og et sted at sove.

For flere år siden måtte man således begynde at nytænke indretningen af fængsler, så man kunne tage højde for det stigende antal ældre indsatte: Japan's elderly prison population.

Nej, det er ikke nødvendigvis idel lykke, at kunne forlænge livet ud over hvad man hidtil har anset som det 'normale'. Crime is down but elderly prisoners on the rise:

"The absence of a social safety net means that people who don’t belong anywhere end up in prison. So even as the inmate population shrinks, the number who die in prison increases. Counter to the common belief that jails are filled with burly brutes sporting tattoos and scars, most of the prisoners Hamai said he sees are “weak and helpless.” He reported that the factories attached to Japanese prisons are understaffed because an increasing portion of their labor pool is unable to work due to the infirmity of age or a disability. Apparently, prisons are competing with one another for able-bodied convicts so that their manufacturing functions remain viable."

Karsten Aaen, Sabine Behrmann, Christian Svenstrup Harder, Lone Christensen, Niels Duus Nielsen, Majbritt Nielsen, Henrik Brøndum og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Personlig afskriver jeg glaedeligt et aar for hver dag jeg slipper for at spise tofu.

Karsten Aaen, Christian Svenstrup Harder, Henrik L Nielsen og Hugo Pieterse anbefalede denne kommentar
Lars Petersen

Måske lever asiaterne længere en os vesteuropæer, men hvem vil ligne en på 90 når man er 50? Det kan godt være de lever længere, men de ser godt nok gamle ud når de runder de 50.

Jeg siger, nej tak!

Kristian Rikard

Lise Lotte Rahbek,
Der ER flere og flere danskere der bliver over 100 år - og det fortsætter, det kan jeg personligt garantere dig :-)

Niels-Holger Nielsen

Det kommer an på hvor gammel du er i udgangspunktet. Hvis du er født inden for de sidste par år, henter klimakatastrofen dig før du når de 100 år.

Lars Petersen

Niels-Holger Nielsen.

Bare rolig, nu har globalt opvarmning været på retræte i 16 år. Ny livet og slap af. Du begynder at lyde som et Jehovas vidne, - jorden gik under i går, men vi er her stadigvæk.

Lennart Kampmann

@ Lars Petersen
En tur i et badeland med børnene afslører at vesteuropæere også ser gamle ud i en tidlig alder. Mange er oven i købet ca. 25 kilo overvægtige. Hvorfor du lige mener at asiater ser gamle ud før tid må bero på smag, og den kan jo ikke diskuteres.

med venlig hilsen
Lennart

Lise Lotte Rahbek

Kristian Rikard

Ok.. men jeg kommer ikke selv til at leve længe nok til at holde dig fast på dit løfte. ;-)

olivier goulin

Godt nyt for os tofu-spisere,

I øvrigt er det lidt af en kunst at få tofu til at smage godt. I sig selv smager det nemlig ikke af så meget, så det er en fordel, enten at ryge eller marinere det, inden man steger det, og så skal det steges tilpas for at give det yderligere smag.

Endelig kan det også blendes som det er, og bruges som ægerstatning i tærtefyld etc.

/O

Niels-Holger Nielsen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Vibeke Rasmussen
23. juni, 2013 - 00:36 #
Sådan kan man jo også gøre. Måske skulle man overveje det? Jeg har tænkt på hvad jeg skal leve af til den tid. Jeg håber ikke jeg når mere end 70 år. Med den kurs Danmark har på ældreområdet. Jeg kommer i kontakt med ældre som er i lavt løns-segmentet, i mit arbejde. Og det er sørme ikke opløftende indsigt det giver.

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Jeg blev ikke gammel, sikkert end ikke teenager, hvis den stod på tofu dagligt. Mine forældre havde nogle filmruller med mig som 8-9 måneder gammel. De gav mig tofu, og mit ansigt, opkast og krampagtige rystelser i kroppen sagde alt om hvad jeg syntes om denne spise. Og sådan reagerer jeg den dag endnu på denne sikkert sunde spise.

Torben Pedersen

@ Georg Christensen
Jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad du vil sige, bortset fra at svine Japan til.
I øvrigt bør du nok undersøge Kinas gyldne fremtid engang mere inden du ophøjer dem til verdens herre i nærmeste fremtid. De har alvorlige problemer lige rundt om hjørnet - økonomi er en af dem, men en 1-barns-politik, der giver en gennemført syg demografi er blot en anden. Prøv også at spørge deres nyuddannede universitetsstuderende om deres jobmuligheder p.t.
@ Henrik Brøndum
Det er selvfølgelig en smagssag, men det får mig til at tro at du aldrig har besøgt en ordenligt tofu-restaurant i Japan, hvor man oplever hvordn en dygtig kok kan tilberede det. Du ville måske ændre mening.
@ Lars Petersen
Sjovt nok har jeg det lige omvendt. Prøv at tælle rynker på vesterlændinge vs. japanere. Og, som Lennart skriver - så er vi end ikke begyndt at kigge på kilo endnu

Een ting der slår mig som mangelfuld i denne artikel, er at det generelle niveau for viden om ernæring i Japan, blandt de mange japanere jeg har mødt ligger langt, langt over det danske niveau. Businessmænd der står og køber frokost snakker ikke kun om hvad der smager godt, men også om hvad de spiste dagen før og derfor ernæringsmæssigt bør variere på denne dag. Deres madprogrammer er fyldt med oplysninger om ernæringsværdien i den mad der tilberedes, ikke kun om det smager godt eller placeringen på verdensranglisten.

Lone Christensen

Jeg synes det kan være ganske interesant at læse om mennesker og deres liv, og her deres lange levealder. Dog er det påfaldende, at det er forskere fra Vesten som kommer med ekspertudtalelser i ovenstående artikel, hvor den artikel om den græske ø, Ikaros, havde en beboer's udgangspunkt.

Journalisten Michael Booth kunne godt have lavet en del mere research arbejde, også om de mere bløde værdier og deres evt. indflydelse. Det er sørme ikke meget vi får ad vide om japanernes levemåde mht. familie, fællesskab m.m.

Henrik Brøndum

@olivier goulin

Glaeder mig at der er mange anvendelsesmuligheder med tofu'en. Kan man ogsaa give den til grisene?

Kristian Rikard

Lise Lotte Rahbek,
Jeg håber du er ved godt helbred endnu, fordi her er tallene for 100-årige og derover fra 1980, 1990, 2000 og 2010:
157, 324, 484 og 889

Vibeke Rasmussen

Tak til Torben Pedersen for denne oplysning:

"… det generelle niveau for viden om ernæring i Japan, blandt de mange japanere jeg har mødt ligger langt, langt over det danske niveau. Businessmænd der står og køber frokost snakker ikke kun om hvad der smager godt, men også om hvad de spiste dagen før og derfor ernæringsmæssigt bør variere på denne dag. Deres madprogrammer er fyldt med oplysninger om ernæringsværdien i den mad der tilberedes, ikke kun om det smager godt eller placeringen på verdensranglisten."

Det er interessant, ikke mindst set i lyset af hvordan man på et tidspunkt for ikke så længe siden i medierne kunne læse den alarmerende nyhed, at 'obesity' nu var blevet et stort problem i Japan – hovedsageligt fordi børn i større og større omfang ernærede sig via 'fast food'. Noget som så viste sig vist nok alligevel ikke at have så forfærdelig meget med virkeligheden at gøre.

Og også interessant i modsætningen til hvordan vi herhjemme ofte, snarere end at blive informeret er i risiko for at blive rundforvirrede af alle de mange, ofte direkte modstridende, advarsler vi bliver fodret (undskyld) med.

Gorm Petersen

Stærk dødsangst er den stærkeste livsforlængende faktor.

Tænk på svenskerne - deres langstrakte tragiske ansigter.

Manden: Hvis jeg nu lever sundt - undlader at ryge, drikke og gå med damer - kommer jeg så til at leve længere ?

Lægen: Ikke nødvendigvis - objektivt set - men jeg kan love dig, at det vil FØLES sådan.

olivier goulin, Michael Kongstad Nielsen, Nic Pedersen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Lars Villumsen

Der går snart ikke en uge uden man kan læse, at nu er verdens ældste død - igen!

Det begynder at virke mistænkeligt, temmelig mistænkeligt!

Flemming Scheel Andersen, Majbritt Nielsen, olivier goulin, Gorm Petersen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Seriemorder på spil.

Prøv at wiki-tjekke "Minkowski diagram".

Det ser ud til at døden nærmer sig med en hastighed på 300.000 km. i sekundet.

Så de fleste kan med rette sige "døden er langt væk".

I morges vågnede jeg med tanken om livet som en metafysisk LP-plade.

Først et 13 milliarder langt indløbsspor, hvor rillen er helt glat - man hører stort set intet knas.

Så kommer et kort støjende liv, hvor rillen zigzagger.

Så bliver rillen igen helt glat i xx milliarder år.

Fidusen med reinkarnation er ikke så dum - den kan spare vinyl. Flere liv på samme LP - genbrug af samme grammofonstift.

Michael Kongstad Nielsen

Det gode ved japansk mad er den suppe af forurening, det hele vokser op i, om det så er fiskene, så svømmer de rundt i dejligt radioaktivt vand. Men hvis de skal have noget rigtig rigtig sundt, køber de svinekød fra Danmark, og så får de antibiotika helt gratis med i købet.

Nic Pedersen

I en verden med begrænsede ressourcer, hvor menneskeheden fordobler sig selv i løbet af få årtier er det vel egentlig ret "asocialt" at tilstræbe flere hundredårige?

olivier goulin

@Henrik Brøndum

Kan man ogsaa give den til grisene?

Spild af energi. Giv dem sojabønnerne i stedet.

/O

Niels-Holger Nielsen

Nogle tosser tror, at jeg er som Jehovas Vidner, men jeg er beviseligt en af de bedst orienterede klimadebattører i disse tråde, hvad jeg siger i dag er fuldstændig konsistent med hvad jeg sagde fra 2009 og frem. Jeg har gjort klimakatastrofen til en almindelig glose i debatten. Jeg har sammen med mange andre kvalificerede debattører påvist, at benægterne er en sekt af de sidste dages hellige. Deres forjættende budskab når kun deres egne øren. Lad gå at nogle ikke anerkender, at vi er midt i en katastrofe, det er en bitter pille at sluge, men folk, som ikke engang vil erkende, men aktivt benægter at der er et problem burde tvangsindlægges. Til oplysende og klargørende undervisning, forstås. To timer om måneden til gennemgang af de fundamentale fakta om vores klima.

Hvad er grundlaget for min fremturen? Så fremtrædende videnskabsmænd, ærlige og oprigtige personer som James Hansen, Hans Joakim Schellnhuber, Kevin Anderson, Andrew Glikson, Eric Ringnot, Stefan Rahmsdorf, Gavin Schmidt, Michael Mann, og med dem mange, mange flere, kan ikke tage grundlæggende fejl under de givne omstændigheder. De givne omstændigheder er din egen oplevelse af at klimaet ændres, den voldsomt øgede mængde af katastrofescenarier som tordner ind på din skærm, snart sagt hver anden dag, og hvad der rent faktisk kan måles af ændringer i vores klimasystems variabler. Det hjælper naturligvis ikke på erkendelsen, når vores ledende klimapolitikere ikke vil indrømme, at vi står midt i en katastrofe. Vi lever på en løgn og vores politikere søger løgnagtige 'løsninger'.

Om DU eller nogen andre bliver over 100 år er individualiserende sniksnak mens vi burde have travlt med at få redningsbådene i søen.

Niels-Holger Nielsen

'øgede mængde af katastrofescenarier' skulle have været: øgede mængde af klimarelaterede katastrofescenarier

Mads Nielsen

Jeg tror ikke der decideret er en formel på forlænget levetid. Man kan drikke, ryge og hore som et svin og man vil stadig at leve et langt liv. Som feks nævnte alkoholiker i artiklen. Omvendt kan man være den største sundhedsapostel og stadig dø tidligt. Det har også noget med generne at gøre. Det er der underligt nok ikke nævnt noget om i artiklen.

Hvem gider også blive så gammel?? Er man egentlig ikke ret ligeglad om man får en titel i Guinness Record bog, hvis man alligevel dør den efterfølgende dag?

Nic Pedersen

Niels-Holger,

må jeg foreslå en yderlige rettelse til: "øgede mængde af menneskerelaterede katastrofescenarier"

Jonathan Smith

Det er jo altid nemt at gøre grin med diverse diæter, og de fleste diæter har også fortjent det.

Nogle debattører argumenterer for, at det ikke nødvendigvis er skønt at blive oldgammel, og dertil må jeg tilslutte mig, - det giver ikke mening at lave det til et mål i sig selv, hvis ikke man nyder de sidste år.

Det er klart, at selv hvis du er relativt frisk, hvis du så lider af ensomhed, og ikke finder nogen mening med at leve videre, eller er udsat for ekstrem fattigdom i en grad at det er ydmygende eller bare gør livet til en kamp, at det så kan være nedværdigende at fortsætte livet. Så er der god grund til ikke at forsøge at forlænge det, og respekt for det.

Sagen er jo bare, at hvorvidt du nyder de sidste år, er selvfølgeligt ikke alene, men i høj grad afhængigt af, om alderen medfører, at du er plaget af svigtende mental klarhed, sygdom og smerter i den sidste tid.

Og disse sidste faktorer kan rent faktisk, ifølge videnskaben, mitigeres af din diæt.

Nu er diæter ikke noget, som kan tiltrække de enorme budgetter i forskningen, da man ikke kan patentere en diæt.

Ligeledes findes der mange planteekstrakter, som der er hundredevis af indicier for, at de virker helbredsfremmende, men som heller ikke kan patenteres, og derfor bliver de også kun studeret sporadisk.

Lad mig nævne i flæng: Curcumin/Turmeric (gurkemeje), Omega 3, Hvidløg, Granatæble, Milk Thistle, Lycopen, Grøn te, D3 vitamin (som mange er i underskud af), Brokkolli og også andre former for kål, vindruekerne-extract fra muscadin druer (hvis man er rig - alternativt resveratrol), alle former for bær (i særdeleshed hindbær og blåbær).

Dette er ikke udtømmende. Lav en søgning på PubMed, og se forskningsresultaterne, hvis du orker, for de emner jeg har nævnt.

Peter Günther

Helt enig, hvad skal vi dog med forlænget levetid. Vi bruger alt for meget tid på at kloge os på hvad vi burde gøre, istedet for at leve med livsglæde.

Livsglæde indebærer også, at man lærer at forstå kroppen signaler og allervigtigst at respektere dem.....

Gorm Petersen

Næste problem er om vi skal blive 200 år - eller hvad med 400 ?

Epikur:
Jeg frygter ikke døden, for der hvor jeg er, er den ikke, og der hvor den er, er jeg ikke.

Nutiden:
Jeg frygter ikke fremtiden, for der hvor jeg er, er der ingen fremtid, og der hvor fremtiden er, er jeg ikke.

Døden:
Jeg frygter ikke smerten, hvor der hvor jeg er, er der ingen smerte, og der hvor smerten er, er jeg ikke.

Stile-emne: "Redegør for, hvorledes disse 3 udsagn interagerer indbyrdes, og hvordan de kan bruges/misbruges i debatter om aktiv dødshjælp".

PS: Jeg afprøvede personligt den 3-die version - Dødens replik - sidst jeg var hos tandlægen. Den virkede IKKE.

Man skal åbenbart være Døden himself for at den virker.

Gorm Petersen

Så længe man intet ved om sammenhængen mellem kemi og lidelse/nydelse, er der præcis 50% chance for at tiden mellem fødsel og død er spild af tid.

At det er med at komme herfra hurtigst muligt.

"Lev-stærkt-dø-ung" er en interessant satsning.

Det burde interessere spilteoretikere.

Nic Pedersen

Lidt interessant egentlig, at i hvert fald nogle af vore forfædre vikingerne, jo netop anså "strådøden" som olding for et onde, man måtte frygte i forhold til de mere festlige forhold i Valhal.
De havde måske filosofisk set fat i noget der med tanken om en "god død", mens man var på toppen?
Både livet og døden er jo et langt stykke af vejen noget der handler om indstilling.

Thomas Aniss

Jeg boede en kort periode i Tokyo for ca. 10 aar siden, og jeg maa indroemme at jeg var dybt imponeret over den japanske madkultur. Alle de mere eller mindre kroniske helbredsproblemer jeg havde i Danmark forsvandt efter kort tid i Japan. Mest tydeligt mine problemer med maven/fordoejelsen. Og jeg levede faktisk primaert af japansk fast-food (som aldeles ikke er at forveksle med vores fast-food), fordi mit koekken var paa stoerrelse med et mellemstort kosteskab.

Saa personligt er jeg ikke i tvivl om de generelt spiser betydeligt sundere mange andre folkefaerd. Men jeg tror maaske det har mere at goere med hvad de IKKE spiser snarere end hvad de helt specifikt spiser. Maaske primaert det faktum at de har et yderst sparsomt indtag af hvede og maelke-produkter.

Tofu spiste jeg ikke meget af, men tilgengaeld vaennede jeg mig til at spise store maengder ris dagligt (som "erstatning" for broed, pasta og kartofler).

Et typisk maaltid (og her taler jeg om fast-food til 25-30 kr.) var foelgende:

Nogle skiver fintskaaeret koed (ofte marineret i soja eller miso), en skaal ris, en skaal salat (med revet kaal etc.), en skaal miso-suppe (med en anelse tang og tofu) samt vand og groen te ad lib.

En genial snack, som man bla. kunne koebe i 7/11 til ca. 6-8 kr., var en "ris-sandwich". Det var en bolle af ris viklet ind i tang med et eller andet inde i (f.eks. rejer eller tun). Dem savner jeg stadig.

Nuvel, det giver ikke megen mening udelukkende at fokusere paa levetid. Mindst lige saa vigtigt er det vel om man er rask og roerig i de aar man nu engang lever. Og her forekommer det mig at japanerne generelt er mere end godt med.

Kristian Rikard

Lidt off-topic,
Har I bemærket, at Danmark nu skal til at eksportere "plejehjem" til Kina. Det var sådan noget vi andre talte om for 15-20 år siden da offentlig systemeksport var et buzzword - men bedre sent end aldrig!

Michael Kongstad Nielsen

Røget sild og bayersk øl - mere behøver man ikke.
Måske dertil en lille tvebak og en radise.
Samt purløg fra haven og en gul blomme,
fra en hvid italiener.

Erik Karlsen

Ok, nu må det altså med her:

Hvis en person - fra den dag hun eller han bliver født - drikker en flaske vodka hver eneste dag 43.830 gange, bliver vedkommende i hvert fald 120 år gammel!