Nyhed
Læsetid: 5 min.

Er Kenyas præsident ved at vinde over Den Internationale Straffedomstol?

Den Internationale Straffedomstol har besluttet af udskyde retssagen mod Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, der er sigtet for at stå bag vold under valgkampen i 2007. Præsidenten har i den seneste tid blødt op på sin hårde kurs over for domstolen, der i følge eksperter risikerer at måtte droppe sagen på grund af manglende beviser og på grund af politisk pres
Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, blev for nylig indsat som præsident under stor festivitas, der nok ikke mindst var præget af, at det lykkedes at undgå uroligheder og drab, som dem, den nyvalgte præsident er anklaget for at have medansvar for efter valget i 2007-2008.

Tony KARUMBA

Udland
21. juni 2013

Da Den Internationale Straffedomstol i går valgte at udskyde retssagen mod Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, i fire måneder, var det et af de første tegn på, at sagen formentlig vil blive droppet. Det vurderer leder af Center for Afrikastudier, Stig Jensen.

»Der er rigtig mange aktører, der er interesseret i, at sagen ikke kommer til at køre. Vesten er ikke interesseret i, at der kommer til en retssag mod lederen af det suverænt vigtigste østafrikanske land,« siger Stig Jensen.

Samtidig kæmper domstolen for at samle beviser til at underbygge deres sag, men det er op ad bakke, forklarer lektor i strafferet ved Københavns Universitet Iryna Marchuk.

»Beviserne er svage. Rigtig mange vidner er meget bange for at vidne, og mange er flygtet til andre lande. Der har været rapporter om, at personer, der ønskede at vidne mod tiltalte kenyanske politikere i sager ved Den Internationale Straffedomstol, var blevet dræbt. Også uden for Kenya. Derfor er det svært at få folk til at møde op,« siger Iryna Marchuk.

Den officielle begrundelse for udsættelsen er, at man vil give Uhuru Kenyatta bedre mulighed for at forberede sit forsvar mod anklagerne om, at han under en valgkamp i 2007 var med til at planlægge en del af de voldshandlinger, der førte til, at flere end 1.200 personer blev dræbt. Også Kenyas vicepræsident, William Ruto, er anklaget for lignende forbrydelser.

Anklagerne har sat det internationale samfund i et dilemma, fordi Uhuru Kenyatta samtidig er en demokratisk valgt statsleder, efter at han vandt valget i marts med en lille majoritet af stemmerne over rivalen Raila Odinga.

»Hovedårsagen til at udskyde retssagen er ønsket om at give forsvareren mulighed for at skaffe mere dokumentation, inden sagen begynder,« siger Alex Vines, der er leder af Afrika-programmet hos den internationale tænketank Chatham House. Samtidig forhandler domstolen i disse dage med Kenyatta om, hvorvidt han kan få lov at deltage i en kommende retssag via en videoforbindelse fra Kenya, så han ikke skal møde op i Haag.

»Lige nu signalerer Kenyatta, at han vil samarbejde med domstolen, men det meste af den foreløbige diskussion har handlet om, hvorvidt han skal være med til retsmøderne fysisk, eller om han kan være med virtuelt,« siger Alex Vines.

At Uhuru Kenyatta overhovedet forhandler med Den Internationale Straffedomstol er noget nyt. Tidligere har Uhuru Kenyatta flere gange afvist domstolens anklager, men i den seneste tid har Ken-yatta dog dæmpet sin hårde retorik.

»Uhuru Kenyatta er slået ind på en blødere kurs, og han samarbejder nu med Den Internationale Straffedomstol. Det gør så også, at det internationale samfund kan være blødere over for Kenyatta,« siger Alex Vines. Det har blandt andet givet sig udslag i, at Kenyatta i maj fik tilladelse af britiske myndigheder til at rejse til London for at deltage i en konference om situationen i nabolandet Somalia.

Kenyatta har gode kort

En af grundene til, at Kenyatta er blevet mildere, er måske også, at han har opdaget, at der er chance for, at sagen mod ham må frafaldes. Det vurderer Iryna Marchuk.

»Jeg tror, at der er stor sandsynlighed for, at han vil dukke op i Haag i november. Han ved, at domstolen har en meget svag sag, og at der er mulighed for, at den vil falde. Men hvis han ikke dukker op, så signalerer han, at han er bange, og at domstolen har en god sag.«

Hun tilføjer, at skønt Kenya har valgt at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol om at efterforske volden i 2007, så arbejder stærke politiske kræfter i Kenya på at udvande efterforskningen.

»Det hjælper heller ikke, at det er så højt profilerede politikere, der er på anklagebænken. Du kan jo selv forestille dig, hvor kontroversielt det ville være, hvis en international domstol ville hive en siddende dansk statsminister i retten,« siger Iryna Marchuk.

Netop sagens stærke politiske karakter gør, at det er helt forståeligt, at den nu trækker ud, vurderer Stig Jensen fra Københavns Universitet.

En række vestlige stater ønsker ikke, at Kenyatta skal gennem en lang retssag i Haag, og heller ikke i Kenya eller for den sags skyld i en lang række andre afrikanske stater er man interesseret i at se Kenyatta dømt. Faktisk har Den Afrikanske Union forlangt retssagen droppet med argumentet om, at Den Internationale Straffedomstol »jagtede afrikanere.«

»Lige nu kører alle domstolens sager mod afrikanere, så derfor undrer mange afrikanere sig over, hvorfor domstolen ikke går efter at føre sager mod eksempelvis medlemmer af Burmas tidligere militærjunta eller mod Nordkoreas ledere. Det handler langtfra kun om jura. Man føler, at domstolen er forudindtaget mod Afrika,« siger Stig Jensen.

– Men det lyder, som om, du mener, at domstolen er fuldstændig underlagt vestlige staters politiske beslutninger. Har domstolen slet ingen vilje selv?

»Jo, domstolen har selvfølgelig en vis uafhængighed, men i den her sag er den under konstant pres fra begge sider. Domstolen får ingen venner ved at køre sagen igennem. Det er ikke bare en retssag, men en del af større politisk spil,« siger Stig Jensen.

Hvis han ikke dukker op

Skønt Stig Jensen vurderer, at sagen er så tilpas politisk ubekvem, at Den Internationale Straffedomstol vil lade den falde, er der også en vis mulighed for, at domstolen vil opretholde sine anklager. Og at Uhuru Kenyatta derfor vil være nødsaget til at tage til Haag til vinter. Men hvad sker der, hvis han ligesom den anklagede sudanske præsident Bashir nægter at deltage i retssagen, og i stedet genoptager sin tidligere stejle kurs over for domstolen?

»Hvis han ikke dukker op, og han ikke svarer på domstolens henvendelser, så er den tvunget til at udskrive en arrestordre, der er bindende for alle stater. Teknisk set betyder det, at alle lande vil være forpligtet til at arrestere Kenyatta. Han vil stadig være præsident, men han vil ikke kunne forlade landet,« siger Iryna Marchuk.

Sker det, vil det være en stor belastning for forholdet mellem Vesten og Kenya, vurderer hun.

»Kenya spiller en vigtig rolle i kampen mod det somaliske pirateri, så det er vigtigt for Vesten at have gode forbindelser med regeringen. Men det vil blive næsten umuligt at have et fornuftigt forhold til landet, hvis deres leder har en stående arrestordre hængende over hovedet. Det vil være ekstremt akavet,« siger Iryna Marchuk.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her